Vi står overfor 2 mærkedage her i år 2002, nemlig at Psykiatrisk Hospital i Århus har 150 års fødselsdag til september.

Nordisk Træf kan fejre 50 års jubilæum, ikke noget langt åremål, men alligevel en fest værd.

Jeg har set lidt tilbage i historien om os selv, faktisk tilbage til begyndelsen på disse 50 år.

Det tog sin begyndelse først i 1950, da daværende formand for afdeling 1 under Dansk Hospitalsforbund, P. J. Mortensen, modtog en henvendelse fra foreningen Norden i Herning, som er venskabsby med Vänersborg i Sverige. Her var et hospital, som var interesseret i kontakt til personalet på et dansk hospital.

P. J. Mortensen tager kontakt til formanden for personalet på Restads Sygehus ved Vänersborg, Erik Ednö, for at høre lidt om, hvad man havde tænkt sig omkring en sådan kontakt, f.eks. udveksling, uddannelse og erfaring.

Vi når frem til marts 1951 hvor Erik Ednö besøger P.J. Mortensen. Her drøftes muligheder og rammer for fagligt nordisk samarbejde.

Samtidig kommer snakken ind på en henvendelse til Norge for et lidt bredere samarbejde i Norden, og der rettes henvendelse til Oslo Kommune. Herfra forslår man, at det bliver Dikemark Hospital i Asker, som skal repræsentere Norge i samarbejdet. Der rettes derfor henvendelse til personaleforeningen på Dikemark Sygehus ved Finn Ouren.

Nu var trianglen en realitet.

1951.
Det bliver så besluttet at første træf skal være i Sverige i august 1952, og at dette år samtidig skulle være stiftelsesåret for det nordiske samarbejde. Den spæde start 1950-51 tæller således ikke med.

Træffet afholdes på Restads Sygehus. For at ryste deltagerne sammen begynder træffet med en fest på ankomstdagen.

Endnu er der ikke aftalt noget om, hvad disse sammenkomster skal indeholde. Så efterfølgende dag bruges til udflugt og rundvisning på hospitalet, og dagen slutter med spisning, som hospitalet er vært ved.

Her var selvfølgelig diverse taler fra såvel ledelsen på hospitalet som ordførerne. Alle gav udtryk for, at det var et godt initiativ, som her var taget med ønske om fortsættelse.

Træffet varede 2 dage.
Fra Norge og Danmark deltog i alt 63 personer + Sverige.

Næste træf skal afholdes i Norge i 1954.

Norge august 1954.
Træffets forløb var stort set det samme som for 2 år siden i Sverige. Det var hyggeligt at hilse på bekendte fra for 2 år siden. Der var både gengangere og nye ansigter. Og ellers var der rundvisning og udflugter som de væsentligste islæt.

Også her begynder træffet med spisning og selskabeligt samvær. Oslo Kommune er vært ved spisning den sidste dag med deltagelse af ledelse fra såvel kommune som hospital.

Tilrettelæggelsen af dette træf var indrettet lidt efter, hvornår deltagerne ankommer og afrejser.

Deltagerne i dette træf var tværfagligt, udfra at der samarbejdes med personaleforeninger.

Fra Sverige og Danmark deltog 56 personer. Næste træf aftales til 1956 i Danmark.

Danmark juli 1956.
Ingen ændringer i programmet fra tidligere træf - rundvisning og udflugt.

Det selskabelige samvær prioriteres højt, på den måde udveksles erfaring og viden i små grupper.

Jeg bemærker her at bordets glæder fylder meget. Hvad man dog ikke når fra ankomst til afrejse i løbet af 30 timer.

Træffet slutter med at hospitalet er vært ved en middag med et bredt udsnit af hospitalsledelsen.

Ordførerne havde ved dette træf drøftet hyppigheden af disse møder. Man blev enige om hvert 3. år mod nu hvert 2. år. Træffet skulle således være i Sverige i 1959.

Men dette måtte udskydes 1 år til 1960 grundet jubilæer i de svenske og danske foreninger. Fra Sverige og Norge var der 26 deltagere.

Sverige 1960.
Der har i den mellemliggende tid fra 1956 og til 1960 været sondering for at finde et finsk hospital, som ville deltage i sådanne nordiske træf, så trianglen kunne blive til en firkant. Det blev Nickby Sygehus ved Sippo.

