Overenskomstparterne - KTO , ARF og KL - er blevet enige om en lønsum, som er afsat til lokal forhandling.
Dette beløb har parterne fælles ejerskab til. Men det er ledelsessiden der forlods "låner" pengene.
Det hedder sig ganske vist, at midlerne herefter skal fordeles i lokale forhandlinger, men arbejdsgiversiden har samtidig lagt meget stor vægt på, at de med Ny Løn får et styringsredskab.
Ledelserne har fået deres styringsredskab, et pænt udtryk for, at ledelserne har tiltaget sig ledelsesretten til at fordele de midler, som tilhører os.
Det hedder sig også i aftalen om ny løn, at der skal gives løn efter målbare og objektive kriterier. Og enkelte steder er det da muligt med lidt god vilje at få øje på disse kriterier i de indgåede aftaler.
I retfærdighedens navn må jeg sige, at nogle af vores forslag er blevet imødekommet.
Men lønstatistikkerne taler deres tydelige sprog.
Spørger jeg en mellemleder, hvorfor hun/han ikke anbefaler lønstigning til sine ansatte, er svaret næsten enslydende - at de ikke ved hvordan de skal gøre. Spørger jeg psykiatriledelsen er svaret, at de gentagne gange har bedt de enkelte oversygeplejersker om at komme med forslag.
Men hvad hjælper det, når mellemlederne er aldeles usikre på hvad de skal gøre?
Efter min opfattelse har psykiatriledelsen ansvaret for, at psykiatriens ledere er kompetente til at udføre deres opgaver.
Jeg har mødt enkelte mellemledere, som viser interesse og har udført en meget stort arbejde for at indstille deres medarbejdere til Ny Løn. Desværre har denne indsats ikke i tilstrækkelig grad givet psykiatriledelsen anledning til at være imødekommende.
Og det kan fortsat undre, for det er reelt - som tidligere omtalt - vores egne penge vi vil have udleveret.
Det er også overordentligt svært at tale om, at der er et ligeværdigt forhold mellem forhandlingsparterne, fordi vi ikke kan se

• hvor mange penge der reelt er til udmøntning,
• hvor mange penge der bliver udmøntet,
• om Ny Løn midler evt. indgår i driften,
• hvilke grupper der får hvad,
• om Ny Løn midlerne evt. bliver brugt til at betale centralt aftalte ydelser
• om Ny Løn midlerne evt. bliver brugt til at dække opståede "huller".

Afslutningsvis synes jeg, at de mellemledere som har ydet en stor indsats også fortjener en stor ros for deres velmente arbejde for deres medarbejdere.

---

Lønudviklingen
Af Bent Hvolby

Fra lønstatistikken for nov. 2000 til nov. 2001 henter jeg følgende tal:




Social- og sundhedsassistenter har fået en stigning på 3,7% (hele amtet)
Plejere/plejeassistenter har fået en stigning på 2,5%
Sygeplejersker har fået en stigning på 4,1% (hele amtet)
Statistikken fortæller også hvilket køn der fik den største stigning:
Social- og sundhedsassistenter - Kvinder har fået en stigning på 3,7% (hele amtet)
Social- og sundhedsassistenter - Mænd har fået en stigning på 4,1% (hele amtet)
Plejere/plejeassistenter - Kvinder har fået en stigning på 2,8%
Plejere/plejeassistenter - Mænd har fået en stigning på 2,0%
Ovennævnte tal gælder for ansatte som har haft samme stilling begge år.
De gennemsnitlige tal for den forventede lønstigning i perioden i hele Århus Amt er 3,8%, hvor den reelle stigning har været 4,1%.
Så vi må afgjort have en del tilgode ved de næste lønforhandlinger. For det er vel ikke meningen, at vi skal holde igen med lønstigninger, for at andre grupper kan få meget mere?

---

Israel
Af Bent Hvolby

I Plejerbladets juli nr. fra 1970 er jeg faldet over nedenstående artikel, som er meget aktuel. Siden den gang har der været en væsentlig foryngelseskur blandt psykiatriens medarbejdere. En hel del var end ikke født, da denne artikel blev skrevet.
Kan Israel undgå en borgerkrig!
Partisanbevægelserne ønsker at åbne en indre front i Israel,
mens den ydre front fastholdes af de arabiske nabostater
Lige så overraskende det var for araberne, at Israel i 1967 på mindre end en uge var i stand til at besejre de arabiske hære, lige så forbavsede var israelerne over pludselig at have besat arabiske områder, der var tre gange så store som deres egen stat. Hvad skulle man stille op med disse områder og deres befolkning? En israeler, jeg talte med nogle uger efter krigen, sammenlignede det erobrede Vestjordan med en krokodille, man får foræret i fødselsdagsgave. Han sagde, man ved ikke, om man skal lade den indrette sig i badekarret mere eller mindre permanent, eller om man skal udstille den i et akvarium i dagligstuen.
Israel valgte i første omgang at udstille Vestjordan og de andre områder i akvariet. De var et bytteobjekt. Hvis araberne ville slutte fred og underskrive en fredstraktat, så kunne man få områderne tilbage, det arabiske Jerusalem undtaget. Men betegnende for hvor forskelligt et forhold kan opfattes, hvis det ses fra den anden side, er det vel, at araberne i, Vestjordan opfattede Israel som krokodillen, man uforvaret havde fået i badekarret. Araberne spurgte sig, om krokodillen nu var ved at indrette sig permanent, og hvis den var det, hvordan skulle man så få den ud?

