Efter Lov om Social Service §§ 104 er det muligt at ansøge om plejevederlag - godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste.

Dette beløb kan ansøges af nærtstående. Det er f.eks. ægtefælle, børn, samlever, forældre eller andre, der er så nært knyttet til den døende, at det vil være nærliggende, at netop denne person yder plejen.

Der er ikke krav om et egentligt slægtskabsforhold. Der kan udbetales plejevederlag som godtgørelse for tabt arbejdsindtægt.

Hvis ansøgeren til udbetaling af plejevederlag ikke er berettiget til sygedagpenge i tilfælde af egen sygdom, kan der ikke udbetales plejevederlag.

Det kunne f.eks. være hjemmearbejdende ægtefæller, pensionister, efterlønsmodtagere og uddannelsessøgende, der modtager SU. Hvis den nærtstående ikke har ret til sygedagpenge i tilfælde af egen sygdom, kan kommunen eventuelt yde hjælp efter andre bestemmelser, f.eks. §§ 76 i Lov om Social Service.

Det er en forudsætning, at den døende og den, der påtager sig opgaven er enige om, at der etableres en plejeordning. Det er en forudsætning, at aftalen er baseret på frivillighed.

Formålet med plejelønsordningen er, at vægten flyttes fra behandling med helbredende sigte til omsorg og lindring. Det forventes af plejepersonen, at vedkommende koncentrerer sig om at forbedre livskvaliteten for den syge i det resterende, kortere tidsrum.

I §§ 107 i Lov om Social Service står der, at kommunen kan yde sideløbende

hjælp til lægeordineret medicin, sygeplejeartikler og lignende, og kommunen varetager plejen helt eller delvis. Det understøtter, at den person, der modtager plejevederlaget, primært skal være til stede, skabe tryghed og kunne tilkalde hjælp. Korterevarende ophold på sygehus, plejebolig o.l. medfører ikke i sig selv, at plejevederlaget bortfalder.

Når spørgsmålet er, om man vil ansøge om plejevederlag til pleje af døende, skal man naturligvis tænke sig grundigt om.
Det er en meget stor beslutning at tage, så sørg for at få en grundig information om det forventede sygdomsforløb, om de hjælpemuligheder, der kan tilbydes under et plejeforløb i hjemmet. Det gælder såvel den deciderede sygepleje som indretning af hjemmet.
Det er måske værd at overveje, at plejeorloven kan deles mellem flere personer eller overveje et ophold på et hospice i stedet. Der er mange spørgsmål, der skal afklares, så sørg for at få så mange informationer som muligt, forinden beslutningen tages. Har du mulighed og overskud til det, er der mange informationer om emnet på internettet

KTO-aftalen om barselsorlov

Indholdet i den nye aftale om fravær af familiemæssige årsager

Grundlæggende rettigheder

I aftalen er de grundlæggende rettigheder fra

KTO-forliget 2002 bevaret.

Det betyder;

• at moderen har ret til orlov med sædvanlig løn i 8 uger inden fødslen.
• at adoptanter har ret til orlov med sædvanlig løn i den periode hvor afgiverlandet stiller krav om, at adoptanterne skal opholde sig i landet inden modtagelsen af barnet, dog maksimalt 8 uger
• at faderen/den ene adoptant har ret til orlov med sædvanlig løn i 2 uger umiddelbart efter barnets fødsel / modtagelse (eller inden for de første 14 uger)
• at den anden adoptant har ret til orlov med sædvanlig løn i 24 uger efter modtagelsen af barnet
• at moderen har ret til orlov med sædvanlig løn i 14 uger efter fødslen
• at moderen eller faderen har ret til orlov med sædvanlig løn i 10 uger efter 14. uge efter fødslen
• faderens ret til orlov er betinget af, at han under orloven har ophold samme sted som barnet

• at begge forældre/adoptanter har ret til 32 ugers orlov efter barnets 14. uge/14 uger efter modtagelsen af barnet, dog er der kun dagpengeret i tilsammen 32 uger. Orloven kan holdes samtidig, på skift eller i forlængelse af hinanden.
• at begge forældre/adoptanter har ret til at forlænge ovennævnte 32 uger til 46 uger, det betyder en reduktion i dagpengeydelsen så ydelsen samlet svarer til hvad man ville have modtaget under 32 ugers orlov
• at begge forældre/adoptanter efter aftale med arbejdsgiver kan genoptage arbejdet op til 29½ time pr. uge og være delvist på orlov, dagpengeretten bortfalder i perioden hvor arbejdet er genoptaget
• at begge forældre/adoptanter efter aftale med arbejdsgiver kan genoptage arbejdet delvist og være delvist på orlov, orlovsperioden og dagpengeretten forlænges med den tid arbejdet er genoptaget
• at én af forældrene/adoptanterne har ret til at udskyde mellem 8 og 13 ugers orlov til afholdelse inden barnets 9. år
• at begge forældre/adoptanter kan aftale med arbejdsgiver at udskyde op til 32 ugers orlov til afholdelse inden barnets 9. år.

Dagpengerefusion til arbejdsgiver

Det er i aftalen blevet præciseret, at retten til fuld løn under en del af barselsorloven er betinget af, at arbejdsgiveren kan få udbetalt de fulde dagpenge, som den ansatte vil have ret til efter dagpengeloven. Det gælder både for moderen, faderen og adoptanter.

Det betyder, at hvis den ansatte forlænger orloven på de 32 uger (til maksimalt 40 uger for ledige og 46 uger for beskæftigede) med den konsekvens, at arbejdsgiveren modtager nedsat dagpengerefusion i perioder, hvor der ydes sædvanlig løn, nedsættes lønnen med et beløb svarende til nedsættelsen af dagpengene.

Hvis den ansatte fortryder sit valg af forlængelse (typisk på grund af reduktionen i lønnen) kan den ansatte henvende sig i sin bopælskommune og ændre orloven tilbage til 32 uger med fulde dagpenge, således at der på ny kan udbetales fuld sædvanlig løn. Når orloven med sædvanlig løn ophører, kan den ansatte igen henvende sig til sin bopælskommune og få forlænget sin orlov til den ønskede længde. Det vil naturligvis medføre yderligere reduktion i de dagpenge der betales i den resterede orlovsperiode.

Hvornår gælder aftalen og hvornår gælder protokollatet?

Børn født efter 26. marts 2002

De ændrede love og aftale om fravær af familiemæssige årsager gælder kun for forældre/adoptanter til børn født/modtaget efter den 26. marts 2002. Forældre/adoptanter til børn født/modtaget i perioden 1. januar 2002 og 26. marts 2002 er omfattet af de nye regler, såfremt de efter ansøgning til Arbejdsformidlingen inden den 1. juni 2002 har fået Arbejdsformidlingens accept.

Børn født til og med 26. marts 2002

For forældre/adoptanter til børn født/modtaget til og med den 26. marts 2002 gælder protokollat om aftale om fravær af familiemæssige årsager af 1. april 2002. Protokollatet ophæves den 26. juni 2003, hvorefter forældrene/adoptanter til børn født/modtaget til og med den 26. marts 2002 er omfattet af aftalen om fravær af familiemæssige årsager.

Protokollat om aftale om fravær af familiemæssige årsager af 1. april 2002 er indholdsmæssig identisk med aftalen om fravær af familiemæssige årsager i det vedtagne mæglingsforslag til KTO-forlig.

Aftale om fravær af familiemæssige årsager er tilpasset den nye lovgivning - herunder længere barselsperiode, muligheder for at forlænge barselsperioden ud over de 32 uger efter den 14. uge efter fødslen/modtagelsen, muligheder for at forældre kan afholde orlov samtidig, muligheder for at kunne udskyde orlov til senere anvendelse mv., samt afskaffelse af lov om børnepasningsorloven.

