Siden sammenlægningen af DKA og Husligt arbejderforbund i 1993, har FOA Århus haft 2 huse.

Et hus til klubberne i Østergade og hovedkontoret i Sønder Alle` 33.

Begge huse er nu solgt, og man har foreløbigt lejet sig ind på Christian den X´s vej 56-58 i Viby. Det findes ved viadukten som fører ind til Viby og langs banen.

Der er mange busforbindelser og Oddergrisen har stoppested ikke langt fra det nye resident.

Hvorfor Viby, er der nok nogen der vil spørge? Det er primært økonomien der spiller ind, det er billigere og fremtiden kender vi ikke.

Vi mangler en afklaring på kommunalreformen, PMF - pædagogmedhjælpernes fagforbund har ønsket en fusion, som der forhandles om, buschaufførenes fremtid i FOA er også uvis, på grund af SID og til slut men ikke mindst - har FOA strukturændringer på bordet og betyder det færre FOA afdelinger, kan det være vi skal have større eller mindre plads.

Dette er en beslutning til gavn for kontingentet og det er ikke uvæsentligt i disse tider.

Forbundet af offentlig ansatte har netop afsluttet en undersøgelse af behovet for opskoling for "De Gamle" uddannelser til Social og sundhedsassistent.
Det viser sig at der er 14 plejere fra Århus Amt/kommuner der ønsker opskoling, men er det et reelt behov. Jeg vil med denne artikler opfordre, de af vores kollegaer, der ønsker en sådan opskoling til at sende en mail eller et brev til Psykiatriklubben.
Hvis det kan lykkedes at få samlet et hold på ca. 20 personer, er det muligt at det kan lykkes at få det gennemført. Men det kræver at vi får besked snarest, så forarbejdet kan starte op.

Ny Formand i Social - og sundhedssektoren. af Mette Grandjean Onsdag d. 11. marts, var der generalforsamling i sektoren, Århus afdelingen hvor der bl.a. skulle være valg til formandsposten. Kandidaterne, der tidligere har præsenteret sig her i Vingefanget, var Tine Vissing og Vibeke Haumann Jensen. Begge kandidater havde forinden været på besøg på forskellige arbejdspladser, som en del af optakten til valget. De var blevet enige om, at de ikke ville have stillere til generalforsamlingen, så på selve den store aften, holdt de begge et oplæg om sig selv, deres visioner som kommende formænd og deres kvalifikationer til samme. Det blev et meget tæt valg. Tine Vissing vandt med 4 stemmer mere end Vibeke Haumann. Det må tages som udtryk for, at de begge er et rigtig godt bud på en formand i social - og sundhedssektoren. Fra Psykiatriklubben, ønsker vi Tine tillykke med valget. Vi glæder os til samarbejdet. Udover valg til formandsposten, var der også valg til faglig sekretær. Kirsten Lind genopstillede, uden modkandidat. Også Kirsten ønsker vi tillykke med valget og ser frem til det fortsatte samarbejde. Anni Lise Jessen, fik blomster, som tak for at have været konstitueret formand, siden Dorthe Thomassen, valgte at gå i december 03.

Vi ønsker tillykke med valget.

Kongres 2004 og Syv skridt af Jesper Priskorn

Der er snart FOA kongres.

Kongressen er den øverste myndighed i vores fagbevægelse, lidt at sammenligne med Psykiatriklubbens Generalforsamling, som er øverste myndighed i vores regi.

Du vil her kunne læse om de hovedpunkter som skal drøftes på kongressen.

Formålet med denne drøftelse, er at vi skal meget tættere på medlemmet.

Dette er meget i tråd med de tiltag vi har gjort i psykiatriens Videnscenter - eller som vi nok skal til at kalde os FOA - psykiatri.

Men læs lidt mere om forbundsformandens og næstformanden`s udmeldinger.

Jeg deltager som jeres repræsentant ved kongressen.

Du vil kunne læse meget mere på: www.foa.dk. Jeg har klippet lidt fra materialet på hjemmesiden.

Kongres 2004:
Du og FOA i fremtiden

Forberedelserne til FOA`s kongres, der afholdes i oktober 2004, er i gang.
Forbundets hovedbestyrelse har besluttet at lægge op til debat om, hvordan FOA skal udvikle sig til et fagforbund, der er tættere på det enkelte medlem.

Kongressen kommer således til at handle om dig og FOA i fremtiden.

Syv skridt på vejen mod kongressen
og et nyt FOA

Den medlemsstyrede fagforening
Vi har sagt det igen og igen, at vi skal have overblik, prioritere, koordinere og frem for alt styrke demokratiet. I debatoplægget til kongressen i 2000 "Parat til fremtiden" - står der, at vi allerede er en stærk demokratisk organisation, så hvorfor bekymre sig om det? Det er, fordi vi her står overfor et paradoks. På den ene side er det repræsentative demokrati udtryk for, at alle kan komme til orde, men på den anden side er der i praksis meget få der bliver hørt og deltager i vores forskellige demokratiske processer.

Retten til indflydelse er ikke nok for vores medlemmer. Vi har også en forpligtelse til aktivt at opsøge dem, høre på dem og levere dem det, som de efterspørger hos os.
Men vi skal ikke kun levere det de efterspørger. Vi skal også udfordre medlemmerne, være et og helst to skridt foran og have modet til at bringe det på banen, som ikke umiddelbart falder i medlemmernes smag, men som på længere sigt kan gavne dem.
Den debat vi skal have nu, handler derfor i første omgang ikke om at lave vores love om, og slet ikke om at afskaffe vores demokratiske organer.
Tværtimod det handler om at styrke vores demokrati og kvalificere vores beslutninger på alle niveauer.
Debatten handler derfor om at lytte og tage konsekvensen af det, vi hører.

Og hvad betyder så det? At være "medlemsstyret" vil sige, at alt, hvad vi foretager os, skal gavne medlemmerne.

Det er vigtigt at medlemmerne oplever en nytteværdi, af det vi gør. Men vi skal som sagt også vise modet til at være udfordrende og strategiske i vores valg.

Vi skal ikke gøre os håb om i alle detaljer at kunne "måle" den værdi vi skaber for det enkelte medlem og for det samlede forbund. Vi har til gengæld brug for hele tiden af få feedback fra medlemmerne. Vi skal udvikle nye metoder til dette. Det kan bl.a. gøres med undersøgelser. Men vi når længst, hvis vi i enhver sammenhæng, hvor vi møder medlemmerne sikrer os feedback.
Det er en stor udfordring at gøre det til en god vane og at opbygge et feedback system, som kan bruges til noget.

