Vi har før, her i bladet beskrevet at du kan få udbetalt en sum ved kritisk sygdom, dette er der desværre flere af vores kollegaer der har fået udbetalt, desværre fordi der selvfølgelig er en årsag til udbetalingen, men godt fordi det giver måske lige den luft i økonomien som kan være tiltrængt i en sådan situation.

Summen er i PenSam 50.000,- kr som engangsbeløb og er gældende fra 01.januar 2001

Det vi har beskrevet var de medlemmer der var en del af PenSam, vi har ikke beskrevet de som forsat er tjenestemands ansat.

For tjenestemandsansatte er ikraftstrædelsesdatoen 01.april 2000 og teksten lyder:

Hvis et gruppemedlem bortset fra tidligere tjenestemænd , der er fratrådt med aktuel egenpension, jf. § 1, stk. 1 ? 1. april 2000 eller derefter pådrager sig en kritisk sygdom, som omhandlet i forsikringsbetingelserne fra Forenede Gruppeliv, udbetales en forsikringssum på kr. 100.000. Dækningen ved kritisk sygdom kan dog ikke overstige dødsfaldssummen. Det er en forudsætning for forsikringsdækning, at diagnosen er stillet 1. april 2000 eller derefter . Efter udbetaling af en forsikringssum ved kritisk sygdom bortfalder dækning ved kritisk sygdom for det pågældende gruppemedlem. Hvis forsikrede dør inden 3 måneder efter, at diagnosen er stillet, modregnes den udbetalte sum ved kritisk sygdom i dødsfaldssummen.

Grunden til at vi igen beskriver denne mulighed for dækning, er at vi siden de 2 forskellige forsikringers ikrafttrædelse, har haft et ikke ubetydeligt antal medlemmer, der har haft glæde af denne forsikringssum og af dem alle, var der ikke nogen der viste at de var dækket ind under kritisk sygdom.

Vi vil derfor opfordre alle medlemmer til at være opmærksomme på at de er dækket og at de hvis de har en syg kollega, der efter deres opfattelse kommer ind under denne betegnelse, at kontakte tillidsrepræsentant kontoret, vi vil så være behjælpelige med det videre arbejde.

Ligeledes vil vi opfordre afdelingslederne, om at være opmærksomme på denne forsikring og kontakte lønningskontoret eller tillidsrepræsentanten på samme måde.

En historie taget lige ud af dagligdagen!

En mand i en varmluftsballon indså, at han var faret vild.
Han reducerede højden og så en kvinde nedenunder.
Han gik lidt længere ned og råbte, "Undskyld, kan De hjælpe mig?
Jeg havde en aftale om at mødes med en ven for en time siden, men jeg ved ikke hvor jeg befinder mig."
Kvinden nedenunder svarede, "De befinder dem i en varmluftballon hævet cirka 30 fod over jordens overflade i mellem 40 og 41 nordlig breddegrad og mellem 59 og 60 vestlig længdegrad."
"De må være tekniker" sagde ballonskipperen.
"Det er jeg", svarede kvinden, "Hvordan kunne De vide det?"
"Tjoooo", sagde ballonskipperen, "Alt hvad De har fortalt mig er teknisk korrekt, men jeg har ingen ide om, hvad jeg skal bruge informationerne til, og fakta er, at jeg stadig er faret vild. Det eneste jeg har fået ud af Deres "hjælp" er, at De har forsinket min færd".
Kvinden nedenunder konstaterede, "De må sidde i direktionen".
"Det gør jeg", sagde ballonskipperen, "men hvordan kunne De vide det?"
"Det er simpelt", svarede kvinden, "De ved ikke, hvor De befinder Dem, eller hvor de skal hen. De har bevæget Dem opad ved hjælp af en stor mængde varm luft. De har lavet en aftale, som De ikke er i stand til at overholde og forventer, at folk under Dem skal løse Deres problem. Fakta er, at De befinder Dem i nøjagtig samme position, som før vi mødtes, men nu er det hele bare lige pludselig min skyld."

Omsorgsdage af Jesper Priskorn Ret til omsorgsdage Offentligt ansatte fædre og mødre har ret til 16 omsorgsdage pr. barn. Dagene fordeles sådan, at du har ret til 2 omsorgsdage pr. kalenderår fra barnet bliver født til og med det kalenderår, hvor barnet bliver 7 år. Du kan ikke overføre ikke-brugte omsorgsdage fra ét kalenderår til det næste. De 2 omsorgsdage du har pr. kalenderår pr. barn skal holdes senest den 31. december i kalenderåret. Omsorgsdage hvis du har lang barselsorlov En kvinde, der føder i slutningen af et kalenderår og som holder 60 ugers barselsorlov, kan komme i den situation, at hun mister 4 omsorgsdage, som hun er berettiget til i fødselsåret og barnets første leveår. Hun risikerer at miste de 4 omsorgsdage, fordi man kun har ret til at overføre omsorgsdage fra fødselslåret til barnets første leveår, og ikke til barnets andet leveår. I forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2002 ville arbejdsgiverne ikke være med til at aftale, at man i disse situationer kan få ret til at overføre de omsorgsdage, som man har været forhindret i at holde efter en lang barsel. KTO har dog forbeholdt sig ret til at indbringe en konkret sag for Ligestillingsnævnet ved førstkommende lejlighed.

Reglerne om omsorgsdage
Definition
En omsorgsdag er defineret som en dag, hvor du har ret til fravær fra arbejdet med henblik på omsorg for dit barn.

Afholdelse af omsorgsdage
Omsorgsdage kan afholdes som halve eller hele enkeltvise dage eller som en samlet periode.
Der er forudsat en betydelig grad af fleksibilitet og gensidig hensyntagen vedrørende afholdelse af omsorgsfravær, for både arbejdsgivere og lønmodtagere.

Varsling af omsorgsdage
Omsorgsfraværet skal varsles så tidligt som muligt.
Ved afvikling af en omsorgsdag skal der tages hensyn til forholdene på arbejdsstedet.

Eksempel 1
Hvis du planlægger en tur med dit barn til Legoland og ønsker at bruge en omsorgsdag til det, så skal varslet være i god tid og der skal tages hensyn til om det passer ind i arbejdsplanen og de øvrige forhold på arbejdsstedet.

Eksempel 2
Hvis du ønsker at bruge en omsorgsdag i direkte forlængelse af dit barns 1. sygedag for at kunne blive hjemme og passe barnet, vil "så tidligt som muligt" være opfyldt, hvis du varsler en omsorgsdag, den dag du meddeler, at du tager barnets 1. sygedag.
Husk, omsorgsdagene skal være afviklet inden d.31.12.02 og DU skal selv gøre din arbejdsgiver opmærksom på, at du har ret til omsorgsdage ved ansættelsen og hvis du efterfølgende bliver far eller mor.
Du vil på din lønseddel kunne se om du har omsorgsdage tilgode.

