Nordisk samorganisation for personale ved mentalsygehuse samledes den 28.-29. august til sekretariatsmøde i Helsingfors. Forinden mødets begyndelse var vi af den finske centralorganisation inviteret til at besøge deres feriehjem. Og det kan med det samme siges, at den for Finland karakteristiske tur til badstuen med efterfølgende afsvaling i søen heller ikke manglede. Til mødet forelå skriftlige udarbejdede rapporter, som blev gennemgået af de respektive landes repræsentanter. Som den første indledte Sv. Gerdrup om udviklingen i Danmark og omtalte bl. a. boligforliget og den længe ventede kildeskat, Iøn- og arbejdsvilkår. Den nu nedsatte tjenestemandskommission, der skal løse efterlønsspørgsmålet for tjenestemændene, skal også beskæftige sig med en generel Iønmæsssig klassificering af disse. Og netop af den grund haster det også med en snarlig færdiggørelse af uddannelsesspørgsmålet.

Veinö Arvola fra det finske forbund berettede bl. a. om et Iønefterslæb for tjenestemændene på helt op til 30 pct. i forhold til det private arbejdsmarkeds Iønninger. Der var indenfor den seneste tid dog bødet en hel del herpå ved generelle lønforhandlinger og ved justering af Iøntrinsplaceringerne. Af sygehuspersonalet var der denne gang kun plejer / plejerskegruppen som fik en Iøntrinsoprykning.

Om uddannelsen sagde Arvola, at indenrigsministeren i august har nedsat et udvalg, der indgående skal beskæftige sig med en uddannelsesreform. Indtil nu havde medicinalstyrelsen udgivet direktiver om en forøgelse af det teoretiske timetal i sindssygeplejeskolerne.

Torger Oxholm fra Norge omtalte pensionsspørgsmålet for de norske tjenestemænd. Gennemførelsen af folkepension til alle fra 1. januar 1967 har givet de samme vanskeligheder for de norske tjenestemænd som for tilsvarende herhjemme. Autorisation og avancementsforhold for plejere ved psykiatriske hospitaler uden sygeplejeuddannelse har været til indgående behandling i socialministeriet. Et forslag til sagens løsning fra socialministeriet, havde givet anledning til kraftig reaktion fra sygeplejeorganisationen.

Abel Enmark, Statens Sjukhuspersonals Forbund i Sverige afgav den sidste rapport, ikke alene i sin egenskab af formand for Nordisk samorganisation, men også for Statens Sjukhuspersonals Forbund, idet forbundet ophører som selvstændig og indgår i Svensk Kommuneforbund fra 1. januar 1967.

Lønforhandlingerne for statens tjenestemænd havde været de hidtil hårdeste og mest komplicerede. For plejepersonalets vedkommende skal der på et senere tidspunkt optages nye lønforhandlinger, ligesom der skal forhandles om andre ting i forbindelse med overgang til kommunal tjeneste.

Abel Enmark sluttede sin rapport med nogle bemærkninger i relation til forbundets ophør og sagde bl. a., at selvom det kan være vemodigt at ophøre med forbundet, så er han overbevist om, at kongressen traf den rigtige beslutning, da man stemte for tilslutning til kommunalarbejderforbundet.

Organisationsformerne veksler, men den faglige virksomhed fortsætter håber vi med endnu større styrke. Han rettede sluttelig en tak til venner og kolleger i de danske, finske og norske organisationer for et godt og berigende samarbejde og ønskede Nordisk samorganisation fortsat lykke og fremgang og at samarbejdet fortsat må udvikles og styrkes.

Samorganisationens kasserer, Alf Ljungqvist, Sverige, forelagde regnskabet for perioden 1. januar-15. august 1966. Regnskabet balancerede med 5.378 kroner og udviste en formue på 12.294,82 svenske kroner.

Som besluttet på repræsentantskabsmødet sidste år i København overtog ombudsmand Erik Edenö, Sverige, der fra 1. januar næste år overgår til Svensk Kommuneforbunds kontor, den videre ledelse som formand for samorganisationen.

I sin tale til sekretariatet fremlagde den nye formand forskellige perspektiver for det videre samarbejde, bl. a. måtte man som en videre udbygning af samarbejdet forsøge en kursusvirksomhed på nordisk plan og eventuelt prøve at oprette venskabshospitaler de nordiske lande imellem.

Næste års mødearrangement overlodes til Norge at gennemføre. Ved afslutningen af mødet takkede Torger Oxholm, Norge, på de nordiske landes vegne det svenske forbund og særligt Abel Enmark for hans indsats i Nordisk Samorganisation.

Den sidste dag var afsat til en ca. 300 kilometer lang tur til hospitalet i Imatra tæt ved den russiske grænse i det tidligere Karelen. Hospitalet var ikke alene et yderst veludbygget hospital, men man fornemmede også, at det så absolut var samarbejdets ånd der rådede på stedet.

Efter inspektørens velkomst til hospitalet og en veltillavet frokost introducerede den fungerende kvindelige overlæge hospitalet og omtalte de forskellige behandlingsformer der anvendes. Og efter god finsk skik blev vi også her inviteret til besøg i hospitalets badstue.

Byen Imatra overraskede de fleste. Det viste sig at være en pæn og veludviklet industriby med stort kraftværk og omliggende fabrikker til forarbejdning af de store mængder træ, eller som det også kaldes Finlands guld.

Det blev sent inden vi igen nåede Helsingfors og dermed hjemrejsen efter nogle interessante dage.

Abel Enmark afgik som formand for Nordisk Samarbejde og Erik Edenö blev den nye formand for Nordisk Samarbejde