"Medlemsstyret" skal ikke misforstås med "flertalsdikatatur". FOA`s medlemmer og faggrupper er meget forskellige. Vi skal altså også kunne tilbyde de forskellige medlemmer og faggrupper, det de har brug for. Derfor skal vores feedback være meget differentieret, så vi kan opfange behov, problemer og ønsker fra de forskellige grupper af medlemmer. Vi kan kun give alle medlemmer en god service ved at give dem noget forskelligt.

At være medlemsstyret betyder også, at FOA ikke skal udvikle sig til et politisk parti. Det har vi ellers været godt på vej til. Vi skal ikke gå efter alt hvad der rør sig, men koncentrere kræfterne om det der opfattes som relevant, meningsfuldt, vedkommende og af betydning for medlemmerne.

Vi skal være på arbejdspladserne - ikke på Christiansborg.

Det vi derimod skal, er som sagt at stå bag medlemmerne, gå foran dem og gå i clinch med dem. Vi skal turde sige ting, der er upopulære, og tage den direkte dialog med medlemmerne. Men vi skal også kunne lytte til det, de siger, og tilrettelægge vores arbejde og service i overensstemmelse med det vi hører.

Ofte er det mest synlige i offentligheden, at vi optræder politisk på områder, som medlemmerne måske opfatter som uvedkommende. Det indtryk, vi efterlader, tiltrækker ikke nogen medlemmer. Måske tværtimod.

Medlemmerne og befolkningen skal kende os på alle de initiativer vi tager overfor arbejdspladserne, bl.a. i forhold til arbejdsmiljø, overenskomster, arbejdspladsudvikling og faglig udvikling. Især arbejdsmiljø og udvikling er noget de "gule fagforeninger ikke ofrer megen opmærksomhed.

Det er her det skal gøre en forskel at være medlem af FOA.

Vi skal som sagt ikke være et politisk parti, men vi skal heller ikke være upolitiske. Det er vi jo ikke, og vi skal ikke prøve at fremstå som noget vi ikke er. En del af vores medlemmer stemmer borgerligt, men FOA står ikke for borgerlige værdier. Vi må ikke blive så servicemindede, lyttende og fleksible, at vi glemmer vores ståsted. Så ender vi som en serviceorganisation og mister rødderne i fagbevægelsen - og så er det hele tabt.

Men vi kommer til at gennemgå alt, hvad vi laver i lyset af nytteværdien for medlemmerne. Det er sund fornuft, men også økonomien tvinger os til at fokusere og bruge kræfterne på det der er vigtigst.

Den medlemsstyrede fagforening
HB beslutter at tage den fulde konsekvens af at være medlemsstyret.
Det betyder, at det daglige arbejde skal hvile på følgende principper:

1. Alle aktiviteter vurderes efter værdien for medlemmerne.
2. Sammenhængen mellem kontingent og værdi for medlemmet skal synliggøres gennem systematisk feedback og nye "målemetoder".
3. Alle hjælpeprocesser, som medlemmerne ikke ser, skal være mest muligt effektive.
4. Det indebærer et fravalg af nogle aktiviteter, der ikke bidrager til medlemmernes opfattelse af værdi for dem. Men vi må også tænke langsigtet, hvor den umiddelbare nytteværdi kan være vanskelig at få øje på for medlemmerne.
5. Ægte demokrati fungerer kun, hvis de valgte hele tiden er i dialog med medlemmerne og tydeligt siger hvad de mener og i sidste ende bruger det de hører til medlemmernes bedste.

FOA's værdikæder
Fagbevægelsens grundlæggende kerneværdi er "tryghed".
En tryghed som opstår, fordi vi er mange, der står solidarisk sammen.
Der findes ingen fagbevægelse uden det.
Men fagbevægelsen har også en anden kerneværdi - "faglighed".
Fagligheden forstået i bredeste forstand, f.eks. uddannelse, job og arbejdspladsfællesskaber.
Det er den værdi, som er omdrejningspunktet for det enkelte medlems identifikation med bevægelsen.
Ingen identificerer sig alene med FOA som helhed, det enkelte medlem identificerer sig også med sin faggruppe og sin sektor, og de ser et fagligt og interessemæssigt fællesskab med andre brandmænd, dagplejere , SOSU - assistenter og plejere.

Vi skal kunne skabe loyalitet. Det kræver bl.a. at vi er et forbund med en struktur, hvor fagligheden og faggrupperne er i højsædet. Det kræver også at vi leverer resultater og oplevelse af kvalitet og nytte, som det enkelte medlem kan tage og føle på:
Det har FOA gjort for mig!.

FOA`s eksistensberettigelse ligger i de to kerneværdier: Tryghed og faglighed.
Det er derfor FOA findes, og trygheden og fagligheden ville have det skidt, hvis FOA ikke fandtes.
Enhver aktivitet skal understøtte de to kerneværdier - ellers er den ikke af værdi for medlemmerne, og så er det spild af tid.
Der er imidlertid også en anden dimension af vores værdigrundlag.
Til tider agerer vi kollektivt, og til tider agerer vi på det enkelte medlems vegne - specielt når det enkelte medlem kommer i vanskeligheder.

De 4 værdikæder
HB beslutter, at FOA skal fokusere på at give medlemmerne:
Tryghed omkring den enkeltes arbejdsliv - både i form af forhandling af kollektive vilkår for det daglige arbejde og i form af individuel hjælp, når den enkelte behøver det.

Faglighed omkring deres arbejdsliv - både i form af politisk påvirkning af de kollektive samfundsmæssige muligheder for personlig udvikling og i form af faglige fællesskaber, hvor den enkelte kan deltage.

Det betyder at det daglige arbejde skal fokusere på at skabe værdi for medlemmerne gennem de fire værdikæder.

Servicedeklarationen
En servicedeklaration er et "løfte".
Et løfte om, hvad medlemmerne kan forvente af os.
Serviceinformation er information om, hvad vi tilbyder.
Servicedeklaration går skridtet videre og giver et mere forpligtende løfte.
Løftet kan være individuelt fra afdeling til afdeling, men løftet kan også bygge på fælles minimumsrettigheder - en aftale om, hvad alle afdelinger som minimum skal tilbyde medlemmerne.
Afdelingerne har allerede for få år siden været i gang med at udarbejde serviceinformationer.
Det er ikke alle afdelinger, der har nået det endnu, men dette arbejde skal genoptages - og måske som foreslået i dette oplæg i en mere forpligtende form end første gang.
Debatten om servicedeklarationer bliver nu nemmere at tage, for vi skal simpelthen deklarere, hvad det enkelte medlem får for kontingentet i de fire værdikæder.
Altså hvad vi bruger medlemmernes penge til.

