foalogo  
FOA-Psykiatri - et fagligt videnscenter
Skovagervej 2, 8240 Risskov, Tlf. 7789 3281, SE nr. 1287 7749 - Danske Bank reg.nr. 9570 2280876


 

 
 
 
 
 
 
 
 
 

 


 Social- og sundheds-
 assistentklubben

 

 
 
 
Vingefanget
Medlemsblad for Psykiatriklubben Århus
Oktober 2003


Gruppebillede af det meste af "Firenzeholdet" - her ved overnatningsstedet Srorch i Tyskland.

FOA I modvind
af Jesper Priskorn

FOA er med Overenskomsten 2002 og især arbejdstidsaftalen, kommet i modvind så det kan mærkes, medarbejderne er meget fortørnede over at nogle, især deltidsansatte aften og nattevagter er gået ned i løn.

Forbundet har bestemt, at det er lokalt at lønnen skal løftes og FOA Århus har allerede lavet aftaler med Århus Kommune og er i fuld gang med aftaler i Amtet.

Dette må ikke ske igen, vi har aftalt at vi skal være endnu bedre til at tolke konsekvenserne af aftalerne ved næste overenskomst, men der er ingen tvivl om at det hverken er arbejdsgiver eller FOA`s mening at nogle skulle gå ned i løn.

Hvis du skulle være gået ned i løn - vil du modtage en udligning når aftalerne er i hus.

Har du en formodning om du skulle være gået ned i løn skal du henvende dig til din tillidsrepræsentant og/eller fællestillidsrepræsentant og vi vil så forsøge at beregne din løn.

Det der er det værste ved den nye overenskomst er at den ikke er særlig solidarisk - de lavestlønnede for mindst og dem på slutlønnen kan efter vores beregninger mærke en tydelig lønfremgang på tillægende, dette skyldes at du får tillæg efter din timeløn inclusiv eventuelle funktionsløn/kvalifikationsløns tillæg og det tillæg bliver større for aften/nat og weekendarbejde.

Vi i Psykiatriklubben og FOA Århus kan dog prise os lykkelige for at vi anbefalede et NEJ til overenskomsten og det blev et nej fra århusområdet, men på landsplan jo som du ved et Ja, med en meget lille stemmeprocent. Dette skal gøres bedre og vi må og skal have ordenlig information på landsplan om konsekvenserne af fremtidige overenskomster.


Psykiatriens Videnscenter
Af Jesper Priskorn

Dette er ingen sensommerspøg, men det ser ud til at det nu er lykkedes.

Tillidsrepræsentanterne for Århus amt og tilknyttede kommuner deltog i d. 16 og 17 november i Brædstrup på første del af en fælles uddannelse til det nye system - dette vil blive fulgt op af 3 dages undervisning i december måned og flere moduler vil følge i det kommende år.

Vi I psykiatrien, som er organiseret indenfor FOA, har længe arbejdet for at vi skulle være en enhed og ikke som i dag, hvor vi er fordelt over 3 FOA afdelinger, Randers, Silkeborg og Århus.

Du vil dog fortsat være medlem og betale kontingentet til din lokale FOA afdeling - Men serviceringen skulle gerne for fremtiden foregå i tillidsrepræsentantregi.

Vi bliver nu en samlet enhed med fælles uddannelse af tillidsrepræsentanter og et fælles kontor, som på sigt kan servicere medlemmerne.

På et møde i København, sagde forbundet ja til et fælles uddannelsesforløb, som allerede starter op i november måned.

Vi skal derfor have valg på alle tillidsrepræsentantposter inden udgangen af september måned - et valg som nok er overstået når du læser dette, men du har forhåbentligt deltaget med din stemme, hvis der er mere en en kandidat.

Det vil ikke betyde den store ændring for dig, som er organiseret i FOA Århus - men for dem i de 2 andre afdelingen, vil det efter vores mening blive en fremgang.

Især for dem som før har været underlagt FOA Århus afdelingen som og savner samværet med deres kollegaer og tidligere klubmedlemmer.

Silkeborg afdelingen har sagt ja til den udvidede service for klubmedlemmerne og vi forventer at Randers, også på sigt siger ja til dette tilbud - dette vil betyde større aktivitet på kursus og aktivitetsområdet - men det vil tiden vise.

En anden ting er at fællestillidsrepræsentanten kan forhandle for hele psykiatriområdet i større omfang end det er tilfældet idag.


Julefrokost 2003
Af Jesper Priskorn

Tiden er nu kommet for julefrokosten i Psykiatrien. Vi håber at det bliver en ligeså stor succes som sidste år og ser gerne der bliver fuldt hus igen. Så skynd jer at købe billetterne. se annoncen i bladet.


Den Tværsektorielle Efteruddannelse 2004-2005
af Jesper Priskorn

En lille opfordring til dig som endnu ikke har fået efteruddannelsen, der er opstart d. 5. januar 2004 til 18. marts 2005.

Ansøgningsfrist 10 oktober 2003 - så det er nu du skal ringe i uddannelsesafdelingen og spørge om der er ledige pladser.


En flabet fagboss

Et portræt af Dennis Kristensen i Weekend avisen 5 september - Af TINE EIBY
Klippet af Jesper Priskorn

Han er fræk, men alligevel troværdig. Driller, men er alligevel populær. En tidligere stalinist, som nu taler om frihed og åbenhed. Dennis Kristensen er en af fagbevægelsens nye stjernetyper.

I dag kræves der andre talenter på toppen af LO-systemet. Det gælder ikke længere om at råbe sine oratoriske evner ud over scenekanten. Ligesom det følelsesladede skal tøjles anderledes. Og modet til at tale arbejdsgiveren midt imod er afløst af evnen til at kunne forstå og tilpasse sig nye strukturer.

