Minimalstaten
er på vej ........ Kommunal Reformen
Af Jesper Priskorn
Strukturreformen er i fokus og har helt sikkert store ændringer for psykiatrien i posen.
Jeg deltog derfor i et møde med Jan Halbak fra AOF Odense, som underholdt om sine betænkeligheder omkring strukturreformen.
Han delte reformen op i 2 lige store dele. - Strukturreform og en Styringsreform. Styringsreformen har vi ikke hørt meget til, men den er allerede vedtaget.
Der arbejdes i alle ministerier med denne model – der er mindst 50 –100 nye lovforslag klar.
Dette betyder at vi går over til en helt anden måde, at se og styre tingene efter.
Hope, en tysk/amerikaner, har besøgt Anders Fogh for nylig.
Hope`s filosofi er, at hvis man vil ændre en befolknings holdning, skal det ske i små ryk, til de selv mener tingene skal ændres og meget tyder på, at Anders Fogh har taget denne læresætning
til sig. En god vej til minimalstaten.
Regeringens strategi er, at ombygge velfærdsstaten til at være målbar.
Alt skal standardiseres og dette lægges der budget efter.
Reformen skal være udgift neutral !!
Hvordan skal dette kunne ske ? Bare udgifterne til nye edb systemer vil lamme de fleste regioner og kommuner. Derfor mindre behandling og omsorg - pengene kommer jo kun en gang - skattestoppet udhuler i forvejen behandlingstilbudene.
Konsekvenser:
- Centralisering
- Landsdækkende BOM model – dvs at ydelserne fremover skal kunne sammenlignes
– så der indføres et takstsystem, så det gør det lettere at borgere kan søge frit valg.
- Det betyder af forvaltningsloven forsvinder og overtages af kontraktstyring
- Større partnerskab mellem privat og offentlig ydelse
- Radikal ændring af socialpolitikken – sagbehandlerne sættes i baggrunden
og beskæftigelseskontorene i forreste række.
- det offentlige bliver omkostningstyret – vi får omkostningsbudgetter – det medfører
princippet – hurtigst, bedst og billigst.
- Ovenstående skal indføres i takt med strukturreformen
Hvis dette skulle ske, føler befolkningen, at det kan være ligegyldigt om det er privat eller offentligt
og vores velfærdssamfund, som vores forfædre har bygget op over en menneskealder er forsvundet. Minimalstaten er en realitet.
Hvis du ønsker den offentlige sektor fremover skal bestå, i den form vi kender og den ikke skal overtages af den private sektor, med forsikringsordninger til følge - så brug din stemme
fornuftig ved næste folketingsvalg, som måske kommer allerede i dette efterår.
OK05
Af Jesper Priskorn
Vi er nu i FOA ved at være klar til at gå til forhandlingsbordet.
Der er kommet mange krav ind fra medlemmerne ca. 16.000 enkeltkrav, så der har været noget at vælge imellem, dog var der rigtigt mange med den samme overskrift og mening – men sikke et puslespil, at samle dem i et overskuelig skema.
Dette er nu gjort og vi afventer opstarten til forhandlingerne som skal ske d. 8 oktober og vi skal være færdige senest d. 28 februar, disse datoer gælder for FOA.
KTO skal starte d. 3 december og være færdige d. 15 februar.
Der har været afholdt 2 strategimøder – et for sektoren alene og et møde for faggruppe repræsentanterne og hovedbestyrelsen.
Vi er nået til enighed og afventer blot opstarten.
De 9 udvalgte temaer er:
- Forenklede overenskomster
- Sikring af reallønnen - medlemmerne skal mærke fremgang
- Skal ny løn skrottes - og hvad så ?
- Bedre pension - vi bliver også gamle
- Arbejdstid - og tilrettelæggelse af arbejdet
- Kompetencerne skal følge med
- Indflydelse på arbejdspladsen - mere medbestemmelse
- Frit valg for det enkelte medlem
- Tryghed - kommunal reformen
Jeg vil orientere jer løbende i den udstrækning jeg kan, der vil nok komme mundkurv på i nogle tilfælde.
Vil du vide mere, kan du finde alle tilgængelige oplysninger på www.foa.dk.
FOA udtager krav til OK 05
Forbundet af Offentligt Ansatte – den største enkeltorganisation i det (amts) kommunale forhandlingsfællesskab KTO – har udtaget sine tværgående krav til overenskomstfornyelsen i
2005.
Hovedkravet er reallønssikring, men der er også krav om fuld løn i den forlængede barselsorlovsperiode og krav om øget efteruddannelse. Som noget nyt foreslår FOA, at der skal indbygges valgfrihed i de offentlige overenskomster, så medlemmerne selv kan vælge eksempelvis mellem mere i løn, mere i pension og mere frihed.
Der er intet krav om Ny Løn. Forbundets
krav er, at Ny Løn afskaffes i sin nuværende form og erstattes af faggruppebaserede lønmodeller. Ønsker enkelte faggrupper at opretholde Ny Løn, så kan det ske med forslaget.
Overenskomstkravene er udtaget af forbundets strategimøde, der omfatter 225 personer fra
forbundets hovedbestyrelse, afdelinger og forhandlingsudvalg. I alt er der indkommet et rekordstort antal krav til OK 05 fra medlemmer, afdelinger og sektorer i FOA på hele 16.000 denne gang.
Vores medlemmer har deltaget ivrigt i processen, og de har signaleret, at overenskomstfornyelsen i 2005 skal stå i lønforhøjelsernes tegn. Det er tale om et klart og entydigt signal – og det står lige så
klart, at Ny Løn har udspillet sin rolle i sin nuværende form,” siger forbundsformand Dennis Kristensen.
Jeg er specielt glad for vores krav om at indbygge nye valgmuligheder i
overenskomsten. Jeg tror, vi får taget hul på valgfriheden ved disse overenskomstforhandlinger, og det vil være et tema, der kan udbygges de kommende år. Jeg finder, at valgfriheden er et godt billede på en moderne fagbevægelse, hvor fællesskabet sikrer trygheden, men hvor der også er plads til den enkeltes ønsker,” siger Dennis Kristensen.