Med venlig hilsen
Formand Dennis Kristensen
& Næstformand Margit Vognsen.

Toscanske behandlere burde komme til Danmark og ikke omvendt. Strøtanker om og fra Firenzeturen Af Kim Elo Hansen, R 3. Lige et par strøtanker mere om Firenzeturen, der stadig spøger her et halvt år efter: Jeg var så heldig også at være deltager i årets studietur til Firenze arrangeret af Psykiatriklubben, en fantastisk tur jeg jo åbenbart sent vil glemme, men også en tur der bød på oplevelser af ganske forskellig art. Dog skal der ikke herske tvivl om at det var et særdeles veltilrettelagt arrangement, som blev afviklet på en professionel og behagelig måde, selvom køreturen var udmattende for mange.
Alene det pludselig at skulle være tæt sammen med kolleger, kendte som fremmede med vidt forskellig baggrund, var naturligvis en udfordring. Til alt held viste det sig hurtigt at selskabet svingede godt sammen. Det er da ialtfald min oplevelse, og det var medvirkende til at sætte yderligere kulør på en tur der ikke bare var en forklædt ferietur. Faktisk var der tale om et højt fagligt niveau, med tæt pakkede dage, hvor vi tog afsted tidligt og kom sent hjem fra dagens aftaler. Nå, men efter at have sundet mig lidt ovenpå indtrykkene, melder der sig en del spørgsmål og forundring over hvad det nu lige var vi så. Og nu er det at jeg ikke mener at vore italienske kontakter formåede at give svar på en del af de ofte skarpe spørgsmål, der blev stillet.
	Vi fik, via forskellige vinkler, belyst baggrunden for at man i Italien valgte at nedlægge de eksisterende psykiatriske hospitaler, en politisk beslutning sat i scene for at holde det enkelte (syge) individ i lokalsamfundet, med en rolle der, så længe som muligt - har man ikke hørt noget lignende her i landet, omend på ældreområdet? - Her tænker jeg på tanken om "længst muligt i eget hjem" - en smuk tanke, hvis man ellers har helbredet til det. Som du vil kunne genkende fra indlæg tidligere, er der i Italien tale om et enormt pårørendearbejde samt en stor aktivitet på frivillig basis, ja tak, men hvor skulle processerne og det faktiske arbejde da ellers iværksættes fra?
Som jeg har opfattet det er der jo egentlig ikke tale om ret meget nytænkning, blot om at man i Italien har været hurtigere ude med privatisering og rationaliseringer samt en kedelig form for brugerbetaling, hvor det så er den psykisk syges familie der må betale regningen. Når jeg tænker på nogle af de familier til psykisk syge, jeg gennem mit arbejde har stiftet bekendtskab med, og hvad det har betydet for deres eksistens, kan jeg ikke lade være med at undre mig over at man er så fascineret af den toscanske idé. I Italien har man lavet en arbejdsmarkedsreform der går ind og tilgodeser den psykisk syge i betydeligt omfang, man har en lov der påbyder at man for hver 50 ansatte skal ansætte en psykisk syg bruger i en form for skånestilling, eller kan man kalde det flexjob?
	Umiddelbart lyder det jo da flot at man ikke har brug for psykiatriske hospitaler, og at man eksempelvis har forbudt ECT - behandlinger ser jeg egentlig kun som noget positivt for statistikken, for hvad med den enkelte patient samt dennes familie, der så må stå med ansvaret i det daglige, altså både skal være behandler men også pårørende? Faktisk er det sådan at jeg ikke kan lade være med at tænke på at den model vi kender fra vores hverdag er betydelig mere human end jeg antog før turen til Italien. Man var meget energisk i bestræbelserne på at vise os at deres idé er den eneste rigtige, men ærlig talt så virkede det ikke troværdigt, - alt var så rosenrød: - der var ikke noget der var negativt ved beslutningen om at nedlægge hospitalerne, - "selve processen var forløbet næsten uden problemer", - "det eneste rigtige var at forbyde tvang", - "at det blev ulovligt at give ECT - behandlinger". - Ja, sådan kunne jeg jo nok finde flere emner, men det er ikke for mig det interessante, det der virkelig fangede mig var alt det de ikke fortalte. Hårdt presset fortalte en psykiater at man skam da også tilså at alle havde det godt, men med hensyn til overblikket var det så som så: de psykisk syge blev tilset af én psykiater pr 1000 syge, - så kan selv jeg se at der ikke kan blive ret meget tid til del til den enkeltes behov under de betingelser.
Endelig er der jo den psykisk syge der udøver kriminalitet, og da man jo har nedlagt de psykiatriske hospitaler er der ingen mulighed for at kunne behandles i et skærmet miljø, eller i rammer der motiverer patienten til at ændre sin abnorme adfærd, man kommer slet og ret i et almindeligt fængsel sammen med almindelige kriminelle, og her "behandles" man så. - Det var ikke muligt at få en entydig melding angående hvilken behandling man så var i stand til at tilbyde den psykisk syge, hvilket jeg synes er tankevækkende, ikke mindst set i lyset af at man her i landet har en rivende udvikling i antallet af retspsykiatriske patienter. Så set fra min vinkel er det ikke kun deres bygninger, men også en del af deres holdninger og tanker der er fra middelalderen, eller endnu ældre. Måske var der basis for at invitere de "progressive" toscanere her til Risskov så de kunnne få indsigt i hvordan et dansk psykiatrisk hospital ser ud i det 21. århundrede?? Når ovenstående er skrevet, skal det ikke udelukkende opfattes som værende kun negativt, for der er skam også basis for at lære noget positivt om måden at integrere patienten i hverdagen, muligvis i et skånejob, - at man så har valgt at lade firmaerne betale for processen er da nytænkning, selv set i et overvejende socialistisk ledet land, der godtnok aktuelt har anlagt en politisk linie på vej mod højre. Og det varmede betydeligt at sidde i bagende sol på en højtliggende stenplads og høre de forskellige frivillige ressourcepersoner fortælle om deres roller og fornemme deres glød og engagement. Men lad det så lige være sagt at de jo heller ikke har andre muligheder, når det fra allerhøjeste sted i Italiens regering er præciseret, at det er den enkeltes familie der bærer ansvaret for at drage omsorg for en psykisk syg slægtning, og ikke som vi jo i vores samfund har valgt at indrette os, hvor samfundet går ind og varetager patientens tarv, på en mere eller mindre god måde. Og så var der også lige besøget i Siena, hvor vi var indbudt til besøg i et par kvartersråd, hvor alt hvad der skete i et kvarter blev overvåget af en ledelse, der varetog opsyn med at alt gik ordentligt til og at alle havde nok til livets opretholdelse. Der blev udøvet en høj grad af indre selvjustits, men man fornemmede ikke de varmeste følelser for de 16 andre kvartersråd, - mødtes man tilfældigvis medlemmer fra et af de andre kvarterer på gaden, kom det ofte til direkte håndgemæng, hvor både kvinder og mænd deltog, som talsmanden stolt fortalte. Længe leve "La nobile Contrada. " - Jeg havde problemer med at skelne mellem Contrada'ernes humanitære logik og de store berygtede "familier" nede sydpå i Italien, og forsøgte flere gange forgæves at få den ellers udmærkede tolk til at formulere et spørgsmål omkring emnet, men her kom hendes evner vistnok til kort, i samme takt som hendes ansigt antog en mørkerød nuance. Nå, men jeg syntes ikke at jeg fik noget fyldestgørende svar så herefter spurgte jeg selv på engelsk, men måske er mit engelske direkte mangelfuldt eller måske kunne talsmanden ikke forstå spørgsmålet, for dette emne ville eller kunne han slet ikke fortælle om. I mit univers mener jeg egentlig ikke at man i området omkring Firenze har så meget at være stolt over m.h.t. nedlæggelsen af de psykiatriske hospitaler og kunne egentlig godt igen tænke mig at videregive idéen om at invitere toscanerne her til Risskov, så de kan se hvad et moderne samfund kan tilbyde den enkelte patient, samt dennes familie af støtte. Jeg er selvfølgelig ikke blind for at vi har mange ting vi i Danmark kan gøre bedre, men det er for mig ganske uklart hvad det lige er vi skulle kunne lære noget af fra Toscana, udover den mere naturlige integration af patienten/klienten i det daglige i samfundet. Med mange hilsner og en stor tak til Psykiatriklubben for en tankevækkende og god tur.