Den arabiske befolkning vokser hurtigst
Israel havde ikke spor imod at beholde de nye områder.. Det var derimod den arabiske befolkning, man var betænkelig ved. I Vestjordan og Gaza tilsammen lever der i dag ca. 1.300.000 palæstinaarabere. Dertil kommer ca. 350.000 arabere, der har boet i Israel, siden staten blev oprettet i 1948. Sammenlagt udgør araberne mellem 35 pct. og 40 pct. af befolkningen i Israel og de af Israel okkuperede områder. Da arabernes befolkningstilvækst imidlertid er væsentlig større end jødernes, vil der ikke gå mange årtier, før araberne udgør flertallet i det samlede område.
Dette regnestykke fik israelerne hurtig gjort op, og en vældig debat tog fat både i regeringskredse og i den israelske befolkning. David Ben-Gurion, der var Israels første premierminister, gjorde med det samme opmærksom på, at Jøderne udvandrede til Palæstina og koloniserede landet med det formål at skabe en jødisk stat. Hvis man nu annekterede de nye områder, ville det oprindelige sigte være gået tabt. Mange var og er stadig i dag enige med ham. Men der er også politikere i den beslutningstagende kreds, der mener, at Israel aldrig vil få sikrere grænser end Suezkanalen, Jordanfloden og de syriske Golanhøje. De siger derfor, at arabernes åregamle fjendskab taget i betragtning ville det være uforsvarligt at give områderne fra sig.

Palæstinaarabernes nationalfølelse vågner
Der lå også for Israel en stor udfordring i at bevise for omverdenen, at jøder og arabere er i stand til at leve fredeligt side om side. I egen interesse forsøgte den israelske besættelsesmagt derfor at fare frem med lempe i okkupationsområderne. Den første tid gik det godt. Når man som udlænding rejste rundt i Vestjordan mærkede man næsten ikke israelernes tilstedeværelse. Her og der en kontrolpost ved vejen, man ellers gik livet videre som før krigen. For den, der forsøgte at bore dybere og komme bag arabernes smilende facader, stod det imidlertid klart, at dette var teater. De betragtede israelerne som deres fjende på grund af krigen, de dræbte slægtninge og de titusinder af flygtninge, der havde søgt over Jordanfloden og nu sad i teltlejre på østbredden.
Med junikrigen i 1967 genoplivedes den palæstinaarabiske nationalisme. Da Israel blev oprettet i 1948, skulle der også have været etableret en arabisk Palæstinastat. Den så imidlertid aldrig dagens lys, fordi Israel, Jordan og Ægypten under Palæstinakrigen 1948-49 erobrede hver deres del af det territorium, hvor staten skulle have ligget. Fra 1948 og frem til 1967 lå palæstinenserne ligesom i dvale, men derefter er den palæstinensiske renæssance vokset frem. Den ses bl. a. i form af de store guerillaorganisationer, som i de sidste par år i stigende grad har påkaldt sig omverdens opmærksomhed. Under gruppenavnene El Fatah, El Saika, Folkefronten til Befrielse af Palæstina m. fl. er en palæstinensisk folkehær under dannelse, og den modtager stor støtte, både økonomisk og moralsk fra de arabiske regeringer.

Guerillaen vokser frem indenfor grænserne
Hvis man forestillede sig, at disse guerillaorganisationer ikke eksisterede, ville israelerne næppe have haft bekymringer i større omfang i de okkuperede områder. Befolkningen ville have tiet og fundet sig i sin skæbne. Men fordi guerillafolkene om natten krydser Jordanfloden mod vest for at udføre deres aktioner mod Israel, kommer civilbefolkningen i klemme. Enten må de hjælpe landsmændene ved at dække over dem og give dem husly eller også må de hjælpe israelerne med at tilfangetage dem. Stillet overfor dette valg er befolkningen ikke i tvivl. De hjælper deres egne, selvom de ved, at de dermed udsætter sig for afstraffelse fra israelerne.
Det har været israelernes taktik siden 1967 at sprænge de huse i luften, hvor arabiske guerillaer tager ophold. Det har naturligvis vakt arabernes harme, fordi mange mennesker dermed bliver husløse. I det seneste år er partisanernes aktioner taget til i antal, samtidig med at israelerne er begyndt at slå hårdere til. I befolkningen er en modstandsbevægelse begyndt at tage form, som de fleste andre steder i verden, hvor en stat besætter en anden stats område.