Nu kræves det først og fremmest, at man som kransekagefigur træder i karakter som velovervejet og troværdig. At man har sit akademiske og presseanalytiske beredskab. Og at man kan brænde igennem på en TV-skærm. For det er ikke mindst dér, man møder sine medlemmer.

Allerede for halvandet år siden gjorde den nye formandstype sin entré i LOs inderkreds. Han kan til daglig opleves live inde hos Forbundet af Offentligt Ansatte. Før Dennis Kristensen i foråret 2002 blev valgt til at efterfølge Poul Winckler på posten som formand for FOA, var han stort set ukendt af offentligheden. I dag er vi på fornavn med den 50-årige formand, der har en fortid som portør og tillidsmand på Herlev sygehus.

Kan selv
Dennis Kristensen er blevet udlagt som LOs uvorne søn. Som ham, der går enegang med hensyn til ikke at have partibogen i orden, men tværtom erkender åbenlyst, at han har en fortid som kommunist.

Som ham, der siger de frække ting. Også om de andre på toppen. Det var for eksempel Dennis Kristensen, der offentligt kritiserede, at man hos SiD havde taget imod ferierejser betalt af Falkonercentret, hvor SiD er en god kunde.

Og som ham, der har gjort det til sit personlige varemærke at være åben og lydhør over for medlemmerne og offentligheden. Han udleverede frit oplysninger om sin gage og sine betyrelseshonorarer og foreslog endog, at halvdelen skulle i FOAs kasse for at undgå pamperi.

Tilsammen en farlig og sårbar profil. En af den slags, der hurtigt skaffer fjender eller giver anledning til kvalmelignende tilstande hos omgivelserne. Og som efter et par hektiske år ofte viser sig at være en døgnflue.

Men sådan ser karrierekurven ikke ud for Dennis Kristensen.

For det første er døgnfluer et uhyre sjældent fænomen i fagpolitiske kredse. For i modsætning til for eksempel folketingspolitik går der årtiers konkret fagligt arbejde forud, og der foregår en voldsom selektion. Hvis først man når op blandt fagbosserne, har man forlængst vist, at man duer, lyder vurderingen.

For det andet har Dennis Kristensen sin personlighed med sig. Nok har de været iriteret på ham i LO-toppen. Ikke mindst da han indirekte hængte de andre ud som pampere. Men han vinder på at være behagelig, velbegavet og velformuleret. En af dem, der trods dygtige spinfolk i sit beredskab sagtens 'kan selv'.

Friheden tilbage
Og så virker Dennis Kristensen oprigtigt optaget af de sager, han brænder for. Han var for eksempel meget engageret, da LO sidste efterår diskuterede sit fremtidige værdigrundlag. Her var den tidligere stalinist blandt dem, der stod stejlest på, at friheden for den enkelte kom ind som en helt central værdi.

»Jeg ser det sådan, at nogen har stjålet frihedsbegrebet fra os, og nu vil vi ha' det tilbage, så det ikke er de borgerlige, der tager patent på det,« sagde han blandt andet her i avisen. En linje, som LO-formand Hans Jensen var helt med på.

I dag figurerer Dennis Kristensen som en af de moderne, fremsynede gæsteskrivere på LOs hjemmeside. Sammen med opinionsdannere som Christine Antorini, Erik Meier Carlsen og Lars Goldschmidt.

Af LOs Ugebrev A4 fremgår det, at Dennis Kristensen har indgået en aftale med sig selv om, at han aldrig vil citeres for at sige: »Det har jeg ingen kommentarer til.« Netop hans vilje til åbenhed, bliver hans sværeste eksamen, lyder vurderingen. For sådan et løfte kan blive meget svært at holde i længden.

Her over sommeren har han måttet stå model til aggressive udfald fra ulykkelige og frustrerede medlemmer. Det skyldtes, at en chefforhandler havde overset en detalje omkring arbejdstider for plejepersonale. En detalje, som kom til at koste hårdtarbejdende plejere store løntab.

Selv om det ikke var formandens skyld, tog han det dog på sig og har mest været ude at sige »undskyld« og »beklager« og »det skal der rettes op på« den seneste tid. Den slags trækker i hvert fald ikke fra.


FOA - NYT

Rent ud sagt

Vores mål er barselsorlov med fuld løn
Af Lisa Dahl Christensen, forbundssekretær
Vi har nu haft lovgivningen om 52 ugers samlet barselsorlov i mere end et år, og som fagforening er det vores opgave at arbejde på at forbedre de muligheder, de nybagte forældre har fået.
Derfor er vores mål: Barselsorlov med fuld løn.
Forbundet af Offentligt Ansatte har tilpasset vores overenskomst til de nye regler -- og i dag har (amts)kommunalt ansatte mødre ret til fuld løn under barsel i 8 uger før fødslen og 14 uger efter fødslen, og (amts)kommunalt ansatte fædre har ret til 4 ugers orlov med fuld løn efter fødslen, samt 10 uger med fuld løn til enten faderen eller moderen.