Hospitalsstrejke på Amager
Plejepersonalet på Amager Hospital slås for en ordentlig arbejdstidsaftale.

Ledelsen vil ikke forhandle fordi de har ledelsesretten.
Efter et timelangt fagligt møde besluttede plejepersonalet på Amager Hospital d. 15 april at fortsætte deres strejke for en arbejdstidsaftale, som ikke forringer forholdene for natte- og aftenvagterne.
Det er en bestemt ansættelsesform, som sammen med en ny arbejdstidsaftale giver ansatte på aften- og nattevagter problemer, forklarer fællestillidsrepræsentant Winnie Katz.
- Vi har forsøgt at få en aftale i stand i et helt år.
Men hidtil er vi blevet mødt med et blankt nej fra hospitalsledelsen, siger Winnie Katz til Dagbladet Arbejderen.
Problemet er opstået, fordi weekendarbejde ifølge den nye arbejdstidsaftale kun tæller som 1,4 normalarbejdstime, når der skal afspadseres.
I den gamle aftale talte en weekend-time for 1,5 normalarbejdstime.
- Dem på aften- og nattevagt er ansat til at arbejde i 30 timer, men fordi weekendtimerne i den gamle aftale betød halvanden times afspadsering, havde de hver fjerde uge optjent en hel afspadseringsdag.
Den afspadseringsdag er stadig med i vores vagtplan.
Men nu optjener de ikke nok timer, og det betyder at vores vagter kommer i minus med timer.
Og direktionen vil helt egenhændigt diktere, hvordan disse minustimer skal arbejdes ind, forklarer Winnie Katz.
Plejepersonalets forsøg på at få en aftale i stand er hidtil blevet afvist af ledelsen med, at det er dem der har ledelsesretten.
Det har siden februar ført til tre faglige møder blandt plejepersonalet.
Senest den 5. marts, efter at forhandlinger mellem FOA Social- og Sundhedsafdelingen og direktionen var endt uden resultat.

- Det virker som om de slet ikke interesserer sig for at få løst problemet.
De har ikke engang taget imod vores tilbud om at forhandle et nødberedskab på plads her under strejken, siger Winnie Katz.

Med strejken forsøger plejepersonalet nu en sidste gang at få hospitalsdirektionen i tale.

- Mine kolleger håber, at strejken kan få direktionen til at indse, at det her er et problem vi må løse lokalt, for at få skabt et godt samarbejdsklima. Det ser godt nok ikke ud til at blive tilfældet. Kollegerne oplever, at de er oppe mod en totalt diktatorisk ledelse. Måske ender det med, at vi må have vores forbund til at tage kontakt med HS-bestyrelsen for at få løst problemet, vurderer fællestillidsrepræsentanten på Amager Hospital.

Efter den gamle aftale optjente aften- og nattevagterne på hospitalet 50 procents tillæg i weekenderne og dermed nok til en hel afspadseringsdag efterfølgende. Med den nye aftale optjener de kun 40 procent, men uden at vagtplanerne er blevet ændret.

Men en løsning er lige om hjørnet.
Social- og sundhedsassistent Winnie Katz, der er fællestillidsrepræsentant, oplyser, at FOA og personalesiden har fremlagt et forslag, der går ud på at medarbejderne arbejder 5 minutter længere dagligt, samt at pengene hertil finansieres gennem Ny løn.

Hun afventer et svar fra HS-ledelsen og ser frem til at udspillet godtages og at en aftale kan skrives under snarest, så kollegerne kan komme i gang. Det er meget påtrængende, da man ikke har et nødberedskab.

" Efter et personalemøde torsdag er FOA igen tilbage i arbejdstøjet. Medarbejdere og ledelse har lavet en aftale, der kikker fremad - og hvor pointen er, at fremtidige strukturtilpasninger skal ske i "synlighed, åbenhed og dialog.

" Forbundsformand Dennis Kristensen siger, at han har forståelse for at medarbejdere reagerer på en afskedigelsesrunde.

"Det er helt fair, at vi har forskellige opfattelser i sådan en situation. Jeg er imidlertid ked af medarbejdernes formulering om, at vi har sat aftalte regler ud af spillet. Det ville være stærkt angribeligt og bekymrende, hvis det vitterlig var tilfældet. Det er det naturligvis ikke. Alle fagretslige regler er fulgt - og sagen har for eksempel været drøftet to gange i samarbejdsudvalget," siger Dennis Kristensen.

Medarbejderne fastholdt torsdag, at afskedigelsesrunden bør afprøves i det fagretslige system.

Det er bare ikke sandt, skriver KTO i en pressemeddelelse. KTO er forhandlingsfællesskab for mere end 500.000 ansatte i kommuner og amter.