Feriefridage og Ferie af Jesper Priskorn

Feriefridage er forskellige fra de almindelige feriedage, fordi du kan vælge at overføre feriefridagene til det næste ferieår, eller du kan vælge at få feriefridagene udbetalt, hvis du ikke har afviklet dagene inden ferieårets udgang.

I år har vi i alt 3 feriefridage, i 2003, 4 feriefridage og i 2004 kommer vi op på 5 feriefridage og hermed de 6 uger ferie.

Hvem har ret til feriefridage
Alle personer på månedsløn, der er offentligt ansat og som har ret til fuld løn under sygdom har ret til feriefridage.

Timelønnede har ikke ret til feriefridage.

Afvikling af feriefridage
Feriefridagstimer afholdes i ferieåret som ved almindelig ferie.
Der udbetales sædvanlig løn under afholdelse af feriefridagstimer.

Planlægning
Ved planlægning af, hvornår feriefridagene skal afvikles, skal der tages hensyn til dine ønsker og til arbejdets udførelse.
Men det er som udgangspunkt dig, der bestemmer, hvornår feriefridagene skal afholdes, og du kan aldrig blive pålagt at skulle afholde dine feriefridage.

Varsling
Der er ikke fastsat særlige bestemmelser for varsling af afholdelse af feriefridagstimerne.

Men du bør for god ordens skyld varsle afholdelse af feriefridagstimer over for arbejdsgiver så tidligt som muligt.

Optjening af feriefridage
Optjening af feriefridage sker på samme måde som optjening af almindelig ferie.

Du optjener feriefridagstimer for hver måneds beskæftigelse i et kalenderår og i forhold til det antal timer, som du er beskæftiget.

Du optjener 3 feriefridage pr. kalenderår, hvis du har været ansat hele kalenderåret forud for ferieåret.

Feriefridag
En feriefridag udgør 7,4 time for en ansat med en ugentlig arbejdstid på 37 timer.
Hvis du ikke har været ansat i hele kalenderåret forud for ferieåret kan reglerne være en smule anderledes.

Overførsel til næste ferieår
Det antal feriefridagstimer, du eventuelt ikke har afviklet ved ferieårets udløb, kan du anmode om at få overført til afvikling i det efterfølgende ferieår. Dette er noget, du skal aftale med din arbejdsgiver, hvis du kan se, at du ikke kan nå at afvikle timerne inden den 30. april i ferieåret.
Du kan kun overføre feriefridagstimer 1 år frem.

Udbetaling
Det antal feriefridagstimer du ikke har afholdt bliver automatisk udbetalt ved ferieårets afslutning, hvis du ikke har lavet en aftale med din arbejdsgiver om at overføre timerne til næste ferieår.

Hvis du fratræder din stilling
Hvis du fratræder din stilling, får du automatisk udbetalt feriefridagstimerne med din sidste lønudbetaling fra din arbejdsgiver.

Ferie
Alle ansatte har ret til at holde 5 ugers ferie pr. ferieår, uanset hvor længe man har været ansat hos arbejdsgiveren og uanset om man har optjent ret til ferie med løn.

Afspadsering under ferie
Hvis du arbejder efter en fast rulleplan, hvor både optjening og afvikling af afspadsering er indlagt i rulleplanen, kører denne rulleplan videre i ferieperioden.
Hvis du ikke arbejder i en fast rulleplan, hvor du automatisk optjener og afvikler afspadsering, er reglerne anderledes.

Feriehindring
Feriehindringsgrunde
Sygdom, barsel, adoption, aftjening af værnepligt eller lignende, kan gøre, at du er forhindret i at holde ferie.

Hovedferien
Hvis du ikke har holdt din hovedferie inden ferieperiodens udløb den 30. september på grund af én af disse feriehindringer, har du ret til at få udbetalt løn under ferie eller feriegodtgørelse uden at ferien holdes.

Restferien
Hvis du ikke kan nå at afholde din restferie inden ferieårets udløb på grund af feriehindring kan du få udbetalt løn under ferie eller feriegodtgørelse uden at ferien holdes.
Krav om udbetaling af restferie skal rejses senest den 15. maj efter ferieårets udløb.

Overføre ferie til næste ferieår
Er du forhindret i at holde ferie, har du også mulighed for at overføre ikke afholdte feriedage til det kommende ferieår.
Hvis du ønsker dette, skal du skriftligt indgå en aftale med din arbejdsgiver om at overføre ferien til det følgende ferieår.
Aftalen skal indgås inden ferieåret udløber.

Sygdom i forbindelse med ferie
Sygedage i ferien betragtes som hovedregel som afholdt ferie.
Hvis du bliver syg op til den første feriedag, kan du kontakte arbejdsgiveren ved arbejdstids begyndelse den første feriedag (på det tidspunkt hvor du normalt skal melde dig syg på din arbejdsplads) og meddele, at du er syg og at du ønsker at udskyde din ferie.
Hvis du meddeler din arbejdsgiver, at du ønsker at udskyde ferien til senere på grund af sygdom, er det arbejdsgiveren, der efter drøftelse med dig fastsætter, hvornår ferien så skal afholdes.
Du kan også vælge at afholde din ferie som planlagt, men det er alene dig, der afgør, om ferien skal afholdes eller udskydes til senere afholdelse.
Selv om du som udgangspunkt ikke kan holde ferie, når du er sygemeldt, må du godt holde ferie, når du er delvis sygemeldt.
Men du skal selv ønske at holde ferie og det er kun dig, der bestemmer om du vil holde ferie.
Din arbejdsgiver kan ikke pålægge dig at holde ferie, hvis du er syg og ikke selv ønsker at holde ferie.

Fratrædende tjenestemænd
Er du tjenestemand, reglementsansat eller budgetmæssigt fastansat, og afskediges du med egenpension på grund af alder eller helbredsbetinget arbejdsudygtighed, skal du ikke længere afvikle al din optjente ferie inden fratræden. I stedet udbetales den optjente ferie med løn. Du kan stadig aftale med din arbejdsgiver, at du holder ferien inden fratræden.

Vidste du at... VK-regeringen og Dansk Folkeparti har vældig travlt med at få igangsat en undersøgelse, der skal afdække venstrefløjens aktiviteter under den kolde krig. De tre borgerlige partier har ikke planer om samtidig at undersøge højrefløjens rolle. Skyldes det mon, at ledende partifæller som Lars Løkke Rasmussen og Pia Kjærsgaard i 1980'erne var særdeles aktive i indsamlingen af penge til Mujahedin-oprørerne i Afghanistan - den gruppe, som senere grundlagde Taleban-styret?