Orloven kan planlægges fleksibelt, og dele af orloven kan udskydes.
En familie, hvor både far og mor er (amts)kommunalt ansat, er sikret barselsorlov med fuld løn i tilsammen 8 uger før fødslen og 28 uger efter fødslen.
Vi vil ved næste overenskomstforhandling arbejde for en udvidelse af antallet af uger med fuld løn, og vores mål er fuld løn i samtlige 48 ugers samlet orlov efter fødslen.
Det er også vores holdning, at både faderen og moderen får en særskilt ret til orlov -- en ret til at være barnets primære omsorgsperson i en periode.
Vi vil derfor arbejde for, at faderens ret til 4 ugers orlov med fuld løn udvides, så den matcher moderens ret til 14 ugers orlov med fuld løn.
Forskningsresultater viser, at det gavner barnets udvikling og styrker båndene mellem den voksne og barnet, når også mændene får ret og pligt til at være fædre på samme måde, som kvinderne har ret og pligt til at være mødre, og det styrker ligestillingen mellem kønnene.
Vi vil også gøøre det nemmere for de kolleger, der tager slæbet, når en kollega er fraværende på grund af orlov.
Det vil vi gøre ved at arbejde for, at der bliver etableret udligningsordninger hos vore arbejdsgivere, så der som minimum sikres vikardækning, når en medarbejder er på orlov.
Selvfølgelig kommer det til at koste overenskomstmidler -- selvfølgelig må de mange medlemmer, der er ude over den fødedygtige alder, være med at betale, men er det ikke netop en del af fællesskabets spilleregler?
I Forbundet af Offentligt Ansatte mener vi, at det også er vores pligt at sikre familiernes velfærd og dermed sikre hver ny dansker en god start på livet.
Vi håber, arbejdsgiverne og lovgiverne vil være med, for det er ikke vores opgave alene!


100.000 social- og sundhedsansatte får ny formand

Mere end 100.000 ansatte i social- og sundhedssektoren har i dag fået ny formand.

Årsmødet i Social- og sundhedssektoren i Forbundet af Offentligt Ansatte valgte Karen Stæhr (50) som afløser for Lene B. Hansen, der i juni på årsmødet fik et mistillidsvotum på baggrund af håndteringen af den nye arbejdstidsaftale.

Karen Stæhr fik 80 stemmer, mens modkandidaten Marian Bratløv Christensen fik 38 stemmer. Karen Stæhr har hidtil været næstformand i FOAs største lokalafdeling, Social- og sundhedsafdelingen i Storkøbenhavn.

Karen Stæhr var i sin tale til årsmødet stærkt kritisk over for Ny Løn.

"Vores medlemmer oplever ikke, at Ny Løn har givet dem en reel lønudvikling - snarere tværtimod. Ny Løn virker usolidarisk på den enkelte og følelsen af, at det er tilfældigheder, der afgør om man bliver omfattet af kvalifikations- eller funktionsløn, er i høj grad til stede.

Det er ganske enkelt ikke rimeligt. Som det ser ud i dag, mener jeg, at Ny Løn har spillet fallit," sagde Karen Stæhr.


Nyt Hus til FOA - Århus
af Jesper Priskorn

Et længe ventet ønske ser nu ud til at gå i opfyldelse, FOA Århus får nyt hus.

Generalforsamlingen har for lang tid siden givet afdelingsbestyrelsen mandat til at sælge/udleje de nuværende ejendomme i Østergade og Sønder Alle“, dette ser nu ud til at være lykkedes.

Det var i starten meningen at vi skulle købe hus med andre faglige organitationer, men de er faldet fra en efter en. Vi står nu alene tilbage efter vi som det sidste forsøgte at købe hus med Pensam`s lokale afdeling, men heller ikke dem fik vi med.

På den extra ordinære generalforsamling i August, fik vi lov at gå på egen hånd og det er nu det der ser ud til at lykkedes.


Firenzeturen
af Jesper Priskorn

" Jeg troede ikke at Polensturen kunne overgåes af noget - men det har denne tur." - citat af Jacob Ehlers på vej hjem i bussen fra Firenze.

Vi må give ham ret, selv om det er svært at sammenligne, men både fagligt og socialt var det en begivenhedsrig tur.

På den faglige side er der ikke så stor forskel på den måde vi arbejder på med distrikspsykiatri, socialpsykiatri og bofællesskaber - men på hospitalpsykiatriområdet er der forskel.

De har helt nedlagt deres psykiatriske sygehuse, men der er dog stadig mulighed for at indlægge meget udadreagerende og farlige psykiatriske borgere.

Dette sker så på de almindelige sygehuse hvor en lille del hører under psykiatrien.

Disse bliver sjælden brugt siger de, men selvfølgelig sker det. Det der går den store forskel tror jeg er deres netværk og kultur - det er ikke tys-tys når nogen er psykisk syg dernede mere, alle for det at vide og alle i byen hjælper til, hvis der er behov, både socialt og økonomisk.

De virker til at alle bidrager med frivilligt arbejde og eller økonomisk bistand - Vi møder fra dem der beretter, en varme og et engagement som er smittende, de gør det virkeligt af lyst til at hjælpe andre mennesker i nød.

De ryster på hovedet når vi fortæller at vi udskriver patientrene til egen bolig og de så må gå der de fleste timer alene. De kunne ikke forfindes hos dem - der er opsyn og de skal beskæftiges. Dette kunne vi lære noget af.

Jeg tror at vi skulle arbejde på mange flere bofællesskaber, istedet for de små lejligheder vi pladserer vores psykisk syge i, og meget større åbenhed i forhold til naboer og familier.

Hvis dette sker tror jeg også vi kunne minimere de psykiatriske senge, men man skal holde sig for øje at de kriminelle psykisk syge i Italien ikke får den samme behandling som her - de pladseres i et fængsel, med meget dårligere forhold end vi kender til - hvis man har en lang dom kan man søge om at afsone i et specielt fængsel for psykisk syge - men der er ikke mange pladser og kriminaliteten blandt de psykisk syge og hjemløse er stigende, ligesom herhjemme.

Besøg på "Giraffen"
af Anne Ditlev

Onsdag d. 24.09.03 var vi på besøg i Seina. Besøget startede i det gamle kvarterråd, kaldet "Giraffen" hvor vi blev modtaget af kontradaens leder der levende fortæller om hvordan byen blev delt op i 17 "kontradaer" for mange 100 år siden.

