foalogo  
FOA-Psykiatri - et fagligt videnscenter

Skovagervej 2, 8240 Risskov, Tlf. 7847 1041, SE nr. 1287 7749 - Danske Bank reg.nr. 9570 2280876

 

 

     Forside
     Bestyrelsen
     Tillidsvalgte
     Generalforsamlingen
     Vingefanget
     Aftaler
     Studieture
     Nordisk samarbejde
     Bliv medlem
     Kontakt os
     Fællestillidsrepræsentant
     Vores adoptivbarn

 

 
Se programmet

Læs rejsebeskrivelse 1

Læs rejsebeskrivelse 2

Tallin - Nordisk Træf
Af Mette Grandjean og Jesper Priskorn

Det er med stor fornøjelse, at vi nu endelig kan annoncerer for det længe ventede Nordiske Træf i Tallin i dagene 26. - 30. Maj 2005.
Det er Finland der er vært for dette års Nordiske Træf og de har valgt at afholde det i Tallin, Estland.

Baggrunden for det Nordiske samarbejde
I 1950 tog formanden for personaleforeningen i Vänersborg initiativ til at starte et samarbejde med personalet på psykiatriske hospitaler i Norden, der kunne sammenlignes med Vanersborg.
I Danmark blev det "Statshospitalet i Risskov".- dengang var Plejerne repræsenteret af formand Erling Rasmussen.
Fra Norge var det Dikemark Sykehus som ligger ca. 20 km. sydvest for Oslo.
Fra Sverige Østre Klinikken i Vänersborg, senere Norra Älvsborg Sykehus.
Det første Nordiske Træf blev afholdt i Vänersborg i 1952.
Fra 1960 kom også Nickby Sjukhus i Finland med i samarbejdet, sygehuset ligger ca. 20 km. nord for Helsingfors.
Gaustad Sykehus, som ligger i Oslo, kom til ca. 1970.
I 1999 kom så Færøerne til og i 2000 afholdte de deres første Nordiske Træf.
I forbindelse med Psykiatrisk Hospitals jubilæum i 2002, afholdte Danmark Nordisk, som er det seneste i rækken. Venskabsmøderne afholdes hvert 3. år på skift imellem landene.

Formålet:
Venskabsmøderne er arrangeret i Foreningen Nordens Ånd.
Ønsket har været at man ved møderne bedre kunne forstå hinanden i såvel arbejde, samfundsspørgsmål og levevis.
Man har kunnet knytte personlige kontakter blandt kolleger, diskutere psykiatriske spørgsmål, uddannelse o.s.v. og få ny inspiration i arbejdet.
I de senere år, med den rivende udvikling der har været på psykiatriområdet, har formålet ændret sig til, at man i højere grad, også imellem træffene, har en erfaringsudveksling, gør brug af hinanden -og kan inviterer til studieture, undervisning på temadage og hjælpe hinanden til at udvikle inden for forskellige emner.
Træffene er for alle kategorier af personale på hospitalerne.
Aftalen er, at det er værtslandet der sætter rammerne for arrangementet, hvor mange resurser man har råd til at bruge og hvor mange deltagere man rent fysisk har mulighed for at modtage. Det endelige program, har vi ikke modtaget endnu fra Finnerne, men de har sendt et foreløbigt. Der kan derfor ske ændringer.

Program for dagene

Vi tager afsted Torsdag d. 26. Maj: Afgang med tog fra Århus banegård kl. 14.25 til Kastrup lufthavn, ankomst kl. 17.52. Vi skal med fly til Tallin kl. 20.00, med ankomst Tallin kl. 22.35 lokal tid. Fra Lufthavnen vil der være en bus der transporterer os til Hotel Hermes, der ligger centralt i Tallin. Deltagerne fra de øvrige Nordiske lande bor på samme hotel. Fredag d. 27. Maj:
Morgenmad
Formiddag:
Arrangørerne vil fortælle om psykiatrien i Estland i mødelokalet på hotellet.

Eftermiddag:
Besøg på en psykiatrisk afdeling/ et socialpsykiatrisk tilbud.
Da vi er mange, ca. 80 fra alle landene, vil der ske en udvælgelse, da alle ikke kan komme ind på en afdeling.
Der vil også være mulighed for at få et par timers fritid, til at se byen.
Kl.19.00
Ordførermøde
Aften
Socialt samvær med de øvrige medlemmer af Nordisk træf.