Der vil være spisning fra 17.30 - 18.00

Dagsorden:

1. Valg af dirigenter
2. Valg af stemmetællere
3. Beretning
4. Regnskab
5. Indkomne forslag
   (forslag skal være formanden i hænde 8 dage før generalforsamlingen)
6. Fastsættelse af kontingent
7. Valg:
   Formand 2 år Jesper Priskorn
   Bestyrelsesmedlem 2 år Myrna Larsen
   Bestyrelsesmedlem 2 år Reimar Muurmann
   Bestyrelsesmedlem 2 år Anne Marie Korsgaard
   Næstformandssupl. 1 år Bent Hvolby
   Kasserersupl. 1 år Jan Skov
   1. Bestyrelsessupl. 1 år Jens Ove Mathiesen
   2. bestyrelsessupl. 1 år Jan Skov
   Bilagskontrollant 2 år Jørgen Keller
   Bilagskontrollantsup. 1 år Preben Bøgelund
   Fanebærersupl. 1 år Bent Lykke
   Herudover kan der blive valg i.h.t. klublovenes § 4, stk. 8 (hvis en eller flere faggrupper ikke har opnået repræsentation blandt de 7 bestyrelsesmedlemmer, kan de samlet vælge 2 bestyrelsesmedlemmer)
8. Evt.

Vi håber at rigtig mange medlemmer vil bidrage til at gøre denne generalforsamling endnu mere spændende end den sidste.

Vel mødt.

FIRENZE - Studietur af Mette Grandjean og Jesper Priskorn
		Det er med stor fornøjelse, at vi nu endelig kan annoncerer for den længe ventede studietur til Firenze. Vi forventer at tage afsted lørdag d. 20. september tidligt om morgenen og køre i bus til sydtyskland, hvor vi overnatter. Søndag morgen kører vi til Firenze i Toscana distriktet, hvor vi skal overnatte de næste 5 dage på en campingplads " Campeggio Girasole" nær Firenze, her vil vi blive indkvarteret i store mobile homes, med to soveværelser, et med en dobbeltseng og et med to enkeltseng, to badeværelser, dagligstue, køkken og veranda. Vi regner med at der skal bo 3-4 i hvert mobil home.

Vi kører tilbage til danmark, lørdag d. 27. september og forventer først at være hjemme, hen på aftenen søndag d. 28. september. Vi har bestemt, at vi ikke kan afholde andre kurser i år 2003 og retningslinierne for deltagelse i denne tur, kommer derfor til at følge vores nye regler for udlandsrejser. Dette betyder, at de som aldrig har været med på udlandsture før, har første ret til at deltage. Altså de af jer der har været med i både Amsterdam og Polen, kommer bagest i køen. Men selvom du har været med før, skal det ikke afholde dig fra at prøve igen, så søg endelig.

Vi kan sende 45 personer afsted. Det er først og fremmest for Psykiatriklubbens medlemmer, derefter er det muligt for andre ansatte FOA medarbejdere i amtet at melde sig på til turen, dog til den fulde pris, uden tilskud fra klubben. Lykkes det forsat ikke, er det muligt for andre faggrupper at deltage og som sidste mulighed vil vi spørge Middelfart som vi før har rejst sammen med. Vi bliver guidet af dansk ægtepar som er bosiddende i Firenze. De har før arrangeret besøg i det ps

Bussen har vi til rådighed hele ugen og den vil bringe os rundt. Vi vil blive delt op i mindre grupper under besøgende, da der ikke er ret mange steder der kan tage så mange personer. Pris: For Psykiatriklubbens medlemmer er prisen 2750,-kr. I det beløb er der fratrukket tilskud fra Psykiatriklubben og FOA. For ikke medlemmer er prisen 4000,-kr

Dette får du: Bus m. chaffør - overnatning ud og hjem - ophold i mobil homes, incl. morgenmad og sengetøj - to guider, der også fungerer som tolke - diverse museumsafgifter (Uffizi, vinslot, Kvartalsråd) - 1xfrokost. Program som nedenstående. Vi har været igang med at søge diverse fonde, uden resultat. Vi vil stadig gøre en indsats, så vi kan få prisen lidt ned, eller som et tilskud til f.eks. maden.

Tilmelding:

Du skal tilmelde dig på nedenstående tallon, senest d. 15. februar 2003. Sammen med tilmeldingen skal vi have et depositum på 500,-kr, der ikke bliver tilbagebetalt, hvis du melder fra. Der er altså bindende tilmelding. Hvis du ikke bliver optaget på turen, får du selvfølgelig pengene tilbage.

Du vil få besked i slutningen af februar måned, om du er optaget.

Husk at udfylde det hele! -Og at søge om tjenestefri/kursusafgiften betalt.

Tallonen med depositium skal afleveres/sendes til Psykiatriklubben.

Navn:______________________________ Arbejdsplads:_________________________

Privat adresse:___________________________________________________________

TLF:____________________________________________________________________

Har fået tjenestefri:__________________ Betalt kursusafgift:_____________________

Medlem af FOA/Psykiatriklubben:____________________________________________

"Af med Spændetrøjen" DEMONSTATIONEN d. 18.11.02 af Jesper Priskorn Der blev skrevet historie, da brugerorganisationer, pårørende organisationen og personale organisationen i samlet flok demonsterede mod besparelserne på psykiatriområdet.
	Demonstrationen blev kaldt - Af med spændetrøjen - en symbolik på den økonomiske spændetrøje vi føler, brugere, pårørende og personale har fået på - over de manglende resurser der er til rådighed for psykiatrien i Århus Amt og den spændetrøje som regeringen har sat amtet og kommunerne i med deres indførsel af et skattestop. Samtidig var det et blikfang i forhold til pressen, en spændetrøje er stadig, underligt nok noget man forbinder med psykiatri. Vi fik lavet en spændetrøje - en trøje med en stor lomme foran på maven til at putte pengene i, istedet for at tage pengene fra os. Dette var desværre uden held, ihvertfald i første omgang. MEN.....
Det var en farvestrålende flok der mødte frem, mange med bannere og en flok udklædt i farvestrålende påklædning som - " De Splittergale ", som underholdt de fremmødte politikker og demonstranter en lille halv time. De kurerede bl.a. Peter Meyhoff, medlem af Psykiatri og handicapudvalget, for hans psykiske mavesmerter, dette med en forhammer og en haveflise. Efterfølgende holdt Lise Rahm, Sind og Bibbi Kastberg, repræsentant for de pårørende - taler for de fremmødte og fortalte om de konsekvenser besparelserne ville få for behandlingen og de pårørende, når patienterne blev udskrevet alt for tidligt. Til sidst overrakte Lise Rahm konsekvenserne og spændetrøjen til Louis Rolander, Formand for Psykiatri -og handicap udvalget.
	Som farvel og tak underholdning spillede "Mogens Tage Band", så alle fik en lille afsked serenade til at gå hjem på. Som lidt malurt vil jeg gerne fremhæve pressens dækning af begivenheden. På forhånd have vi skrevet og ringet til pressen. Vi ved jo at psykiatri normaltvis ikke er det mest spændede område de beskæftiger sig med, kun hvis der er noget dramatisk på spil. Vi fortalte dem om vores hensigter og håbede de derfor på samme måde, som de dækkede det somatiske besparelser, dækkede vores demonstration. Men ingen af TV -medierne dukkede op, kun Jyllandsposten sende en journalist og en fotograf, TAK for det. Derforuden var der en fotograf fra FOA bladet.
Det er ikke uden grund, at vi i konsekvensbeskrivelsen skriver at psykiatrien er TABU. De konsekvenser som vi i samlet flok kan se og som vi overrakte til vores politikker er som følger: Konsekvenserne for borgerne på spareplanerne i psykiatrien: Det er stadig tabu for mange borgere at få en psykisk lidelse - Det er ikke noget man taler om. Ved besparelser og nedlæggelse af psykiatriske afdelinger vil mange familier komme i klemme i systemet med store omkostninger for hele familien: Skilsmisse, mistet arbejde med store økonomiske følger, og ikke mindst får den enkelte borger og dennes familie ikke den rette og hurtige hjælp og behandling som mange borgere har brug for til at undgå at deres sygdom bliver forværret. Konsekvenserne kan blive: Det er kun de allermest syge der bliver indlagt. Der vil blive et øget pres på de psykiatriske skadestuer og døgnafsnit. Indlæggelsestiden i sengeafsnittene vil blive uhensigtsmæssigt forlænget, fordi der ikke vil være den fornødne ro og stabilitet i sengeafsnittene til den enkelte patient. Stor forringelse i arbejdmiljøet på afdelingerne. Nedslidt personale. Flere sygedage blandt personalet. Der vil være en stigning af vold mod personalet. Der vil være en stigning af flere tvangsanvendelser mod patienterne. Servicen overfor patienterne og deres pårørende bliver tydeligt forringet. Der vil ikke være den fornødne ro og tid til at imødekomme den enkelte patients og dennes pårørendes ønsker og behov. Gåture og behandlingsprincipper vil blive kraftigt reduceret. Hurtigere udskrivning fra afdelingerne inden den syge er klar til det. Tilbuddene til borgerne i boformer reduceres. Ventelister til boformer forøges. Større pres på de pårørende. Flere familier vil få brug for psykologhjælp. Flere frustrerede og vrede pårørende. Flere familier vil opgive det nære netværk til deres syge familiemedlem. Flere ensomme og hjemløse sindslidende. Foreningen Af Psykiatribrugere, Foreningen For Offentlige Ansatte, Dansk Sygepleje Råd, Altzeimer Foreningen, Chorea Huntington Foreningen, DAMP Foreningen, Depressions Foreningen, Landsforeningen BEDRE PSYKIATRI- pårørende til sindslidende, Støtteforeningen for Sindslidende i Randers regionen, OCD Foreningen, SIND's Amtskreds og SIND's Pårørendeforening i Århus.