Leif Gjørtz holdt afsked reception, fra sin stilling som Socialpsykiatrichef i Psykiatrien i Århus Amt - Leif har været med de sidste små 10 år i psykiatriledelsen og været den kaptajn, der skulle forsøge at integrere Socialpsykiatrien i et samarbejde med Hospitalspsykiatrien og Lokalpsykiatrien.

Leif har taget en beslutning om at prøve nye græsgange og har sagt ja til stillingen som Socialchef i Århus Kommune.

Så man kan sige at han ihvertfald for Århus Kommune arbejder videre med den bane han allerede er på, også set i lyset af at der er flere og flere stillinger og funktioner der flyttes over i kommunen fra amtet pga grundtakst modellen.

Farvel og tillykke med den nye stilling - Vi håber på et fortsat godt samarbejde med dig i din nye stilling.

40 Års jubilarer af Jesper Priskorn

Kirsten Janerka, Birgith Høy, Inge Brok , Erling Janerka og Jørgen Roed Jensen kunne d.1.9.2002 afholde 40 års jubilæum.
De startede lørdag d.1.9.1962, kl.14.00, Arbejdstøjet blev udleveret og de blev indkvarteret over afdeling 43 og 46. Små kvistværelser, med 2 personer i hvert værelse.
Det var allerede blevet moderne tider dengang, der var både mænd og kvinder samlet på samme gang.
Vægteren holdt dog et vågent øje med hvad der foregik og sørgede for der ikke kom natlige fremmede. Men fest blev der holdt, det var en dejlig tid.
Efter indkvarteringen, var de klar til at starte op i arbejde søndag morgen kl. 07.00.
Det var delt tjeneste dengang, mødetid om morgenen var kl. 07.00 - 11.00 og igen kl. 15.00 - 19.00.
Den sene vagt gik fortrinsvis ud på at vaske op og varme mælk til den daglige byggrød som blev serveret hver aften.
De arbejde på denne måde med en ugentlig fridag og fri hver 6 weekend.
Kun afbrudt af skolegang på Risskov skole - noget som var obligatorisk 2 gange ugentligt, med regning og dansk på programmet. - Det var selvfølgelig udenfor arbejdstid og om aftenen.
Lønnen var rørende 125,- kr om måneden, men så var der også gratis kost og logi.
Undervisningen til Plejeruddannelsen startede først op d. 1.12.62. Dette skyldes 3 elever, - Heriblandt Birgith, som først kunne starte op på dette tidspunkt.
Der blev undervist 1 gang ugentligt, først af Fru Funder og Frøken Palmelund og siden af Frøken Lystbæk, da Fru Funder skiftede arbejde.
Elevarbejdet var meget rengøring, toiletterne skulle vaskes hver morgen og dette skulle tage mindst en time, ellers var det ikke godt nok.
Om lørdagen skulle "Tisseranden" rengøres og pudses.
Når man havde nattevagt, var der nok at gøre, der var ofte 36 patienter på en afdeling og de skulle alle vaskes og i tøjet inden kl. 07.00.
Det værste var dog, når de skulle have skoene på, - de var samlet ind aftenen i forvejen i en sæk og om morgenen, skulle de så hældes ud og man skulle finde de 2 sko, der passede til den rigtige patient.
D.1.9.1963, var elevtiden overstået og aspiranttiden kunne starte. Den varede i 2 år og i den periode skulle alle være på 4 forskellige afdelinger og have udtalelser og karakterer med derfra, for at kunne bestå.
Så først d.1.9.1965, kunne de alle kalde sig Plejere.- Af de 16 elever der startede bestod de 14 her på hospitalet.
Nu steg lønnen endelig - 1250,- kr om måneden og tjenestemands ansættelse, - så den første løn var dobbelt, - det var tider.
Desværre røg boligen på elevgangen også - og der skulle findes en ny, - men for de flestes vedkomne var det sammen med en elevkammerat,- så heldigvis var det kun det halve antal der skulle findes, det var nemlig også svært med boliger dengang.
Det blev en livslang ansættelse, for alle de 13, - nogle er gået på pension og desværre er nogen faldet bort, - men dette hold har tjent stedet, med deres arbejdskraft i samfulde år, siden d. 1.9.1962.

Vi vil gerne fra Psykiatriklubben ønske jer alle tillykke med jubilæet.

Århus Amt har valgt at satse på at undersøge og forbedre arbejdsmiljøet på deres arbejdspladser.
Afdeling Nord, er udpeget til at være en region der skal undersøges nærmere rent arbejdsmiljømæssigt.
Der er allerede foretaget flere undersøgelser gennem spørgsmål og møder.
Det kan virke som ekstra arbejde og for nogen virke som om at der bliver undersøgt og undersøgt. men der sker ingen handling.
Men der handles nu, der er udfra de førnævnte spørgeskemaer og undersøgelser udvalgt 3 indsatsområder. De enkelte afsnit er selv med til at bestemme hvilket indsatsområde de vælger.
Resultatet af disse undersøgelser skulle gerne resultere i det mindste svar på, hvorfor disse områder før har været et problem og gerne en løsning på problemmet, samt en udledt konsekvens, et bedre arbejdsmiljø på dit afsnit.
Håber at alle gør en indsat for at forbedre og højne arbejdsmiljøet på din arbejdsplads.
Indsatsområder under PAARIS-projektet.
På baggrund af ovennævnte undersøgelser har først projektgruppen under PAARIS-projektet, dernæst sikkerhedsgrupperne og endeligt en arbejdsgruppe arbejdet med at prioritere og tydeliggøre de tre væsentligste, overordnede indsatsområder.
I det kommende år skal personalet i de enkelte afsnit i samarbejde med BST arbejde med at opstille metoder og mål for en indsats, som kan forbedre arbejdsmiljøet inden for disse områder.

Indsatsområderne er:
- Højne kvaliteten af patientplejen
- Fælles kultur for at styrke personalets samarbejde og kvalitet i behandlingen - fælles værdier og mål
- "Udveksling" med den øverste ledelse

Der er ikke meget nyt om Videnscentret.
Dog har vi fået at vide, at vi skal slåes sammen den 1. januar 2003, men ....
Vi afventer nu forbundets stillingtagen til det økonomiske i forhold til Silkeborg afdelingen, som har fået lovning på støtte, hvad støtten består af vides dog stadig ikke. Det har været vores opfattelse at det var en direkte økonomisk støtte, men det er der flere meninger om.
Vi håber allerede i næste måned, at vide mere om dette og vi vil i Vingefanget i januar, fortælle nyt om Videnscenter for psykiatri ansatte i Århus Amt og tilhørende kommuner.