Det minder lidt om logerne herhjemme, man hjælper hinanden indbyrdes, økonomisk og socialt.

Man går meget op i sport, kultur og at alle bliver ordenlige borgere i samfundet.

alle i byen er bloddonore hvis man er rask. Man har seperate klubberfor børn mænd og kviunder hvor man går meget op i byens historie.

Til Kontradaen hører en meget flot kirke som benyttes ved dåb, bryllup og begravelser.

Desuden holdes messe de 2 gange om året, hvor byens rådhusplads bliver lavet om til et stort hestevæddeløb, her kommer "Giraffens" hest og rytter op til alteret og velsignes i håb om at den kan vinde.

Stolt bliver gevinster gennem mange 100 år vist frem og vi fik deres historie.

Om det sociale fortællerhan at byen har ca. 50.000 indbyggere, der er "ingen" narkocenter, da alle opføre sig ordentligt. Der er selvfølgelig psykisk syge, men man hjælper hinanden og støtter de familier der har behov.

Om eftermiddagen spiser vi frokost i et socialt kooperativs restaurant, hvor en del af medlemmerne er tidligere psykiatriske patienter.

Det er lækker mad og der er rigeligt af den. Derefter fortæller lederen om hvordankooperativet startede med en gruppe medarbejde og patienter fra det nedlagte psykiatriske hospital på hvis jord det hele startede.

Man fik lov til at åbne en bar og et lille spisested. I dag kommer der ca 35 personer, hvoraf ca 65% har haft kontakt med og til psykiatrien, 2 er tidligere narkomaner og 2 er prøveløsladt.

Man dyrker jorden og bruger deraf til spisestedet, samt sælger overskudet fra en butik i byen. Nogen gør rent på universitetet eller arbejder for kommunen og nogle går ud som havehjælp for private.

Andre hjælper med at holde byen ren, fortæller lederen der er uddannet socialrådgiver og har sennere læst Jura.

Han fortæller videre at der er gode love i landet og man ser fretiden som tryg for man hjælper hinanden.

Besøg på distriktspsykiatrisk Center i Camucia
Af Susanne Havemann

Tirsdag d. 23. sep. delte vi os i to grupper og vi kørte til en mindre by i de smukke toscanske bjerge, ca. 12 times kørsel fra vores campingplads i Figline Valdarno. Køreturen blev dog lidt længere en beregnet, idet vores guide, Inger Haugaard, i et uopmærksomt øjeblik, glemte at bede chauffør Kenneth om at dreje fra motorvejen men hvad betyder en lille omvej på 50 km. Vi var jo kommet i fin træning med at sidde vinkelret i en bus. Målet med turen var en mindre by, Camucia, som rummer et sundhedscenter hvor distriktspsykiatrien har til huse sammen med et dagcenter.

Vi blev modtaget af en psykiater ved navn Borghesi samt en mandlig sygeplejer som i sin tid havde været ansat ved det psykiatriske hospital i Arezzo som dækkede et område, Valdiaciana, på ca. 50.000 sjæle. Hospitalet lukkede i 1978 da den nye lov trådte i kraft. En lov som bød at alle psykiatriske brugere skulle vende tilbage til egne byer/ områder. Denne proces kom dog til at tage ca. 10 år for dette områdes vedkommende, men så var alle på en eller anden måde kommet i en anden boform. Enten kom de atter til at bo sammen med familien, i egen bolig eller i bofællesskaber. De gamle hospitaler i Italien, er for det meste blevet genbrugt til boliger i en eller anden form til brugerne. På et spørgsmål om hvordan familierne reagerede på at få deres psykisk syge hjem, svarede sygeplejeren, at mange patienter var gamle og kom enten på alm. plejehjem eller familien fik økonomisk støtte at have dem hjemme. Familierne har altid været åbne for at løse opgaverne sammen med patienten og det støttende personale, eks. psykiateren som kommer i hjemmet. Der er årlig kontakt til 1000-1800 brugere om året i området, som har 2 sengepladser i somatisk regi til de 50.000 indbyggere.

Skulle en bruger få behov for indlæggelse, følger personale med fra distriktspsykiatrisk center. En indlæggelse skal revurderes hver 6. dag.

Efterfølgende blev vi fulgt op i dagcentret, hvor der uover den ansvarlige leder er 4 ansatte. Disse benævnes som en slags pædagoger. 36 brugere har deres gang i dagcentret hvor der arbejdes med eks. teater, musik og grafik individuelt eller i grupper. Hver bruger er tilknyttet en psykiater som sammen med brugeren, familien og personalet lægger planer for resocialiseringen. Der arbejdes hurtigt og målrettet for at mindske brugerens risiko, for at blive afhængig af det psykiatriske system. Eks. kan der være tale om at en bruger ønsker sig tilbage på arbejdsmarkedet. Enhver arbejdsplads i Italien med over 50 ansatte er forpligtet til på en eller anden måde at integrere/ansætte brugere i resocialiseringsøjemed.

Ifølge dr. Borghesi finder der max. 2 tvangsindlæggelser sted pr. år i området. Problemerne forsøges løst ved at brugeren kommer i centret eller psykiateren kommer til brugeren i hjemmet. Han understreger at der er et tæt samarbejde med familien som er fundamental for brugeren. Han angiver også at der nu er et langt mere ligeværdigt forhold brugere og behandlere imellem end da hospitalerne eksisterede.

Efter disse to meget hurtige besøg, gik turen til et værksted som var etableret af pårørende. Der var tilknyttet 5 brugere og 2 medarbejdere. På værkstedet laves legetøj og forskellige former for souveniers som sælges til lokale eller turister på markeder rundt i Valdiciana-området. Der er ikke faste priser på produkterne, det er op til folk selv, hvad de vil give. Pårørende-foreningen får økomisk støtte fra regionen Toscana. Kommunen financierer bygningen og huslejen. En katolsk organisation har givet foreningen en sportsplads samt et køkken til terapi.