FOAs tværgående krav til OK 05 bliver nu en del af LO-forbundenes krav, som oversendes til KTO i september. Forhandlingsfællesskabet KTO, der dækker
560.000 (amts) kommunalt ansatte, udtager de fælles krav 1. oktober.
Opskoling fra Plejer til Social- og sundhedsassistent
Af Jesper Priskorn
Nu er det nu…..
AMU eller Social og sundhedsskolen, har fundet midler til at iværksætte opskoling af Plejerne.
Plejere, som har både Sygehjælper og Plejeruddannelsen, kan nu opskoles og holdet starter allerede d. 8 november i år.
Vi har fået en deadline der hedder d. 1. oktober, til at sikre der kommer et hold op at stå, dvs. at der skal være minimum 12 personer der deltager.
Jeg ved i skrivende stund ikke om det bliver en realitet, men håber selvfølgelig.
Dette skyldes at der er flere der har ytret ønske om denne opskoling. Så, - hvis det bliver en realitet, kan du nå det endnu. Holdet kan sagtens bære 20 – 30 deltagere.
Du kan gøre 2 ting, henvende dig direkte til skolen og blive skrevet op eller kontakte mig eller tillidsrepræsentantkontoret på tlf: 7789 3281.
Du skal dog sikre dig, at du har din ledelses opbakning til uddannelsen.
Viceforstander Karin Perregaard i psykiatriledelsen, arbejder dog på, at alle ledelser er orienteret om projektet. Dette gælder kun for amtets ansatte.
De kommunal ansatte må have fat i deres ledelse.
Personligt tror jeg at dette er sidste chance, så grib chancen nu…
Vi forsøger at udvikle os
Af Jesper Priskorn
FOA psykiatri, bestyrelse og tillidsrepræsentanterne har igen været på uddannelse.
Vi har i samarbejde med Social og sundhedssektorene i Århus amt, forberedt og afviklet en konference.
Konferencen mål, var bl.a. at klarlægge uddannelse og kompetenceudviklingen for psykiatrien.
Vi havde til dette inviteret Chefsygeplejerske Vibeke Krøll fra Skejby sygehus som oplægsholder, dette var utroligt inspirerende og gav os nogle retningslinier at gå ud fra til vores arbejde med dette i de lokale LMUèr.
Amtsdirektør Agnethe Phillipsen, tidligere Iversen, deltog med et oplæg omkring diplomuddannelsen for psykiatrien, Agnethe har været igangsætter af projektet og kunne fortælle at det lige var godkendt af undervisningsministeriet, se mere om uddannelsen i bladet,
Chefsygeplejerske Inger Lise Vad deltog også, vi havde bedt hende om at gøre rede for vores gruppers mulighed for ledelse i psykiatrien i Århus amt og muligheden for at blive kliniske vejledere. Disse områder
er politisk bestemt og der vil efter både hendes og vores mening på sigt blive ændret på denne politik, til vores fordel.
Afslutningsvis, deltog Amtsdirektør Bo Johansen. Han forsøgte at redegøre for kommunalreformens konsekvenser for psykiatrien, desværre kunne han ikke bibringe de store nyheder, da der stadig er meget lidt beskrevet. Dog holdt han meget på at amtets virksomhedsmodel, skulle overføres til den nye region.
Amtès Virksomhedsmodel har lige vundet en international pris, som også er beskrevet andetsteds i bladet. |
 
|
Til medarbejderne i Århus Amt.
I dag har Århus Amt fået en fornem anerkendelse. Vi har fået Bertelsmann-prisen 2004 i konkurrence med offentlige virksomheder i hele Europa.
I begrundelsen fremhæves det, at Århus Amt er den bedste offentlige virksomhed i Europa, når det handler om at udvikle og effektivisere den offentlige sektor. Og det fremhæves, at Århus Amt samtidig har en virksomhedskultur, der bygger på samarbejde, fælles værdier og holdånd.
Bertelsmannfonden
udspringer af den tyske mediekoncern Bertelsmann, som blandt andet rummer verdens største bogforlag, Random House, og tv-stationen RTL. I 2003 var Novo Nordisk med i opløbet om prisen. Her fik virksomheden Hilti AG fra Liechtenstein prisen. Men årets pris sætter altså fokus på den offentlige sektor.
Prisuddelingen er resultatet af et langt forløb, hvor Bertelsmann har inviteret over 100 organisationer til at være med. Gradvis er feltet blevet snævret ind, indtil der til sidst var fire bud på en prisvinder. Ud over os var de øvrige kandidater til førstepladsen de britiske pasmyndigheder, det tyske føderale
administrationskontor og Tysklands styrelse for telekommunikation og post.
Kunsten at udvikle effektive, brugerrettede serviceydelser er ikke noget, man bliver færdig med. Arbejdet med virksomhedsmodellen er en løbende proces, som kun lykkes gennem samarbejde og fælles engagement hos alle ledere og medarbejdere.
Den indsats vil vi gerne sige tak for.
Nu har vi fået rosen og hæderen. Lad os nyde den i fulde drag. Og lad den være et godt rygstød i de store forandringer, som vi går i møde, i takt med at kommunalreformen bliver
virkeliggjort.
Der er mange kilder til tryghed. En af de vigtigste er at kunne sit kram.
Det har vi i dag fået et stærkt signal om, at vi kan!
Venlig hilsen
Johannes Flensted-Jensen
Bo Johansen
1.maj 2004-07-27
Ølsalg i Tangkrogen
Af Anna Jensen, N1
Igen en stor tak til alle dem, der hjalp med ølsalget
i Tangkrogen 1.maj 2004.07.27.
Selvom vejrguderne ikke var med os hele tiden,
har Psykiatrien toppet ølsalget i år.
Vi solgte for 50.394,- Kr.
2. pladsen solgte for 33.977,75 kr.
Det er godt gået. Jeg syntes det bliver hyggeligere
og sjovere for hvert år, der går.
Tak alle sammen.
|  |
Den Psykiatriske Diplomuddannelse
Af Jesper Priskorn
På initiativ af psykiatridirektørerne/-cheferne i Fyns, Sønderjyllands Ribe og Vejle amter nedsattes i marts 2003 en styregruppe med det formål at belyse behov og muligheder for etablering af en
diplomuddannelse specifikt rettet mod psykiatrisk personale.