MEN...., det er lidt tungt at få det igennem.
Vi har på Tillidsrepræsentantmødet d.3.10.02., besluttet af sende en skrivelse rundt til alle medlemmerne i psykiatrien, hvor vi beklager den langsommelige arbejdsgang i afdelinger og vores mistanke om at de med vilje forsøger at "sylte" projektet pga. egne interesser. Dette vil være stik imod forbundets og kongressens beslutning om fagpolitiske målsætninger.

Sætternisse, sommerferiesjov, eller ren og skær sjusk.
Vingefanget, juli-nummer, var en katastrofe. Indrømmet. Det beklager jeg dybt. Det har været svært at lægge navn til. Aldrig har så mange fejl, af enhver tænkelig art, optrådt i et blad. Det danske sprog er åbenbart en svær ting, specielt på skrift. Det er dog tankevækkende, at jeg ikke blot en, men flere gange, kalder en bostøtte for en bogstøtte.. og når klubben ønsker medlemmerne en god ferie, bliver psykiatriklubben til psyklubben... I har åbenbart skulle lægge øjne til lidt af hvert.

Sjusk
Jeg vil kalde det sjusk og venstrehåndsarbejde, der blev lavet midt i en ferietid, der ikke gav os mulighed for, at arbejde ordentlig med stoffet, læse korrektur og rette fejl. Og når bladet har en dead-line, går tingene nogen gange lidt for hurtigt. Vi har ihvertfald lært, at ting må have den tid de skal haŽ, specielt midt i ferieperioden.

Fejl
Fejl kan jo selvfølgelig ikke helt udelukkes. Vi er ikke uddannet udi, at lave blad, journalistik osv, men helt almindelige mennesker, der gerne vil informere vores medlemmer om stort og småt. Så bær over med os. Så vil vi fremover prøve at undgå tilsvarende katastrofale udgivelser.

	150 Års jubilæet af Mette Grandjean
			Parkfesten Den sidste week-end af august, var der parkfest i anledning af Psykiatrisk Hospitals 150 jubilæum. Et kæmpe arrangement, med et hav af mennesker involveret. I tiden op til -og i dagene, udførte de et stort stykke arbejde for, at de besøgende fik en dejlig oplevelse.
			Tak Mange af klubbens medlemmer, var også med til at gøre dagene festlige. Vi stod bl.a for de fire bare, der var opstillede, både inde i teltene og i parken. En indsats, som vi gerne vil fremhæve og sige tak for. Vi ved, at der blev lagt meget arbejde i, at få dagene til at glide. Derudover var der medlemmer involveret i Motorcykelklubbens bod og i andre af de opstillede boder i teltene. Mange var også med som besøgene, alene eller som en del af en afdeling / socialt tilbud.
			Festaften Til festaftenen, havde 500 på forhånd tilmeldt sig. Det er min opfattelse, at alle havde en god aften. Der blevet snakket, danset, spist og drukket. -Og danset igen. Vi i baren, oplevede en flok mennesker, der var glade og i festlig stemning. En meget dejlig oplevelse, i selskab med På slaget 12, der sagtens kunne haŽ fortsat med at spille, til den lyse morgen.
	Reception -og gaver Psykiatriklubben, ved Bent Hvolby, deltog i den officielle jubilæums-reception. Klubbens gave var, en opdateret udgave af klubbens jubilæumsskrift, udarbejdet af plejer Jesper Dideriksen, nu værkstedsleder på Skovkanten. Derudover var der et stort glasfad, lavet af Plejer Inge Lise Andersen, nu Hjemmestøtte i Lokalpsykiatrien. Der skal også lyde en tak til dem, for den tid og det arbejde de har lagt i dette. Succes Jeg er overbevist om, at psykiatriledelsen opfatter dagene som en succes. En succes, som nogen af os, var opfyldt af i dagene efter. Så meget at vi har opfordret til en gentagelse, dog i mindre målestok. Der har jo iøvrigt været mange andre arrangementer, end parkfesten, i anledning af jubilæet. Det har været rart at opleve, sådan et arrangement -og at psykiatriledelsen har været med til at gøre det muligt. Tak for det.

Krummen af Mette Grandjean

Tiden
For mindst 20. gang, har jeg igen sat mig foran skærmen, for at nedfælde et par mere eller mindre kloge ord, til kvartalets Krumme.
Hver gang med en vis formand bag min ryg, skiftevis piskene og opmuntrene, for at få mig igang. Det er ikke en nem opgave, han der har sat sig for.
Min irritation stiger og jeg bliver mere og mere tom i blikket.
Det er egentlig ikke emner jeg mangler, men at komme igang.
Det er som om mine ydmyge hjerne ikke vil arbejde, i det tempo jeg vil have den til. Og siddende i den tilstand, slår det mig pludseligt, hvad der kan ligge til grund for min manglende energi.
Det er tiden.
Eller rettere manglen på samme. Jeg har ikke timer nok i døgnet, dage nok i ugen, til at lave de ting som jeg gerne vil.
Ihvertfald ikke godt nok.
Nu er jeg jo kommet til at love andet sted i bladet, at vi vil anstrenge os med at lave, ikke et fejlfrit blad, men så et, hvor vi bruger den tid der skal til. Så det ikke bliver venstrehåndsarbejde. Det er store ord og lige nu, meget svært at leve op til.

Kvalitetstid
Tid er i bund og grund et underligt begreb. Vi taler om kvalitetstid. Hvem bestemmer hvad kvalitetstid er? Og er det ikke blot med til at stresse os endnu mere? Ved at stille endnu højere krav til hvordan vi prioterer tiden. Er kvalitetstid kun et begreb der hænger sammen med familien? Eller er det også i forhold til vores brugere, kollegaer og venner? Og hvordan er det lige med tid til sig selv?
Til eftertænksomhed?
Nogle vil netop mene, at det er spørgsmål om at prioterer. At planlægge sin tid, så det hele nåes, måske endda på den halve tid. Sådan en "nogen" vil jeg meget gerne møde. Tage med på en helt almindelig dag. Eller allerhelst i en uge.