Tak til Ergoterapeut Lene Andersen for spændetrøje af Jesper Priskorn Jeg vil gerne takke Lene for hendes arbejde med at lave en spændetrøje til demonstrationen på Amtsgården. Spændetrøjen skulle have 2 formål - Synlighed og en stor lomme foran til at komme penge i - istedet for at spare. Vi mente, at der jo i historien ikke fandtes lommer i spændetrøjer og at det måske var derfor der ikke var flere penge i psykiatrien i dag.

Den levede til fulde op til vores forventninger, planen var i første omgang at Louis Rolander Formand for psykiatri og handicapudvalget skulle iklædes denne spændetrøje, men han syntes ikke det var passende, istedet blev det mig selv der fik denne fornøjelse. Til gengæld fik Louis Rolander spændetrøjen som gave - med det beskedne håb at han fyldte lommerne med "Guld", så vi kunne lave en anstændig behandling af det psykisk syge medborgere i Århus Amt. Dette blev desværre ikke i første omgang tilfældet, amtet overhørte vores anmodninger. Men spændetrøjen hænger forhåbentligt til evigt minde på Amtsgården og som påmindelse om de manglende penge i psykiatrien. Tak Lene.

Svar til Jens Kjellerup
af Jesper Priskorn

I vores sidste nummer skrev Bent Hvolby en lille historie om vores problemmer med at få stillet en Pc'er til rådighed.

Dette afstedkom et brev fra afdelingsleder Jens Kjellerup, IT afdelingen.

Han beklagede sig over, at de som funktion blev udstillet, uden mulighed for at forsvare sig overfor de beskyldninger der fremkom.

Som en af de ansvarshavende redaktører beklager jeg dette og vi vil derfor tage vores politik for bladet op til revision og i fremtiden være opmærksomme på, at der fremover ikke kommer ukommenterede indlæg.

Undskyld !

Julefrokost af Mette Grandjean Årets julefrokost for medarbejderne i psykiatrien, er et veloverstået kapitel. Fredag d. 6. december havde 270 festklædte og glade mennesker, sat hinanden stævne i festsalen på Psykiatrisk Hospital.
	Allerede ved ankomsten, i vandrehallen, blev gæsterne budt velkommen af levende musik, leveret af Steen Roer på flygel og Flemming Andersen på klaver, hvilket satte stemningen i vejret fra starten. Et godt initiativ, som musikanterne selv havde foreslået. Vi håber på et gensyn næste år.
Jesper Priskorn bød velkommen og fortalte lidt om aftenens program, hvorefter han gav ordet videre til Inger Lise Vad, der skulle holde årets festtale. Inger Lise fortalte om årets arrangementer, hvor besparelserne og 150 års jubilæet -og dronnigebesøget, fik flest ord med på vejen. Ved samme jubilæum var der 5 medarbejdere (alle plejere), der havde 40 års jubilæum og dengang blev fejret ved en reception. Jubilarerne var blevet indstillet til Dronningens fortjenestesmedalje, men af en eller anden grund var medaljerne ikke dukket op. Det skulle der så rådes bod på til julefrokosten. Og til stående aplaus, fik de trofaste medarbejdere så overrakt den flotte medalje. Et meget flot og festligt indslag, som jeg også tror at de pågældende var glade for.
	Så gik vi til bords -og til maden. Denne bestod af buffet med okse- og svinestege ad libitum og flere forskellige salater og kartoffelvarianter. Efter at have fornøjet os med at fylde maverne, blev vi "forstyret" af en flok hvidkitlede med nissehuer, der kom syngende ind i salen. Årets revy var igang. Otte ihærdige medarbejdere har knoklet de sidste måneder, for at stable en "self-made" revy på benene. Og hvilken revy. Mange fik et ord med på vejen, lige fra vores egen formand til Niels Aalund - fra besparelser til flytninger. Vi grinede meget og også de fik stående applaus. Det var et rigtig godt initiativ og vi glæder os allerede til næste år. Skulle nogen få lyst til at være med til at stable sådan en revy på benene, høre vi gerne om det.
Så fik vi risalamande. Årets juleband gik på scenen og i samme øjeblikvar dansegulvet fyldt til britepunktet. Sådan blev det ved og ved -og ved, til klokken var over to. Vi kan vist roligt sige, at årets julefrokost har været en succes, som vi gerne gentager. Vi vil meget gerne høre om evt. festlige indslag, ændringer, ris -og selvfølgelig ros. Vi har selv et lille surt opstød: Vi skal have økonomien til at løbe rundt. Billetprisen dækker stort set kun for maden. Så hvad der tjenes på drikkevare, skal gå til alle andre udgifter, bl.a. musikken, barbetjeningen osv. Vi synes ikke selv vi tager ublu priser; 20,-kr for en drink eller en fadøl er billigt. SÅ, vil I ikke godt lade være med at tage drikkevare med ind!
	Fra Jesper, Tove og jeg, skal lyde en stor tak til gartneriet for pyntning af salen, til Hanne i køkkenet, der tålmodigt høre på alle vores forespørgsler, til barfolket, der år efter år langer øl, vin og drinks over disken (som lige så tålmodigt høre på gæsternes mere eller mindre kloge ord), til portøerne for opstilling af borderne, til Carsten, der vanen tro, lukker og slukker -og til (de sædvanlige) hjælpere, der også år efter år, hjælper med borddækning m.m.

Lokalkursus
af Mette Grandjean

I dagene 21.-23. oktober var vi 15 medlemmer, der tog til Pindstrup Centeret, for at deltage i klubbens lokalkursus, NLP.

Kurset var tilrettelagt med en vekslen imellem undervisning, individuel opgaveløsning og gruppearbejde. Meningen var at vi i løbet af dagene skulle finde frem til en peronlig profil, der, måske, kunne overraske os. Og som vi forhåbentlig kan bruge i forhold til kontakten med vores brugere.

Folk gik til den med krum hals -og der blev diskuteret meget, om man nu hver især var sådan, som programmet fandt frem til. For mit eget vedkomne -og tror jeg, for mindst et par stykker mere, fik jeg en forklaring på og forståelse for, mit afslappede forhold til tid og hvorfor jeg altid har gang i 117 ting på en gang. Men endnu bedre var det, at flere af mine kollegaer var med på kurset, så nu har de også fået en forklaring på, hvorfor jeg er, som jeg er..

Så kan jeg jo se, om jeg kan finde ud af at lave noget om, eller om jeg -og andre, bare må accepterer tingenes tilstand. Spøg til side; det var et par meget lærerige og gode dage. Vi blev godt guidet igennem af vores underviser, Catharina Siermeling.

At vi ikke var flere på holdet betyd, at der var stor tryghed i gruppen og gav anledning til, at flere var mere "på banen" end de ellers ville have været.

Det blev faktisk overvejet, at følge op med en enkelt dag mere, i løbet af januar/februar, hvor en af deltagerne måske vil stå for undervisningen. Vi afventer i skrivende stund, en tilbagemelding fra hende.

Krummen
af Mette Grandjean

Tvist om barselsorlov afklaret

Indsat af Bent Hvolby

Opmandskendelse fastslår, at løn under barsel gælder efter de gamle regler.

Som de fleste er bekendt med, vedtog Folketinget i forbindelse med seneste finanslov en ændring af ligebehandlings- og dagpengelovens regler om barselsorlov. Ændringerne har i væsentlig omfang udvidet længden af barselsorlovsperioden, og har siden givet anledning til megen omtale, ikke mindst i forhold til ændringernes betydning for lønmodtagere med ret til løn under barsel. Det sidstnævnte problem er med en kendelse afsagt af højesteretsdommer Børge Dahl foreløbig afklaret - til arbejdsgivernes fordel.

