Da vi sidste gang skrev om vores tur til Hersted Vester, lovede jeg, at der senere ville komme en skrivelse om det første
oplæg, som vi desværre gik glip af.
Det følger her - skrevet af: Afdelingsleder, cand.psych. Steen Mollerup
Historie
Anstalten ved Herstedvester blev taget i brug i 1935 som nyopført anstalt til de dengang nye sanktioner, psykopatforvaring (tidsubestemt) og psykopatfængsel (tidsbestemt). Anstalten var ved sin op førelse et radikalt brud
med traditionelt lukket fængselsbyggeri, idet man på et forholdsvis stort areal omgivet af en ringmur opførte et antal fritliggende bygninger til husning af de indsatte.
Fra anstaltens start blev der knyttet særlig lægelig ekspertise til anstalten, og under overlæge G. K. Stürup udviklede
anstalten sig til en international kendt behandlingsinstitution for psykisk afvigende kriminelle. Ved særforanstaltningernes afskaffelse i Danmark i 1973 bibeholdt man muligheden for tidsubestemt forvaring af en mindre
gruppe (ca. 15) kriminelle, der har gjort sig skyldig i gentagne tilfælde af personfarlig kriminalitet. Disse indsatte kan oftest karakteriseres som svært personlighedsforstyrrede.
Kapacitet
Anstalten har 132 pladser og 15 pladser på den åbne afdeling på Holsbjergvej.
Af særlige afdelinger findes blandt andet en kvindeafdeling, en grønlænderafdeling og en visitationsafdeling
for personer dømt for sexkriminalitet.
Anstalten modtager mænd og kvinder fra hele landet, der skal observeres eller har behov for psykiatrisk bistand samt grønlandske domfældte, der er dømt til anbringelse i Anstalten ved Herstedvester. Man modtager både fængselsafsonere med korte og lange straffe og varetægtsfængslede, idet kriteriet for anbringelse i Anstalten ved Herstedvester er et behov for observation og/eller psykiatrisk/psykologisk behandling.
Ledelse
Anstaltens ledelse består af en fængselsinspektør (jurist) og en administrerende overlæge (psykiater) med
fængselsinspektøren som øverste ansvarlige for institutionens almindelige administration herunder den økonomiske
forvaltning. Den administrerende overlæge har det øverste ansvar for anstaltens behandlingsarbejde. Ledelsesgruppen
består derudover af en vicefængselsinspektør (jurist), en økonomichef samt fire civile afdelingsledere
(to psykiatere og to psykologer) og fire uniformerede afdelingsledere, en beskæftigelsesleder, en undervisningsleder,
en socialfaglig konsulent, en personale- og sikkerhedskonsulent og en oversygeplejerske.
Personalesammensætningen i anstalten ekskl. personerne i ledelsen er 3 psykiatriske overlæger, tre afdelingslæger,
læger (psykiatere), en afdelingslæge (somatisk), 9 psykologer, fem sygeplejer sker plus to deltidsansatte
sygeplejersker, seks socialrådgivere plus en grønlandsk pædagogisk medarbejder, en præst, en overlærer plus et antal timelærere til specialundervisning, en faglærer som le der af terapiafdelingen og en fritidslærer tilknyttet terapien, en produktionsskoleleder, 13 værkme stre og 12 fængselsfunktionærer ad gangen i arbejdsdriften, ca. 175 fængselsfunktionærer (ca. 50 ansat på prøve) og seks overvagtmestre.
Administrationspersonalet i anstalten udgøres af i alt 19 hel- og deltidsansatte personer.
Indsatte
Anstaltens klientel udgøres fortrinsvis af indsatte med forstyrrelser og forandringer af personlighedsstruktur og adfærd. Kønsfordelingen er ca. 95 % mænd og 5 % kvinder.
Anstalten modtager traditionelt de sværest belastede sædelighedskriminelle og forvaringsdømte. Endelig modtager anstalten grønlandske forvaringsdømte.
De indsatte er som oftest kriminologisk, socialt, psykiatrisk/psykologisk og misbrugsmæssigt meget hårdt belastede. Ud af anstaltens kapacitet på 127 pladser i den lukkede sektor er ca. 90 langtidsindsatte med domme på livstid, forvaring (tidsubestemt), grønlandske forvaringsdømte(tidsubestemt), eller indsatte som er idømt fængsel på 8 år eller derover.
Aktivitetspligt og selvforplejning for de indsatte
Alle indsatte, der afsoner i Anstalten ved Herstedvester, har arbejds- og beskæftigelsespligt, og de kan vælge mellem følgende arbejdspladser: montageværksted, bogbinderi, kuvertværksted eller at arbejde hos maler, murer, tømrer, elektriker eller smed eller eventuelt at være med på et hold, der klarer vedligeholdelse af haveanlæg indenfor muren eller udenfor ringmuren.