Et nyt Vietnam?
Den israelske forståelsespolitik overfor araberne synes nu forfejlet. En britisk journalist, der for nylig var i Gaza, rapporterede ved sin hjemkomst, at stemningen i området var som den, han havde oplevet i Saigon lige efter TET-offensiven. Det har selvfølgelig heller ikke hjulpet, at den israelske besættelsesmagt har strammet skruen nok en omgang. For nylig blev en israelsk officer skudt ned i landsbyen Halhul nær Hebron. Ingen ville fortælle israelerne, hvem gerningsmanden var, og hvor han gemte sig. Til gengæld sprængte israelerne deres huse i luften. Der synes at være uenighed om, hvor mange huse det drejede sig om. Afgørende er det dog, at man nu afstraffede de folk, som intet havde gjort ud over at nægte at være quislinge. Det er det Moshe Dayan, den israelske forsvarsminister, har betegnet »neighbourhood punishment", d.v.s. at hele nabolaget afstraffes. Hertil kommer rapporter om, at israelerne i stort omfang anvender tortur mod de arabiske fanger. Det vil være i den israelske regerings egen interesse at rense sig for disse beskyldninger ved at lade en neutral kommission undersøge påstanden. Hvis det ikke sker, vil der hos mange fæstne sig det indtryk, at beskyldningerne må være korrekte.

Hvorledes kan det undgås?
Er det således helt tydeligt, at forholdet i de besatte områder konstant skærpes, er der dog langt fra tale om vietnamesiske tilstande. Palæstina er ikke så vidt, men det kan hurtigt komme det, hvis konflikten ikke løses.
Det klogeste ville måske være, at israelerne lod det besatte Vestjordan og Gaza få et vist selvstyre, indtil en varig ordning kan findes. Men så længe partisanerne fortsætter deres aktioner, kan israelerne ikke slække kontrollen. Fra partisanbevægelsernes side arbejder man direkte på at skabe anarki og borgerkrig. Man ønsker at åbne en indre front i Israel, mens den ydre front fortsat holdes af de arabiske nabostater. Hvordan Israel kan undgå en borgerkrig er svært at se, med mindre det forvandler de besatte områder til en stor koncentrationslejr. I så fald kan man måske begynde at tale om Palæstina som Mellemøstens Vietnam.

---

Gule medlemmer!
Af Bent Hvolby

Arbejder du sammen med gule medlemmer?
Ved du om din kollega er organiseret i FOA's faglige afdeling?
Hvornår har du sidst spurgt om det?
Måske er din kollega kun medlem af A-kassen! Et vaskeægte gult medlem!
FOA har forhandlingsretten på vores område, hvorfor FOA også skal forhandle for de gule og uorganiserede medlemmer.
Synes du, at det er tilfredsstillende, at du gennem dit kontingent til FOA er med til at sikre forbedringer for de gule og uorganiserede medlemmer.
Det arbejde vi gør for at forbedre løn- og ansættelsesvilkår tager de med glæde del i, men de vil ikke være med til at støtte deres kolleger i dette arbejde.
Og nogle bruger argumentet, at de ikke gennem medlemskab af FOA vil være med til at støtte bestemte partier. Men det viser blot, at de enten ikke ved hvordan virkeligheden ser ud eller at de er flove over deres egoistiske parasittilværelse og forsøger at gemme sig bag en urigtig argumentation.
Når du vælger tillidsrepræsentant kan du altid være sikker på, at vedkommende er fagligt organiseret, da det kun er sådanne personer der kan vælges.
Derimod har du ikke den samme garanti når det drejer sig om sikkerhedsrepræsentanter.
En sikkerhedsrepræsentants valg skal ikke godkendes af forbundet.
Men en sikkerhedsrepræsentant, som ikke er organiseret er en meget dårlig sikkerhedsrepræsentant da hun/han ikke får den nødvendige information som f.eks. FOA udsender til sine sikkerhedsrepræsentanter. Hun/han har heller ikke mulighed for at uddanne sig på arbejdsmiljøområdet gennem de arbejdsmiljøkurser, som fagbevægelsen afholder uden udgift for arbejdsgiver eller den valgte.
En uorganiseret sikkerhedsrepræsentant er derfor ikke i stand til på forsvarlig vis at varetage sikkerhedsarbejdet.
Men du er vel ikke ligeglad med dit arbejdsmiljø? Du har selvfølgelig sikret dig, at din sikkerhedsrepræsentant er organiseret?!
Sikkerhedsrepræsentanterne modtager hver 14. dag et nyhedsbrev fra social- og sundhedssektoren i FOA-Århus. Dette nyhedsbrev skal hænges op på opslagstavlen på dit tjenestested. Hænger det der ikke, kan du gå ud fra, at din sikkerhedsrepræsentant er uorganiseret. Ellers så spørg direkte om medlemskab.
De bar ham til graven. . .
I Tyskland var der engang en skomager, der ikke brød sig om at tilslutte sig sin fagorganisation. Hele livet igennem snyltede han på de fordele og andre vilkår, som organisationen gennem tålmodigt og slidsomt arbejde skaffede sine medlemmer. Alle forsøg fra organisationens side på at få ham som medlem mislykkedes.
Tiden gik; han blev syg og lå for døden. På sit dødsleje sagde han til sin kone: Søde ven, vil du gøre mig en tjeneste. Vil du bede nogle organiserede skomagere bære min kiste ved begravelsen?
Men du har jo aldrig tilhørt organisationen, indvendte konen. Hvorfor vil du så have, at medlemmer fra den skal bære dig på din sidste rejse?
Min kære, svarede manden, når de har båret mig så langt, kan de lige så godt bære mig det sidste stykke vej også!