Såvel de nye som de hidtidige regler om barselsorlov har sondret mellem tre hovedspørgsmål:

1. Hvor lang tid har man ret til at være fraværende på barselsorlov?

2. l hvilke perioder kan man oppebære dagpenge under sit fravær?

3. Hvornår kan man få løn fra arbejdsgiveren under fraværet?

Retten til fravær fra arbejdet på grund af graviditet, barsel m.v. er fastsat i ligebehandlingsloven, mens reglerne om retten til dagpenge under fraværet fremgår af dagpengeloven.

Retten til løn fra arbejdsgiveren under hele eller en del af fraværet kan være aftalt i en overenskomst som led i en individuel ansættelsesaftale.

Lønmodtagerens ønske om længden af en barselsorlov hænger ofte sammen med, hvor lang tid den pågældende har ret til dagpenge. Efter ændringen af barselsreglerne er der ikke længere sammenfald mellem den periode, en lønmodtager har ret til fravær fra arbejdet, og den periode hvor lønmodtageren har ret til dagpenge. Man kan holde barselsorlov i en længere periode, end man kan få fuld dagpengedækning.

Hovedprincippet i de nye regler er, at forældrene tilsammen har ret til fuld dagpengesats i 52 uger. Denne ret kan fordeles frit mellem forældrene, og forældrene kan også bestemme, at de 52 ugers fulde dagpenge skal fordeles over flere end 52 uger.

Derimod er forældrenes samlede ret til fravær udvidet til i alt 110 uger.

Moderen har således ret til fire ugers fravær før fødslen (graviditetsorlov), efterfulgt af 14 ugers barselsorlov, hvoraf de to første uger er obligatoriske. Efter de 14 uger har moderen yderligere ret til op til 46 ugers forældreorlov, såfremt hun er i beskæftigelse.

Faderen har på samme vis som hidtil ret til barselsorlov i de første to uger efter fødslen.

Derudover har faderen på samme vis som moderen ret til 46 ugers forældreorlov. De 46 uger kan imidlertid i modsætning til tidligere placeres allerede efter de to ugers barselsorlov.

De to forældreorlovsperioder på 46 uger kan lægges i forlængelse af hinanden, f.eks. således at moderen tager sine 46 uger efter de 14 ugers barselsorlov, og ved udløbet deraf kan faderen tage yderligere 46 uger. Derved kan barnet blive 106 uger

(14 + 46 + 46), inden forældrenes ret til fravær er opbrugt.

Retten til fravær i dette omfang er i det fleste tilfælde illusorisk af økonomiske grunde, idet forældrene som sagt kun har ret til fuld dagpengesats i i alt 52 uger tilsammen.

Såfremt en lønmodtager ønsker at udnytte retten til fravær, skal dette som hidtil varsles overfor arbejdsgiveren.

Vil moderen udnytte retten til graviditetsorlov i fire uger før fødslen, skal dette varsles senest tre måneder før fødslen. For moderens ret til frivillig barselsorlov gælder den noget særlige regel, at moderen inden otte uger efter fødslen skal underrette arbejdsgiveren om, hvornår hun vender tilbage på arbejde. Såvel moderens som faderens ret til forældreorlov skal varsles inden otte uger efter fødslen med angivelse af, hvor meget af forældreorloven der ønskes udnyttet, og hvornår denne ønskes placeret. Faderens ret til to ugers barselsorlov skal varsles senest fire uger før den forventede fødselsdato.

Såfremt forældrene ikke overholder de nævnte frister, bortfalder retten til fravær.

Som noget nyt er der indført en ret for en af forældrene til at udskyde mellem 8 og 13 uger af de 46 ugers forældreorlov til et senere tidspunkt, dog således at fraværet skal afholdes i sammenhæng, og inden barnet fylder ni år.

Et stort antal virksomheder har enten ved individuelle aftaler eller ved kollektive overenskomster indrømmet de ansatte hel eller delvis løn under barsel.

Som nævnt i indledningen af artiklen har det været genstand for en del diskussion, hvorledes sådanne vilkår skulle fortolkes efter udvidelsen af orlovsperioden.

Mere almindeligt anvendte formuleringer som "løn under barsel", "løn under fravær som følge af barsel, graviditet m.v." og lignende skal forstås således, at lønmodtageren alene har ret til løn under fravær efter den på tidspunktet for aftalen eller overenskomstens indgåelse gældende lovgivning.

Dette er nu bekræftet i en opmandskendelse afsagt af højesteretsdommer Børge

Dahl. Kendelsen drejede sig om fortolkning af en overenskomst, hvori det om barsel var anført, at »Virksomheden betaler ved graviditet og barsel fuld løn under den del af fraværet, hvor medarbejderen efter kapitel 7 i lov om dagpenge ved sygdom og fødsel er berettiget til dagpenge ...«

Kendelsen fastslår, at den pågældende formulering som udgangspunkt må forstås som en henvisning til loven, således som denne var udformet på det tidspunkt, overenskomsten blev vedtaget. Det kunne efter kendelsen ikke ændre derved, at arbejdsgiverforeningen ved tidligere mindre justeringer af lovgivningen havde accepteret, at retten til løn under barsel efter overenskomsten fulgte ændringerne.

På den baggrund vil lønmodtageren i langt de fleste forekommende tilfælde alene have krav på løn under barsel i de perioder, hvor lønmodtageren efter de gamle regler havde ret til fravær fra arbejdet. Alt for mange offentligt ansatte ender på førtidspension

Risikoen for at ende som førtidspensionist er 55 procent større for medlemmer af FOA end for den øvrige befolkning

§ Medlemmerne af Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA) har en forhøjet risiko for at blive førtidspensioneret. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget med udgangspunkt i afgjorte pensionssager i perioden 1999 til 2001. Risikoen for at slutte arbejdslivet som førtidspensionist er 55 procent større for FOA-medlemmer end for den øvrige befolkning.

§ Forbundets medlemmer er overrepræsenteret med mere end 400 nye førtidspensionister hvert år. Denne overrepræsentation alene koster samfundet op mod 50 millioner kroner om året.

§ Undersøgelsen viser samtidig, at nedslidning af bevægeapparatet er markant mere udtalt blandt FOA's medlemmer end i den øvrige befolkning.

§ Bevægeapparatslidelser giver en lavere førtidspension i forhold til andre sygdomme. Derfor er FOA's førtidspensionister oftere end de øvrige førtidspensionister både ramt af en bevægeapparatslidelse og har en lav indtægt.

420 flere end der burde være

Hvert år i undersøgelsesperioden fik omkring 13.000 -14.000 personer tilkendt førtidspension. Forudsætningen for at kunne søge førtidspension er, at man er mellem 18 og 66 år, og at man har en nedsat erhvervsevne. Der findes fire typer af førtidspension, som tilkendes efter regler i Lov om Socialpension. Pensionens størrelse er også afhængig af, om man er enlig eller gift. Førtidspension er skattepligtig. FOA's undersøgelse er foretaget ved at sammenligne gruppen af FOA-medlemmer, der har fået tilkendt førtidspension, med antallet af tilkendte førtidspensioner i den øvrige befolkning. FOA's medlemmer udgør 6 procent af alle 18 til 66-årigei Danmark, førtidspensionister ikke medregnet. Derfor burde forbundets medlemmer kun udgøre 6 procent - eller knap 800 af alle personer, der får tilkendt førtidspension. Men undersøgelsen viser, at næsten 1200 - eller 9 procent af alle nye førtidspensionister er medlemmer af FOA. I statistikken for 1999 og 2000 er FOA's medlemmer således overrepræsenteret med henholdsvis 418 og 422 nye førtidspensionister.

50 millioner kroner

Overrepræsentationen har - ud over de menneskelige konsekvenser - det resultat, at den hvert år belaster statens og kommunernes kasser betydeligt. Udgiften for 422 nye førtidspensionister ville i 2002 beløbe sig til 43 millioner kroner. Dertil må man rimeligvis lægge en række ydelser - varmebidrag, boligydelse, personlige ydelser - som pensionister generelt er berettiget til. Derfor er beløbet snarere 50 millioner kroner om året.

Nedslidte hjemme- og sygehjælpere

Mere end hvert tredje medlem af FOA, der søger om førtidspension, har problemer med bevægeapparatet.