Næste mål på turen, er en landbrugsskole, som har givet pårørendeforeningen et stykke jord til dyrkning af årstidernes planter, som de sælger. Overskudet går til brugerne selv. Vi vises rundt af Lorenzo, som er medarbejder og pårørende. De 7 brugere, som er i gang med krydderurterne i drivhuset, præsenterer sig selv. De arbejder på skolen 2 t. x 3 pr. uge. Fortæller at de er meget glade for arbejdet og det sociale samvær med elever og andre på skolen, som de er sammen med i arbejdet og i fritiden, hvor der eks. bades, spilles fodbold eller golf. Næste år udvides fritids-mulighederne med en optimistjolle som de skal sejle i, i en nærliggende sø. Én gang årligt tager alle på sommerferie v. havet. Én af brugerne fortæller at han bor sammen med sin onkel som han tager sig af. Han fortæller også at alle er med til at bestemme, hvad de vil beskæftige sig med. Der kommer efter hans mening ikke noget godt ud af, at tvinge mennesker. Som supplement til økonomien søges om støtte fra forskellige forretninger og firmaer ligesom der af og til laves lotteri. Formanden, en kvindelig pårørende, bruger megen tid på at rejse rundt i landet og søge denne støtte.

Til slut spørger én af brugerne om, hvem vi er, hvilket de får svar på gennem vores guide. Det burde vi nok have indledt vores besøg med, når de nu så venligt og velvilligt fortæller om sig selv og deres arbejde og liv.

Vi sluttede dagen af med en typisk toscansk frokost i en meget hyggelig restaurant i en smuk gammel by, Castiglion Fiorentino, med en udsigt til bjerge og dale, som kan tage luften fra enhver. Udover en masse lækkerier med dejlige vine til, blev vi udsat for KALLUN !!!!!! Skulle der være læsere imellem, som ikke har hund, kan jeg fortælle at kallun er kalvemaver/ komaver, som vi her i landet anvender til hundefoder (de spiser det til gengæld også med velbehag). Det må være en lækker ret for italienere, for Dr. Borghesi gik gladelig til fadet, mens vi andre p.g.a. den sære duft der omgav retten, var noget mere tilbageholdende. Der var dog få modige deltagere, som tog en portion, men tanken og duften, fik de fleste til at lade tallerkenen gå retur til køkkenet. Ja, sådan er madkulturer så forskellige. Jeg har mødt grækere, som synes at det er MEGET ulækkert at vi spiser flæskesvær. De kunne kun tænke på det som grise-hud og det er for dem ikke menneskeføde.

Se det var i sandhed en begivenhedsrig dag både fagligt og kulturelt.

Besøg på sundhedscenteret i Figline
af Bente Rehmeier

Tirsdag d. 23 september (formiddag)

Distriktspsykiatrien, sundhedscenteret i Figline ved psykiater Mengano mf.

Der er 44.000 indbygger i Figline, og ca. 10% af befolkningen vil få brug for psykiatrisk hjælp. I storbyen vil praktiserende læge ofte sende pt. videre i systemet, og i de små byer behandler familielægen ofte selv pt.

Efter lov nr. 180 blev vedtaget i 1978 ( som bla. indebar at psykiatrisk hospitaler skulle nedlægges) arbejders der i Italien efter "mental helbredscenter" princippet. Det "mentale Helbredscenter" er omdrejnings punktet for for psykriatisk behandling. Det omfatter.

Ambulatorium: Som er åben 12 timer i døgnet. Her mødes pt. af en psykiater som visitere pt. til diverse behandlings tilbud.

Hjemmestøtte team: Til de pt. der af forskellige grunde ikke kan komme i centeret. Dette er vigtigt for at forbygge psykoser.

Socialhjælp: For hjemløse og arbejdsløse.

Socialpsykiatrisk botilbud: For ptt. som har brug for at være et sted med personale 24 timer/pr døgn.

Rehabiliteringscenter.
Hospital for akutte indlæggelse: Pr 1/5 2003 har Figline 3 sengepladser og 1 daghospitalsplads.

Der arbejdes ud fra 3 grundprincipper: At have et arbejde, at have en bolig, at deltage i samfundets liv.

Behandling af dobbeldiganose ptt. behandling i stedet for fængsel. Der behandles Forst for misbrug og derefter for sygdom.

Behandlings tilbud: Medicin, psykologer, selvhjælpsgrupper, psykoterapigrupper. Efter vurdering fra psykiater, og i samarbejde med pt. aftales der hvilken behandlingstilbud der skal givers.

En studietur til Firenze
af Anni Andersen

En tak til dem der har planlagt studieturen, det har været et fastlagt program med mangeartede oplevelser både fagligt og kulturelt. Vi har lært køkulturen at kende på egen krop, da vi havde faste toilettider, som Århus kommune gerne vil have gennemført hos deres brugere. Det var ikke rart og temmelig dyrt kst fra 40 til 50 cent og var en blandet oplevelse i de byer vi besøgte og de rastepladser, vi holdt på.

En toiletoplevelse fra Pisa i en bygning ved domkirke,dåbskapellet, og det skæve tårn. Vi betaler 40 cent ved skranke indenfor døren. Stiller op i køen, vi bliver hviftet ud til venstre. Da vi kommer nærmere toiletterne, går der en småskældende kone rundt med en svaber, indenfor rækkevidde har hun en åben dunk med klorin, som der bliver hældt i toilettet, hvergang en kunde har brugt det.Desuden ruller hun en halv rulle toiletpapir ud på gulvet,som gulvet køres over med. Denne ceromeni foregår hvergang, inden næste kunde slippes igennem. da det endelig bliver min tur, kan jeg knap trække vejret pga klordampe.