Lørdag d. 28. Maj:
Kl.08.30 - 16.00
Det Nordiske Træf starter.
De Nordiske lande fortæller på skift om udviklingen på psykiatriområdet, inden for de seneste 3 år.
Herunder nye tiltag inden for såvel socialpsykiatrien, som hospitalspsykiatrien. Derudover vil områder som uddannelse politikker, struktur og andet aktuelt stof blive berørt og diskuteret.
Dagen er organiseret sådan, at værterne, starter og derefter går det på skift. Der vil være mulighed for at spørge ind, diskuterer og i det hele taget gøre dagen dynamisk og spændende. Hvis nogen af deltagerne arbejde i et område, som andre kunne have glæde og gavn af at høre om, vil der blive indlagt plads til dette i programmet.
Aften: Festmiddag.
Festmiddagen er et traditionsrigt arrangement. Der holdes taler, udveksles gaver og de lande der traditionelt bære folkedragter ved festlige lejligheder, møder op i disse. Det er også her i de lidt mere uformelle kontakter skabes, til et længere samarbejde om forskellige arrangementer, f.eks. studieture og undervisning.

Søndag d. 29. Maj:
Dagen er på egen hånd. Der arbejdes dog på, at arrangere fælles tur på de mere kulturelle områder.

Mandag d. 30. maj:
Hjemrejse, vi tager med bus fra hotellet ca. kl. 11.00.
Flyafgang fra Tallin kl. 13.35 lokal tid, med ankomst til Kastrup kl. 14.15.
Toget til Århus kører kl. 15.35 og vi ankommer til Århus 19.15.
Pris:
For Århus og Silkeborg medlemmer i FOA-Psykiatri er prisen 3.175,-kr.
I det beløb er der fratrukket tilskud fra FOA-Psykiatri og FOA.
For ikke medlemmer er prisen 4.175,-kr.

Dette får du:
- Deltagelse i Nordisk træf, i forhold til programmet.
- Tog og fly.
- Ophold på Hotel Hermes, incl. morgenmad i 4 nætter.
- Festmiddag.
- Bus til og fra lufthavnen i Tallin.
Du skal selv betale for kosten, bortset fra morgenmad og festmiddag.

Tilmelding:
Du skal tilmelde dig på nedenstående talon, senest d. 1. April 2005.
Sammen med tilmeldingen skal vi have et depositum på 500,-kr, der ikke bliver tilbagebetalt, hvis du melder fra. Der er altså bindende tilmelding.
Hvis du ikke bliver optaget på turen, får du selvfølgelig pengene tilbage.
Du vil få besked i slutningen af April måned, om du er optaget.
Husk at udfylde det hele! - Og at søge om tjenestefri/kursusafgiften betalt.

Optagelsesbetingelserne er:
1. Prioritet: -hvis du aldrig har deltaget i Nordisk Træf.
2. Prioritet: -hvis du tidligere har deltaget, med seneste træf på Færøerne, som laveste nr.
Der trækkes lod, ved mere end 25 tilmeldte, efter ovenstående princip.
Vi laver venteliste og vores erfaring er, at alle kommer med.
Du skal derfor ikke afholde dig fra at søge, selvom du tidligere har deltaget i Nordisk Træf

Tallin - Nordisk Træf 2005
Af Mette Grandjean og Jesper Priskorn

Psykiatrien i Århus har deltaget i Nordisk Træf I Tallinn. Der var desværre kun 12 deltagere - et antal som kan få en Nordisk Ordfører til at tvivle på om det har medlemmernes interesse og om Nordisk samarbejde i Psykiatrien efter 55 år, nærmer sig sit endeligt.

Lidt trøst var der dog i tanken, da jeg fik at vide, at det var ledelserne på de enkelte afsnit, som forhindrede medlemmernes deltagelse, her tænker jeg økonomisk og tjenestefrihed. Desværre, var det deltagerne som kunne fortælle om dette og først efter vi var taget af sted. Som Nordisk Ordfører, er det trods alt et problem, der forhåbentlig kan løses til næste gang.