Set over en kortere årrække har de ansatte i kommunerne ikke haft de store lønstignnger. I de første kvartaler i 2002 havde de kommunalt ansatte stigninger på 1,3 procent til 2,7 procent. I samme periode sted de privatansatte med ca. 4 procent.

I pressemeddelelsen udtaler KTO-formand Dennis Kristensen :
"Børsen har søsat en and. Der er ingen lønfest i kommunerne. Det er bare den aftalte lønudvikling, og dermed konsekvensen af overenskomstresultatet i 2002, hvor arbejdsgiverne lagde vægt på den meget skæve profil.

" "Lønudviklingen forløber i henhold til det aftalte for den 3- årige overenskomstperiode fra 2002 til 2005. Meget lidt første år, en hel del andet år og mere på det jævne i tredje år.

"Hvis man måler over en længere periode, viser netop offentliggjorte løntal fra Danmarks Statistik, at de privat ansatte er steget 35,1 procent siden 1996, og de kommunalt ansatte er steget 33,4 procent. De ansatte i kommunerne holder ikke lønfest. De har et lønefterslæb.

Både opgavefordelingen og de nye kommunegrænser vil få afgørende betydning for FOAs struktur. Og større ændringer i FOA-strukturen kræver lovændringer, som skal vedtages af en kongres.

Derfor har hovedbestyrelsen i Forbundet af Offentligt Ansatte besluttet at indstille til forbundets ordinære kongres, der afholdes i oktober i år, at der afholdes en strukturkongres i 2005/2006. Tidspunktet er ikke fastsat, men forbundsformand Dennis Kristensen oplyser, at det vil afhænge af den politiske beslutningsproces.

"Er det nye politiske danmarkskort tegnet allerede i år - og skal det indføres fuldt og helt fra 1. januar 2006, så skal vi også have vores struktur på plads inden denne dato, og det vil betyde en kongres i 2005. Bliver der derimod tale om en gradvis indfasning over en årrække af en kommunalreform, så kan vi formentlig med fordel vente til 2006," siger Dennis Kristensen.

LO behandler sag om Kristelig Arbejdsgiverforening
FOAs eventuelle planer om at indgå en fremtidig overenskomst med Kristelig Arbejdsgiverforening vil blive taget op på førstkommende møde i LOs daglige ledelse tirsdag den 3. februar.

"Vi anerkender fuldt ud, at der både er følelser og principper på spil i denne sag, så vi skylder LO at orientere dem grundigt, inden vi eventuelt fortsætter drøftelserne med Kristelig Arbejdsgiverforening," siger forbundsformand Dennis Kristensen.

LOs daglige ledelse har endnu ikke drøftet det principielle spørgsmål, men flere medlemmer af LOs daglige ledelse, bl.a. SiD-formand Poul Erik Skov Christensen og KAD-formand Lillian Knudsen, har allerede offentligt taget kraftig afstand fra tanken om overhovedet at indgå drøftelser med Kristelig Arbejdsgiverforening.

"Det er lidt ærgerligt," mener Dennis Kristensen. "Den juridiske rådgivning, vi har fået om sagen, siger meget klart, at der ikke er nogen reel forskel på den fremgangsmåde, som vi undersøger, og den fremgangsmåde som for eksempel SiD praktiserer i dag - hvor SiD også har overenskomst med en række medlemmer af Kristelig Arbejdsgiverforening. Så jeg ser meget frem til at orientere LO-familien," siger Dennis Kristensen.

FOAs drøftelser med Kristelig Arbejdsgiverforening har også mødt modstand fra en helt tredje kant.

Det er Kristelig Fagforening - som i dag er ene om at have overenskomst med Kristelig Arbejdsgiverforening - der er blevet vred.

FOAs betingelse for at indgå en overenskomst med Kristelig Arbejdsgiverforening er, at det kun er FOA, der har overenskomsten for den private ældrepleje.

Det vil være et brud på aftalen mellem Kristelig Arbejdsgiverforening og Kristelig Fagforening, siger næstformanden i Kristelig Fagforening, Jens Thorsen, til Jyllands-Posten.

Dennis Kristensen oplyser, at det har stået klart for den kristelige arbejdsgiverforening hele tiden, hvad der er FOAs betingelser.

Der er endnu ikke indgået en overenskomst, men der har været en række kontakter mellem de to parter - og det er aftalt, at der nu starter reele forhandlinger.

FOAs formand Dennis Kristensen siger, at hensigten er at overenskomstdække et område, hvor der i dag arbejder et par hundrede FOA-medlemmer uden overenskomst.

"Den grundlæggende problemstilling er, at Kristelig Arbejdsgiverforening har fået en række opgaver på vores naturlige område, nemlig ældreplejen, og dermed tager de også medlemmer fra vores område. En ny overenskomst er tænkt som en fremtidssikring for os. Vores udgangspunkt er, at når man møder virkeligheden, så må man rette sig ind efter den", siger Dennis Kristensen.

Kristelig Arbejdsgiverforening har hidtil været anset som "en gul organisation" på det danske arbejdsmarked. Men Kristelig Arbejdsgiverforening har i dag brudt med den fælles overbygning med Kristelig Fagforening. Flere domme i Arbejdsretten har inden for de sidste to år anerkendt Kristelig Arbejdsgiverforening som en reel arbejdsgiverorganisation. "Og de har altså også en række medlemsvirksomheder, hvor der i dag arbejder FOA-medlemmer, som ikke er underlagt vores overenskomst om løn- og arbejdsvilkår," siger Dennis Kristensen.

Han tilføjer, at det er FOAs forudsætning for at indgå en overenskomst, at der ikke er tale om en discount-overenskomst. "Overenskomsten skal være lige så god som den offentlige overenskomst, der dækker ældreplejen - mindst," siger Dennis Kristensen.

Kristelig Arbejdsgiverforening har to forudsætninger for at indgå overenskomst. Nemlig at der ikke kan konfliktes i overenskomstperioden og at der ikke eksisterer eksklusivbestemmelser i overenskomsten.

Dennis Kristensen siger, at FOA ikke har problemer med at fraskrive sig retten til eksklusivaftaler.

Det er i forvejen forbudt ved lov på det offentlige område - og dermed eksisterer der i dag ingen eksklusivbestemmelser i FOAs overenskomster.

"Når det gælder konfliktretten, så forstår jeg, hvis folk synes, at det er problematisk. Men vi arbejder på en model, hvorefter overenskomsten - ved uenighed mellem parterne - kan opsiges til udløb. Det kan den ikke på det øvrige arbejdsmarked. Når overenskomsten er udløbet, så kan vi konflikte mod den enkelte virksomhed - fuldstændig lige som i dag," siger Dennis Kristensen

"Jeg er lidt forundret over sprogbrugen - måske bygger SiDs udtalelser på nogle misforståelser," siger forbundsformand Dennis Kristensen.