---

Underudvalg
Af Bent Hvolby

HMU har vedtaget at nedsætte et udvalg for sikkerhed og sundhed. Det sker med baggrund i at Psykiatrien i Århus Amt nu er et enstrenget system, hvilket indebærer, at HMU skal varetage de opgaver, som tidligere var henlagt til sikkerhedsudvalget. Ligeså er gældende for de LMU'er, som også har valgt at være enstrenget.
Den 25. februar var hele sikkerhedsorganisation samlet til en temadag og her blev der valgt repræsentanter til udvalget. Samtidig skal der også fra HMU udpeges en repræsentant til udvalget.
Det tegner til at blive et udvalg med mange spændende arbejdsopgaver.

---

Overarbejde
Af Bent Hvolby

Ved læsning af et referat fra et afdelingssygeplejerskemøde finder jeg følgende formulering:

Hvis der skal indsættes en afløser pga. sygdom i personalet, skal afdelingssygeplejersken/souschefen, hvis der er behov for afløser, finde den billigste løsning.
Ved evt. udbetaling af overarbejde skal oversygeplejersken orienteres og acceptere dette.
der skal altid findes den billigste løsning ved evt. at bruge personale, der har stregdag, afspadsering, fridag.
Jeg synes at sådanne udsagn bør have et par ord med på vejen. I forhold til den aftale vi har indgået med Psykiatriledelsen vil jeg gerne citere aftaletekstens ordlyd om udbetaling af overarbejde:
Det er den enkelte social- og sundhedsassistent/plejers ønske, der er udgangspunktet for om overarbejde og merarbejde skal afspadseres eller udbetales. Det skal dog præciseres, at det er afdelingssygeplejersken/oversygeplejersken, som har kompetencen til at træffe beslutning herom, og det sker i samråd med den pågældende social- og sundhedsassistent/ plejer.
Det er til at forstå, hvis ledelsen tilstræber at finde den billigste løsning. Men det er ikke til at forstå et udsagn om at man altid skal finde den billigste løsning.
Jeg finder, at et sådan udsagn ikke er i harmoni med aftaletekstens ordlyd.
I forhold til udsagnet vil det alene være økonomiske hensyn der administreres efter. Det er et uheldigt signal at sende, samtidig med at vi også får at vide, at personalet er den vigtigste ressource.
Hvis personalet fortsat er den vigtigste ressource burde de enkelte afsnitsledelser vel samtidig have understreget vigtigheden af, at personalet medinddrages i de beslutninger der skal tages af en ledelse, samt en understregning af vigtigheden af at tage hensyn til det enkelte personales individuelle behov.
Jeg finder den spekulation der er i forhold til hvad der først skal inddrages af fritid betænkelig.
Fritid har den samme værdi for den enkelte hvadenten man er deltidsansat, på afspadsering eller har fridag.

---

Flere flygtninge og indvandrere i arbejde.
Samarbejdsaftale mellem Århus Amt og Århus Kommune
Af Bent Hvolby