Afrejse fra DK Vi tog af sted torsdag eftermiddag, med tog og fly - og ankom til Tallinn, Hotel Hermes, kl. 23.00 om aftenen. Velankomne, trætte og sultne efter en lang rejse, måtte vi på besigtigelse i nærområdet, da hotellet havde lukket for al servering. Vi havde, før afrejse, checket hotellets hjemmeside, for at være forberedt på, hvad der kunne møde os. Hjemmesider er taknemmelige! Hotel Hermes stod beskrevet som et dejligt hotel med alverdens service, tæt på den gamle bydel. Man fik nærmest indtryk af, at bydelen lå et stenkast derfra - og ihvertfald i gå-afstand. Dette var ikke tilfældet og kl. 23.00 om aftenen, virkede hotellet endnu mere trøstesløs, mørkt og kedeligt. Østerupærisk standard. Vi burde have gættet det, da vi hørte, at en ekstra overnatning kostede 20 euro, incl. morgenmad. Et måltid, hvis man kan kalde det for det, der iøvrigt var ganske forfærdelig.

Det lykkedes dog, at finde en kombineret restaurant og værtshus, som havde åben og sikken modtagelse: - det var med højtråbende og syngende Karokee sangere på Estisk! Lidt af en oplevelse - især for trommehinderne. Men ikke mere afskrækkende, end vi vendte tilbage aftenen efter.

Tallinn
Fredagen gik med gensyn og snak med de andre deltagere, fra de andre Nordiske lande, samt besøg i den gamle bydel i Tallinn. Der bor knap 1,4 millioner mennesker I Estland. Tallinn er hovedstad med omkring 400.000 indbyggere. Lidt mindre end Århus. Navnet hentyder til byens tilhørsforhold til den danske trone. Ifølge sagnet faldt Dannebrog ned I Tallinn d. 15. juni I 1219. Dannebrog har en symbolsk betydning I Estland, idet det hvide kors I rødt felt, indgår I Tallinns byvåben, til minde om danskertiden. I samme byvåben indgår ligeledes tre blå løver på gylden baggrund, som er en del af den danske konges våbenskjold.

Den Danske Have (Taani Kuninga Aed) er et anden del der binder Tallinn til Danmark. Haven er oprettet for midler fra Det Danske Kultur-institut og hvert år på Valdemarsdag d. 15. juni, afholdes der en mindehøjtidelighed over Valdemars sejr over Esterne I 1219.

Tallinn er omkranset af en velbevaret bymur, fra middelalderen. Indenfor muren finder man den gamle bydel, med kirker, borge, tårne og gamle huse. Byens centrale punkt er Rådhus-torvet. Langs torvet ligger cafeerne, som perler på en snor. De gamle huse, der danner rammen om torvet er smukt renoveret i et utal af størrelser og farver. Cafeerne ligger, så man kan følge solens gang, dagen igennem, blot ved at flytte sig fra den ene cafe' til den anden. Imens kan man så nyde den gode estiske øl, som ikke lader den polske noget at høre. Eller en enkelt vodka, som Esterne er berømte for, skyllet ned med en cafe' latte.

På torvet er der et liv og leben, der kan få tankerne hen på enhver storby i Europa. De sædvanlige guider med højthævede paraplyer, pendulerer i stadig strøm forbi, mens højlydte stemmer på japansk, amerikansk og svensk kommenterer, hvad øjet ser, eller guidens ord.

Den største forskel fra at bevæge sig i f.eks. Firenze's gader til Tallinn, (udover vejret, der ligner det danske)- er priserne. Alting koster ingenting i Tallinn. Eller næsten.

Importeret mærkevare-tøj, koster næsten det samme, men ellers er priserne helt i bund. Et godt måltid mad kan fåes for 30-50 kr. En stor fadøl omkring 12,-kr (tænk på Århus-priser ved Åen!!). En god vin - og iøvrigt supermarkedets dyreste, koster omkring 30,- kr. Pengene rækker meget langt i Estland. Rav, smykker, vodka, "norsk" hjemmestrik, glas- og lerkunst, samt hørvarer er det som suvenierbutikkerne er fyldt med. Også det er billigt. Nordmændene og Færingerne købte i stor stil af det "norske" hjemmestrik, til under halv pris af, hvad det koster i deres respektive hjemlande.

Taxakørsel er en hel sport" for sig. Vores hotel lå ca. 10 km fra centrum og den gamle bydel. Taxa'erne har frie priser og det betød, at vi kom til at betale lige fra 55 estiske kroner til 180 for den samme tur!! Det er mellem 25,- og 90,-kr. En pris på 25,-kr er meget billig for en tur, der svarer til at kører fra Merkur på Viby Torv og ind til Domkirken. Til gengæld er 90,-kr nok lidt i overkanten.