"Sådan som jeg forstår det, så har SiD også overenskomst med en række medlemmer af Kristelig Arbejdsgiverforening. Forskellen på disse SiD-overenskomster med de kristelige enkeltvirksomheder - og så en overenskomst med arbejdsgiverforeningen er i virkeligheden ikke ret stor," siger Dennis Kristensen "Når man - som SID - har overenskomsterne med virksomhederne har man den normale fredspligt i overenskomstens løbetid. Man kan så bagefter varsle konflikt mod den enkelte virksomhed - strejke, blokade og så videre.

" "Når man - som FOA i øjeblikket forhandler om - i stedet har overenskomsten med arbejdsgiverforeningen, så er der ingen konfliktbestemmelse. I stedet er der en bestemmelse om, at overenskomsten kan opsiges. Kan parterne ikke enes om en ny overenskomst, kan overenskomsten opsiges til bortfald. Når overenskomsten er bortfaldet, har vi fuldstændig de samme muligheder som SiD for at konflikte mod den enkelte virksomhed. Der er i praksis ingen forskel. Vi har specifikt søgt juridisk rådgivning på nøjagtig dette punkt - og juristernes svar er enkelt: De kan ikke se nogen reel forskel," siger Dennis Kristensen.

Dennis Kristensen tilføjer, at SiD i øvrigt også har en række overenskomster, hvor der ikke er den normale konfliktret. Det gælder blandt andet virksomheder inden for kooperationens område, f.eks. den nu multinationale gigant COOP Danmark

"Forslaget vil reelt kun belønne de mennesker, der har de bedste uddannelser og de højeste lønninger. Det vil sige dem, der ikke har haft hårdt fysisk arbejde igennem mange år. For de lavt lønnede, som har været på arbejdsmarkedet i 40 år eller mere, vil kun i meget beskedent omfang udskyde deres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet," siger Dennis Kristensen.

Han henviser til, at gennemsnitsdanskeren trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet som 61-årige, og at kun hver femte er erhvervsaktiv, når de bliver 65 år.

"Fra tidligere undersøgelser ved vi, at FOA-medlemmer har en højere risiko for at havne på førtidspension, end befolkningen som helhed. Det skyldes ikke mindst, at mange kvindegrupper i FOA har fysisk krævende arbejde. Derfor har vi også en formodning om, at vores medlemmer vælger at gå fra i en forholdsvis tidlig alder. De kan ganske enkelt ikke klare det mere," siger Dennis Kristensen.

"Højere folkepension til nogle - og dermed ikke til alle - vil øge uligheden i alderdommen. Nøglen til at motivere ældre medarbejdere til at forblive på arbejdspladsen ligger ikke i at forgylde pensionisttilværelsen.

" "Den rigtige løsning ligger i at skabe jobs, som er attraktive for ældre, med indhold og udfordringer, men med mindre pres og måske med kortere arbejdstid uden væsentlig nedgang i løn og pensionsbidrag. Og derfor handler det i virkeligheden om at sætte kød og blod på den megen snak om seniorpolitik.

" "Når det gælder om at sætte handling bag ordene om, hvor højt samfundet værdsætter det grå guld, så har kommuner og amter faktisk ganske betydelige forbedringsmuligheder," fastslår Dennis Kristensen

"Ingen tvivl om, at man skal skabe størst mulig tryghed i forbindelse med en reform. Men lad os lige parkere det indtil videre," sagde indenrigsministeren torsdag til de knap 100 deltagere på FOAs strukturkonference.

Han tilføjede, at antallet af offentligt ansatte siden den seneste kommunalreform i 1970 er steget fra omkring 200.000 til over 800.000.

"FOA har medlemmer på mange områder inden for den offentlige sektor Derfor skal I også være med til at løfte opgaven og fylde rammerne ud. Uanset hvordan det måtte ende, så er der stadig brug for dygtige servicemedarbejdere til at udføre serviceopgaver," sagde indenrigsministeren.

FOA har i dag ca. 190.000 medlemmer, PMF har ca. 26 .000 medlemmer. Hovedbestyrelserne i begge forbund har vedtaget en principskitse, der fastlægger rammerne for fusions-drøftelserne. I principskitsen forudsættes det:

• at en eventuel sammenlægning sker mellem ligeværdige organisationer, som på trods af størrelsesforskel begge får reel indflydelse på den fremtidige organisations struktur og politik.
• at der sikres reel indflydelse til alle faggrupper, uanset gruppernes størrelse.
• at der sikres samarbejde med andre organisationer, med hvem der er arbejdspladsfællesskab.

Både FOA og PMF har ordinær kongres i efteråret. Har hovedbestyrelserne i de to forbund sagt ja til processen først i marts - og dernæst på det fælles hovedbestyrelsesmøde, så skal en fusion også vedtages af de to kongresser. Vedtages sammenlægningen også ved en efterfølgende urafstemning, så kan et eventuelt nyt forbund stå klart i 1. kvartal 2005.

Baggrunden er, at Den Sociale Ankestyrelse i Sociale Meddelelser (U-1-04) har hjemvist den sag, hvor Højesteret afsagde dom den 22. december 2003 om erhvervsevnetab og fleksjob.

Ankestyrelsen har anført, at Arbejdsskadestyrelsen skal foretage en konkret bedømmelse af, hvad den tilskadekomne ville eller burde kunne tjene, hvis muligheden for et fleksjob ikke forelå.

Arbejdsskadestyrelsens IT system indeholder ikke oplysninger om, hvilke sager der drejer sig om fleksjob. Derfor beder styrelsen tilskadekomne om at henvende sig, hvis de ønsker, at de skal se på deres sag igen.

Det drejer sig om sager, hvor tilskadekomne har været i fleksjob, og hvor styrelsen har tilkendt en erstatning for tab af erhvervsevne, eller har givet afslag på erstatning.

Samtidig opfordrer styrelsen fagforbundene til at være behjælpelige med at finde personer, der kunne have en sag, som de ønsker genoptaget.

Styrelsen vil i hvert enkelt tilfælde vurdere, om der er grundlag for at tilkende en erstatning eller eventuelt forhøje en allerede tilkendt erstatning.

Når styrelsen har behandlet en række sager, vil den orientere mere om den nye praksis.

Der skal anlægges en konkret bedømmelse af, hvad den skadede ville eller burde kunne tjene, hvis ikke vedkommende var i fleksjob.