10. april 2002 er der indgået en samarbejdsaftale mellem Århus Amt og Århus Kommune, hvis formål er at skal skaffe flere flygtninge og indvandrere i beskæftigelse.
Samarbejdsaftalen bliver iværksat senest den 1. maj d.å. og løber foreløbigt i to år.
Såvel Århus Amt som Århus Kommune har en målsætning om at styrke ansættelsen af flygtninge og indvandrere. Det nye formaliserede samarbejde erstatter ikke andre integrationsinitiativer, men er et yderligere supplement til den eksisterende indsats.
Der vil blive igangsat nogle konkrete nye initiativer, som en nedsat styregruppe med ledende embedsmænd fra Århus Amt og Århus Kommune rar ansvaret for at konkretisere og iværksætte.
Århus Amt vil aktivt arbejde for at motivere og støtte sine arbejdspladser i at etablere relevante praktik eller arbejdsforløb mv. for flygtninge og indvandrere.
Århus Kommune vil tilsvarende arbejde aktivt på at motivere og kvalificere flygtninge og indvandrere til at indgå i de praktikåbninger, jobtræningspladser m.v. der skabes.
Der skal udarbejdes konkrete effektmål for det antal praktikordninger, jobtræningspladser m.v., der ønskes etableret inden 1. maj 2004 og for den andel af praktikordningerne, der skal resultere i et ordinært ansættelsesforløb.
Samarbejdsaftale mellem Århus kommune og Århus Amt om
integration af flygtninge og indvandrere på amtets arbejdspladser
Århus Kommune og Århus Amt har et fælles mål i at medvirke til, at flere flygtninge og ind
vandrere bliver selvforsørgende, og at de i øget omfang bliver en arbejdskraft, som kan rekrutteres til de amtslige, kommunale eller andre arbejdspladser.
Som et led i at nå dette mål indledes der et formaliseret samarbejde mellem Århus Kommune og Århus Amt om jobkvalificerende og uddannelsesafklarende praktikforløb mv. som beskrevet i nærværende samarbejdsaftale.
Hovedideen i samarbejdet er i øget omfang at koordinere den indsats som amtet og kommunen yder, samt at der sker en fælles kommuna1/ amtslig evaluering o g hurtig inddragelse af indhøstede erfaringer.
Århus Amt arbejder aktivt på at motivere og støtte sine arbejdspladser i at etablere relevante praktik eller arbejdsforløb mv. for flygtninge og indvandrere.
Århus Kommune arbejder aktivt på at motivere og kvalificere flygtninge og indvandrere til at indgå i de praktikåbninger, jobtræningspladser mv., der skabes.
Det formaliserede samarbejde erstatter ikke andre integrationsinitiativer, men er et supplement.

Målgruppen.
Alle flygtninge og indvandrere, som Kommunen og Amtet i fællesskab vurderer vil have udbytte af et konkret praktikforløb eller lignende forløb.

Den kommunale indsats.
Den kommunale indsats i henhold til nærværende aftale kvalificerer flygtninge og indvandrerne til at kunne få udbytte af praktikophold, jobtræning o. lign.
Indsatsen omfatter
sikring af forsørgelsesgrundlag
motivering af målgruppen
afklaring af den enkeltes kvalifikationer og kompetencer i forhold til praktikforløb
afholdelse af følgeudgifter for den enkelte i forbindelse med praktikopholdet, jobtræningen mv., herunder eventuelle udgifter til befordring, beklædning, mentorordninger, faglige kurser og sprogkurser.
Hvad angår sprogkurser, er kommunen indstillet på fleksible, individuelle tilrettelæggelsesformer, herunder jobrelateret undervisning evt. på arbejdspladsen.
deltagelse i visitation og eventuelle møder i forløbet.
kontakt til relevante parter f.eks. AF og sprogcentre i de konkrete sager.
udarbejdelse af konkrete, individuelle aftaler arbejdsmarkeds eller socialpolitiske
Århus Kommune atl1older udgifterne i forbindelse med denne indsats.

Det amtslige indsats.
Amtets indsats i henhold til denne aftale er et led i iværksættelse af Amtsrådets anbefalinger af 7. august 2001 vedrørende integration af flygtninge.

Indsatsen omfatter
udarbejdelse af en hjemmeside målrettet de amtslige arbejdspladser indeholdende
oplysninger om eksisterende støttemuligheder i forbindelse med ansættelse af flygtninge og indvandrere i praktik, jobtræning mv.
udarbejdelse af pjece, der inspirerer amtslige arbejdspladser m.fl. vedrørende arbejdspladens rolle f.eks. ansættelse, mentor-/tutorordninger og mangfoldighedsperspektivet
løbende rådgivning og vejledning af arbejdspladserne, herunder atl1oldelse af temamøder samt "hotline" for institutionerne, hvis problemer opstår
udvikling og afholdelse af kurser, temadage mv.
information til målgruppen
afholdelse af introduktionsmøder eller lignende til de amtslige arbejdspladser
formidling af kontakt mellem Århus Kommune og relevante amtslige arbejdspladser
formidling af erfaringer til amtets arbejdspladser
Århus Amt afholder udgifterne forbundet med ovennævnte indsats.

---

Fælles indsats.
Århus Kommune og Århus Amt etablerer i fællesskab ordninger, som sikrer
mindst mulig administration for arbejdspladerne i forbindelse med praktikforløbene
kvalificeret visitationsprocedure eller jobplacering
løbende evaluering og inddragelse af erfaringer
let adgang til støtte både fra Amtet og Kommunen
udarbejdelse af standardkontrakter
mulighed for sideløbende projektetableringer for eksempel inden for pædagog- og sygeplejeområdet.
Ovennævnte punkter konkretiseres og iværksættes af styregruppen.