Uforudsigeligt
Meget af det arbejde jeg beskæftiger mig med er ikke forudsigeligt.
Jeg kan planlægge nok så meget min dag, men ofte kommer der noget på tværs. Brugere der har brug for lidt ekstra (kvalitets) tid.
Medlemmer der tager (kvalitets)tid i telefonen eller på kontoret.
Møder der bliver enormt vigtige at deltage i.
Vingefanget der skal være færdigt. Altsammen noget der er meget værd, som prioteres højt og som (kvalitets)tiden skal bruges på.
Børnene der kræver ens fulde opmærksomhed, hvor (kvalitets)tiden går med en dansk stil en hel aften, eller en times lektielæsning (næsten) hver eftermiddag.
Alt imens indkøb og madlavning, som jo helst skal være økologisk, fedtfattig, enæringsrigtig og på alle måder politisk korrekt, planlægges.
Rengøring og en tur med hunden skal også skal klares. Børnene hentes og bringes, til hvad ved jeg. (Man kan faktisk nå at snakke meget på sådan en køretur.) Det hele er forhåbentlig til fælles gavn og glæde for familien.
Er det ikke at bruge tiden godt? Er det kvalitetstid?

Husfred
Når så der er ro i huset, henad midnat, når alle er gået i seng, så får jeg (kvalitetstid)tid til eftertænksomhed, (kvalitets)tid til mig selv. Tid til at planlægge næste dag , næste uge. Og overvejelser om, jeg bruger tiden godt og hensigtsmæssigt, med den tid jeg har til rådighed. Jeg bruger tiden, men der er bare ikke nok af den! Jeg er ret sikker på at jeg ikke er alene om disse overvejelser. Mange kan formentlig nikke genkendene til ovenstående.

Fødselsdag
Iøvrigt vil jeg ikke bruge mere tid på Krummen. Min ældste søn bliver 18 år i dag og jeg skal bruge tiden til at købe ind, lave mad til 25 gæster, gå tur med hunden, lige nå badeværelserne, dække bord og.........

I dagene 21.-23. oktober, er vi 15 medlemmer, der drager til Pindstrup Centeret, for at deltage i klubbens lokalkursus, i NLP.

Vi beklager meget, at der ikke er flere der har tilmeldt sig.

Vi har alligevel besluttet, at gennemføre kurset af flere grunde: Hvis tidsplanen holder i.f.t. klubudvidelsen, så vil det være sidste chance for, at gennemføre et lokalkursus for vores nuværende medlemmer.

Det vil være anden gang, inden for få år, at vi må aflyse et kursus på grund af få tilmeldte. I år 2003, vil der formentlig ikke blive arrangeret lokalkursus, da vi istedet laver en studietur. Vi overskrider ikke det afsatte beløb, for afholdelse af lokalkursus.

Hvis I af en eller anden grund, ikke har været opmærksom på kurset, er det dog stadig muligt, at komme med. Ring til os, for at høre nærmere.

Vi har fuld gang i, at arrangere en studietur til Firenze i år 2003.
De endnu meget løse planer er, at vi i uge 38 eller 39 (september) 2003, tager til Firenze, for at opleve den italienske psykiatri. Vi har en meget dygtig kontaktperson dernede, som vi tidligere har brugt, med stor succes.
Vi skal bl.a. opleve distriktspsykiatri, væresteder, aktivitetssteder, pårørendearbejde og meget mere. Der vil også blive tid til se den italienske kultur, i form af bl.a museumsbesøg.
Det bliver formentlig en bustur, med overnatning ud og hjem og i ca. 8-9 dage.
Vi skal bo i nærheden af Firenze, i lejligheder, med plads til 3-4 personer, i forbindelse med en campingplads.
Vi forsøger, at gøre turen så billig som muligt og har derfor også gang i, at søge forskellige fonde om tilskud, dog endnu uden held. Et meget løst bud på prisen, er lige under 2000,-kr.
I januar-nummeret af Vingefanget, regner vi med, at have planerne helt på plads, så I kan begynde at tilmelde jer.
Vi glæder os meget til at udbyde denne tur og mener, at det bliver en fagligt, meget inspirende oplevelse.

Rom blev ikke bygget på en dag. Og selv om efterårssolen skinner og man derfor godt kan føle sig hensat til de sydlige himmelstrøg, må jeg erkende, at det gamle ordsprog gælder for udbygningen af lokalpsykiatrien. Dog er vi i fuld gang med "familiesammenføringen", virksomhedsoverdragelsen af de amtslige bostøttere til kommunen. Og datoen ligger stadig fast til d. 1. januar 2003. Af klubbens medlemmer er der i skrivende stund 13 personer, fordelt på alle fire distrikter. Der har til dato, været et par møder med medarbejderne, hvor de er blevet orienteret om overdragelsen og de har kunnet stille spørgsmål om alt mellem himmel og jord. Meget har der kunnet svares på -og noget er endnu uafklaret, bl.a lokaleforhold.

Hurtigere udbygning
I forbindelse med amtets sparerunde, sker udbygningen af lokalpsykiatrierne hurtigere end forventet. For Nords vedkomne, får det ikke den helt store betydning, da vi længe har været klar til at gå igang. Anderledes bliver det for de andre tre distrikter, der må opleve, at det går meget stærkere end først meldt ud.
Som tidligere nævnt i Vingefanget, er der i Nord, kommet hjemmebehandlerteam. De er pr. 1.september flyttet ind i nye lokaler, sammen med hjemmestøtterne, i SkejbyCenteret. Der er ansat en ledende sygeplejerske, der starter efter efterårsferien og der er slået en nyoprettet distriktssygeplejerske stilling op.
Den kommunale leder, er nu "fuldtid-leder", med lokalpsykiatrien som ledelsesområder. (Tidligere delte han sig mellem pensionsafdelingen på Socialcenteret og Lokalpsykiatrien.)

Realiseringsgrupper
Realiseringsgrupperne er ved at være på plads. I Nord og i Centrum er der efterhånden navne på de udpegede repræsentanter, på både ledelse og medarbejder siden. Vi håber at kunne komme igang med arbejdet, i slutningen af denne måned. Der bliver nok, at tage fat på. Hvor mange bliver vi? Hvor skal vi bo? Hvordan skal vi organiserer os? Hvor mange teams? Ledelse? Og meget, meget mere.

Som vi skrev om i det sidste Vingefang er jubilæumskriftet nu på gaden.
Jesper Dideriksen, har opdateret vores gamle 75 års jubilæumsskrift og det blev udgivet i forbindelse med psykiatrisk hospitals 150 års fødselsdag.
Der skulle være udsendt 1 eksemplar til alle afsnit og institutioner, samt alle kommunale psykiatriske arbejdspladser vi har kendskab til i hele Århus amt.
Håber at i en dag for tid til at læse lidt om vores historie, det er spændende læsning.
Vi bringer her et lille uddrag af bogen.