Italienerne må have probl. med helbredet og miljøet, da drikkevandet i hanen også er tilsat klor, og hvis det er på slump, som det jeg oplevede på toilettet ?

Det er dejligt at høre at psykisk syge kan behandles i hjemmet istedet for, at de skal bringes ind på hospitalet eller sundhedsklinikken.Det var noget vi godt kunne bruge i Danmark.

Evaluering af opholdet i mobilhomes: Jeg ville ønske at I ved planlægningen, havde oprettet røgfrie homes.

Jeg boede med 3 rygere, som arbejder og havde arbejdet sammen på Tuestenhuse, som kendte hinandens gode og dårlige sider. For ikke at blive røget ud, forlangte jeg en rygepolitik mandag aften, som de modstæbende accepterede, at der ryges ikke inde i huset. Det gav en kedelig stemning fra starten af. Jeg valgte at tage en dag af gangen, men det havde været lidt nemmere, hvis jeg ikke skulle forsvare min modstand mod røg på så få kvm.

Jeg har fået en kedelig maveinfektion med hjem ,som brød ud mandag nat, så jeg er forløbig sygemeldt.

Firenze (hjemturen)
af Anne Dorthe - Windsor

Lørdag d. 27-9, var det atter tid til at vende næsen hjemad. Bussen skulle være pakket, morgenmaden blev slugt hurtigt, så vi var klar til at forlade Camping Girasole ca. kl.8.00.

Turen nordpå, gik forholdsvis hurtig. Ryge og tissepauserne blev kortere, og chaufføren satte farten lidt op. Målet var at nå Nurnberg kl.19.00, da der var bestilt aftensmad til alle på Gasthof "Zum Storch", hvor vi skulle overnatte.

Som tiden gik, måtte vi erkende, at vi blev forsinket. Der var mange bud, som endte ud i en konkurrence om ankomst tidspunkt. Godt for os alle, at vi havde Tina med, som var expertise i det tyske sprog. Hun måtte ringe og meddele, at vi var ca. en times tid forsinket Kl.20.15 ankom vi til Gasthof "zum Storch", hvor vi blev indlogeret og fik en velfortjent middag.

Efter middagen valgte nogen at gå i Tyroler baren, hvor der var liv og glade dage.

For andre tiltrak værelset med mini bar, og en dejlig stor tilredt seng mere.

Blot en enkelt person, måtte nøjes med gulvet på gangen, da sovekammeraten var umulig at vække, trods utallige høje bank på døren.

Søndag morgen stod vi tidligt op og fik dejlig morgen komplet med alt hvad hjertet kunne begære. Så gik turen atter videre mod Danmark, der blev dog lige tid til en hurtig grænse handel, så vi kunne få skudt de sidste Euro af.

Trætte, plaget af myoser og ødemer, ankom vi til Risskov kl.20.15 .

Tak til alle for en rigtig god tur. En særlig tak til Mette og Jesper for en vel arrangeret tur. Måske de skulle overveje at blive Guider i stedet for Plejere!!

Firenze september 03
Af Marian Jensen

Endelig blev det den 20 september og klokken blev 04.00. Det var tidspunktet, vi skulle drage af sted på den længe ventede studietur til Firenze i Toscana.

Med et klik på DMI`s hjemmeside der varslede 30-35 grader de næste dage i lige netop det område, var det 45 forventningsfulde psykiatrimedarbejdere, som udvalgte sig pladser i SKIVUM BUSSEN.

Det skal lige her tilføjes, at de fleste af os fik sat vores tålmodighed på prøve, da en enkelt deltager kom for sent, og vi måtte tilbringe en time i venteposition.

Nå, men endelig var vi på vej. Stemningen var høj og et par mindre ”rene” væsker blev indtaget sammen med morgenbrødet og kaffen.

Chaufføren var velkendt fra vores sidste studietur, men glæden over dette var kort, vi skulle skifte chauffør i Hamborg. Således, så gjort. Kenneth steg ombord og bragte os sikkert fremad på de evindelige lange motorveje i Tyskland.

Der blev gjort ophold undervejs så vi ”sunde” sundhedsmedarbejdere kunne strække ben og holde venepumpen i gang, det begyndte sidst på dagen at kunne mærkes i ankler og underben at ”væsken” i den menneskelige organisme, overholder loven om tyngdekraften.

Ved ca. 20.00 tiden var vi fremme ved første opholdssted Gasthof Pension POST i Denkendorf, mellem Nürnberg og München. Så havde vi ca. kørt 1022 km. Indtrykket var at værelser og senge var ok, maden var en udfordring¼¼

Videre afsted mod det endelige mål det gik. Alperne begyndte at tegne sig i horisonten og forventningerne steg. Vi passerede Europabroen og nu var målet til at skue i det fjerne.

Vi ankom til camping Girasole i Figline Valdarno ved ca. 19.30 tiden og alle deltagere var trætte og sultne. Her tog vores tolk Inger Haugaard i mod os på en restaurant på pladsen Det var meningen at vi skulle have haft introduktion til italiensk psykiatri efter aftensmaden, vi blev dog enige med vores tolk om at vente til dagen efter.

Alle fik traditionel italiensk mad og mere væske. Vi blev nu hurtigt tildelt vores respektive boliger og folk kravlede til køjs med en lille tanke om, hvad morgendagen ville bringe af spændende oplevelser.

Personligt sendte jeg en lille tanke til arrangørerne, som havde gjort det muligt for mig og alle mine kolleger at skulle opleve italiensk psykiatri den kommende uge.

