I Kristi Himmelfartsferien d. 30.5 -1.6.03, var vi til ordføremøde i Norge.

Mødet blev afholdt på Dikemark sygehus ved Oslo.

Vi lavede retningslinier for de fremtidige Nordiske Træf, da sådanne aldrig er blevet nedskrevet.

Bl.a. blev der aftalt en økonomisk ramme, en plan for hvor og hvornår træffene afholdes og minimumskrav for, hvad de skal indeholde.

Et spændene og forhåbentlig udviklende arbejde for -og sammen med vores nordiske venner.

Næste ordføremøde er på Færøerne, til maj næste år, hvor Nordisk Træf år 2005 skal planlægges. Det er Finland der er værter.

Senere hørte vi om udviklingen eller nærmere afviklingen af psykiatrien i Norge.

Psykiatrien er blevet underlagt det somatiske sygehussystem - og man gør ligesom tendensen er herhjemme, nemlig nedlægger de små sygehuse og samle behandlingen på store giganthospitaler.

Samtidig er der et stort ønske, fra politikkerne om, at gøre sygehusene så private som muligt.

Derfor er direktionen på sygehusene blevet omdannet til aktieselskabs lignende forhold.

Dette betyder at regeringen nu kan bevilge penge til sygehusvæsenet, men ikke mere bestemme hvad pengene bliver brugt til - det gør bestyrelsen for aktieselskabet.

Dvs. når regeringen ønsker at give bloktilskud til psykiatrien, forsvinder pengene i hospitalet og bruges ofte til helt andre områder end psykiatrien.

Forholdende både bygningsmæssigt og behandlingsmæssigt er blevet meget forringet.

De bygninger vi så, var i en sørgelig forfatning.

Mange stod urørte hen og gik i forfald.

Andre var solgt til kommunerne, men heller ikke de bygninger blev brugt.

Optimismen var ikke stor hos personalet.

Det er den samme tendens vi kan se i Sverige og i Finland.

Vi skal være meget opmærksomme på at det ikke sker herhjemme også, ihvertfald når politikkerne har privatiseringstankerne i fokus.

Til sidst var vi på to museumsbesøg.

Det ene sted tager udgangspunkt i historien og kan på det punkt sammenlignes med vores eget museum.

men så høre ligheden op.

Modsat vores var det i en miserabel tilstand.

Pudset faldt ned af væggene, der blev ikke gjort rent og lugten var næsten ulidelig.

Synd at historien ikke bliver mere værdsat.

Det andet museum, var et laboratorie, som den daværende overlæge havde arbejdet i.

Han var ikke psykiater, men forskede i hjernens forunderlige verden.

Laboratoriet, som fyldte hele øverste etage på en større villa, stod fuldstændig, som havde han lige forladt den.

Meget spændende og flot bevaret.

Bortset fra, at igen var bygningen i dårlig stand.

Her var de dog lovet penge til en mindre renovation.

Flyturen
Vores flytur derop var en historie for sig.

Den foregik i et lille en-motors fly til 18 personer.

Vi må blankt erkende at vores flyskræk fik en voldsom renæssance.

Men heldigvis viste vejret sig fra sin smukkeste side, ingen vind og solen skinnede fra en skyfri himmel.

Servicen om bord var i top, så da vi først var i luften, var det lige før vi nød turen.

Rejsen tilbage var i et lidt større fly; til hele 30 personer.

Men også den tur gik godt.

Grund til flyskræk - dette var "det store fly"!
Der udveksles erfaringer