---

Styregruppe.
Samtidig med samarbejdsaftalens ikrafttræden nedsættes en styregruppe, som har til opgave at konkretisere, iværksætte, følge og evaluere samarbejdsaftalen. Herunder at udarbejde konkrete effektmål for:
Antal praktikordninger, jobtræningspladser m.v., der ønskes etableret inden 1. maj 2004.
Hvor stor en andel der efter afslutning af et praktikforløb har opnået et ordinært ansættelsesforløb.
Styregruppen består af 4-5 repræsentanter for Århus Kommune og 4-5 repræsentanter for Århus Amt.
Århus Amt, Løn- og Personaleafdelingen indkalder til møder i gruppen og varetager sekretariatsfunktionen

---

Ikrafttrædelse.
Aftalen træder i kraft den 1. maj 2002 og løber frem till. maj 2004.

---

Opsigelse.
Aftalen kan af begge parter opsiges med omgående virkning, idet dog indgåede konkrete praktikaftaler mv. fortsætter som aftalt.

---

Fra historiens vingesus
Af Bent Hvolby

Vi har plukket i gamle nr. af Plejerbladet:
Sindssygevæsenet på finansloven
På det forelagte finanslovforslag for 1952-53 søges der en række bevillinger
til statens sindssygehospitaler.

---

Århus.

Ved sindssygehospitalet (Risskov søges antallet af plejerstillinger forøget med 2 i anledning af 22-helligdagsreglens bestemmelser, der ellers ikke vil kunne gennemføres. Endvidere søges antallet af plejere forøget med 1 til tjeneste som nattevagt
på mandsafdelingen, idet den nuværende vagtordning ikke anses for forsvarlig. Det vil dernæst være nødvendigt at ansætte yderligere 1 plejer for den fornødne afløsning på personalets fridage. Endelig søges to ledige plejerskestillinger ombyttet med plejerstillinger. Man søger således antallet af plejerstillinger forøget med i alt 6, mens antallet af plejerskestillinger søges nedsat med 2.
Til sindssygehospitalet søges endvidere honorar på 4.000 kr. plus sædvanlige honorartillæg til en klinisk assistent, der samtidig er ansat som klinisk assistent i
psykiatri ved Århus universitet, og endelig søges der til hospitalet bevilget 13.800 kr. som anden del af en toårig bevilling på 28.800 kr. til udskiftning af kassable teaktræsvaske i afdelingskøkkenerne, 54.500 kr. til fornyelse af linoleumsbelægning og 15.200 Kr. til istandsættelse af kedelhuset, efter at man er gået over til oliefyring. De samlede bevillinger til sindssygehospitalet i Risskov beløber sig til 88.500 kr.
Der afholdes nu psykiatriske konsultationer i en lang række danske provinsbyer
ud over i de byer, hvor der findes sindssygehospitaler. Sindssygehospitalet i Risskov afholder desuden ambulatoriske børnepsykiatriske konsultationer i Århus, Randers, Silkeborg og Horsens. Til disse psykiatriske konsultationer søges på det
forelagte finanslovforslag 68.585. kr. I 1951-52 bevilgedes 57.536 kr. og i 1950 51.000 kr.

---

Dalstrup og Råmosegård.

Ved sindssygehospitalet ved Århus søges antallet af vaskeripiger forøget med 3 og af sypiger med 1 i anledning af, at hospitalet har overtaget vasken for Råmosegård plejehjem. På plejehjemmet nedsættes pigeantallet tilsvarende med 3 vaskeripiger og 1 sypige, medens der i stedet for en vaskeripige antages en stuepige.
Ved Dalstrup plejehjem søges antallet af afdelingspiger forhøjet med 1 og af
stuepiger med 1, idet plejehjemmets køkken og funktionærboliger ved den nu tilendebragte modernisering er udvidet, således at mere arbejdskraft er nødvendig til rengøring og tilsyn.
Ved Råmosegård plejehjem søges bevilget 1.600 kr. som 2. og sidste del af en 2-årig bevilling på 39.600 kr. til møbler på patientafdelinger og 8.000 kr. som del af en 2-årig bevilling på 16.200 kr. til udskiftning af træsenge med jernsenge samt til anskaffelse af sengeborde, samt 17.000 kr. som 1. del af en 2-årig bevilling på i alt 33.900 kr. til lægning af linoleum.

---

I april 92 skrev Plejerbladet således:

Brancheklub nedlagt
hvad gør vi nu?