Kun hver fjerde blandt de øvrige ansøgere har problemer med bevægeapparatet. Forbundets medlemmer har således også en forhøjet risiko for nedslidning i forhold til den øvrige befolkning. De fleste førtidspensionister fra FOA kommer fra forbundets Social- og sundhedssektor. De har typisk været hjemmehjælpere eller sygehjælpere.

Lav indtægt

En gennemsnitlig førtidspensionist fra FOA er en 49-årig, gift kvinde. Hun tilkendes typisk en mellemste førtidspension, som er på 102.744 kroner om året i 2002 - eller 8562 kroner om måneden før skat.

Umiddelbart kan man ikke sige, at FOA's medlemmer som helhed får lavere førtidspensioner end de øvrige førtidspensionister. Men ser man på fordelingen mellem de forskellige fagområder, viser det sig, at der er store variationer. De højeste pensioner tilkendes medlemmer inden for Teknik- og servicesektoren. Det skyldes formentlig, at kræftsygdomme er mere udbredte inden for denne sektor. Sammenligner man pensionerne, der udbetales ved bevægeapparatsygdomme, med udbetalingerne for øvrige sygdomme, fremgår det, at sygdomme i bevægeapparatet giver en lavere førtidspension end de øvrige. Kun 2 procent af FOA-medlemmerne med lidelser i bevægeapparatet fik tilkendt en højeste førtidspension i 2000. FOA-medlemmer har en forhøjet risiko for nedslidning af bevægeapparatet, og det er den hyppigste årsag til, at de søger om førtidspension. Men det udløser også forholdsvis lave pensioner.

Arbejdsgiverne må forebygge

Den største gruppe af FOA-medlemmer, der ender på førtidspension, er sygehjælpere og hjemmehjælpere.

Og det er paradoksalt. I en tid, da det offentlige mangler medarbejdere til at tage sig af syge og ældre, er det netop de samme medarbejdere, der slides fysisk ned. Og nedslidningen sker i allerhøjeste grad på arbejdspladserne. På baggrund af undersøgelsen mener vi i FOA, at arbejdsgiverne i kommuner og amter må begynde med at løse problemerne der, hvor de opstår - på arbejdspladserne. En forebyggende indsats vil på lang sigt vise sig at være billigere end at udbetale varige ydelser til nedslidte mennesker. Og det vil give arbejdspladserne i den offentlige sektor et bedre ry, så flere vil føle sig fristet til søge arbejde her.

I FOA håber vi, at den ny førtidspensionslovgivning, som træder i kraft ved årsskiftet, vil mindske det alt for store antal af FOA-medlemmer, der slutter deres arbejdsliv som førtidspensionister. Sigtet med den ny lover på den ene side, at færre skal ende på førtidspension, og at førtidspensionister skal have en indtægt de kan leve af. På den anden side skal flere hjælpes til at bevare deres tilknytning til arbejdsmarkedet. De vil blive arbejdsprøvet og vurderet som hele mennesker, og de vil få tilbudt et fleksjob med et timetal, som svarer til deres arbejdsevne. Så vidt, så godt. Om det lykkes at stoppe den store tilgang af førtidspensionister, afhænger dog først og fremmest af, at de offentlige arbejdsgivere afsætter de nødvendige ressourcer til forebyggelse. Og at de vil afsætte midler til arbejdsprøvning og til at skabe det nødvendige antal fleksjob. Kan de ikke det, vil mange FOA-medlemmer

igen blive klemt. Derfor vil vi også nøje følge udviklingen i antallet af medlemmer, der kommer på førtidspension. For 800 førtidspensionister er for mange - 1.200 er for meget.

Forbundet af Offentligt Ansatte

Folk står i kø ved AMU-centrene, og virksomhederne råber på kvalificeret arbejdskraft, som de først kan gøre sig håb om at få en gang i det nye år. Det er baggrunden for, at Socialdemokratiets uddannelsesordfører i dag har kaldt undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) til samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg.

- Hun har jo ikke været til sinds at gøre noget ved situationen. Så hun må i det mindste forklare, hvad meningen er. Måske er hun slet ikke klar over, hvor alvorlig situationen rent faktisk er, siger Frank Jensen.

Årsagen til, at mange må gå forgæves til det lokale AMU-center, er, at mange er stødt mod det tilskuds- og aktivitetsstop, som undervisningsministeren i foråret anlagde for AMU-centrenes aktivitet.

Det har ifølge Frank Jensen ført til, at 12 af landets 15 AMU-centre ikke udbyder flere kurser i år.

- Loftet er sat for lavt - alene med det formål, at regeringen skal spare penge. Det går ud over både virksomheder og medarbejdere og kan øge risikoen for ledighed og flaskehalse på arbejdsmarkedet, advarer Frank Jensen.

Han finder det "meget, meget forstemmende, at vi har en regering, der sætter al udvikling i stå, fordi der skal spinkes og spares over hele linien".

- Det gør store indhug i vores velfærdssamfund her og nu. Effekten på længere sigt tør jeg slet ikke tænke på, siger Frank Jensen.

Med regeringens finanslovsforslag vil midlerne til arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) være beskåret med en syvende del, eller ca. 400 mio. kr., siden 2001. I Forbundet af Offentligt Ansatte ser man med undren på tendensen til at forringe mulighederne for efteruddannelse.

„De faglige krav til medarbejderne øges hele tiden. For at kunne honorere kravene er gode muligheder for efteruddannelse et vigtigt redskab. Derfor forstår jeg ganske enkelt ikke, den prioritering, regeringen opererer med," siger forbundssekretær Lisa Dahl Christensen.

Hun fremhæver, at AMU-systemet er den mest realistiske uddannelsesmulighed for mange grupper, der kun har en kort skoleuddannelse.

„Rengøringsassistenter kan eksempelvis ikke søge efteruddannelse mange andre steder end på AMU-skolerne. Med de store besparelser, der nu tegner sig, henviser man endnu engang de svageste på arbejdsmarkedet til en plads i venteværelset uden udsigt til efteruddannelse."

„Man kræver af arbejdstagerne, at de til stadighed øger deres kompetencer, så de kan opfylde arbejdsmarkedets behov. Man forlanger, at de skal være mobile, og at de udvikler sig fagligt. Men hvor bliver mulighederne af," spørger Lisa Dahl Christensen.

„Det er også stærkt foruroligende, at man har sat et loft over muligheden for at tage en grunduddannelse på social- og sundhedsområdet og det pædagogiske område. Al snakken om kvalitetsforbedringer på ældreområdet hænger jo ikke sammen, når de, der skal yde den bedre service, ikke kan dygtiggøre sig."

Absurde krav om racer
Samfundet skal sige nej til særbehandling

FOA's nyhedsbrev 17.10.02
Det vil udvikle sig til absurditeter i velfærdssamfundet, hvis folk nu får lov til at stille krav om at blive behandlet eller betjent af en bestemt etnisk race, siger formanden for Forbundet af Offentligt Ansatte Dennis Kristensen.
På baggrund af sagen fra amtssygehuset i Gentofte, hvor en dansk nazist fik skiftet lægen ud, fordi han ikke brød sig om racen på den læge, der først tilså nazisten, opfordrer Forbundet af Offentligt Ansatte politikerne til klart at tilkendegive, at der er fri og lige adgang til det danske sundhedssystem og de danske velfærdsydelser. Og at den fri og lige adgang er et tilbud - ikke et frit-valgs system, hvor man kan efterspørge specielle racer, køn, religiøse baggrunde eller sexuelle orienteringer.
"Man har lov til at stige af bussen, hvis man ikke bryder sig om chaufføren. Man kan sige nej til sin hjemmehjælp, hvis man ikke kan lide sin hjemmehjælper. På samme måde har man også lov at sige nej til læge- og sygehusbehandling," siger Dennis Kristensen. "Det offentlige stiller et tilbud til rådighed. Det ville føre til vanvittige tilstande, hvis det først blev alment accepteret, at samfundet imødekom den slags krav. Det er et helt grotesk menneskesyn, der ligger bag den slags krav."
"Enhver kan se det absurde i, hvis der principielt blev givet grønt lys til den slags frit valg. Skulle konsekvensen være, at man har lov til at nægte at blive anholdt af en betjent af anden etnisk baggrund end dansk. Og skulle nazister have retskrav om at blive stillet for en arisk dommer?" spørger Dennis Kristensen.
Forbundet af Offentligt Ansatte opfordrer i lighed med Dansk Sygeplejeråd sine medlemmer i sundhedssektoren til at stille med den kvalificerede hjælp og pleje - uden hensyntagen til etnisk herkomst, køn eller religion.