"Plejerne og kommunerne"
I Århus holdt kommunen sit indtog i psykiatrien tilbage i 1980èrne, ved åbningen af Plejehjemmet Caritas.
Her etableredes 2 nye afdelinger for ældre sindslidende - primært senil-demente.
Først i 80érne tog kommunen fat på opgaven med at drive bofællesskaber for sindslidende. Uanset at der faktisk var plejere involveret ved oprettelsen af det første bofælleskab i Sjællandsgade, fandt kommunen ikke plads til vor faggruppe i de efterhånden mange bofællesskaber, opgangsfællesskaber m.v., der senere blev oprettet.
Op gennem 80érne kunne vi landet over se, at kommunerne begyndte at leve op til deres sociale forpligtelser overfor sindslidende. Samtidig kunne vi konstatere, at der i kommunerne var en tilbøjelighed til at benytte sig af de Personalegruppen, som de i forvejen havde ansat og kendte til.
Mange steder faldt tankerne næppe på plejerne overhovedet, og skulle tanken alligevel have strejfet, blev plejerne i høj grad anset for at høre til sygehusvæsenet, og iøvrigt var der heller ikke indgået nogen overenskomst mellem kommunerne og plejerne.
Arbejdet med at profilere og synliggøre plejergruppens ekspertise og ressourcer - ikke mindst overfor kommunerne, var nu blevet en fast bestanddel af det fagpolitiske arbejde.
Plejerklubbens pjece, Distriktspsykiatrisk Service(1989), var rundsendt til kommunerne.
I 1992 blev kontakten til kommunerne fulgt op med et tema-nummer af Plejeren med titlen Plejerne og kommunerne.
Flere steder i landet var der kommuner, der allerede havde fået de første gode erfaringer med at lade plejerne løse opgaverne i de sociale tilbud - bofællesskaber, aktivitetscentre m.v.
I tema-nummeret blev en række af disse gode eksempler fremhævet, og kommunale politikere og embedsmænd gav deres bud på, hvordan plejerne kunne komme til at spille en større rolle i de kommende kommunale tilbud.
Ved overenskomstforhandlingen i 1991 lykkedes det, at få Kommunernes Landsforening med, og der blev desuden aftalt et særligt protokollat om aflønning af plejere i kommunale bofællesskaber.
De mange initiativer overfor kommunerne så ud til at bære frugt, og vi kunne efterhånden konstatere, at kommunernes "berøringsangst" overfor plejerne dalede eller forsvandt.
En kommunal embedsmand(udenfor Århus) blev i Plejeren citeret således:

"I starten kunne vi ikke lide jer. Så lærte vi at leve med jer, og nu er vi begyndt at holde af jer. Så kan man diskutere, hvem der har lært af hvem, men vi har ihvertfald opdaget, at i magter nogle opgaver, som det er svært at se, hvem der ellers skulle løse."

God fornøjelse, med læsningen.

Der har været et arbejdsseminar i Fredericia i uge 33, vi var 2 deltagere fra Århus Amt, Susanne Friis og mig selv.
Seminaret var en opfølgning på et tidligere seminar og opgaven var at beskrive Social og sundhedsassistenternes og Plejernes roller i Hospitalspsykiatrien.
Der var deltagelse fra alle amter i landet og det var en spændende proces.
Resultatet om vores roller håber vi kan bringe i næste nummer af vingefanget, da det endnu ikke er færdigbearbejdet i Forbundet, men vi kan dog løfte sløret og fortælle, at vi selvfølgelig mener vi er uundværlige.
Men det var nogle fine dage, med drøftelser om roller og funktioner, samt en tilbagemelding til amtsrådsforeningens rapport om skærmede enheder. En rapport vi også vil vende tilbage til senere, når den bliver offentliggjort.

Der er indgået en ny aftale om koloniophold/rejser, retningslinierne er fremover som nedenstående:

1. For den enkelte medarbejder indgår deltagelse i feriekoloni/lejrskoler som led i tjenestepligten. Den enkelte institutionsleder kan fritage en medarbejder for pligten til at deltage i feriekoloni, hvis det på grund af pasning af egne mindreårige børn eller andre særlige personlige forpligtelser vil være vanskeligt for medarbejderen at deltage. Efter anmodning fra tillidsrepræsentanten kan spørgsmål om fritagelse drøftes med denne.
2. Feriekoloni skal fremgå af arbejdsplanen. Feriekoloniophold medtages i tjenestetidsopgørelsen med i alt 10 timer pr. døgn. På ud- og hjemrejsedage er der i dette timetal honoreret for 1 time forud for den planlagte afgang og 1 time ved den planlagte hjemkomst til pakning/udpakning. Tjeneste udover denne ene time honoreres som overarbejde. I stedet for at medtage 10 timer i tjenestetidsopgørelsen, kan der lokalt med den enkelte forstander/afdelingsledelse indgås aftale om, at der i stedet hensættes 2,6 timer til afspadsering eller til udbetaling.
3. Feriekoloniophold er omfattet af arbejdsmiljølovens bestemmelser om hviletid og fridøgn. Personalet der deltager planlægger selv arbejdsfordelingen under hensyntagen til denne lovgivning.
4. Vederlaget for deltagelse i feriekoloni udgør 350 kr. (31.03.2000-niveau) for hverdage og 550 kr. (31.03.2000-niveau) for søn- og helligdage.
5. Der ydes fornødne rejseudgifter, fri kost og frit ophold.
6. Ud over de i pkt. 5 nævnte vederlag ydes de pågældende erstatning for mistede fridøgn efter de herom gældende regler, dog således at disse i videst muligt omfang skal gives som erstatningsfrihed.
7. øvrige regler om arbejdstid, f.eks. overarbejde, rådighedstjeneste, tjeneste på lørdage efter kl. 11.00, tjeneste på søn- og helligdage, suspenderes.
8. I øvrigt oppebærer de pågældende medarbejdere sædvanlig løn under feriekoloniopholdet.

Af Kirsten Normann
Sektornæstformand, FOA Århus

Regeringen har besluttet, at den er blevet valgt fordi danskerne ikke vil betaleskat, og skattestop og skattenedsættelser er blevet et mål i sig selv, men har regeringen ret? Eller er virkeligheden, at borgerne er usikre på, om den skat vi betaler, faktisk bliver anvendt til at sikre os et velfungerende velfærdssamfund med ligeret og lige muligheder? Kan det tænkes, at borgernes forventninger til regeringen er, at vi sikres et velfungerende velfærdssamfund, uden unødig bureaukrati?