Ordfører møde
Fredag aften mødtes formændene fra de nordiske lande, til årets ordfører møde. På mødet blev der bl.a. diskuteret, hvorvidt træffene skal fortsætte, hvordan den økonomiske del skal være kommunalreformer, som Norge og Finland længe har været en del af og hvilken betydning det har haft for psykiatrien og for fagbevægelsen. Man enes om, at træffene skal fortsætte, men at kvaliteten skal højnes betydeligt. En af tankerne er, at hvert land skal bidrage med aktuelle og vedkomne bidrag til træffene. Det skal være alles ansvar - og ikke kun værtslandet, at deltagerne får så meget som muligt med hjem, at der skabes samarbejder på tværs i Norden, ud fra princippet "lær af de bedste". At man i højere grad kan bruge hinanden, også i perioderne mellem træffene, f.eks. til oplæg i forbindelse med kurser/konferencer. MB-projektet er et godt eksempel på, at de øvrige lande vil vide mere og lære af dette. Færingerne er med i Stor-skala-projektet og Norge var meget interesseret. I øvrigt kan vi i Danmark være meget stolte af vores psykiatri. Mange ville gerne høre om vores forskellige projekter, hjemmebehandlerteamet, bofællesskaber og meget mere.

Derudover var der tanker om, at indlemme Island og de baltiske lande i samarbejdet. Tanker der før har været fremme, uden der er gjort så meget ved det. Det er efterhånden en større økonomisk udskrivning, at være vært ved træffene. Derfor enes man om, at den reelle udgift pr. deltager står for hvert enkelt land's egen regning. Næste ordfører møde er i Danmark, til maj næste år. Jesper og jeg glæder os til mødet og endnu engang vise dem rundt og fortælle om vores psykiatri.

Nordisk Træf Vi startede tidligt lørdag morgen. Det var Finland som var værtslandet, men de havde valgt at holde det I Tallinn, af økonomiske grunde.

Vi fik først, via tolk og høretelefoner, en gennemgang af Finlands fusioner i fagbevægelsen. Desværre druknede en del af oplevelsen, i en besværet tolkning.

Herefter fik vi en spændende gennemgang, af en hverdag i en finsk social psykiatrisk institution "Stiftelsen". Den drives, dels af private midler og dels af støtte fra bystyret. Institutionen har eksisteret i 21 år, er bemandet med både professionelle medarbejdere og en større skare på 60 frivillige medarbejdere.

Fortællingen var krydret med en lysbilledserie og fortalt af Hillka Martinen.

Her rendte vi ind i tekniske problemer.
Historien var nært knyttet til billedserien og billederne ville ikke som Hillka ville, så desværre endte dette med, at blive genstand for en del morskab og desværre for lidt forståelse, da tolken også her kom til at halte efter, en synlig nervøs taler.

Fra Danmark, havde vi Sven Preisel med som oplægsholder, Sven fortalte om MB - projektet (Medarbejdere med brugererfaringer) i Danmark.

Dette forløb heldigvis meget bedre, da det lykkedes Sven at berolige tolken og give denne en del materiale som støtte til tolkningen.

Danmark fik stor ros for dette oplæg.
Ligeledes fortalte vi om vores kommende strukturomlægninger i psykiatrien, herunder de nye regioner - omlægninger som de andre Nordiske lande kunne nikke genkende til - omstruktureringer som for flere af landende, havde rykket tæppet væk under psykiatrien.

Norge fortalte om at reformen skulle havde styrket Psykiatrien.
Man havde ønsket at styrke psykiatrien med 7,4 milliarder kroner, men den borgerlige regering i Norge ville andet og har i stedet brugt det dobbelte på somatikken, uden de i øvrigt har haft tanker om en optrapning på dette område.

Det har betydet nedlæggelse af psykiatriske sengepladser, uden alternative løsninger.
Lokalpsykiatrien og social-psykiatrien er slet ikke udbygget, i takt med sengelukningerne.

Dikemark hospitalet er sat til salg for at redde byens budgetter og Gaustad hospitalet er forsøgt solgt til mondæne ejerlejligheder.
Det blev dog stoppet, via en massiv "Nej-kampagne" fra brugere, pårørende og ansatte.

Der var derfor en opfordring fra Norge, om at de Nordiske lande råbte op mod den bølge af reformer og omstruktureringer der ruller ind over vores lande.

