Psykiatrien i Århus har deltaget i Nordisk Træf I Tallinn.
Der var desværre kun 12 deltagere - et antal som kan få en Nordisk Ordfører til at tvivle på om det har medlemmernes interesse og om Nordisk samarbejde i Psykiatrien efter 55 år, nærmer sig sit endeligt.
Lidt trøst var der dog i tanken, da jeg fik at vide, at det var ledelserne på de enkelte afsnit, som forhindrede medlemmernes deltagelse, her tænker jeg økonomisk og tjenestefrihed.
Desværre, var det deltagerne som kunne fortælle om dette og først efter vi var taget af sted.
Som Nordisk Ordfører, er det trods alt et problem, der forhåbentlig kan løses til næste gang.
Afrejse fra DK
Vi tog af sted torsdag eftermiddag, med tog og fly - og ankom til Tallinn, Hotel Hermes, kl. 23.00 om aftenen.
Velankomne, trætte og sultne efter en lang rejse, måtte vi på besigtigelse i nærområdet, da hotellet havde lukket for al servering.
Vi havde, før afrejse, checket hotellets hjemmeside, for at være forberedt på, hvad der kunne møde os. Hjemmesider er taknemmelige! Hotel Hermes stod beskrevet som et dejligt hotel med alverdens service, tæt på den gamle bydel. Man fik nærmest indtryk af, at bydelen lå et stenkast derfra - og ihvertfald i gå-afstand.
Dette var ikke tilfældet og kl. 23.00 om aftenen, virkede hotellet endnu mere trøstesløs, mørkt og kedeligt. Østerupærisk standard. Vi burde have gættet det, da vi hørte, at en ekstra overnatning kostede 20 euro, incl. morgenmad. Et måltid, hvis man kan kalde det for det, der iøvrigt var ganske forfærdelig.
Det lykkedes dog, at finde en kombineret restaurant og værtshus, som havde åben og sikken modtagelse: - det var med højtråbende og syngende Karokee sangere på Estisk! Lidt af en oplevelse - især for trommehinderne. Men ikke mere afskrækkende, end vi vendte tilbage aftenen efter.
Tallinn
Fredagen gik med gensyn og snak med de andre deltagere, fra de andre Nordiske lande, samt besøg i den gamle bydel i Tallinn.
Der bor knap 1,4 millioner mennesker I Estland. Tallinn er hovedstad med omkring 400.000 indbyggere. Lidt mindre end Århus. Navnet hentyder til byens tilhørsforhold til den danske trone. Ifølge sagnet faldt Dannebrog ned I Tallinn d. 15. juni I 1219. Dannebrog har en symbolsk betydning I Estland, idet det hvide kors I rødt felt, indgår I Tallinns byvåben, til minde om danskertiden. I samme byvåben indgår ligeledes tre blå løver på gylden baggrund, som er en del af den danske konges våbenskjold.
Den Danske Have (Taani Kuninga Aed) er et anden del der binder Tallinn til Danmark. Haven er oprettet for midler fra Det Danske Kultur-institut og hvert år på Valdemarsdag d. 15. juni, afholdes der en mindehøjtidelighed over Valdemars sejr over Esterne I 1219.
Tallinn er omkranset af en velbevaret bymur, fra middelalderen. Indenfor muren finder man den gamle bydel, med kirker, borge, tårne og gamle huse. Byens centrale punkt er Rådhus-torvet. Langs torvet ligger cafeerne, som perler på en snor. De gamle huse, der danner rammen om torvet er smukt renoveret i et utal af størrelser og farver.
Cafeerne ligger, så man kan følge solens gang, dagen igennem, blot ved at flytte sig fra den ene cafe' til den anden. Imens kan man så nyde den gode estiske øl, som ikke lader den polske noget at høre. Eller en enkelt vodka, som Esterne er berømte for, skyllet ned med en cafe' latte.
På torvet er der et liv og leben, der kan få tankerne hen på enhver storby i Europa. De sædvanlige guider med højthævede paraplyer, pendulerer i stadig strøm forbi, mens højlydte stemmer på japansk, amerikansk og svensk kommenterer, hvad øjet ser, eller guidens ord.