Styregruppen nedsatte en arbejdsgruppe, der skulle udarbejde konkret oplæg.
I arbejdsgruppen deltog psykiatrisk personale med relevant faglig baggrund samt repræsentanter for alle CVU-institutioner i uddannelsesregion syd.
Denne uddannelse er nu godkendt af undervisningsministeriet.
Hvorfor en diplomuddannelse
Det psykiatriske felt er kendetegnet ved vigtigheden af, at alle ansatte, der i dagligdagen har kontakt med sindslidende har forståelse for, indsigt i og faglig kompetence til at handle på tværs
af den traditionelle opdeling mellem det sundhedsfaglige, det pædagogiske og det sociale felt.
For mange sindslidende gælder, at deres lidelse følger dem i mange år, og mange bevæger sig derfor til stadighed imellem behandling på den psykiatriske afdeling, støtte og kontakt i det kommunale, socialpsykiatriske felt og amtslige specialtilbud i form af bolig, beskæftigelse etc.
Den sindslidendes forskellige kontaktpersoner skal derfor – udover deres egen grundfaglighed – også besidde kendskab til interaktionen mellem de faglige verdener, den sindslidende er i kontakt med i sin hverdag. Man kan ikke kun basere sig på én faglighed, men må integrere såvel den behandlingsorienterede som den pædagogiske og den sociale faglighed, når handlingsplaner, behandlingsplaner etc. opstilles og efterleves for den enkelte sindslidende.
Derfor ønskes der indenfor diplom-uddannelsernes rammer etableret en uddannelse, der som målgruppe har alle psykiatriens personalegrupper med en mellemlang videregående uddannelse samt efter konkret vurdering de af psykiatriens uddannelsesegnede ansatte med en kortere uddannelse (eksempelvis social- og sundhedsassistenter).
”For personer med en kortere uddannelse, eksempelvis social- og sundhedsassistenter, gives der mulighed for optagelse efter indstilling fra arbejdsgiver og uddannelsesinstitutionens vurdering af studieegnethed”
Med ”psykiatrien” tænkes bredt og tværfagligt på tværs af de amtslige og kommunale psykiatritilbud.
Formålet med diplomuddannelsen er:
- at øge kvaliteten i den samlede psykiatri
- at sikre større sammenhæng i tilbuddene på sundheds- og socialområdet
- at bryde gamle mønstre ned og bygge en samlende tænkning op
- at sikre en kvalificeret videreuddannelse baseret på det værdigrundlag for psykiatrien som sundheds- og socialministeriet er ved at udarbejde
- at sikre en kvalificeret videreuddannelse baseret på de målsætninger, der er opstillet i psykiatriaftalen for 2003-2006
- at give alle psykiatriens medarbejdere med mellemlang videregående uddannelse mulighed for kvalificeret psykiatrisk kompetenceudvikling gennem en psykiatrisk diplomuddannelse
- at give kvalificeret personale med social- og sundhedsassistent-uddannelse og lignende mulighed for at tage en hel
eller delvis diplomuddannelse
- at skabe en uddannelsen på tværs af eksisterende skel mellem det sundhedsfaglige, det pædagogiske og det sociale område
- at hvert enkelt modul er opbygget, så såvel indhold som underviserens kompetence er med til at støtte psykiatriens udviklingsstrategier
- at udvikle et overskueligt og nøje planlagt antal valgmoduler
- at uddannelsesinstitutionerne samarbejder om at levere det bedste produkt på det bedste sted til den bedste tid
Den psykiatriske diplomuddannelse består af tre obligatoriske moduler.
Det første modul på den psykiatriske diplomuddannelse er et grundmodul med titlen ”Videnskabsteori og arbejdet med personer med sindslidelser”. Formålet med grundmodulet er, at den studerende sættes i stand til at kunne forbinde videnskabelig analyse og refleksion med konkrete problemstillinger i praksis.
Det andet modul har titlen ”Relationsarbejdet i arbejdet med mennesker med sindslidelser”. Formålet med dette modul er, at den studerende erhverver øget teori-, begrebs- og praksisforståelse i forhold til relationsarbejdet i forskellige sammenhænge på både individ-, gruppe- og samfundsniveau.
Det tredje modul har titlen ”Samarbejde og organisation i arbejdet med mennesker med sindslidelser”. Formålet med dette modul er, at den studerende erhverver øget viden om
samarbejde på tværs af fag og sektorer og udvikler evner til at analysere og vurdere organisationsmodeller og kulturers betydning for samarbejde og dets konsekvenser for patienter, brugere og netværk.
Det fjerde og det femte modul er valgmoduler, der enten kan vælges imellem et i princippet ubegrænset antal specifikke psykiatrimoduler eller mellem relevante moduler fra henholdsvis
- Den pædagogiske diplomuddannelse
- Den sociale diplomuddannelse
- Den sundhedsfaglige diplomuddannelse
Byggerod
Af Jesper Priskorn
Der bygges om ved vores kontor, ikke en tilbygning til os, men en hal til papircontainere.
Derfor er adgangsvejene til vores kontor ikke blevet bedre.
Vi anbefaler dig, at tage park-siden langs ” Motionshulen ” og så op ad ståltrappen.
 
Nordisk Træf i Finland – Tallin
Af Jesper Priskorn
 |
Tiden er nu kommet for at sætte kryds i kalenderen, hvis du ønsker at deltage i Nordisk Træf i Tallin.
Det er Finland som skal afholde Nordisk Træf i 2005 og de har bestemt, at det bliver i Tallin, konferencen kommer til at foregå, i dagene 20 – 22 maj 2005.
Selve konferencestedet og programmet er endnu ikke helt færdigt, så dette er kun en service oplysning om datoerne. |
Krummen | Af Mette Grandjean
|  |
| I den senere tid er jeg ofte blevet spurgt om, af amtslige medarbejdere, hvordan det er at arbejde i kommunen. Til det kan jeg kun svare, at det er godt, udviklende og spændende. Et simpelt svar på et simpelt spørgsmål. Det er dog mere spændende at se på, hvorfor der spørges -og hvad
der ligger bag, et sådan spørgsmål.