Arbejdet udenfor ringmuren kræver, at særlige betingelser er opfyldt. Man kan også vælge at være gangmand på sin
egen afdeling, d.v.s. være den der står for rengøring og lignende. De indsatte der ikke kan klare et værkstedsarbejde
kan vælge at arbejde hjemme på cellen, og for de svageste indsatte findes der et terapiværksted samt en produktionsskole.
Endelig er der til anstalten knyttet en skole, hvor man dels kan få udbygget sine skolekundskaber, dels tage folkeskolens 9. og 10. klasse.
For grønlænderne er der mulighed for undervisning på grønlandsk tre gange tre timer ugentlig i det omfang, der kan skaffes grønlandske lærere hertil.
Til grønlænderafdelingen er der knyttet en psykolog og en psykiater, en grønlandsk socialrådgiver samt en
grønlandsk pædagogisk medarbejder/tolk og derudover et antal grønlandske fængselsfunktionærer samt normalt to
grønlandske fængselsfunktionærer på udstationering fra Grønland. Herudover er der til den enkelte grønlandske
anbragte beskikket en grønlandsk bistandsværge.
De indsatte på de fleste afdelinger har selvforplejning, hvilket vil sige, at de ugentlig får et kostbeløb for hvilket der
kan indkøbes madvarer i anstaltens butik til egen forarbejdning. Anstalten indkøber grønlandsk proviant, som de
indsatte på grønlænderafdelingen en til to gange ugentlig tilbereder til fællesspisning.
De indsattes behandling
De indsatte på anstaltens øvrige afdelinger får alle tilbud om individuel psykiatrisk eller psykologisk behandling
hovedsagelig i form af psykoterapi på psykodynamisk grundlag. Det skal dog bemærkes, at samtlige anstaltens
læger og psykologer aktuelt er i gang med en kognitiv uddannelse.
Anstalten har desuden en langvarig tradition for behandling af sexdømte og har således gennem årene erhvervet
en specialviden på dette område.
Behandlingen af de sexdømte bestårfor største delens vedkommende af mere eller mindre intensiv psykoterapi,
men dertil kommer at enkelte sex dømte, som har foretaget gentagen og alvorlig seksualkriminalitet, foruden psykoterapi tilbydes medikamentel kønsdriftdæmpende behandling med "antihormoner" (Androcur og Enanton).
Behandlingserfaringerne med den særlige behandlingsform er endog særdeles gode, idet der ikke er blevet registreret recidiv til ny alvorlig personfarlig sexkriminalitet under behandlingen. Endvidere er de registrerede bivirkninger forholdsvis små, men det skal dog bemærkes, at der er etiske problemstillinger forbundet med denne særlige behandlingsform i et "fængselssystem".
Derudover har der siden januar 2003 eksisteret et tilbud til de indsatte om at deltage i reflekterende samtaler med
personalet. Samtalerne gennemføres efter en norsk model, der er udviklet af professor Tom Andersen, fra universitetet
i Tromsø. Indtil videre er behandlingserfaringerne med denne sær lige samtaleform meget gode, idet de både involverer decideret behandlingspersonale, men også det uniformerede fængselspersonale.
Med anstaltens særlige klientel søger man til stadighed at kunne imødekomme behov for en bred vifte af behandlingsmæssige tiltag af adfærdskorrigerende medicinsk og psykoterapeutisk art. Man intervenerer
behandlingsmæssigt for at give den indsatte den bedst mulige livskvalitet under afsoning og for at forebygge recidiv gennem daglig påvirkning og holdningsbearbejdelse ved eksem plets magt, og ved direkte anvisning, påbud og forbud forsøger man at bibringe den indsatte en forpligtende forståelse af almindelige samfundsmæssige- og sociale normer. Med den medicinske be handling søger man efter omstændighederne at dæmpe eller fjerne symptomer for at lindre lidelse eller for at forebygge recidiv til personfarlig sædelighedskriminalitet.
Gennem kortere eller længerevarende psykoterapeutiske forløb forsøger man ved bearbejdning af psykiske konflikter og følelsesmæssige problemstillinger
at bidrage til at bringe den indsatte videre i sin personlige udvikling, så han også i fremtiden bliver bedre i stand til
at løse sine problemer og opfylde sine behov på en social acceptabel og for ham selv tilfredsstillende måde.
Det er min og anstaltens erfaring, at de forskellige behandlingsmetoder og niveauer er mest effektive, når de kombineres og udføres i et tæt tværfagligt samarbejde mellem anstaltens forskellige personalegrupper. Dette intensive
tværfaglige samarbejde er et særkende for Anstalten ved Herstedvester. Den overordnede målsætning er at skabe
et tværfagligt miljøterapeutisk humanistisk afsoningsmiljø med mulighed for personlig positiv udvikling for både
ansatte og indsatte.