Den største forskel fra at bevæge sig i f.eks. Firenze's gader til Tallinn, (udover vejret, der ligner det danske)- er priserne.
Alting koster ingenting i Tallinn. Eller næsten.
Importeret mærkevare-tøj, koster næsten det samme, men ellers er priserne helt i bund.
Et godt måltid mad kan fåes for 30-50 kr. En stor fadøl omkring 12,-kr (tænk på Århus-priser ved Åen!!). En god vin - og iøvrigt supermarkedets dyreste, koster omkring 30,- kr. Pengene rækker meget langt i Estland. Rav, smykker, vodka, "norsk" hjemmestrik, glas- og lerkunst, samt hørvarer er det som suvenierbutikkerne er fyldt med. Også det er billigt. Nordmændene og Færingerne købte i stor stil af det "norske" hjemmestrik, til under halv pris af, hvad det koster i deres respektive hjemlande.
Taxakørsel er en hel sport" for sig. Vores hotel lå ca. 10 km fra centrum og den gamle bydel. Taxa'erne har frie priser og det betød, at vi kom til at betale lige fra 55 estiske kroner til 180 for den samme tur!! Det er mellem 25,- og 90,-kr. En pris på 25,-kr er meget billig for en tur, der svarer til at kører fra Merkur på Viby Torv og ind til Domkirken.
Til gengæld er 90,-kr nok lidt i overkanten.
Ordfører møde
Fredag aften mødtes formændene fra de nordiske lande, til årets ordfører møde. På mødet blev der bl.a. diskuteret, hvorvidt træffene skal fortsætte, hvordan den økonomiske del skal være kommunalreformer, som Norge og Finland længe har været en del af og hvilken betydning det har haft for psykiatrien og for fagbevægelsen.
Man enes om, at træffene skal fortsætte, men at kvaliteten skal højnes betydeligt. En af tankerne er, at hvert land skal bidrage med aktuelle og vedkomne bidrag til træffene. Det skal være alles ansvar - og ikke kun værtslandet, at deltagerne får så meget som muligt med hjem, at der skabes samarbejder på tværs i Norden, ud fra princippet "lær af de bedste". At man i højere grad kan bruge hinanden, også i perioderne mellem træffene, f.eks. til oplæg i forbindelse med kurser/konferencer. MB-projektet er et godt eksempel på, at de øvrige lande vil vide mere og lære af dette. Færingerne er med i Stor-skala-projektet og Norge var meget interesseret. I øvrigt kan vi i Danmark være meget stolte af vores psykiatri. Mange ville gerne høre om vores forskellige projekter, hjemmebehandlerteamet, bofællesskaber og meget mere.
Derudover var der tanker om, at indlemme Island og de baltiske lande i samarbejdet. Tanker der før har været fremme, uden der er gjort så meget ved det.
Det er efterhånden en større økonomisk udskrivning, at være vært ved træffene. Derfor enes man om, at den reelle udgift pr. deltager står for hvert enkelt land's egen regning.
Næste ordfører møde er i Danmark, til maj næste år. Jesper og jeg glæder os til mødet og endnu engang vise dem rundt og fortælle om vores psykiatri.
Nordisk Træf
Vi startede tidligt lørdag morgen. Det var Finland som var værtslandet, men de havde valgt at holde det I Tallinn, af økonomiske grunde.
Vi fik først, via tolk og høretelefoner, en gennemgang af Finlands fusioner i fagbevægelsen. Desværre druknede en del af oplevelsen, i en besværet tolkning.
Herefter fik vi en spændende gennemgang, af en hverdag i en finsk social psykiatrisk institution "Stiftelsen". Den drives, dels af private midler og dels af støtte fra bystyret. Institutionen har eksisteret i 21 år, er bemandet med både professionelle medarbejdere og en større skare på 60 frivillige medarbejdere.
Fortællingen var krydret med en lysbilledserie og fortalt af Hillka Martinen.
Her rendte vi ind i tekniske problemer.