Danmarks nye landkort, med storkommuner og regioner, -og dermed usikkerhed for den enkelte, hvor ens fremtidige arbejdsplads skal være, danner formentlig baggrund for spørgsmålet. Fair nok. Jeg kan
ikke spå om fremtiden, eller har viden om, hvordan arbejdspladserne ser ud efter etableringen af storkommuner/regioner, men jeg kan godt forstå, at der allerede nu tænkes tanker, om ens fremtidige arbejdsliv.
For mange år siden, arbejdede jeg på en afdeling på psykiatrisk Hospital. En meget velfungerende afdeling, med et højt fagligt niveau, et godt kollegialt miljø, med fælles forståelse for den indsats vi skulle give patienterne. En sensommerdag kom der meddelelse om, at der skulle spares og vi var
lukningstruede. Vi kæmpede en brav kamp, for at vise vores berettigelse -og tabte. Efterfølgende gennemgik vi alle, mere eller mindre, en personlig krise. Alle fik vi tilbudt nyt job, på andre afdelinger. De fleste tog imod og kun få søgte af sig selv, andre stillinger.
Mange kan nok nikke genkendende til denne historie, der har prøvet at være på en arbejdsplads, der af den ene eller anden grund, er blevet ændret. Det er altid meget ubehageligt, når vi ikke selv har indflydelse på denne ændring og nærmest bliver "anbragt" på en arbejdsplads, man ikke selv har søgt og under en ledelse/organisation man ikke kender.
Uanset konsekvenserne af amternes nedlæggelse og oprettelse af regioner og storkommuner, har psykiatrien gennemgået -og vil fortsat gennemgå omlægninger, eller rettere en udvikling. Så lige så meget en konsekvens af denne udvikling, vil der formentlig fortsat ske ændringer, der har betydning for
vores arbejdsliv. Det kan udviklingen ikke ændre på.
Det vi skal blive meget bedre til er, at skabe nogle ordentlige vilkår, for den enkelte medarbejder, i sådan en omstillingsproces. Det er et stort og ikke uvæsentligt stykke arbejde. De fleste
arbejdspladser kender til det, -har erfaringer for, hvad der fungerede og hvad der gik knap så godt.
Det kunne være spændene at samle disse erfaringer, så vi alle, arbejdsgivere som fagforeninger, kan blive kloge på, hvordan vi i fremtiden håndtere et ufrivillig arbejdsskifte, for den enkelte medarbejder. Brugerne er formentlig ligeglade med, i hvilken organisation vi er ansat. Blot de får den ydelse de har brug for, professionelt -og på et højt fagligt niveau. En ydelse medarbejderen kan finde svær at leverer, hvis ikke han kan finde mål og mening i udviklingen.
Ingen spørger får noget ud af, at mit svar lyder; ”det er godt, udviklende og spændende at arbejde i kommunen”. Deri ligger ingen garanti for, at spørgeren kommer til at mene det samme. Vi skal hjælpe til med at få en udvikling - en omstillingsproces til, at glide så smertefrit som muligt, for
den enkelte medarbejder, uanset om vi arbejder i amt eller kommune, på en stor eller lille arbejdsplads, -og i den sidste ende, også til glæde for brugeren.
|
Færre psykisk syge begår selvmord
Af Jesper Priskorn
En gruppe danske forskere med Merete Nordentoft i spidsen, har fået offentligtgjort en undersøgelse i ”Britisk Medical Journal”.
Undersøgelsen påviser at der er sket en halvering af selvmord, i hele befolkningen i de sidste 25 år, siden det toppede i 1980èrne.
Den nye undersøgelse, påviser også at de psykisk syge følger udviklingen og har halveret der selvmords hyppighed til det halve.
Psykisk syge tegner sig dog stadig, for det halve af alle selvmord i Danmark og har en risiko, der er 20 gange større end resten af befolkningen.
Hvad får du for pengene?
Hvad betaler du som fuldtidsforsikret medlem?:
Husk det er før skat, har du tænkt over det?
Fagligt kontingent:
Forbund 133,50 kr, incl. gruppeliv
afdeling/sektor 170,00 kr
klub 80,00 kr
I alt: 383,50 kr
Forsikringer:
A-kasse 394,85 kr
Efterløn 374,00 kr
I alt : 768,85 kr
Som medlem af FOA skal du vide, at du har følgende muligheder og rettigheder:
- Hjælp fra forbundet, i forbindelse med uoverensstemmelser om overenskomsten, samt dine
ansættelsesvilkår på arbejdspladsen.
- Hjælp ved uoverensstemmelser om opsigelsesvarsel.
- Hjælp ved manglende betaling af feriepenge og søgnehelligdagsbetaling.
- Hjælp ved arbejdsskader, hjælp til at rejse kravfor svie og smerte samt tabt arbejdsfortjeneste.
- Bistand fra afdelingens socialrådgiver, samt rådgivning i sociale spørgsmål,
- 2 medlemsblade der informere dig, og holder dig ajour:
Nyt fra FOA Århus og FOA bladet.
- Kurser og efteruddannelse der kvalificerer dig.
- Gruppeliv, der sikre dig og dine efterladte.
- Fritids- og ulykkesforsikring
- Modtagelse af tilskud til begravelseshjælp til både dig og din ægtefælle, samt ligestillede.
- Fri adgang til medlemsarrangementer i afdelingen
- Fri adgang til benyttelse af EDB værkstedet i dagtimerne.
Der udover har du jo Psykiatriklubben og hvem kan undvære den.
- Vi tilbyder, kurser, studieture, Nordisk Træf, Vingefanget, medlemsmøder,
TR- rådgivning, lønforhandlinger, mv.
HUSK
LOGO
Randers afdelingen
Af Susanne Rasmussen
Vi har nu endeligt fået mundtligt tilsagn om frikøb, til bestyrelsesarbejdet i Foa Psykiatri (projekt videncenter).
Der er mange opgaver, som venter i det nye samarbejde imellem Århus, Silkeborg og Randers.
Allerede nu kan meldes om stor interesse fra kollegerne for projektet, især spørges til mulighed for deltagelse i fremtidige arrangementer.