Plejere i Randers-Grenå området blev slemt overraskede, da de opdagede, at deres klub skulle nedlægges.
Af Jesper Dideriksen

De lokale DKA og HAF afdelinger i Randers og Grenå var de allerførste til at slutte sig sammen. Allerede inden sammenslutningskongresserne havde afdelingsbestyrelserne snakket sig til rette, og den officielle sammenlægning i FOA-Randers fandt sted d. 1. januar 93.
Under de forudgående forhandlinger forsøgte plejernes tillidsrepræsentanter, at holde sig løbende orienteret om udviklingen. Alligevel var det først meget sent i forløbet, de blev klar over, at det samtidig var meningen, at brancheklubberne skulle nedlægges.
Indstillingen om at nedlægge brancheklubberne var indeholdt i en »pakkeløsning« for hele sammenslutningen, som de lokale afdelinger var nået til enighed om. Plejerne har derfor oplevet, at der knapt har været plads til deres synspunkter og indvendinger. De frygter, at kontakten mellem plejernes tillidsrepræsentanter vil mindskes eller forsvinde.
Mulighederne for at kunne holde sig ajour og tage del i psykiatri debatten på amtsplan vil også blive reduceret til noget nær nulpunktet, mener de. Det sidste, der så kunne være tilbage, er fagbladet Plejeren, men en fortsættelse af det kollektive abonnement beror nu på goodwill fra FOA-afdelingen, og der har man ikke oplevet nogen umiddelbar støtte.
Det bliver nemt opfattet som bagstræberisk, når man kommer og kritiserer en beslutning som er taget, men på forhånd vidste vi ikke noget om, at man ville nedlægge brancheklubberne. Vi synes ikke, vi har fået en fair behandling, siger repræsentanter for den tidligere brancheklub.
De var således ikke særlig stolte ved at skulle indkalde til den afsluttende generalforsamling, som blev afviklet den 3. marts. Her oplevede de til gengæld, at der var stor opbakning omkring klubben, og der blev impulsivt nedsat en arbejdsgruppe, der vil forsøge at skabe en ny form for faglig sammenslutning. Holdningen er den, at de arbejdspladsklubber eller kommuneklubber, der nu er mulighed for at oprette, vil blive for små og snævre, hvis ikke der samtidig skabes mulighed for at plejerne og deres tillidsrepræsentanter kan etablere et samarbejde og et fællesskab på tværs af de små enheder.

---

Liv i græsrødderne

Arbejdsgruppens opfattelse er, at der bør etableres en faggruppeklub for plejere i den nye FOA-afdeling. Til støtte for initiativet til en ny faggruppeklub har de netop gennemført en underskriftindsamling. På blot 14 dage er det lykkedes, at samle opbakning og underskrifter fra langt hovedparten af medlemmerne af den nedlagte brancheklub.
Arbejdsgruppen er meget tilfredse med den interesse og opbakning de har oplevet, og underskrifterne vil nu blive brugt til at underbygge deres ønske om en faggruppeklub.
Plejeren har spurgt formanden for FOA-Randers, Allan H. Rasmussen, om mulighederne for at oprette faggruppeklubber.
Vi kan lave alle mulige former for klubber. Jeg tror bare, at mange af de gamle DKA-klubber ikke var der for medlemmernes skyld. Hvis vi ser på, hvor mange der deltog i generalforsamlingerne må man spørge sig selv: eksisterede de for medlemmernes skyld?, for bestyrelsens skyld eller for strukturens skyld?
Du kan se på fagbladene. Plejehjemsassistenterne besluttede på deres generalforsamlinger, at bruge en masse penge på deres eget blad. Men da de satte en lille flap i, som interesserede skulle indsende for fortsat at få bladet da var det meget få der var interesseret.

---

I juni 92 skrev Plejerbladet således:
b>En fremstrakt hånd til plejerne.
FOA afdelingen i Randers har allerede løst mange problemer, nu skal forholdet til plejerne også på plads, mener de.
Af Jesper Dideriksen.

Vi har svært ved at forstå plejernes reaktion. Deres tillidsrepræsentanter har da været med i hele forløbet op til sammenlægningen. Vi havde da meget hellere set, at plejerne var kommet til os med deres frustrationer, siger tre repræsentanter fra FOA i Randers.
Deres reaktion kommer på baggrund af artiklen i Plejerens aprilnummer, hvor en gruppe plejere fra Randers-Grenå området giver udtryk for at »være taget på sengen« i forhold til at deres brancheklub skulle nedlægges.
De lokale DKA og HAF afdelinger i Randers og Grenå området havde forberedt den lokale sammenlægning allerede inden sammenlægningen blev endeligt besluttet på forbundenes kongresser. De er den første afdeling, der har gennemført sammenlægningen. Derfor oplever de også, at man andre steder i landet følger udviklingen i Randersafdelingen med stor interesse.