Avis med eksempler fra arbejdspladser

FOA's nyhedsbrev 24.10.02

FOA-Århus har sammen med SiD, Århus og rådgivningsfirmaet Discus A/S udgivet en avis til arbejdspladserne om fleksjob (kan downloades som pdf-fil).
Avisen er baseret på personlige beretninger fra ansatte i fleksjob, tillidsrepræsentanter og ledere.
Den giver svar på en række af de spørgsmål, der rejses på arbejdspladserne, når fleksjob er på tale. Alle eksempler er hentet fra århusianske arbejdspladser.
Avisen er støttet af Beskæftigelsesministeriet og Koordinationsudvalget i Århus. Den kan rekvireres i trykt udgave hos FOA-Århus, tlf. 89 36 66 66.

Står du lige og mangler FOA bladet kan du finde det på www.foa.dk

- hvordan får du et godt psykisk arbejdsmiljø?

FOA, Miljøsektionen m.fl.
Oktober 2002
Hvordan får I et godt psykisk arbejdsmiljø? Hvad er det, der skal til for at idéerne kan spire og arbejdslivet blomstre?
Forbundet af Offentligt ansatte ønsker med denne pjece at give ny inspiration og konkrete bud på, hvordan I kommer i gang og hvad I kan gøre.

FOA's nyhedsbrev 15.11.02
De nordjyske medier har de seneste dage omtalt, at "FOA opgiver sagen mod Dronninglund."
Dronninglund kommune har i strid med forudsætningerne for KTO-aftalen besluttet, at blandt andet de feriefridage, der er aftalt i overenskomsten, skal finansieres af midler, der er afsat til Ny Løn.
"Vi har aldeles ikke til hensigt at droppe sagen. Tværtimod vil vi føre den frem alle de steder, vi kan komme i tanker om," siger forbundsformand Dennis Kristensen fra Forbundet af Offentligt Ansatte.
"Vi kan ikke rejse en sag ved Arbejdsretten. Ny Løn har karakter af, at overenskomstparterne er enige om at henstille en ramme til lokal forhandling. Da der har været en lokal forhandling, så kan vi ikke slæbe Dronninglund kommune i Arbejdsretten. Men vi kan pointere, at kommunen snyder sine ansatte, som reelt set kan komme til at betale for deres overenskomstforbedringer hele tre gange," siger Dennis Kristensen.
Første gang er det ved, at de ansatte får feriefridage i stedet for f.eks. lønforhøjelse. Anden gang sker ved, at kommunen bruger en anden af overenskomst-forbedringerne, nemlig midlerne til Ny Løn, til at betale for feriefridagene. Og hvis kommunen ikke ansætter vikarer til at afløse under de ansattes feriefridage, så betaler de ansatte reelt set også tredje gang for forbedringen, fordi de skal løbe stærkere på jobbet.
"Sådan et system kan vi naturligvis ikke leve med. Dronninglund kommune graver graven for Ny Løn, hvis de anser modellen for gangbar," siger Dennis Kristensen.
Forbundet af Offentligt Ansatte har rejst sagen om Dronninglund kommune i både Det Kommunale Kartel, i KTO og over for Kommunernes Landsforening.
"Og vi vil presse på igen og igen for at denne sag løses. Gør den ikke det, så har vi heller ingen anledning til at gå ind for Ny Løn," siger Dennis Kristensen.

FOAs årsmøde om OK 2005

På FOAs årsmøde den 21.-22. oktober blev blikket rettet mod det fremtidige forhandlingssystem og overenskomstforhandlingerne i 2005.
Årsmødedeltagerne var enige om, at der fortsat skal være et centralt forhandlingsfællesskab som KTO. Når det gælder det lokale niveau, var meningerne delte, afhængigt af de lokale erfaringer med fælles forhandlinger.
Hvor vidt der skal være endnu et led i forhandlingsselskabet for brancher, var også til debat. Flere ønskede det undersøgt nærmere, og synspunkterne varierede fra, at medlemmerne bedre vil kunne se sig selv i brancher til, at det ikke bliver nemmere med et tredelt system.

Forudsætningerne for kommuneaftalen er bristet

FOA's nyhedsbrev 8.11.02
Løntallene for de offentligt ansatte viser på ny, at de kommunalt ansatte sakker bagud i forhold til både statsansatte og privatansatte. Mens de statsansatte har haft en lønfremgang det sidste år på 4,2 procent, så viser Danmarks Statistiks nye tal , at de kommunalt ansattes løn kun er steget 2,4 procent.
Samtidig tyder tallene for lønudviklingen på det private arbejdsmarked, at den såkaldte reguleringsordning, som skal sikre en parallel lønudvikling mellem offentligt ansatte og privatansatte, vil udløse generelle lønstigninger i 2003 til de ansatte i kommuner og amter, som vil være større end tidligere antaget.
"Det er naturligvis glædeligt, at de generelle lønstigninger i kommuner og amter bliver større. Men samtidig kan det bekymre, fordi reguleringsordningen nu vil give klart mere end forudsat, da kommuner og amter i sommer aftalte rammerne for budgetlægningen for 2003", siger forbundsformand Dennis Kristensen fra Forbundet af Offentligt Ansatte.
"Forudsætningerne for kommuneaftalen holder ganske enkelt ikke mere. Aftalen forud-sætter en fremskrivning af lønudgifterne i kommunerne, som ikke dækker den såkaldte reststigning og det forhold, at reguleringsordningen nu stiger. Derfor skal kommunerne enten finde flere penge eller spare endnu mere på næste års budgetter. Det giver en berettiget frygt for, at kommunerne i løbet af året i stedet vil afskedige medarbejdere for at finansiere disse ekstra lønudgifter," siger Dennis Kristensen.
Forbundet af Offentligt Ansatte frygter også, at de større generelle lønstigninger i 2003 vil reducere midlerne til lokale lønforhandlinger.
"Der har i år været relativt få penge på bordet ved de lokale lønforhandlinger. Til gengæld var det forudsat, at der næste år skulle være betydeligt flere penge at forhandle om. I en situation, hvor kommunerne i forvejen er økonomisk presset, risikerer vi, at kommunerne af budgethensyn finansierer de højere lønstigninger ved at fjerne penge fra de lokale lønforhandlinger. Der er al mulig grund til at advare kommuner og amter mod kortsigtede løsninger af denne art. Hvis Ny løn skal opleves som meningsfuld, så skal der også være reelle lokale forhandlingsmuligheder og dermed rigtige menneskepenge på de lokale forhandlingsborde", siger Dennis Kristensen.
De nye tal for lønudviklingen blandt de ansatte i kommuner og amter ser også ud til at bekræfte en tidligere konstateret tendens til, at løngabet mellem de højestlønnede og de lavestlønnede forøges.
"Vi har fra FOAs side før advaret kommuner og amter mod at bruge de lokale lønforhandlinger til at omfordele lønkroner fra de lavestlønnede til de højestlønnede. De nyeste tal viser, at tendensen fortsat peger i retning af et større løngab. Denne lønudvikling handler ikke kun om de lokale lønforhandlinger. Alligevel er der grund til endnu en gang at sige til de kommunale arbejdsgivere, at de selv trækker tæppet væk under Ny Løn, hvis de gennem de lokale lønforhandlinger vil anvende de lavestlønnede som sponsorer for de højestlønnede", siger Dennis Kristensen.
"Ny Løn vil stå ved en korsvej næste år. Om Ny Løn vil overleve denne krise i den kom-munale økonomi tør jeg ikke gætte på. Det vil i høj grad afhænge af den politiske vilje i kommunerne til, på den ene side at finde penge til de lokale lønforhandlinger, og på den anden side at indgå lokale lønaftaler, som sikrer en retfærdig lønudvikling også for de la-vere lønnede grupper," mener Dennis Kristensen.