Samarbejdet har allerede givet et stort udbytte i forbindelse med løn og arbejdstids forhandlingerne.
Vores mulighed for udveksling af oplysninger og tips i forbindelse med forhandling, har givet gode resultater. Selvfølgelig også godt hjulpet af den intense uddannelse af TR i forbindelse med projektet.
Psykiatrisk afdeling i Randers er igen på vej med en omstrukturering. Der skal bygges om, og i den forbindelse nedlukkes endnu en afdeling og i stedet åbnes et dagafsnit. De endelige omstændigheder er i skrivende stund endnu ikke på plads, men vi er oplyst om, at der ingen fyringer vil ske.
Amtslig regionsrepræsentant:
Susanne Rasmussen
Afd. E2
89102791 eller 89102741
Email: srs@psykiatri.aaa.dk
Kommunal regionsrepræsentant:
Hanne Christensen
Lokal psykiatrisk Center
Randers Kommune
| |
 |
PSYKIATRIKLUBBENS ADOPTIVBARN I AFRIKA
Af Peter Bugge
Når man har et adoptivbarn gennem Børnefonden, så modtager man løbende en rapport/ nyhedsbrev omkring barnets helbred, uddannelse, vigtige begivenheder i barnets liv og generelle
oplysninger om det Børnefonds Center barnet er tilknyttet.
Af det seneste nyhedsbrev kan man bl.a. læse:
Aguissou (det hedder pigen) og hendes familie har det godt, får gode måltider mad og lever i et hus, der er holdt tilfredsstillende. A. hjælper engang imellem til i køkkenet og på marken.
Aguissou's (A.) elsker at have fart på og synes det er sjovt at lege ”Hinkesten”.
Aguissou går i 3.klasse og har et gennemsnit på 6,4 (10 er den højeste karakter) og ligger nr. 17 ud af 52 elever.
Aguissou har haft besøg af en onkel fra et andet Vestafrikans land. Og det havde familien meget glæde af.
19 elever har på Børnefondens træningcenter blevet undervist i landbrugsproduktion.
157 analfabeter (kvinder) kan nu skrive og udtrykke sig i det franske sprog. Mødre undervises også i, hvordan de undgår fejlernæring af deres børn. Centret har ligeledes behandlet 317 syge personer. 235 kvinder får undervisning i prævention.
Mixet mellem at dyrke afgrøder og holde besætninger af landbrugsdyr giver samlet set sundhed og styrke i familierne. |
 |
Sats-projekter
Puljen til socialt udsatte grupper
Af Mette Grandjean
I marts 2003 blev der indgået en aftale mellem Socialministeriet, Århus Amt og Århus Kommune, om økonomisk støtte til et antal projekter, hvis sigte er at styrke indsatsen over for de socialt udsatte grupper.
På psykiatriområdet drejer det sig om 8 forskellige projekter, der er forankret i de forskellige lokalpsykiatrier og institutioner.
Jeg vil henover de næste udgivelser af Vingefanget, beskrive projekterne -og her starte med to. Hvis du vil have mere at vide om disse to, eller andre, er du velkommen til at kontakte projekterne direkte, eller tage kontakt til mig.
12 Bostøttepladser til sindslidende med misbrug.
Projektet er forankret i lokalpsykiatri Nord og kalder sig Dobbeltteamet.
Der er ansat 4 fuldtidsmedarbejdere i teamet, heraf er den halve stilling afsat til en tovholderfunktion. Faggrupperne er to plejere, en socialrådgiver og en sygeplejerske, der varetager tovholderfunktionen.
Målgruppen
er sindslidende med misbrug, der bor i eget hjem, hvor både
sindslidelse og misbrug er så markant, at det virker stærkt invaliderende på deres hverdag. Aldersmæssigt er brugerne mellem 18 og 65. Projektet er bydækkende.
Indsatsen
er bostøtte, hvor der arbejdes med brugerens hverdagsliv, så brugeren bliver så selvhjulpen som muligt og opnår så høj en livskvalitet, set ud fra brugerens eget synspunkt.
Støtten kan blandt andet indeholde, støttende samtaler, netværksopbygning, aktiviteter, støtte i kontakt til offentlige instanser, støtte til praktiske gøremål, pårørendesamarbejde -og ikke mindst motivationsarbejde i.f.t. at begrænse misbruget, eller at arbejde med "harm reduction".
Formålet med projektet er
- at lave et kvalificeret bostøttetilbud til målgruppen,
- at optimerer samarbejdet med Mag.3. Der er en forventning om, at nogle af brugerne vil være plejekrævende, da de er så langt ude i deres misbrug, at der er kommet fysiske skavanker til.
- at indsamle viden og erfaring på området.
- at undersøge behovet for denne form for støtte.
- at deltage i opkvalificering af de 4 lokalpsykiatrier i.f.t. dobbeltdiagnostiserede.
Projektet er kommet rigtig godt i gang og er fuldt booket op, med 12 brugere, fordelt over hele byen. De har en stor samarbejdsflade, med bla. hjemmeplejen, Misbrugsteamet, Fleksbo, Atriumhuset, Psyk. hospital m.fl.
Hvis du vil vide mere, kan henvendelse ske til tovholder på projektet Martin Larsen, Lokalpsykiatri Nord.
Etablering af 6 akutpladser
Projektet er forankret i Lokalpsykiatri Syd og kalder sig Pausebo. Projektet er lagt ind som en indsats i Bostøtteteam Holme, hvor medarbejderne er blandede faggrupper. Der er etableret en 4-værelses
lejlighed i Kjærslund i Viby, med plads til 3 brugere. Projektet er bydækkende.
Målgruppener voksne sindslidende, der er i en midlertidig social/psykisk krise,
hvor brugeren ikke kan være i sit eget hjem. Indsatsen skal ses som et alternativ til Psykiatrisk skadestue, hvor der ikke er behov for behandling, men støtte og omsorg.
Som udgangspunkt skal brugerne være tilknyttet lokalpsykiatrierne. I enkelte tilfælde kan der ses bort fra dette.