Efter FOAs opfattelse betyder dommen, at alle afgørelser om erhvervsevnetab, hvor den arbejdsskadede har fået et fleksjob på grund af arbejdsskaden, skal genvurderes. Sagen bør på myndighedens foranledning genvurderes af den instans, der har truffet den seneste afgørelse i sagen.

Det er vigtigt at pointere, at det ikke nødvendigvis betyder, at alle tidligere afgørelser der er truffet er forkerte - og at de vil blive ændret som følge af denne dom.

De tidligere afgørelser er truffet ud fra en forudsætning om, at erhvervsevnetabsprocenten skal vurderes ud fra indtægtsforskellen der medinddrager fleksjobtilskuddet fra kommunen.

Dommen i Højesteret har afgjort, at erhvervsevnetabsprocenten skal træffes udfra hvad den skadede ville kunne tjene, hvis ikke der var etableret et fleksjob.

Arbejdsskademyndighederne er aktuelt i færd med at afgøre om de af egen drift genoptager alle sager.

I FOA følger vi udviklingen nøje, oplyser forbundssekretær Inger Bolwinkel.

Nærmere information vil tilgå forbundets afdelinger, når arbejdsskademyndighederne har afgjort, hvordan de vil forholde sig til denne dom.

Formanden for Social- og sundhedssektoren i FOA, Karen Stæhr, kritiserer regeringens udspil: "Det ser ud som om at der er tale om en forringelse af social- og sundhedsuddannelserne. Derfor råber forbundet vagt i gevær, så nyuddannede ikke i fremtiden får en ringere uddannelse end hidtil".

Hun understreger, at FOA gerne vil være med til at integrere etniske minoriteter. "Forbundet er positiv over for kolleger på arbejdspladserne med anden etnisk baggrund end dansk.

Men der skal være ens vilkår, ellers er der risiko for at uddannelserne ikke holder kvaliteten", siger hun og tilføjer: "Hvis unge med anden etnisk baggrund ikke kan opfylde kriterierne for optagelse, så bør der iværksættes specielle tiltag, som gør dem i stand til at honorere de krav, der er i dag".

Forbundets Social- og sundhedssektor vil nu have sat gang i en diskussion i uddannelsesråd og i fællesbestyrelser for at få belyst problemet. Karen Stæhr mener, at det er dybt beklageligt at regeringen ikke har taget forbundet med i arbejdsgruppen bag en ny rapport om adgang til social- og sundhedsuddannelserne.

Hun håber at FOA, eventuelt i fællesskab med andre relevante parter, kan være med til at præge den endelige lovgivning.

Rapporten er blevet til indenfor rammerne af en tværministeriel gruppe, og den beskriver hvordan de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og erhvervsuddannelserne kan gøres mere attraktive for flygtninge, indvandrere og praktisk orienterede unge.

Regeringen fremlægger lovforslag i slutningen af februar 2004, som følger op på de foreslåede ændringer i uddannelserne

"Men jeg synes, at politikerne i kommunerne skal nøjes med at forholde sig til de områder, hvor brugerne af de kommunale institutioner færdes. I de områder, hvor der kun kommer personale, må det være op til den samlede personalegruppe at beslutte, hvilken rygepolitik man vil følge," siger Dennis Kristensen.

"Det er positivt, at man vil sørge for, at ikke-rygerne ikke bliver udsat for røg, mens de er på arbejde. Og lige så positivt er det, at Brøndby Kommune tilbyder rygeafvænning til alle rygende medarbejdere," siger Dennis Kristensen.

"Jeg mener dog, at personalegruppen på den enkelte institution sagtens selv kan finde ud af at vedtage en rygepolitik, der passer lige netop til deres arbejdsplads, og som sikrer, at ikke-rygerne undgår at blive generet af røg," siger Dennis Kristensen.

FOA har netop åbnet Tillidszonen, en ny portal på Internettet specielt udviklet til tillids- og sikkerhedsrepræsentanter, MED -udvalgsmedlemmer og andre tillidsvalgte i FOA. De tillidsvalgte får adgang via et personligt kodeord, de får tilsendt.

I første omgang er der tale om en pilotfase, hvor der er adgang for ca. 1.450 tillidsvalgte fra FOA Herning og FOA Social- og Sundhedsafdelingen i Storkøbenhavn, der fungerer som pilotafdelinger.

Pilotfasen er indført for at få erfaringer med både indhold og teknik, så eventuelle fejl og mangler kan blive rettet, inden Tillidszonen åbnes for de øvrige afdelinger og deres tillidsvalgte. Det sker i to omgange i løbet af foråret, så alle afdelinger og alle tillidsvalgte har adgang senest i starten af juni.

Den nye portal indeholder en række materiale, værktøjer og links til mere stof inden for hovedemnerne:

• overenskomster/aftaler
• løn
• arbejdsmiljø
• medindflydelse
• personaleforhold
• vilkår for tillidsvalgte

Senere på foråret vil der blive adgang til en database med overenskomster og aftaler, og det vil blive muligt at søge visse oplysninger i FOAs medlemsregister.

• Forhøjelse af timelønnen til månedslønnede vikarer med 2,65 kr. den 1. marts 2004, 2,75 kr. pr. time den 1. marts 2005 og 2,65 kr. pr. time den 1. marts 2006.
• Forhøjelse af timelønnen til timelønnede vikarer med 3,25 kr. pr. time den 1. marts 2004, 1. marts 2005 og 1. marts 2006. (I alt en stigning på 9,75 kr. pr. time i overenskomstperioden).
• Forhøjelse af erfaringstillæg med 1 kr. pr. time.
• Forhøjelse af tillæg for arbejde aften og nat fra 20 % til 22 % med virkning fra 1. september 2005.
• Nedsættelse af grænsen for ansættelse på timelønsvilkår fra 15 timer/uge til 10 timer/uge.
• Ret til betalt frihed for månedslønnede ved barns hospitalsindlæggelse

Ifølge Aktivbekendtgørelsens oprindelige § 75 stk. 2, der blev indført ved lovens ikrafttrædelse 1. juli 2003, kunne ledige som led i en tidlig indsats kun få tilbud om uddannelser, der var statsligt finansierede. Det vil sige, at de amtsligt finansierede social - og sundhedsuddannelser ikke var omfattet.

Men FOA har i samarbejde med Bjarne Laustsen fra Socialdemokraterne fået ændret formuleringen, så den tidlige indsats kan omfatte uddannelser, der er statsligt finansieret eller offentligt finansieret og statsligt godkendt, dvs. også social - og sundhedsuddannelserne.

Ledige der var startet på en social- og sundhedsuddannelse før formuleringen blev ændret i bekendtgørelsen 1. september 2003 var dog stadig ladt i stikken. Men bekendtgørelsen blev ændret endnu engang, så også ledige der var startet på uddannelsen i juli og august kunne få genoptaget deres sag og efterbetalt aktiveringsydelsen.