FOA's nyhedsbrev 20.11.02

Vismændenes forslag om at afskaffe efterlønnen bør skydes ned omgående, mener Forbundet af Offentligt Ansatte.
I den nye vismandsrapport foreslår vismændene, at efterlønnen afskaffes helt for at få udvidet arbejdsstyrken. Til gengæld skal folk, der slides ned på arbejdsmarkedet, have langt lettere ved at opnå førtidspension.
"Men at sende flere på førtidspension er dybest set en syg idé. Det er det samme som en accept af nedslidningen af særlige grupper. Det er ikke særlig moralsk, at staten cementerer et system, der nedbryder, nedslider og nedværdiger sine ansatte - og så til sidst betaler sig fra det," siger Dennis Kristensen, formand for Forbundet af Offentligt Ansatte.
Forbundet af Offentligt Ansatte foreslår, at politikerne og vismændene i stedet ofrer kræfter på at udvikle nogle bedre seniorordninger, der er langt mere fleksible end i dag. Og som for eksempel tilgodeser ældre medarbejderes ønsker om at bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet, selvom den ikke kan være på fuld tid og for fuld kraft.
"I dag er der ingen større tilskyndelse for arbejdsgiverne til at indrette arbejdspladserne, så de blive så attraktive, at velmotiverede ældre medarbejdere efterspørger muligheden for at blive lidt længere på jobbet. Kreativiteten er slet ikke overbevisende på dette felt. De tilbagetrækningsordninger, der findes i dag, kan blive langt bedre," siger Dennis Kristensen.
Han tilføjer, at hvis der også kom betragteligt mere fokus på nedslidningen og arbejdsskaderne, så ville det på lang sigt også påvirke tilgangen til efterlønsordningen.
"Det er ikke tiden at røre ved efterlønnen. Jeg håber også, at politikerne har forstået de folkelige signaler fra sidste gang, man ændrede på efterlønsordningen," siger Dennis Kristensen.

Hverken kostpolitik eller ernæringskrav i ny bekendtgørelse

FOA's nyhedsbrev 31.10.02
Regeringens frie valg på ældreområdet risikerer at føre til dårligere kost for de ældre.
Ældre og pensionisters madservice er omfattet af det frie valg, men i socialministerens nye bekendtgørelse om madservice får kommunerne ikke mulighed for at stille bestemte krav til kvaliteten eller ernæringsindholdet, når det gælder fritvalgs-maden.
"Tværtimod er det nu skrevet ind i bekendtgørelsen, at kommunerne ikke kan stille krav til alle leverandører om, at de skal kunne levere normale menuer, ernæringstætte menuer og særlige diæter. Det finder jeg grænsende til det skandaløse," siger Gina Liisborg, næstformand i køkken- og rengøringssektoren i Forbundet af Offentligt Ansatte.
"Vi ved, at mange ældre spiser meget lidt. Vi ved, at mange ældre er decideret underernærede. Og vi ved, at den eneste mad, de får, er den fra kommunen. Derfor er det helt uforståeligt, at der hverken er krav om kvalitet eller ernæringstæthed til maden," siger Gina Liisborg.
Hun peger på, at mange kommuner efterhånden har besluttet, at vuggestue- og børnehavebørn skal have økologisk mad og frugt. Men sådant et generelt krav er det ikke tilladt for kommunerne at stille til leverandørerne af ældremad.
"Hvorfor vil regeringen ikke diskutere kvalitet? Hvorfor fremgår ordet kostpolitik ikke af en bekendtgørelse om mad til ældre? Det eneste, regeringen fokuserer på, er prisen, og så bliver det altså også med stor sandsynlighed discount-produkter, der bliver resultatet," siger Gina Liisborg.
Hun mener, at konsekvenserne af regeringens manglende kostpolitik kan blive øgede udgifter. Hvis flere ældre bliver fejlernærede, så vil det føre til udgifter i både sundheds- og hospitalssektoren, hvilket er en besynderlig konsekvens af et frit valg.
Forbundet af Offentligt Ansatte har nu skrevet et brev til socialminister Henriette Kjær (K) med anmodning om at få skrevet krav om kvalitet og ernæring ind i den nye bekendtgørelse.

FOA's nyhedsbrev 31.10.02
Er du udøvende kunstner? Udfolder du dine kunstneriske talenter til gavn og glæde for andre, og er du medlem af Forbundet af Offentlige Ansatte, så kan du søge midler fra Kulturfonden.
Kulturfonden råder kun over få midler, men disse kan søges af alle medlemmer af forbundet, der bruger deres kunstneriske evner til gavn og glæde for andre, f.eks. ved at optræde på plejehjem.
Uddelinger fra Kulturfonden sker hvert år i maj måned. Hent ansøgningsskemaet. Har du spørgsmål kan du kontakte Berit Bredelund Nielsen på telefon nr. 33 43 50 01, e-mail bbn001@foa.dk
Hvis du ønsker at komme i betragtning ved uddelingen af midler i 2003, skal det udfyldte ansøgningsskema sendes via din afdeling til forbundet senest 1. maj næste år.
Kulturfondens bestyrelse er ansvarlig for behandlingen af ansøgningerne og træffer beslutning om uddeling af tilskud.
Alle ansøgere vil inden udgangen af juni 2003 modtage besked om, hvorvidt de er kommet i betragtning ved uddelingen af midler fra Kulturfonden.

Projekt om hudplejeprogram

FOA's nyhedsbrev 31.10.02
Projektet Sund hud på arbejde går ud på at forebygge arbejdsrelaterede hudgener hos plejehjemspersonale og Sund hud på arbejde social- og sundhedsassistenter under uddannelse. Resultaterne er i begge tilfælde gode: Hudplejeplejeprogrammets anbefalinger har medført et øget vidensniveau om god hudpleje og der er sket en markant reduktion af hudproblemer hos medarbejderne på de plejehjem, der var med i projektet.
Rapporten "Sund hud på arbejde " er udarbejdet af Elisabeth Held, Karen Mygind og Christine Wolff, med støtte fra Arbejdsmiljørådet. Den kan downloades/hentes både som HTML-sider og pdf-fil.
Endvidere har BST Københavns Kommune udgivet pjecen "Sund hud på arbejde".
For social- og sundhedsassistenterne under uddannelse omfattede projektet et teoretisk og praktisk undervisningsforløb om forebyggelse af hudproblemer ved arbejde. Heri indgik en præsentation af et vidensbaseret hudplejeprogram. Forløbet fandt sted umiddelbart før en 10 ugers praktikperiode.
Målet med undervisningsforløbet var således at påvirke elevernes adfærd med henblik på at reducere forekomsten af hudproblemer ved vådt arbejde i praktikperioden.
På plejehjemmene handlede det om en forebyggelsesindsats, der rettede sig mod hele arbejdspladsen. Projektet ønskede at dokumentere effekten af et samlet forebyggelseskoncept, der sikrede at et vidensbaseret hudplejeprogram nåede ud til alle ansatte på arbejdspladsen.
Implementeringen af hudplejeprogrammet fandt sted ved at uddanne en række ressourcepersoner der skulle stå for den videre formidling af hudplejeprogrammets anbefalinger samt støtte og vejlede kollegerne i de daglige arbejdssituationer. Derudover blev anbefalingerne implementeret som en del af et arbejdsmiljøledelsessystem, der sikrede anbefalingernes forankring på arbejdspladsen.

FOA vil tilgodese sine tillidsfolk

FOA's nyhedsbrev 15.11.02
Den 1. januar 2003 holder Forbundet af Offentligt Ansatte 10 års jubilæum. Men i stedet for at holde en stor jubilæumsfest, så har hovedbestyrelsen i forbundet nu besluttet, at jubilæet skal bruges til at gøre en ekstra indsats for forbundets tillidsrepræsentanter. 2003 bliver derfor et TR-år i FOA, og på hovedbestyrelsesmødet i december måned er det planen at vedtage en konkret plan for ekstraordinære aktiviteter og indsatser, der skal hjælpe tillidsfolkene bedre på vej.
Det er blandt andet planen, at alle tillidsrepræsentanter i forbundet skal have mulighed for at tage et PC-kørekort. Der arbejdes også med et forslag om at afvikle et ekstraordinært TR-træf til sommer.
De to oprindelige organisationer, der i dag udgør FOA - nemlig Dansk Kommunal Arbejderforbund og Husligt Arbejder Forbund - er i øvrigt også snublende nær på et jubilæum. Den første afdeling af Husligt Arbejderforbund så dagens lys i 1899 og den første afdeling i Dansk Kommunal Arbejderforbund er fra 1904.