TAK FOR DET. MARIA PIA FORTÆLLER

OM AVISEN “AF SPORET” OG DE HJEMLØSE I FIRENZE
Af Solveig Hamle

Avisen “Af sporet” som de hjemløse skriver, har i år 10 års jubilæum. Maria Pia er ulønnet og arbejder sammen med en gruppe af frivillige bestående af personaler og hjemløse fra et herberg.
Avisen er selvfinanserende og har ingen sponsorer. De vil kunne sige tingene frit. Der bliver aftalt, hvad der skal skrives om, og avisen bliver trykt.

Avisen bliver solgt på gaden af de hjemløse for 50 cent pr. stk - man må gerne give mere, hvilket folk gerne gør. Overskuddet går til den, der har solgt avisen. Avisen udkommer 1 gang om md. i 4.000 eksemplarer. Der er ikke mange til at sælge avisen på gaden. Folk vil gerne købe avisen, og M.P. mener, at der kunne sælges dobbelt så mange, hvis der var flere sælgere. De skal se ordenlige ud, når de sælger avisen, derfor kræver det meget og ikke alle kan klare det.

Det er forskelligt, hvad avisen indeholder. Der skrives om hjemløses forhold. Der er digte og 2 sider, hvor de fængslede hjemløse kan skrive. Og så skrives der om andre aktuelle ting, som at turister og hjemløse ikke må sidde på trapperne ved kirkerne og på bænkene (bænkene er fjernet, så de hjemløse ikke ligger der, og turisterne må gå på restauranterne) - og det laver avisen sjov med. Og selvfølgelig skrives der om livet i Firenze.

En gruppe arbejder med bofællesskabslignende steder. Så de kan træne de hjemløse i at bo i noget. De skal have en base, et sted at kunne vaske tøj osv. Det er svært, at få det til at fungere.

Der er ikke mange hjemløse kvinder. Hvis det er unge mødre arbejdes der meget på at få dem i en bolig i kommunens boliger. Ingen børn bor på gaden. Alt med børn i Italien tages der hånd om.

Der er lavet nogle lækre lejligheder til de hjemløse kvinder.  Det er svært for dem i en lejlighed alene, som at blive puttet ind i et hul alene, siger M.P. Alle vil synes det er lykken, men de kan ikke være der og få det til at fungere. Derfor tager de ofte ud til spisestederne, hvor der bliver delt gratis mad ud.

I et moderne herberg laver en gruppe genoptræning i det sociale liv. En gruppe på 60-65 årige har fået de pladser. Det er et stort problem at skaffe boliger i de 3 mdr. til 6 år.

Konferencen “Subjektivitet og rettigheder for den mentalhygiejniske virksomhed for borgerne” der afholdes den 26. - 27. sept. i Firenze er lavet for at sige højt til alle: Hvorfor lave beholdere til folk i stedet for at hjælpe. “Af sporet” er inviteret med til konferencen og vil skrive og lave debat i hele regionen.

I hele Italien ser man i de senere år, at de socialt dårligst stillede får endnu ringere vilkår. Der bliver sat mere politi på gaden. Det sociale forsvinder, og det munder udi at politiet oftere tager dem med.

Hvis en psykisk syg laver noget alvorlig kriminelt, bliver de sat i fængsel, hvor der er en psykiatrisk afd.

Det er et problem, når psykisk syge ender i fængslet. Det er en ekstra straf for dem. Derfor er det ikke så tit, man fængsler psykisk syge, og man gør det så kort så muligt, hvis de fængsles, siger M.P. I fængslet får de medicin, men der er ikke noget med samtaler. Der er ikke ansat nogen plejere.

I fængslet er 60% af alle indsatte indvandrere. Der er ingen kulturel mellemmand eller tolk, så flere får psykiske problemer.

Der er 500.000 indbyggere i Firenze og 1000 hjemløse. De er ikke på gaden alle sammen men bor i forskellige strukturer/enheder ex. 1-2 mdr. I Firenze er der 15.000 ledige lejligheder. Halvdelen er ejet af det offentlige og halvdelen er privatejede.De private lejligheder står tomme nogle gange i 10-15 år, for så at kunne sælges med god fortjeneste. At have penge i fast ejendom i Italien, er den bedste måde at have penge på.

Der er en gruppe i Firenze som arbejder meget med hjemløse og opsagte. Den har fungeret i 10 år - og det går godt. Når de finder en passende ledig bolig besætter den den. De har noget at skulle have sagt, da der er flere betydningsfulde mennesker med.

Mange job i Firenze er sæsonbetonede, så der er arbejdsløshed og det er svært at komme i et godt job eller genoptage et job efter sygdom. Der findes ikke socialhjælp i den forstand, men der betales husleje + overlevelseshjælp.

Kommunen har et herberg for hjemløse mænd, hvor de kan spise og sove.

Der er plads til 60 personer.

Desuden har kommunen også et sted med religiøs baggrund.

Der er nogle hjemløse, der bor i papkasser nede ved stationen i Firenze. Nogle tager ud på landet og finder et sted der at være.

Af de psykisk syge, mener M.P. at ca. halvdelen er italienere.

Der kommer illegale flygtninge til landet hver nat.

Flere foreninger hjælper på frivillig vis. Maria Pia er med i en gruppe af frivillige, som tager rundt til restauranterne og får madrester, som bliver delt ud på pladser i byen. Der bliver ikke spurgt til opholdtilladelse. Der kan de så se, om nogen har brug for hjælp. Der er ikke nogen specielt uddannede gade-arbejdere.

Hospitalerne blev nedlagt fordi, der mellem psykiatere var den holdning, at tvang var dårligt og ingen hjælp. En psykiater sagde, at det var små strukturer med familiepræg, der skulle til og sådan blev det.