FOA opfordrer derfor medlemmer til at henvende sig til AF, hvis de har krav på efterbetaling.

"Det er absolut ikke til gavn for de ældre og patienterne på sygehusene, som har krav på kvalificeret pleje og omsorg. Det afsluttende niveau på uddannelserne skal som minimum fastholdes. Tænk, hvis nogen foreslog at slække på kravene til andre uddannelser inden for sundhedsområdet. Der ville lyde et ramaskrig," siger forbundssekretær Lisa Dahl Christensen, FOAs uddannelsesansvarlige.

"Behovet for en reform er heller ikke lige til at få øje på, når man ser på hvor mange indvandrere, der faktisk søger ind på uddannelserne. Andelen af indvandrere, der optages på for eksempel social- og sundhedshjælperuddannelsen, er stigende. Det samme gælder, når man ser på hvor mange, der gennemfører uddannelsen. For mig er det et tydeligt tegn på, at der ikke er behov for en reform," siger Lisa Dahl Christensen.

"De unge indvandrere og flygtninge har heller ikke gavn af at blive spist af med en discount-uddannelse, som ender i en uddannelsesmæssig blindgyde. Kravene til social- og sundhedsuddannelserne er jo netop blevet ændret, så man efter assistent- eller PGU-uddannelserne kan søge direkte videre på sygeplejerske-uddannelsen eller pædagoguddannelsen. Det perspektiv skal fastholdes for dem, der søger ind på uddannelsen.

" "Hvis undervisningsministeren vil have forandringer for de personer, der har det svært med dansk og skriftlige opgaver, så er det nødvendigt at tilføre området flere ressourcer," slutter Lisa Dahl Christensen.

"For det første er det stadig svært og dyrt at producere dansk film. Så de to millioner er ganske enkelt en af forudsætningerne for at filmen overhovedet bliver lavet," siger forbundsformand Dennis Kristensen FOA.

"For det andet handler filmen om en af vore kerneopgaver i Forbundet af Offentligt Ansatte. Filmens Anna er handicaphjælper - og det er måske den af vore medlemsgrupper, der er mest overset af myndighederne herhjemme. Den offentlige ordning med handicaphjælpere har eksisteret i 27 år, men Kommunernes Landsforening nægter den dag i dag at tegne overenskomst for gruppen. Vort krav er overhovedet ikke urimeligt. At der tegnes en overenskomst og at handicaphjælperne kommer op på en løn på linie med hjemmehjælperne, hvor startlønnen i dag er 97,03 kr. i timen," siger Dennis Kristensen.

Kommunernes Landsforening har afvist at tegne en overenskomst med den meget formelle begrundelse, at det er den enkelte handicappede, der er arbejdsgiver for handicaphjælperne. Og at de skal f.eks. have retten til at afskedige en handicaphjælper.

"Men det problem kan løses alle andre steder - og vi kan leve med mange modeller for en overenskomst. Problemet er for eksempel løst i selvejende børnehaver, hvor KL også har tegnet overenskomsten, mens ansættelse og afskedigelse sker ude i den enkelte institution," siger Dennis Kristensen.

Dennis Kristensen betegner Villa Paranoia som "en varm opbakning til vores velfærdssamfund.

" "Og så har filmen den kvalitet, at den sparker kærligt til os, der arbejder i omsorgssektoren. Bureaukratiske systemer og klientgørelse kan aldrig erstatte menneskelig omsorg. Det er en pointe, som beslutningstagerne alt for ofte overser. Socialministeren kan også lære meget af pointerne, så hende bør jeg forsøge at invitere i biografen," siger Dennis Kristensen.

Forbundet har indskudt 2 millioner kroner i Erik Clausens nye film "Villa Paranoia" og har samtidig aftalt at alle FOAs medlemmer, ved at aflevere en rabatkupon fra marts -nummeret af FOA - Bladet, kan få en rabat på 20 kroner ved køb af 2 billetter.

FOAs afdelinger har desuden mulighed for at vise særforestillinger af "Villa Paranoia i lokale biografer.

Forbundet ser filmen som et vigtigt indspark i hele debatten omkring ældreplejen og måden at behandle ældre på i nutidens velfærdssamfund.

Filmen handler om den 80-årige Walentin, der er psykotisk, sidder i kørestol og hverken kan gå eller tale. Rollen spilles af Frits Helmuth og Sonja Richter spiller den 24-årige Anna, der er handicaphjælper.

Erik Clausen spiller selv rollen som sønnen Jørgen Walentin, som helst er sin gamle far foruden.

FOAs regler er følgende:
For ansatte gælder funktionærlovens bestemmelser.
For de politisk valgte gælder forbundslovene.
Heri er det fastsat, at vælger man at stoppe selv, så er der ingen fratrædelsesgodtgørelse.
Overgår man til pension eller efterløn, så er der en fratrædelsesgodtgørelse svarende til tre måneders løn.
Bliver man væltet - eksempelvis ved et kampvalg på en kongres - så er reglen, at man får en godtgørelse svarende til seks måneders løn.

Den sidste bestemmelse om de seks måneders løn skyldes, at man som politisk valgt ikke har nogen opsigelsesfrist. Taber man f.eks. et kampvalg, så vil det gælde omgående.

Dagbladet B.T. skriver i dag, at forbundets tidligere sektorformand Lene B. Hansen "fik et gyldent håndtryk" på seks måneders løn efter sit mistillidsvotum i 2003. Det er rigtigt, at Lene B. Hansen fik seks måneders løn. Men "det gyldne håndtryk" skal ses i lyset af, at havde Lene B. Hansen været ansat - og dermed omfattet af funktionærloven - så ville hun have haft ret til ni måneders løn. Særlig gyldent var håndtrykket altså ikke.

Uenigheden vedrører overenskomstfornyelsen pr. 1. april 2002. indenfor døgn- og særforsorgsområdet samt værkstedsområdet, om grundlønsændringer for henholdsvis ledere, mellemledere og basispersonale.

Opmanden afsluttede voldgiften med at oplyse, at hans afgørelse i sagen vil foreligge lige før eller efter påske.

Dette er grunden til, at overenskomsterne indenfor døgn- og særforsogsområdet, dvs. overenskomsten for værkstedsassistenter/-ledere, overenskomsten for Pædagogisk Personale ved Frederiksberg Kommunes boformer samt de sammenskrevne overenskomster på døgnområdet gældende for Københavns Kommune, endnu ikke er underskrevet.

Krummen af Mette Grandjean Jobskifte