Brugeren skal være i stand til at opholde sig alene -eller med andre brugere af lejligheden. Der er ikke fast personaledækning, men en medarbejder, der har vagt mellem kl. 8.00-22.00, som er tilstede i lejligheden, der hvor behovet er størst, eller kan tilkaldes via telefon. Efter kl. 22.00 -og ved akut behov, kan
Udrykningsteamets medarbejdere kontaktes.
Brugeren skal kunne vende tilbage til eget miljø efter 1-3 døgn.
Indsatsener støtte, omsorg og tryghed i den akutte fase, hvor der ikke er behandlingsbehov, samt kontakt til brugerens normale netværk, bla. brugerens bostøtte, behandler eller familie.
Brugeren vil blive tilbudt samtale i rimeligt omfang og en opredt seng, adgang til bad, køkken og fællesrum.
Der visiteres til Pausebo via den daglige vagt mellem 8.00 og 22.00. Derefter er det Lokalpsykiatriens Udrykningsteam, der visiterer.
Formålet med projektet er
- at undersøge om der er behov for denne type af indsats, til brugere, der gentagne gange opsøger Psykiatrisk Skadestue, hvor behovet ikke er behandling, men støtte og omsorg.
- at kvalificere tilbud om akutberedskab indenfor socialpsykiatrien.
Siden starten af projektet, har der været 36 indskrivninger, med ialt 147 overnatninger, fordelt på 12 brugere.
Hvis du vil vide mere, kan du henvende dig til June Hartvig, Lokalpsykiatri Syd, der er tovholder på projektet.
Konference om fremtidens psykiatri
med fokus på behandlingspsykiatrien og de afledte virkninger på
socialpsykiatrien
DGI-byen, Tietgensgade 65, 1704 København V
Tid: 15. og 16. november 2004 - kl. 10.00
Det er nu du skal være vaks ved havelågen. De kommende måneder er afgørende
for de vilkår, der skabes for fremtidens psykiatri. Det er bestemt ikke ligegyldigt, hvordan brikkerne falder på plads i puslespillet om psykiatrien i ”det nye Danmark”. Men vi, der arbejder indenfor psykiatrien, ved meget om, hvad der virker og ikke virker.
Hvordan sikrer vi en psykiatri, som vægter både behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien, til gavn for brugerne? Fagligt udvalg for plejere har gennem længere tid arbejdet med mulighederne for at arrangere
en konference med fokus på behandlingspsykiatriens vilkår. De senere mange års særlige fokusering på socialpsykiatrien har til en vis grad bragt dele af behandlingspsykiatrien i en form for ”forladtheds-situation”. De udviklingstendenser, der er i behandlingspsykiatrien, har i høj
grad været med fokus ud af sygehusene, f.eks. psykoseteams, distriktspsykiatri m.v. De tilbageværende opgaver i sygehusene søges blandt andet løst ved anvendelse af skærmning som metode. Det rummer imidlertid en lang række faglige og arbejdsmiljømæssige problemstillinger. I Norge har man søgt at finde nye veje i at organisere arbejdet i psykiatrien. Det er ikke gået helt så godt som man måske troede, og der er en række skræmmende perspektiver i at følge i nordmændenes
fodspor.
Vær med i diskussionen om fremtidens psykiatri og stil dine spørgsmål til et panel
af folketingspolitikere, der har psykiatri som særligt fokusområde.
Vi vil med denne konference sætte fokus på de erfaringer, medlemmer i FOA har med at arbejde i
psykiatriområdet, til drøftelse med landets beslutningstagende politikere på psykiatriområdet. Vi vil være med til at præge fremtidens psykiatri.
Vi inviterer repræsentanter for folketingets § 71-udvalg, kommunal- og folketingspolitikere
til en drøftelse af, hvordan vi mener de psykiatriske afdelinger skal se ud, hvilke behandlingsformer skal anvendes, diskussion om specialisering, hvordan får vi den bedste efterbehandling og koordinering af den samlet indsats i psykiatrien.
Som oplægsholdere inden paneldiskussionen, vil vi invitere relevante personer – for på
den måde at få en fælles drøftelse af holdninger til fremtidens psykiatri.
Program: 15. november 2004 Kl. 10.00 - 12.00 Konferencestart
Velkomst v/Sektorformand Karen Stæhr Baggrund for konferencen
v/Fagligt udvalg for plejerne Kl. 12.00 - 13.00 Frokost
Kl. 13.00 - 18.00 Det nye Danmarkskort Psykiatrien - hvad med den?
v/Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen Værdirammer
v/Psykolog Karin Rue, Fagligt Netværk Socialpsykiatrien Arbejdsmiljøet i
psykiatrien v/Psykolog Therese Grupe - H:S, BST Historier fra virkeligheden
v/Center- og erfaringsmedarbejder Kenneth Rudolph Sådan gik det med
psykiatrien i Norge v/Plejer Are Sastaad kaffepause/pauser indlagt
Kl. 19.00 - 20.30 Middag
16. november 2004 Kl. 08.00 - 09.00 Morgenmad
Kl. 09.00 - 12.15 Opsummering fra i går v/Sektorformand Karen Stæhr
Kort oplæg fra de politiske ordførere med efterfølgende paneldiskussion
kaffepause/pauser indlagt Kl. 12.15 - 13.00 ”- og hvad nu med socialpsykiatrien” v/ Formand for social- og arbejdsmarkedsudvalget Vagn Ry Nielsen, KL
Kl. 13.00 - 14.00 Frokost Kl. 14.00 - 15.00 Afslutning v/Fagligt udvalg for plejerne
v/Sektorformand Karen Stæhr Målgruppe: Medlemmer af FOA som arbejder indenfor behandlings- og socialpsykiatrien. Der kan maximalt deltage 100 personer, først til mølle.
Pris: Alt incl. overnatning i DGI-byen kr. 3.400,00.
Tilmelding:
Senest mandag den 18. oktober 2004 ved indsendelse af mail til: socsu001@foa.dk
eller via FOA’s hjemmeside. Med oplysning om titel, navn, adresse, arbejdsplads. e-mail og telefonnr.
Tilmelding er bindende. Girokort vil blive eftersendt sammen med bekræftelse på deltagelse.
LØNFORHANDLINGER I AFD. S 2004.