Vores samfund i Norden har bl.a. været kendetegnende ved, hvor godt vi tager os af de svageste i vores samfund, det gode kendetegn er ved at forsvinde.

"Det gode asyl " - var efter Norges mening, - en seng når det er påkrævet, kombineret med en veludbygget lokalpsykiatri.

Psykiatrien i Estland Nu da vi var i Estland, skulle vi selvfølgelig også høre om deres psykiatri.
Vi havde fornøjelsen af et mindre foredrag af en Estisk psykiater.
En meget ung pige, der havde et hjerte på størrelse med rundetårn.
Hun brændte virkeligt for sit arbejde og for patienterne.

Psykiatrien startede først for alvor, efter murens fald i Berlin i 1991 og Estland fik deres første sociale reform i 1992.

Man betaler 33 % i skat og de 17 % bliver hensat i en helsefond.

Denne fond sikre, at alle kan indlægges på et psykiatrisk hospital, dog max. 34 dage, herefter får hospitalet ikke flere penge fra fonden, som er øremærket til pt.

Derfor må man udskrive pt. i et par dage, selvom denne ikke er klar til dette - og så genindlægge, så behandlingen kan fortsætte.

Normalt får man et sted mellem 400 - 670 Est. kr. pr. dag, pr. indlagt pt, (200,- kr.- 325,- kr.). af helsefonden, ikke mange penge, når både mad, lønninger og medicin skal dækkes.

Der findes kun hospitals psykiatri i Estland, i Tallinn dog et enkelt aktivitetscenter.
Sengeantallet er gået ned fra 400 senge til 200 senge i Tallinn.
Derudover er der 20 børnesenge - dem vender vi tilbage til 12 Vingevanget juli 2005.

Der er brug for 175 Psykiatere i Estland, men desværre er der kun 100.
Dette skyldes primært lønnen. De rejser til andre lande, når de er færdig uddannede, da de der kan opnå en højere løn og formentlig også et højere niveua, rent fagligt.

En Psykiater tjener efter skat 10.000,- Est kr. pr måned med en 40 timer arbejdsuge - (5.000,- danske kr.). En Sygeplejerske tjener 2.500,- danske kr. og en hjælpeplejer 1.250,- danske kr., selv i Estland er det en meget lille løn, hvis man skal forsørge en familie.

Efter dette foredrag, var der nu mulighed for, at en mindre flok deltog i et hospitalsbesøg.
Fra Danmark deltog Erik Leth, Bente Elkjær og Anni Lykke. De vil andetsteds i bladet, berette om deres oplevelser.

Festmiddagen
Højtideligt og festligt, er ord vi plejer at forbinde med Nordisk Træf.
Disse traditioner har Estere ikke i samme grad. Middagen blev afholdt i et tempo, der var en racerkører i pitstop værdigt: Forretten var dårlig begyndt, før tallerknerne blev revet af bordet og hovedretten sat frem.
Midt i national sangene, i stående position, blev hovedretten revet fra bordet, selvom vi på ingen måde var færdige.
Heldigt at desserten var sat på bordet, som "bordpynt" inden vi startede.
Det gav os så mulighed for at indtage lidt kalorier inden kaffen og cognacen.

En til tider morsom festmiddag, tog hurtigt sin ende.

Børneafdelingen
Festtalerne, under middagen, tog en anden drejning end vanligt.
De rosende ord til værtslandet, blev erstattet af tanker om den Estiske psykiatri.
Ikke at værtslandet ikke havde fortjent roser, men hvad hjertet er fuldt af, fik hurtigt overtaget.

Besøget på hospitalet havde været samtaleemne siden hjemkomsten og især indtrykkene fra børneafdeling, havde fået voksne mænd, som kvinder, til at gå tudende derfra, med billeder ala` Rumæniens børnehjem på nethinden.

Som tidligere nævnt kommer der en særskilt artikel om besøget.

Indsamling
Vi var flere der brugte vores taletid til netop dette emne.

Efter talerne blev en gaveskål sendt rundt blandt deltagerne og der blev skæppet i kassen.

10.500,- danske kr. fik vi samlet ind og festen blev afløst af et møde med repræsentanter fra sygehuset, som iøvrigt deltog i festen - og de nordiske ordførere.

Dybt taknemmelige og synligt nervøse måtte vi tale de ansatte til ro og fortælle at ledelse ikke ville blive vrede over denne gave.
Vi lovede, at vi dagen efter ville tage på indkøb med dem.