Flere undersøgelser viser, at danskerne gerne betaler skat, blot vi er overbeviste om, at kronerne ikke fortaber sig i unødig administration. Vi vil have fri adgang til behandling, når vi er syge, gode uddannelser til vores børn og unge, forsvarlig og kvalificeret børnepasning, en værdig ældrepleje, støtte til de svage, sundt miljø, offentlig trafik, sikre veje, velfungerende politi og retsvæsen o.s.v. Hvis undersøgelserne fortsat holder stik, så er regeringen ikke i tråd med borgerne.

Alene regeringens aftaler med amter og kommuner betyder, at lokalpolitikere over hele landet er i gang med omfattende besparelser, for at kunne overholde de økonomiske rammer. Det vil betyde serviceforringelser, både for syge og ældre. Hertil kommer, at lovændringer på eksempelvis ældreområdet om frit valg, betyder massive administrative udgifter i kommunerne, som ikke kommer de ældre til gode. Endeligt er der i finansloven lagt op til yderligere besparelser, som får afsmittende virkning på blandt andet uddannelsesområdet og de sociale områder.

Visionen har et andet mål
Hvis regeringens mål var, at gøre op med bureaukratiet og de stigende administrative byrder i amter og kommuner, så ville vi som fagpersoner gerne bakke op om målet, idet vi også ønsker ressourcerne anvendt der, hvor de skal gøre nytte. Det ville imidlertid forudsætte, at amter og kommuner fik mulighed for at tilpasse organisationen, så fokus blev flyttet fra en økonomisk styring til en opgaverelateret styring. Når amter og kommuner ikke får mulighed for at tilpasse organisationen, er der kun den sædvanlige grønthøstermetode tilbage, og det vil som sagt få betydning for serviceniveauet.

Når regeringen fastholder de metoder, de har taget i anvendelse, for at reducere udgifterne i den offentlige sektor, er der også lagt op til en samfundsudvikling, hvor vi underminerer kvaliteten af de offentlige serviceopgaver.

Sygehusene undermineres
Et eksempel er, at regeringen presser amterne til at tilbyde behandling på private hospitaler, hvilket betyder, at der er skabt grobund for oprettelse af flere private hospitaler. De private hospitaler kan kun rekruttere personalet fra de offentlige sygehuse, hvorved de offentlige sygehuse får endnu sværere ved at tilbyde behandlingerne - altså en ond cirkel, som er forårsaget af, at man i flere år ikke har fået uddannet tilstrækkeligt sundhedspersonale til at dække de reelle behov.

Hertil kommer, at private hospitalers interesse i sygehusbehandlinger er begrænset til opgaver, der betaler sig. At sikre et akutberedskab betyder, at der skal være et beredskab, som man ikke er sikker på, der bliver behov for. Det er der ingen økonomi i, hvorfor denne opgave sandsynligvis ikke har interesse for det private hospital. De offentlige sygehuse, har imidlertid, af rationalitetshensyn, anvendt de planlagte behandlinger som "buffer" for de akutte opgaver, således at der ikke bruges unødvendigt mange ressourcer på at sikre en akutfunktion. Jo færre planlagte opgaver de offentlige sygehuse har, jo dyrere bliver øvrige opgaver.

Endeligt vil et udbredt forbrug af private hospitaler betyde, at vi mister viden og kommer til at mangle muligheden for at dele viden. I den private forretningsverden er den enes død den andens brød. Skønt vi hylder konkurrenceudsætning som metode til kvalitetsudvikling, bliver konkurrencen i den virkelige verden bekæmpet med næb og klør. For den private virksomhed er monopolet målet. Det kender vi både inden for Falck, mejerier, rengøringssektoren, hvor store koncerner kvæler de små firmaer m.v.

Ældreområdet bliver også udhulet
Nøjagtig som i sygehusvæsnet, vil private leverandører i ældreområdet betyde, at de stærkeste brugere, som har overskud til at tage stilling til den hjælp de behøver, får fortrinsret i forhold til de svageste brugere. Økonomien rækker ganske enkelt ikke, med mindre der sker en prioritering til fordel for de svageste. Når private virksomheder primært overtager dele af de styrbare opgaver, vil det betyde, at kommunerne i forhold til de øvrige opgaver, mister en buffer. Det er naturligvis uacceptabelt, at ældre brugere, som kun har behov for praktisk assistance, er blevet brugt som buffer for de akutte opgaver, hos brugere der også har behov for pleje. Det har vi som fagpersoner tidligere påpeget, men når ressourcerne fortsat ikke strækker til at undgå dette, har vi ikke haft noget valg. Når kommunerne nu tvinges til at adskille opgaverne, uden at der tilføres ressourcer til at rette op på ressourcebehovet, vil det blive på bekostning af svage brugere. Det bliver i stedet dem, der kommer til at vente i længere tid på hjælp.

Befolkningen mister tilliden
Forsikringsbranchen har for længe siden forudset udviklingen, og tilbyder nu borgerne sygeforsikringer. At sygeforsikringer overhovedet kan sælges vidner om, at borgerne har mistet tilliden til sundhedsvæsnet. Det er en falliterklæring for velfærdssamfundet. Sygeforsikringer kommer fortrinsvist de raske borgere til gode. Det kender vi eksempelvis fra sygeforsikringen Danmark, som ikke forsikrer borgere, som har kendte kroniske lidelser. Forsikringer, som kan købe borgere til behandling før andre borgere, som også venter på behandling, betyder, at nogle borgere vil blive ved med at stå bagerst i køen.

De siger vi ikke har råd, men har vi råd til at lade være?

Vi har et valg - spørgsmålet er hvad vi vælger?

Baggrund:
Der er den 01.05.01 startet et projekt i psykiatriens uddannelsesafdelingen omkring ansættelse af medarbejdere med brugerbaggrund (MB'ere ) i socialpsykiatrien i Århus Amt. Der er i skrivende stund ansat 12 Mb'ere på forskellige socialpsykiatriske bostøtte - døgn samt aktivitets og udviklingscentre i Århus Amt. De ansatte har for manges vedkommende en faglig relevant baggrund der er bla ansat: 3 sygeplejersker, 2 pædagoger, 1 SOS assistent, 1 folkeskolelærer, 1 misbrugskonsulent. Den erfaringsopsamling projektmedarbejder har fra diverse interviews ude på arbejdstederne, viser at der er mange positive elemeter i disse ansættelsesforhold. MB'ernes tilgang til brugergruppen er anderledes og det giver ofte gode resultater, ligeledes oplever flere medarbejdere at de ændre holdning til det at arbejde i psykiatrien, ved at have kolleger med brugerbaggrund.