D. 7/9-04 havde vi den årlige lønforhandling for FOA's faggrupper i afd. S.
Vi fik ikke alle vores krav igennem, men i forhold til de afsatte midler og de fremsendte krav vurderer jeg den samlede lønforhandling som tilfredsstillende. Der var fra afd.ledelsen side en god forståelse
for vores krav.
Ny Løn midlerne bliver denne gang udmøntet som kvalifikationsløntrin og éngangsbeløb til forskellige kolleger i afd. S. Ved denne årlige lønforhandling har det for mig været vigtigt, at man har kigget bredt i organisationen - d.v.s. vi har også kigget på de yngre medarbejders kvalifikationer.
Alle løntrin og éngangsbeløb er med virkning fra 1.4.04 (altså løn med tilbagevirkende kraft).
Allerede efter årsskiftet skal vi igen kigge på nye lønforslag på navngivne personer - så kom frit frem, hvis du mener, jeg kan forhandle noget hjem til dig - har du bestemte kvalifikationer eller
løfter du bestemte opgaver i det daglige eller har du ikke fået Ny Løn midler tidligere, ja så kom bare og lad os se på tingene.
Der træder en ny overenskomst i kraft d. 1.4.05 og hvor meget eller hvor lidt Ny Løn vil fylde i den kommende overenskomst, er der ingen, der ved, men Ny Løn er nok kommet for at blive i en eller anden
form. Meget mere om det, når der foreligger et forhandlingsresultat i det nye år..
Peter Bugge
|
Et skridt mod genopretning af tidligere års skader
- om Århus Amts budgetforlig
Af Kirsten Normann, Afdelingsformand, FOA Århus
Det kunne kun gå fremad – og sådan må Amtsrådet også have tænkt, da der i aftes blev indgået forlig for næste års budget.
De seneste års forringelser på sygehusområdet er sat på stand by, og i visse tilfælde er der afsat midler til at afhjælpe skaderne af de seneste års massive besparelser – blandt andet i forhold til det anstrengte arbejdsmiljø på flere medicinske afdelinger og skadestuerne.
|  |
|
Det er positivt, at amtet har besluttet at fastholde amtets BST – skønt regeringen har fjernet bloktilskuddet. Beslutningen om selv at finansiere udgifterne til BST er et udtryk for en
prioritering af arbejdsmiljøet på amtets arbejdspladser.
Beslutning om udvidelse af Retspsykiatrisk Afdeling kan aflaste den øvrige psykiatriske behandling. Dog lader Amtsrådet fortsat de trængte psykiatriske områder meget i vente. Det bekræfter forliget sådan set også, idet psykiatri- og handicapudvalget i løbet af det næste år skal lave et udredningsarbejde, hvor både de faglige og økonomiske
forudsætninger for en forbedret indsats i forhold til blandt andet depressioner kan iværksættes.
Særligt skal det bemærkes, at Amtsrådet har afsat en pulje til kompetenceudvikling af ansatte i forbindelse med en kommunal reform. Netop sådan en pulje forudser vi, at der kan blive stort behov
for, når medarbejdere skal skifte fra en arbejdsgiver til en anden. Vi er kun bekymret for, om puljen er stor nok.
Alt i alt – inden for den beskedne ramme – et fornuftigt forlig, som fortjener ros.
|
Pen-Sam Nyt
Af Jesper Priskorn
Ændringer i Gruppelivsordningen.
Gruppelivsordningen nedsættes fra 67 år til 65 år pr . 30.06.2006
Det bevirker at FOA ulykke og FOA gruppeliv nedsættes fra 67 år til 65 år fra 30.06.2006
Kritisk sygdoms gruppesum derimod ændrets og hævet fra 60 år til 65 år og summen er hævet fra 50.000,- kr. til 75.000,- kr. pr. 01.01.2005.
Summen ved halv invaliditet bortfalder samtidig pr. 31.12.2004.
Rygepolitik i Psykiatrien i Århus Amt.
Psykiatrien i Århus Amt vedtog i april 1997, som en del af den samlede personalepolitik, en rygepolitik for området.
Rygepolitikken blev i februar 1999 revideret, hvorefter driftsområdets overordnede politik nu er:
Det skal sikres ved lokale aftaler, at patienter/brugere og medarbejdere ikke bliver generet af rygning.
Hospitalsafdelinger og institutioner er principielt røgfri områder, hvor rygere skal tilgodeses bl.a. ved indretning af rygelokaler/områder. I fremtidigt byggeri indrettes rygelokaler/områder til
patienter/brugere og personale.
Der ryges ikke under møder. Der holdes rygepauser under møder, når det skønnes hensigtsmæssig.
Et specielt problem for hele det psykiatriske område er, at de allerfleste patienter/brugere er rygere.
Institutioner og afdelinger har dog i perioden diskuteret og foranstaltet tiltag til opfyldelse af politikken under hensyntagen til de aktuelle fysiske rammer. Det er derfor meget forskelligt, hvad man har kunnet
sætte i værk.
På baggrund af ovenstående har det været vanskeligt fuldt ud at leve op til driftsområdets overordnede rygepolitik. Det forudsættes dog, at politikken implementeres i takt med, at hospitalsafdelinger og institutioner renoveres.
Ny rygepolitik
Psykiatrien Hoved MED-udvalg (HMU) er i fuld gang med at revidere personalepolitikken, herunder også den gældende rygepolitik fra 1997.
Mange kolleger er af den opfattelse, at vi vil få et totalt rygeforbud i Psykiatrien inden for en overskuelig fremtid.
En sådan tanke synes da heller ikke fremmed og det vil ikke være vanskeligt at forestille sig, at HMU vil nå frem til, at det kan blive politikken. Men det kræver selvfølgelig, at en sådan politik bliver drøftet grundigt igennem.
Men så kommer der pludselig inden for de seneste par dage meldinger fra politikerne om, at de forventer at vedtage et rygeforbud på alle tjenestesteder i 2006.
Argumentet herfor er sundhedsfremme. Umiddelbart synes det at være et godt argument.
Forestiller vi os, at politikerne laver et rygeforbud under henvisning til sundhedsfremme, kan man jo med god ret spørge, hvorfor de ikke først sørger for at vores arbejdsmiljø er af en sådan karakter, at vi ikke har så meget sygefravær. Jeg tør nok påstå, at det ikke er rygning der er årsag til sygefraværet.