Ved dette træf i Sverige møder vi den norske spillemand Arve Frenningsmoen, som ved mangen et træf har et nr. på violinen.

For første gang nævnes på træffet et afholdt møde mellem de 4 ordførere. Fastlagt bliver næste træf som skal være i Norge i 1963. Der tales ligeledes om personaleudveksling.

Billedet er stort det samme som tidligere, men der er dog svage røster fremme om at man gerne vil lidt mere ved disse træf end kontakter og samværet, måske et lidt mere fagligt islæt.

Der var 58 deltagere til træffet.

Norge 1963.
Her nævnes for første gang at disse træf skulle holdes i Foreningen Nordens ånd. Det er ikke nærmere belyst, hvad man mener med hermed. Ellers er af forløbet af træffet som vi kender fra tidligere.

1963.
Ordførermødet under træffet beslutter at en bordopsats skal følge værtslandet, som afløser for medbragte gaver.

Bordopsatsen skal være de 4 nordiske flag på sølvstænger med navneplade. I midten på opsatsen skal være en lidt højere sølvstang, som skal bære værtslandets flag. Næste træf besluttes afholdt i Danmark i 1966.

Finland vil gerne vente en periode endnu.

Der har igen været stor opbakning omkring dette træf fra sygehuset. I træffet deltog 74.

Danmark 1966.
Så var det igen Danmarks tur til at være vært for nordisk træf.

Her var der denne gang flere faglige indslag. Erik Strømgren kom i sin tale ind på den faglige betydning i det nordiske samarbejde.

Inspektør Vadmand synes det var meget fint med disse udvekslinger, han kunne egentlig godt tænke sig at deltage i disse træf.

Finnerne gav tilsang om at invitere ham med til næste nordiske træf 1968.

Der var rundvisning på hospitalet under ledelse af 2 arkitekter, som kunne fortælle en masse om det igangværende byggeri.

Der var tilfredshed med indholdet ved dette træf. På efterfølgende ordførermøde var man enige om at øge det faglige indhold af 2 grunde: 1. for at kunne godt nyde godt af goodwill fra de den hjemlige ledelse på de enkelte sygehuse
2. medlemmerne kræver at få noget med sig hjem rent fagligt Stafetten overdrages til Finland, som er vært i 1968.

Finland 1968.
?? Her mangler der noget i kildematerialet.

Danmark 1976.
Ekenæs Sygehus fra Finland deltager for første gang i nordisk træf.

Træffet begynder med rundvisning på første dag, hvilket der var stor tilfredshed med. Lørdag var afsat til faglige og organisatoriske indslag.

Sygeplejelærer Jytte Funder orienterede om plejeruddannelsen.

Overlæge Florian Sørensen fortalte om narkomani og dennes behandling.

Carl Hansen orienterede om organisationsforhold, efteruddannelse samt vågeterapi.

1966
Arthur Jegenfors ,Vänersborg kunne ønske samarbejdet de nordiske lande imellem blev udvidet om muligt, men et var sikkert at det nordiske samarbejde skulle bestå.

Finland med tilfredshed at man enedes om at mødes hvert andet år, og at der var afsat tre dage, til træffet, rejsen var jo lang, for blot to dage.

Inspektør Tage Vadmand pointerede i sin tale, det gavnlige i nordisk samarbejde, på et så bredt grundlag.

Erik Strømgren pointerede i sin tale værdien af et bredt nordisk samarbejde, for meninger over grænserne.

1976
Jytte Funder fortæller om plejeruddannelse eller manglen på samme, forstået på den måde at der fra mange sider har været opponeret mod at denne gruppe havde behov for mere uddannelse.

Allerede i 1911 blev der forsøgt første gang på at få den forbedret, men vi skulle frem helt til 1976, før en ny uddannelse blev underskrevet, som nu i dag er passe.

Overlæge Florian Sørensen omtalte det store narkotikaproblem vi har nu efter anden verdenskrig, der bruges mange ressourcer på at løse dette, men er ikke nået langt med dette.

Undertegnede omtaler efteruddannelsen af det uddannede personale. - Lidt om de organisatoriske forhold.

Finland 1979?
Materiale mangler