Efter aftale med ledelsen og en nøje gennemtænk ønske-liste over mangler til børnene, drog repræsentanter fra ordførende på indkøb, dagen derpå.

Det blev til opfyldelse af alle børnenes vildeste fantasier - alt blev købt, Cykler, DVD afspiller, film, spil, trampoliner, bamser og meget andet.
Et helt værelse på hospitalet, blev fyldt op, til glæde for børnene.

Noget af vores nagende dårlige samvittighed var nu forløst, men vi stopper ikke her.

Venskabshospital
Nordisk Træf har besluttet, at vi vil gøre dette hospital, til vores venskabshospital og gennem den baltiske forening, EU og andre forskellige fonde, søge midler til at få dette hospital på ret kurs.

Dertil har vi udvekslet adresser, så vi kan sikre, at vi får nogle af de ansatte på genvisit.
En måde de kan få glæde af - og lære af psykiatrien i de øvrige nordiske lande.
Tænk at et EU land, et Nordisk land som vort, Tallinn - den danske by, hvor Dannebrog, ifølge sagnet, faldt ned d.15 juni 1219, skal være så meget ringere stillet, end vi.

Nordisk samarbejde er ikke slut - det er lige begyndt!

Hjemrejsen
Turen hjem forløb uden problemer, omend det synes lang tid, når man gerne vil hjem.

For nogle af os er flyrejser mere en overvindelse end en fornøjelse.
Så er det godt, at sidde trygt med gode rejsefæller ved siden af.

Jesper og jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke alle deltagerne på Nordisk Træf for et godt samvær og nogle spændene dage.
Specielt en stor tak til vores "egne" 12 deltagere, der på alle måder var med til at højne kvaliteten, bidrage med gode diskussioner og skabe den gode stemning, som var kendetegnet for alle dagene.

Det er længe siden lattermusklerne er blevet rørt så meget og så længe.
Flere af os havde problemer med mave, stemme og musklerne i dagene efter.

Det Psykiatriske Hospital i Tallinn
Fortalt af Bente Sørensen og Erik Leth
Skrevet af Mette Grandjean

Hospitalet har 200 sengepladser ud af 400 sengepladser i hele Estland. Hospitalet har lige haft 100 års jubilæum, hvilket bygningerne bærer præg af, med nedslidte og triste husfløje. Der var dog pænt og rent på de afdelinger vi besøgte.

Hospitalet blev oprindeligt bygget i smukke omgivelser, tæt på skov og strand, men efterhånden som byen er vokset, er det blevet omkranset. På samme måde som i Risskov.

Dobbelt sluse.

For at komme ind på afdelingerne skulle vi igennem en dobbelt sluse. Altså to sæt døre, hvor den første blev låst, før vi kunne komme igennem den anden. Afdelingssygeplejersken var udstyret med en kæmpenøgle, til at låse os ind og ud med. Historien om nøglen var, at dørene stadig er de 100 år gamle tunge egetræsdøre, som man ikke har ønsket at skifte ud.

Ingen tilladelse
Det var under hele besøget, vores indtryk, at personalet ikke havde fået accept af, at vise os rundt. Det var bl.a. meget svært at få svar på vores spørgsmål. Ved besøget på børneafdelingen, fik vi konkret at vide, at personalet ikke havde fået tilladelse til, at vise os rundt - og at vi ikke måtte tage billeder. Personalet der guidede os igennem, gjorde det klart for os, at hun kunne risikerer at blive fyret, for overskri-delse af sine kompetencer.

Besøget
Vores besøg var på henholdsvis en akut lukket modtagerafd. for mænd, med plads til 16 og en kønsblandet lukket afd., der dog havde diagnoser af en lettere karakter. Afdelingen var godt nok kønsblandet, men var alligevel opdelt i en mand og kvinde sektion.

Den sidste afdeling vi besøgte, var en børneafdeling med børn i alderen 4-18 år, med plads til ca. 20 børn.

Voksenafdelingerne
De fysiske rammer på voksenafdelingerne, bestod af en opholdsstue med møbler/TV. På hver side af den, var der to glasbure, der førte tankerne hen på Gøgereden. I det ene glasbur, var der udlevering af mad - og i det andet, udlevering af medicin.

På begge sidder af dagligstuen, var der 4 sengestuer, med plads til 4 patienter på hver. Der var ingen dør, ej heller rammer til en, hvis det skulle blive et ønske. Altså åbent ud til resten af afdelingen.