I 1978 kom den store reform, hvor man lavede lov 180, der bl.a omhandlede nedlæggelsen af psykiatriske hospitaler. I Firenze-området er der tre centre. Et hvor man kan komme direkte fra gaden. En udkøringstjeneste, hvor en læge/spl. kører ud til klienten, samt et hvor man bliver behandlet på medicinsk afd.

For ny-udskrevne er der distriktpsykiatrien og mental pykiatrisk gruppe i alle kvarterer.

De prøve at undgå alle former for tvang. vil prøve at etablere kontakt og overtale til indl.

Hvad gør man med dårlige skizofrene ptt: Der laves et individuelt behandlingprogram for dem, og man betaler husleje og de vigtigste fornødenheder.

Hvis det er muligt prøver mennesker der møder psykisk syge, at overtale dem til indlæggelse i de mindre kommuner.

En ny regering vil lave om på systemet og åbne hospitalerne igen - det er ligesom at gå 50 år tilbage siger M.P.

Frivillige bukker under for den nye regering.



Krummen
af Mette Grandjean

Kærlighed har ingen alder

Jeg har lige været til min yngste søsters bryllup. Hvid brud, nervøs brudgom i sit stiveste pus, præstens velsignelse, førstefødtes dåb, med efterfølgende stor og dejlig fest. Hele familien var samlet og var vidner til det unge pars kærlighed, der blomstrede i fuldt flor.

Det blev også anledning til at hilse på gommens familie, der udover forældrene, tæller lige så mange søskende som vores egen. I vores familie kan vi kun præstere, et medlem af den ældre generation. Men hvilket medlem. Vores onkel, på snart 79 år. En høj og slank mand, hvor de sidste 20 år er gået fuldstændig hen over hans endnu lyse hoved(hår). Måske fordi han stadig går sine næsten daglige ture på golfbanen, der er hans store lidenskab.

Min onkel havde sin nye kæreste, Gerda med. En smuk kvinde, hvor årene tilsvarende var gået sporløst hen over. Min søsters bryllup blev anledningen til, at min onkel fortalte historien, om sin nye kærlighed.

Krigen
I Århus, kort før krigen, mødte min onkel sit livs kærlighed, nemlig Gerda og de var ikke i tvivl om, at det var dem for resten af livet. Krigen kom til Århus og min onkel deltog i modstandsbevægelsen. Efterhånden brændte jorden under ham og han blev nødt til at forsvinde, de sidste år af krigen. Dette betød at han ikke havde kontakt til sin familie -og heller ikke til Gerda. Hun vidste ikke om han var levende eller død og ventetiden blev for lang for den unge kvinde. Hun fandt sig en ny kæreste, blev gift med ham, fik børn og job. Men glemte aldrig sin første kærlighed. Gerda“s mand døde for få år siden.

Efter krigen, kom min onkel tilbage til Århus og fandt ud af at Gerda var blevet gift. Tiden gik og min onkel giftede sig med en anden kvinde, min tante. Sammen har de levet et langt og godt liv, men desværre blev min tante syg og døde sidste år.

En hilsen
Igennem alle årene har Gerda lagt en hilsen i ny og næ til min onkel igennem fælles venner. Uden at vide at min tante var død, sendte hun endnu engang sådan en hilsen til min onkel. Min onkel greb chancen og opsøgte Gerda, for at takke for hilsnen. Og miraklet skete. Kærligheden var intakt. Sammen har de fået et helt fantastisk liv, hvor de nyder hvert minut. Bl.a. har de lige været i USA i 14 dage. Min onkel har nu besluttet at sælge sit hus og flytte ind til Gerda.

To generationer
Rammerne for at fortælle denne historie kunne ikke blive smukkere, nemlig min søsters bryllup. Det var enormt livsbekræftigende, at kaste et blik på hovedbordet, hvor både brudepar og min onkel og Gerda sad og være vidne til to generationers nyfundne kærlighed.


EPJ - Medicinmodulet
af Jesper Priskorn

Gerontopsykiatrisk afsnit starter op allerede i november måned med elektronisk medicin journal og vi kan forvente at det går rigtigt stærkt herefter.

Alle medarbejdere skal sættes ind i den nye elektroniske journal. Der vil blive uddannet nogle få superbrugere og de skal så sidemandsoplære kollagaerne i denne nye arbejdsgang.

Allerede i starten af 2005 skal alle afsnit være koblet på det nye system.

Så er du stadig nervøs for at gå ind og starte en Pcèr op - eller har du i det hele taget ikke lært noget om Pcèr syntes jeg du skal tage imod de tilbud FOA århus udbyder i FOA århus bladet for medlemmer. Der er kurser for nybegyndere og trænede og det er gratis. ALLE medarbejdere kommer til at arbejde med Pcàrbejdspladser i større eller mindre grad fremover.


MEDICINREKVISITION
af Peter Bugge

Efter længere tids skriverier, argumenter for og imod, er det nu en realitet pr. 1.9.03, at Social- og sundhedsassistenter, fastansatte og SOSU-ass. i længerevarende vikariater kan rekvirere medicin fra apoteket på Århus Kommunehospitalet.

Det er afdelingsygeplejerskens ansvar at udvælge en enkelt eller enkelte social- og sundhedsassistenter til at varetage opgaven.

Det er afd.sygeplejerskens ansvar, at der i hvert afsnit foreligger en skriftlig procedure for oplæring.

SOSU-ass. skal kunne dokumentere, hvorledes proceduren er ved medicinrekvisition.

Sygeplejersker kan selvfølgelig fortsat bestille medicin på apoteket.

Opdateret d. 14.4.2011