FOA appellerer til ministeren for ligestilling

FOA's nyhedsbrev 15.11.02
Forbundet har skrevet til Minister for Ligestilling, Henriette Kjær, for at hun skal sætte de deltidsansatte nybagte mødre (og fædre) og deres økonomiske situation på den politiske dagsorden.
Når deltidsansatte kvinder (og mænd) går på barselsorlov straffes de nemlig økonomisk på grund af, at deres job ikke er en fuldtidsstilling.
Var de samme deltidsansatte blevet ledige havde de fået maksimale dagpenge, da dagpengene beregnes ud fra et ugelønsmaksimum.
Et eksempel viser det groteske i situationen: En social- og sundhedshjælper i nattevagt med 28 timer pr. uge og en gennemsnitlig månedsløn på 14.599 kr. eksklusiv pensionsbidrag er fuldtidsforsikret i arbejdsløshedskassen. Hun mister 737,72 kr. pr. uge ved at få sine dagpenge beregnet efter lov om dagpenge under sygdom og fødsel, frem for at få dagpengene beregnet efter lov om arbejdsløshedsforsikring.
FOA har rejst problemet over for beskæftigelsesministeren for at få reglerne ændret, men det er blevet afvist med den begrundelse, at det er en for stor offentlig merudgift

ISS sælger alle sine ældreaktiviteter

FOA's nyhedsbrev 14.11.02
"Når ISS nu sælger den bestemmende aktiemajoritet i ISS CarePartner, så siger virksomheden reelt også, at de ikke kan tjene de store penge på ældreområdet. Det opfatter jeg faktisk som en stor ros til den offentlige ældrepleje i Danmark".
Sådan reagerer forbundsformand Dennis Kristensen, Forbundet af Offentligt Ansatte, på ISS´s udskilning af alle sine aktiviteter i Norden, der omfatter ældreplejen.
"Havde ISS haft et guldæg, så havde de naturligvis heller ikke solgt. Salget er særdeles bemærkselsværdigt her kun halvanden måned før, der indføres frit valg i hele ældreplejen. Men ISS må åbenbart vurdere, at indsatsen på ældreområdet ikke er ulejligheden værd - selvom der nu kommer frit valg.
"Man bør se det som en anerkendelse af ældreplejen i den offentlige sektor. Men jeg kan godt frygte udviklingen. For ISS har helt klart været et af de seriøse private firmaer i ældreplejen. Når de nu - i lighed med firmaer som SeniorCare og Forenede Care - nærmest kaster håndklædet i ringen, så overlader de dermed også markedet til firmaer, som ikke har samme seriøse profil som for eksempel ISS.
"Det er slet ingen rar tanke, at de seriøse firmaer flygter fra branchen, fordi der ikke kan tjenes penge, for hvad bliver der så tilbage? Og hvordan skal de ældre kunne orientere sig på markedet, når de største og kendteste firmaer giver op," spørger Dennis Kristensen.

Regeringen bevilgede sidste år en halv milliard kroner til ældreområdet og det frie valg. De fleste af disse penge er i dag gået til administration og forberedelse af frit valg ordningen.
"Det er ærgerligt, at disse penge er gået op i administration. Var de blevet brugt til for eksempel udvikling af den offentlige ældrepleje, så tror jeg, at der slet ikke havde været behov for noget frit valg. En række nye tilfredshedsundersøgelser viser, at den offentlige ældrepleje er langt bedre end sit rygte," siger Dennis Kristensen.

Pen-Sams direktørlønninger ligger i den lave ende

FOA's nyhedsbrev 22.11.02
Forbundet af Offentligt Ansatte har fået flere henvendelser i anledning af, at Ekstra Bladet i dag omtaler, at direktøren for SiDs og KADs pensionskasse oppebærer løn og vederlag på små fire millioner kroner årligt.
Aflønningen af direktøren i FOAs pensionskasse, Pen-Sam, er ingen hemmelighed - og aflønningen har i øvrigt tidligere givet anledning til offentlig debat. Den øverste direktør i Pen-Sam tjener 1,5 million kroner om året - eller 125.000 kroner om måneden inkl. pension.
"Halvanden million kroner lyder af mange penge, men vi er nødt til at være i overensstemmelse med markedsvilkårene - eller i hvert fald være tæt på markedsvilkårene. Vore pensionskasser skal drives professionelt, og til det formål har vi professionelle folk ansat," siger FOAs forbundsformand Dennis Kristensen, der også er næstformand i Pen-Sams bestyrelse.
Halvanden million kroner er i øvrigt i den lave ende af direktørlønningerne i pensions- og investeringsbranchen. Desuden er det en regel i Pen-Sam, at de honorarer, som f.eks. direktørerne oppebærer i kraft af deres Pen-Sam-ansættelse, går i Pen-Sams kasse.
På Pen-Sams hjemmeside findes en redegørelse for direktørlønningerne i Pen-Sam, som stammer fra sidste år, hvor direktørlønningerne var omtalt i TV-Avisen.

FOA's nyhedsbrev 22.11.02
Mens der bliver stadig flere ældre og dermed også flere plejekrævende ældre, skæres der ind til benet på ydelserne.
„Regeringen holder ikke det, den lover. I år skulle de ældre allerede have mærket et løft i hjemmehjælpen, fordi regeringen afsatte 500 mio. kroner til ældreområdet i finansloven for 2002. Det har de ældre ikke mærket meget til. Kommunerne har i stedet brugt tid og kræfter på indførelse af fritvalgsordningen," siger Dennis Kristensen, formand for FOA.
Heller ikke til næste år vil løftet blive indfriet, fastslår Dennis Kristensen. Regeringen har pålagt kommunerne, at udgifterne totalt set højst må stige med 0,7 pct. Men ifølge de seneste opgørelser fra Kommunernes Landsforening (KL) har der ikke været plads til mere, end en stigning på 0,4 pct. På ældreområdet stiger de kommunale udgifter kun med 100 mio. kroner.
„Skulle man være venlig, kunne man sige, at kommunerne lige akkurat følger med det stigende behov på ældreområdet. KL's tal ligger i tråd med det, som vi i FOA allerede konstaterede i september på baggrund af en undersøgelse, vi selv satte i gang. Der er overhovedet ikke tale om noget løft i service til ældre, men om status quo."
„Kommunerne har ganske enkelt ikke pengene på grund af regeringens virkelighedsfornægtende skattestop. Og så nytter det ikke meget, at statsministeren i sin åbningstale lover, at der bliver afsat 500 mio. til generelle forbedringer på ældreområdet. Det er tomme løfter," siger Dennis Kristensen.

Kontingentet skal holdes i ro

FOAs struktur var et stort emne på årsmødet, der blev holdt den 21.-22. oktober. FOA står overfor store udfordringer med et faldende medlemstal og med en tilpasning af strukturen til det fremtidige amts/kommunale arbejdsmarked.
Samtidig har kontingentet nået smertegrænsen, derfor skal kontingentet holdes i ro, og det skal nås ved hjælp af effektivisering.
Medlemmerne skal have en ensartet service, så en afskedigelsessag ikke behandles på én måde i den ene ende af landet og på en anden måde i den anden ende af landet, men samtidig skal afdelingerne have deres forskellighed tilpasset de lokale forhold.

Den 7. november 2002 offentligjorde Danmarks Statistik tal for lønudviklingen fra 3. kvartal 2001 til 3. kvartal 2002 i amter og kommuner. Lønudviklingen var på 2,4%.
I det forudgående kvartal (2. kvartal 2001 til 2. kvartal 2002) var lønudviklingen på det private arbejdsmarked på 3,7%, på det statslige arbedjsmarked på 4,2%, men den var 2,7% i amter og kommuner.
I den anledning udtaler Connie Kruckow:
Lønudviklingen i amter og kommuner er på et alt for lavt niveau.
På det kommunale og amtskommunale arbejdsmarked kan vi se, at reguleringsordningen hvert år udmønter midler.
Det skyldes, at amter og kommuner hidtil ikke har brugt de penge til ny løn, som de har haft mulighed for.
Det er ikke blot et ubehageligt paradoks. Det er ganske enkelt en uacceptabel situation.
Reguleringsordningen udretter lønforskellen i forhold til det private arbejdsmarked, men den løser ikke de problem, at arbejdsgiverne ikke bruger ny løn ordentligt. Næste gang vil den måske endda udmønte 2%.
Skal den udbredte skepsis til ny løn vendes skal kommuner og amter til lomerne nu. Min opfordring lyder derfor: Brug flere penge!