Formål:
At støtte mennesker med psykiatrisk baggrund til ansættelse på særlige vilkår (skåne og flexjob) som støttemedarbejdere i psykiatrien i Århus Amt.

Mål og Forventninger:

1. At styrke psykiatrien ved at drage nytte af den særlige viden og erfaring som mennesker med brugerbaggrund har i arbejdet med brugere / patienter i psykiatrien.
2. Ved ansættelse af projektmedarbejder at få erfaringer med, hvilken støtte der er nødvendig for at mennesker med brugerbaggrund kan fastholde et arbejdsliv på særlige vilkår.
3. Få beskrevet hvilken faglige og personlige kompetencer en medarbejder med brugerbaggrund skal være i besiddelse af for at arbejde i psykiatrien?

Hvorfor ansætte medarbejdere med brugerbaggrund i Psykiatrien?
Psykiatriens opgave er at hjælpe folk med psykiske problemer. De mennesker der selv har erfaret psykisk sygdom og har mestret at leve med psykiske problemer, har en viden som professionelle ikke har. Mennesker som har haft held med at mestre deres eget psykiske problem, kan fungere som værdifulde rollemodeller for mange patienter, og kan være med til at give patienterne håb for deres fremtid. De kan sætte sig i patienternes sted og være opmærksomme og indfølende overfor patienterne på en måde, som ingen andre kan, fordi de "selv har været der". Overfor det øvrige personale kan de også være et eksempel på, at man trods psykisk sygdom kan klare sig godt og få et godt liv. På den måde kan de udfordre de fordomme og forkerte forestillinger som ofte ubevidst findes blandt medarbejderne. De kan være med til at give medarbejderne håb i forhold til patienternes vanskeligheder.

Løn og ansættelsesvilkår:
Mbérne i projektet er ansat på særlige vilkår. D.v.s. i skåne - flexjobs eller langvarige arbejdsprøvninger. Timetallet i ansættelsesforholdene er meget forskellige, men ligger typisk mellem 12 og 25 timer ugentligt. Skånejob med løntilskud, kan kun oprettes til personer der får førtidspension i modsætning til flexjob, der oprettes til personer der har en varig begrænsning i arbejdsevnen, og ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår, men ikke modtager førtidspension.

Mbérne bliver ansat på lige vilkår med alle andre medarbejdere. D.v.s at når prøvetiden på 3 måneder er overstået er det samme procedure ved afskedigelser o,lign som det er for alle andre medarbejdere. Skånehensynet giver sig typisk udslag i at den enkelte Mbér ikke kan arbejde så mange timer ugentligt, men de timer Mbéren er tilstede på arbejdspladsen er det en kollega på lige vilkår med alle andre medarbejdere.

Uddannelse:
Der er opbygget en uddannelse for MB'erne i psykiatriens uddannelsesafdelingen. Planlægning og udførelse af uddannelsen foretages i samarbejde mellem uddannelseskonsulent og projektmedarbejder. Uddannelsen er tilrettelagt på en sådan måde at erfaringer fra arbejdstedet vil blive inddraget sammen med undervisning i basal viden om forskellige forhold som er nødvendige for at arbejde i psykiatrien. Temaer for undervisningen kan være:

Tavshedspligt, kommunikation, jeg støttende arbejde, tvang i psykiatrien, medicin, handleplaner, livsformer, sociale rettigheder, proffessionelle grænser i arbejdet med patienter, rollekonflikter, positive- negative oplevelser ved åbenhed om ens baggrund.

Det er vigtigt at have et uddannelsesforløb koblet på ansættelsen af MB'erene. Det at bruge sine egne erfaringer i relationerne med andre er fint, men ikke altid tilstrækkeligt. For at kunne matche det øvrige behandlingspersonale på en afdeling vil det være nødvendigt for den enkelte at få tilført en faktuel viden om psykiatri.

Fremtid:
Det er visionen at der frem til år 2005 skal ansættes 1 hold medarbejdere med brugerbaggrund årligt. Der vil være mellem 12 og 15 medarbejdere på et hold. I modsætning til det første hold der udelukkende blev ansat i socialpsykiatrien i Århus Amt er der ambitoner om at få andet hold af MBérne ud i en større sammenhæng f,eks kommunal psykiatri, lokalpsykiatri, samt hospitalspsykiatrien.

Som fuldtidsforsikret medlem betaler du pr. 1. juli 2002 - Medlemmer af FOA Århus afdelingen

A-kasse administrationsbidrag kr. 133,85

A-kasse medlemsbidrag kr. 242,00

Efterlønsbidrag kr. 352,00

ATP-bidrag kr. 10,00

Gruppelivsforsikring kr. 10,00

A-kasse og efterløn i alt kr. 747,85

Fagligt kontingent til forbundet kr. 123,50

FOA Århus kr. 172,00

Psykiatriklubben kr. 80,00

Fagligt kontingent i alt kr. 375,50

I alt pr. måned kr. 1.123,35

Husk det er før skat, har du tænkt over det.

Som medlem af FOA skal du vide, at du har følgende muligheder og

rettigheder:

§ Hjælp fra forbundet, i forbindelse med uoverensstemmelser om overenskomsten, samt dine ansættelsesvilkår på arbejdspladsen.

§ Hjælp ved uoverensstemmelser om opsigelsesvarsel.

§ Hjælp ved manglende betaling af feriepenge og søgnehelligdagsbetaling.

§ Hjælp ved arbejdsskader, hjælp til at rejse krav for svie og smerte samt tabt arbejdsfortjeneste.

§ Bistand fra afdelingens socialrådgiver, samt rådgivning i sociale spørgsmål.

§ 2 medlemsblade der informere dig, og holder dig ajour.

§ Nyt fra FOA Århus og FOA bladet.

§ Kurser og efteruddannelse der kvalificerer dig.

§ Gruppeliv, der sikre dig og dine efterladte.

§ Fritids- og ulykkesforsikring

§ Modtagelse af tilskud til begravelseshjælp til både dig og din ægtefælle, samt ligestillede.

§ Modtagelse af tilskud til lommepenge til ens børn på Arbejderbevægelsens Efterskoler.

§ Fri adgang til medlemsarrangementer i afdelingen

§ Fri adgang til benyttelse af EDB værkstedet i dagtimerne.

ALLE DAGENE MELLEM 09.00 - 12.00

Af hensyn til brandmyndighederne, er der et

begrænset antal billetter på 225 stk.

PRIS: 130,- KR PRO PERSONA

Med venlig hilsen

festudvalget

Mette Grandjean, Tove Arve og Jesper Priskorn

En ganske lille bitte historie fra klubbens hverdag af Bent Hvolby