Fiksseringsstue
Derudover var der en fiksseringsstue; et meget lille rum, med plads til en seng med bælter. Rummet var totalt mørkt; det eneste vindue der var, var overdækket med mørkt stof. Der var ingen elektrisk lys, da det var personalets erfaring, at patienterne slog pæren i stykker. Der var ingen fast vagt til stuen, men dog et lille vindue, som de kunne se ind til patienten af.

I samme stil som Risskov Psykiatrisk Hospital, havde hver afdeling en gårdhave, med et stort plankeværk omkring.

Patienterne
På voksenafdelingerne gik patienterne i nattøj, der på trods af, at det var forskelligt i farverne, var et trist syn. Samtidig med det, virkede de noget medicinerede og ved forespørgsel på, hvilke medicin de fik, var svaret Procil. Et præparat, vi så vidt vides, ikke længere bruger i DK. Vi hørte ikke om, at der var aktiviteter på afdelingen for patienterne, udover en gåtur eller en tur i haven. Hvis der skulle være en aktivitet, stjal personalet eventuelle materialer fra børneafdelingen.

Personalet
Personalet gik i uniformer. Plejerne var store og strikse og meget svære, at få til at fortælle om afdelingen, jobbet, hvilken uddannelse de havde og psykiatrien. Vi havde dog hørt, tidligere på dagen, at der var ansat sygeplejersker, med en løn svarende til 2500,-kr/måneden, hjælpeplejere, som formentligt svarer til vores gamle sygehjælperuddannelse, med en løn på ca. 1200 danske kr./måneden, samt psykiatere, der i øvrigt er ganske få af, med en løn på ca. 5000,-kr/måneden. Det var meget tydeligt, at der var et hierarki, i forhold til hvem der måtte hvad, om overhovedet noget.

Børneafdelingen
På børneafdelingen var det første indtryk, forfald med store huller i væggene, afskalninger af tapet/maling og en sparsom møblering. Det vidste sig, at mange af hullerne i væggene, var børnenes "arbejde" idet de havde siddet og pillet murværket ud, af bare kedsomhed.

Det var det første indtryk vi fik, som med det samme fik tankerne hen på Rumænske børnehjem. Vi frygtede for, hvad vi ellers ville få at se. På afdelingen var der 12 grader i alle rum. I de kolde vintermåneder havde man derfor været nødt til, at samle alle børnene i et rum, for at holde varmen. Måltiderne, som i øvrigt aldrig bestod af kød, foregik i et andet rum.

Skolestue
På afdelingen var der en skolestue, med børnenes tegninger, der var lavet på brunt indpakningspapir. Hvis børnene skulle have nogen former for materialer eller anden aktivitet, var det personalet, der fra eget hjem eller egne lommer, medbragte det til afdelingen. Bl.a. havde et personale taget en videofilm med, som senere, var blevet stjålet til voksenafdelingen.

Holde om -og holde af
En positiv oplysning var, at der ikke fandtes fikseringsrum på børneafdelingen, men at personalet havde udviklet en metode med, at holde om børnene ved situationer, med udadregerende adfærd. I det hele taget var det vores indtryk, at personalet var meget omsorgsfuldt og var stolte og glade for deres arbejde, brændte for børnene og virkede som ildsjæle på deres felt.

Diagnoserne
På afdelingen kom børn med alle typer af diagnoser. Også børn fra socialt dårligt stillede hjem. Et kendetegn var, at disse børn ofte kom igen, fordi forholdene i hjemme var uoverskuelige for dem, med alkohol og prostitution. Udover disse børn, blev børn helt ned i 4 års alderen diagnosticeret som skizofrene. Her var der, modsat på voksenafdelingerne, flere muligheder for medicinsk behandling. Både de nye og gamle præparater blev brugt, om end der var sparsomme mængder af det.

Afsked
Vi var meget triste om hjertet, da vi tog afsked med hospitalet og især havde børneafdelingen gjort indtryk. Indtryk af nedslidning, kummerlige forhold og meget få ressourcer til metodeudvikling, medicin og helt basale forhold.

Vi vil dog igen nævne, at personalet gjorde hvad de kunne og brændte for børnene og for deres job.

Indsamling
Et plaster på såret, blev den fine indsamling, som vi senere på aften fik sat i gang, med efterfølgende indkøb af mængder af legetøj. I Tallinn kan man få meget for 10.500,-kr.


      Opdateret d. 16.8.2012