Historien var nært knyttet til billedserien og billederne ville ikke som Hillka ville, så desværre endte dette med, at blive genstand for en del morskab og desværre for lidt forståelse, da tolken også her kom til at halte efter, en synlig nervøs taler.
Fra Danmark, havde vi Sven Preisel med som oplægsholder, Sven fortalte om MB - projektet (Medarbejdere med brugererfaringer) i Danmark.
Dette forløb heldigvis meget bedre, da det lykkedes Sven at berolige tolken og give denne en del materiale som støtte til tolkningen.
Danmark fik stor ros for dette oplæg.
Ligeledes fortalte vi om vores kommende strukturomlægninger i psykiatrien, herunder de nye regioner - omlægninger som de andre Nordiske lande kunne nikke genkende til - omstruktureringer som for flere af landende, havde rykket tæppet væk under psykiatrien.
Norge fortalte om at reformen skulle havde styrket Psykiatrien.
Man havde ønsket at styrke psykiatrien med 7,4 milliarder kroner, men den borgerlige regering i Norge ville andet og har i stedet brugt det dobbelte på somatikken, uden de i øvrigt har haft tanker om en optrapning på dette område.
Det har betydet nedlæggelse af psykiatriske sengepladser, uden alternative løsninger.
Lokalpsykiatrien og social-psykiatrien er slet ikke udbygget, i takt med sengelukningerne.
Dikemark hospitalet er sat til salg for at redde byens budgetter og Gaustad hospitalet er forsøgt solgt til mondæne ejerlejligheder.
Det blev dog stoppet, via en massiv "Nej-kampagne" fra brugere, pårørende og ansatte.
Der var derfor en opfordring fra Norge, om at de Nordiske lande råbte op mod den bølge af reformer og omstruktureringer der ruller ind over vores lande.
Vores samfund i Norden har bl.a. været kendetegnende ved, hvor godt vi tager os af de svageste i vores samfund, det gode kendetegn er ved at forsvinde.
"Det gode asyl " - var efter Norges mening, - en seng når det er påkrævet, kombineret med en veludbygget lokalpsykiatri.
Psykiatrien i Estland
Nu da vi var i Estland, skulle vi selvfølgelig også høre om deres psykiatri.
Vi havde fornøjelsen af et mindre foredrag af en Estisk psykiater.
En meget ung pige, der havde et hjerte på størrelse med rundetårn.
Hun brændte virkeligt for sit arbejde og for patienterne.
Psykiatrien startede først for alvor, efter murens fald i Berlin i 1991 og Estland fik deres første sociale reform i 1992.
Man betaler 33 % i skat og de 17 % bliver hensat i en helsefond.
Denne fond sikre, at alle kan indlægges på et psykiatrisk hospital, dog max. 34 dage, herefter får hospitalet ikke flere penge fra fonden, som er øremærket til pt.
Derfor må man udskrive pt. i et par dage, selvom denne ikke er klar til dette - og så genindlægge, så behandlingen kan fortsætte.
Normalt får man et sted mellem 400 - 670 Est. kr. pr. dag, pr. indlagt pt, (200,- kr.- 325,- kr.). af helsefonden, ikke mange penge, når både mad, lønninger og medicin skal dækkes.
Der findes kun hospitals psykiatri i Estland, i Tallinn dog et enkelt aktivitetscenter.
Sengeantallet er gået ned fra 400 senge til 200 senge i Tallinn.
Derudover er der 20 børnesenge - dem vender vi tilbage til 12 Vingevanget juli 2005.
Der er brug for 175 Psykiatere i Estland, men desværre er der kun 100.
Dette skyldes primært lønnen. De rejser til andre lande, når de er færdig uddannede, da de der kan opnå en højere løn og formentlig også et højere niveua, rent fagligt.
En Psykiater tjener efter skat 10.000,- Est kr. pr måned med en 40 timer arbejdsuge - (5.000,- danske kr.).
En Sygeplejerske tjener 2.500,- danske kr. og en hjælpeplejer 1.250,- danske kr., selv i Estland er det en meget lille løn, hvis man skal forsørge en familie.