Som medarbejdere på en arbejdsplads med rygeforbud må vi vel også spørge, hvordan politikerne forestiller sig sundhedsfremme, såfremt de ansatte skal udsættes for passiv rygning fra patienterne.
Har politikerne modet til også at forbyde indlagte patienter at ryge? Og hvad med den patient, som ufrivilligt er indlagt og ikke må forlade et afsnit? Bliver tobaksafvænning en ekstra del af tvangsbehandlingen?
De fredløse rygere.
I sandhed er det efterhånden blevet en Uriaspost at være tobaksnyder.
Over den ganske verden ser vi, hvordan fundamentalister med deres menneskeforagt terroriserer deres medmennesker.
Men også herhjemme i vort lille hyggelige land oplever vi stadig hyppigere, at fundamentalisterne har fortrængt næstekærligheden samt respekten for deres næste i en vedholdende iver efter at
påtvinge andre mennesker deres holdning til hvad en sund livsførelse indebærer.
Jehovas Vidners ihærdighed i deres missioneren blegner næsten ved siden af fundamentalisternes skånselsløse jagt på de vildfarne og fortabte sjæle, som i deres enfoldighed tror at
de er livsnydere.
De fleste rygere har nok op til mange gange oplevet verbale overgreb p.g.a. deres tobaksnydelse, ja nogle af fundamentalisterne viger ikke tilbage for at sammenligne en tobaksnyder med de japanske Kamikazepiloter under anden verdenskrig.
Og fundamentalisterne fremturer og udpensler ved enhver given lejlighed, hvor store udgifter samfundet har p.g.a. tobaksnydernes vaner omkring tobakken. Og næsten endnu værre er ubehaget over den forfærdelige fæle stank der hænger omkring rygeren. Tøjet stinker, ånden er dårlig og stanken emmer ud
af alle rygerens porer.
Egentlig burde man bære over med rygeren. De lever jo ikke så længe som andre. Og så er det jo også en fordel for samfundet, at de har betalt uhørt mange flere penge end ikke rygerne i afgift til staten. En anden fordel for samfundet er, at på grund af den korte levealder, sparer samfundet mange udgifter til
ældrepleje og pensioner.
Heldigvis er rygere på grund af tobaksnydelsen som regel mennesker med så meget overskud og tolerance over for anderledes tænkende, at de har styrken til at lytte til og bære over med fundamentalistens
ideelige overgreb.
Rygerne kan dog også i sjældne tilfælde være uheldige at møde enkelte fundamentalister, som kammer helt over i det ekstreme, og i deres selvretfærdige vildfarelse ser det som
deres vigtigste mission i arbejdstiden at holde et vågent øje med hvor mange cigaretter, der er i kollegaens pakke og hvor mange der forsvinder i løbet af arbejdsdagen.
Stærke kræfter taler meget for afskaffelse af tobakken. Og det er jo slet ikke utænkeligt, at disse kræfters korstog vil lykkes.
Og når det er sket må der nødvendigvis findes nye mål for disse korsriddere.
Overvægt og manglende motion synes oplagte emner at tage op. En mulig indsats på disse områder kunne vel være, at HMU fastlægger vores kalorieindtag afstemt efter vores BMI. Selvfølgelig
suppleret med 10 km. daglig løb i skoven.
Sundhedskartellet
Sundhedskartellet debuterer nu. Ved de forrige overenskomstforhandlinger var disse grupper meget utilfredse med resultatet, hvorfor der var et nej-flertal. På grund af afstemningsformen fik dette nej ingen betydning, og overenskomsten blev vedtaget.
Det hele handler om lønnen. Lønmodtagerne i den offentlige sundhedssektor vil have mere for deres arbejde. De vil ikke acceptere, at de ikke får det samme hjem på kontoen, som faggrupper med lignende mellemlange uddannelser på det private arbejdsmarked.
Netop lønniveauet for de sundhedsansatte i den offentlige sektor er hovedårsagen til, at sygeplejerskerne sammen med 10 andre fagforeninger sidste efterår brød ud af det eksisterende
forhandlingsfællesskab for de offentlige lønmodtagere,
KTO.
Samarbejdet mellem især sygeplejerskerne, pædagogerne og folkeskolelærerne har i de seneste overenskomstrunder været belastet af, at disse tre faggrupper var i slagsmål om, hvem der skulle have de fleste penge.
Sygeplejerskerne har i flere år ment, at de skal have mere end de andre. Konsekvensen blev Sundhedskartellet. I dette kartel - kun omfattende sundhedsmedarbejderne - mener man så nu i modsætning til tidligere runder, at man kan blive enige.
Når kartellet har nået et resultat i forhandlingerne bliver det sendt til urafstemning blandt kartellets medlemmer. Herved ser man den fordel, at afstemningsresultatet i KTO ikke vil få indflydelse på kartellets resultat.
Målet er at komme på samme lønniveau, som det private arbejdsmarked.
En gennemsnitssygeplejersken på sygehusområdet tjener i gennemsnit ca. 22.000 kr. om måneden, hvortil kommer pensionsbidrag på 13% samt særydelsestillæg.
Sundhedskartellet vil lige som KTO af med Ny Løn, da de færreste i sundhedssektoren har fået noget ud af lønsystemet. I stedet ønsker man, at langt størstedelen af lønnen
forhandles centralt.
Kravet om afskaffelse af Ny Løn ligger så fast, at kartellet er klar til at konflikte på spørgsmålet.
Sundhedskartellets medlemmer:
11 organisationer har meldt sig ud af KTO og skal derfor for første gang forhandle ny overenskomst alene.
Dansk Sygeplejeråd.
Danske Fysioterapeuter.
Ergoterapeutforeningen.
Dansk Tandplejerforening.
Danske Bioanalytikere.
Økonomaforeningen.
Farmakonomforeningen.
Den Almindelige Danske Jordemoderforening.
Foreningen af Radiografer i Danmark.
Danske Afspændingspædagoger.
Landsforeningen af Statsautoriserede Fodterapeuter.
|
