Ved efterårsgeneralforsamlingen i afdeling 1 besluttede man at sige jatak til indbydelsen og valgte at lade sig repræsentere ved undertegnede. I 5 dage var jeg gæst i Vänersborg og nød i rigt mål vore svenske venners omsorg og gæstfrihed.

jubilæumsfesten holdtes på Stadshotellet i Vänersborg og var overordentlig veltilrettelagt og storstilet med repræsentanter for sjukhusets ledelse og Restads øvrige organisationer.

Endvidere var SSF's forbundsformand, Abel Enmark, og forretningsudvalget til stede. For mig blev det en uforglemmelig oplevelse.

Blandt det, som vi danske kunne lære af festen, var, at man havde taget rationaliseringen i brug ved tilrettelæggelsen, så man kunne afvikle middagen på 3 timer, skønt der var 250 deltagere, faneindvielse, 2 gange underholdning af avdelning 2's mandskor og underholdning af musikalsk art ved "4 glade gutter".

Det, som var rationaliseret, var ordet. Der var udarbejdet en talerliste bestående af 10 navne, denne liste lå ved hver af talernes kuvert, så vi kunne se, i hvilken rækkefølge vi havde ordet. Ingen andre kunne bede om ordet.

Festen lededes af en konferencier, som anvendte en dirigentklokke, som vor afdeling i Århus i 1952 havde givet vore kolleger i Restad. I Sverige anvender man ellers aldrig dirigentklokke, men en "klubba" (hammer). Afdelingens formand, Eric Edenö, bød velkommen og sluttede festen med at oplæse telegrammer. Derudover tog han i henhold til rationaliseringen ikke ordet. Festtalen holdtes af Abel Enmark. Efter middagen var der dans.

En af de ting, man også bemærkede, var, at der ved hver kuvert lå en bog på 163 sider med avdelning 2's historie, udgivet af afdelingen .i anledning af jubilæet. Denne bog havde kostet afdelingen 4000 kr. at udgive.

Da jeg havde god tid, ,blev jeg vist grundigt rundt på hospitalet, som er bygget i 1905 på jord, som har tilhørt den kendte feltmarskal Lennart Torstensson, der i Kristian den 4.'s alderdom med sin hær drog fra Tyskland op gennem Jylland. Torstensson havde et mægtigt gods ved Vänersborg, smukt beliggende ved Götaelven og de smukke bjerge Halle og Hunneberg.

Til godset hørte en kirke, beliggende i skoven ved Hunneberg. Kirken bruges endnu som landsbykirke. Godset inddroges 1696 under den svenske krone, var derefter en tid bolig for landshøvdingen i Elfsborgs len, hvorefter hovedbygningen anvendtes til en slags familiepleje for lettere sindssyge, hvilket var årsagen til, at man fik blikket rettet mod det smukke sted, da man skulle finde et egnet sted for et nyt hospital.

Restad er jo som Risskov et gammelt hospital, og man er der som her i fuld gang med modernisering. Men dette er svenskerne ikke nået længere med end os, og det bliver ikke gjort bedre med undtagelse af medicinskabene. Man kunne ønske, at en repræsentant i reorganiseringskommissionen havde studeret medicinskabe og deres indretning derovre.

Der var bygget en neuroseafdeling, som ved mit besøg kun havde været i brug i 14 dage. Den lå lidt for selv ved en plantage, var bygget i 2 etager, havde plads til 28 mænd i stueetagen og 28 kvinder på 1. salen og havde åbne døre overalt. Det" var kælder under hele bygningen med hobbyrum, og byggesummen var 1½ million. Der manglede intet i nogen retning, man havde indtryk af, at alt var fuldendt. I hobbyrummene arbejdede man bl. a. med smykker af ægte sølv, og man var ved at indrette et værksted, hvor der skulle laves keramik.

Der blev arrangeret en udflugt for mig til Uddevalla, en by ved kysten 87 km nord for Göteborg. En interessant by med huse og bjerge smukt. side om side. Der beså vi et alderdomshjem, som staten havde købt og var ved at modernisere, så der 'blev plads til 110 plejepatienter fra Restad. Desuden beså vi Thorden-Værftet, Nordens fjerdestørste skibsværft, hvor vi blev vist rundt overalt af en elskværdig cicerone. Værftet beskæftiger 3000 arbejdere og funktionærer. Vi spadserede tur under kølen på et skib på 11.000 tons og så på, at der lavedes motorer på 9000 HK, hvis aksel vejede 75 tons. Vi fik forevist en spisesal med p1ads til 750 mand, der var i alt 5 sådanne spisesale, og vi så et vaskerum, hvor 500 mand kunne vaske hænder på en gang.

Jeg blev indbudt til at overvære et forretningsudvalgsmøde i det svenske forbund og havde der en. interessant og lærerig dag, idet de problemer, som man arbejder med i Sverige, i høj grad tangerer vore.

Gennem disse linjer vil. jeg gerne bringe en hjertelig tak for interessante og lærerige dage og for venlighed og omsorg mod mig til alle venner i avdelning 2 ikke mindst avdelningens ordførende og mine elskværdige kvarterværter.

Peter J. Mortensen.