Efter dette foredrag, var der nu mulighed for, at en mindre flok deltog i et hospitalsbesøg.
Fra Danmark deltog Erik Leth, Bente Elkjær og Anni Lykke. De vil andetsteds i bladet, berette om deres oplevelser.
Festmiddagen
Højtideligt og festligt, er ord vi plejer at forbinde med Nordisk Træf.
Disse traditioner har Estere ikke i samme grad. Middagen blev afholdt i et tempo, der var en racerkører i pitstop værdigt: Forretten var dårlig begyndt, før tallerknerne blev revet af bordet og hovedretten sat frem.
Midt i national sangene, i stående position, blev hovedretten revet fra bordet, selvom vi på ingen måde var færdige.
Heldigt at desserten var sat på bordet, som "bordpynt" inden vi startede.
Det gav os så mulighed for at indtage lidt kalorier inden kaffen og cognacen.
En til tider morsom festmiddag, tog hurtigt sin ende.
Børneafdelingen
Festtalerne, under middagen, tog en anden drejning end vanligt.
De rosende ord til værtslandet, blev erstattet af tanker om den Estiske psykiatri.
Ikke at værtslandet ikke havde fortjent roser, men hvad hjertet er fuldt af, fik hurtigt overtaget.
Besøget på hospitalet havde været samtaleemne siden hjemkomsten og især indtrykkene fra børneafdeling, havde fået voksne mænd, som kvinder, til at gå tudende derfra, med billeder ala` Rumæniens børnehjem på nethinden.
Som tidligere nævnt kommer der en særskilt artikel om besøget.
Indsamling
Vi var flere der brugte vores taletid til netop dette emne.
Efter talerne blev en gaveskål sendt rundt blandt deltagerne og der blev skæppet i kassen.
10.500,- danske kr. fik vi samlet ind og festen blev afløst af et møde med repræsentanter fra sygehuset, som iøvrigt deltog i festen - og de nordiske ordførere.
Dybt taknemmelige og synligt nervøse måtte vi tale de ansatte til ro og fortælle at ledelse ikke ville blive vrede over denne gave.
Vi lovede, at vi dagen efter ville tage på indkøb med dem.
Efter aftale med ledelsen og en nøje gennemtænk ønske-liste over mangler til børnene, drog repræsentanter fra ordførende på indkøb, dagen derpå.
Det blev til opfyldelse af alle børnenes vildeste fantasier - alt blev købt, Cykler, DVD afspiller, film, spil, trampoliner, bamser og meget andet.
Et helt værelse på hospitalet, blev fyldt op, til glæde for børnene.
Noget af vores nagende dårlige samvittighed var nu forløst, men vi stopper ikke her.
Venskabshospital
Nordisk Træf har besluttet, at vi vil gøre dette hospital, til vores venskabshospital og gennem den baltiske forening, EU og andre forskellige fonde, søge midler til at få dette hospital på ret kurs.
Dertil har vi udvekslet adresser, så vi kan sikre, at vi får nogle af de ansatte på genvisit.
En måde de kan få glæde af - og lære af psykiatrien i de øvrige nordiske lande.
Tænk at et EU land, et Nordisk land som vort, Tallinn - den danske by, hvor Dannebrog, ifølge sagnet, faldt ned d.15 juni 1219, skal være så meget ringere stillet, end vi.
Nordisk samarbejde er ikke slut - det er lige begyndt!
Hjemrejsen
Turen hjem forløb uden problemer, omend det synes lang tid, når man gerne vil hjem.
For nogle af os er flyrejser mere en overvindelse end en fornøjelse.
Så er det godt, at sidde trygt med gode rejsefæller ved siden af.
Jesper og jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke alle deltagerne på Nordisk Træf for et godt samvær og nogle spændene dage.
Specielt en stor tak til vores "egne" 12 deltagere, der på alle måder var med til at højne kvaliteten, bidrage med gode diskussioner og skabe den gode stemning, som var kendetegnet for alle dagene.
Det er længe siden lattermusklerne er blevet rørt så meget og så længe.
Flere af os havde problemer med mave, stemme og musklerne i dagene efter.