---

Farvel til fagegoismen
De tre FOA-repræsentanter, sektorformand Kirsten Kirkegaard, Inge Rasmussen og Bo Larsen, kan ikke skjule, at de er irriterede og ærgerlige over den mindre pæne omtale afdelingen har fået i Plejeren. Men i den nye FOA-afdeling ser de på verden med nye øjne, så i stedet for at »skyde igen« eller ignorere Plejeren's artikel vil de hellere række en hånd frem.
I sektoren har vi allerede og i enighed besluttet, at vi vil betale for at både plejerene og plejehjemsassistenter fortsat kan modtage deres egne fagblade, siger Inge Rasmussen.
Jeg synes det er meget flot, fortsætter Kirsten Kirkegaard, at det er en fuldstændig enig bestyrelse, der har truffet denne beslutning. Det er endnu et eksempel på, at vi allerede er nået meget langt. Fagegoismen er stærkt på retur. I den sammenhæng har det betydet utrolig meget, at alle faggrupperepræsentanter nu har en fast ugentlig dag her på kontoret. På den måde bliver de tvunget til at forholde sig til alle faggrupper, og de særlige problemer de støder ind i. Vi opbløder fagkrigene og håber så det smitter af på medlemmerne, siger Kirsten Kirkegaard.

---

Nye klubber på vej
Jeg forstår godt, at nogle er blevet frustrerede over at deres gamle klubber skulle nedlægges. Jeg er selv arbejdsleder og vores medlemmer blev endda spredt i tre forskellige sektorer. Det syntes jeg da heller ikke var særlig rart. Men når man finder ud af, hvilke muligheder vi har i den nye struktur, så synes jeg vi får meget bedre muligheder. Det er et stort ta' selv bord. Vi kan jo oprette alle mulige slags klubber og især de mindre faggrupper får en masse nye muligheder. Når vi har en stor fælles kasse kan vi bedre støtte op om de enkelte gruppers egne ideer, mener Bo Larsen, der her referer til, at man i social- og sundhedssektorens budget for det sidste halvår af 1993 har afsat 100.000 kr. til klubaktiviteter.
Sektorbestyrelsen har netop udarbejdet retningslinjer for oprettelse og drift af klubber. Indenfor hjemmehjælpsområdet er man allerede »tyvstartet« og har oprettet enkelte klubber og det forventes, at der allerede i år vil blive oprettet mellem 20 og 25 nye klubber. De nye klubber forventes primært oprettet som faggruppeklubber og tværfaglige arbejdspladsklubber, og man gør opmærksom på, at den ene mulighed ikke udelukker den anden medlemmerne kan godt være med i begge typer klubber.
Klubberne vil ikke få nogen selvstændig økonomi, men skal fremsende en udførlig aktivitetsplan til sektorbestyrelsen, der en gang årligt vil tage stilling til, hvilke aktiviteter der kan gennemføres.
Jeg tror helt sikkert på, at medlemmerne vil få mere ud af deres kontingentindbetalinger på den her måde. Når vi får aktivitetsplanerne ind til behandling i sektorbestyrelsen får vi et samlet overblik over behovene. Måske er der flere klubber, der har ensartede behov som måske bedre kan tilgodeses i fællesskab.
FOA-repræsentanterne Inge Rasmussen, Kirsten Kirkegaard og Bo Larsen mener at plejerne har mange gode muligheder i den nye organisation.

Vi vil også være opmærksomme på, om der er klubber der f.eks. ikke indsender nogen aktivitetsplan så er det måske et signal om, at de mangler hjælp og støtte til at komme i gang. Ved at samle ønskerne fra alle klubber på en gang giver det os mulighed for at prioritere, og selvfølgelig vil det være sådan, at de gode ideer på det faglige område vil få højeste prioritet, men vi udelukker ikke på forhånd at støtte hverken fester, studieture eller lignende, uddyber Kirsten Kirkegaard.

---

Skrankepaver - Nej tak!

I samtalens forløb understreger alle tre, at FOA i Randers er startet på en helt frisk. For selvom der selvfølgelig er en kulturarv fra både DKA og HAF har man gjort meget ud af, at det kun er de bedste ting der følger med i den nye afdeling. Forud for sammenlægningen havde DKA og HAF i Randers således ladet et privat konsulentfirma undersøge såvel organisationens som de enkelte ansattes funktionsmåde.

For de ansattes vedkommende udmøntede det sig i en omfattende beskrivelse af deres personprofil stærke og svage sider, stresstærskler, samarbejdsevner m.v. Det har så været op til den enkelte i hvilken udstrækning andre skulle have indsigt i resultatet.

For organisationens vedkommende havde undersøgelsen konkluderet noget i retning af, at den var »stendød«, og havde det været en privat virksomhed ville den være meget tæt på at skulle dreje nøglen om.

Inge Rasmussen og Kirsten Kirkegaard, der begge har deltaget i undersøgelsen, er enige om at det har været en god investering. Deres generelle indtryk er, at de enkelte ansatte er blevet mere bevidste om deres egen rolle og muligheder for udvikling. Dette har også fremmet udviklingen af en mere åben og ligefrem stil internt i organisationen, oplever de.

I det gamle DKA var vi meget bundet til kontorene, og det er ikke det bedste sted at skabe grundlag for udvikling og forandringer i medlemmernes arbejdssituation. I dag er vi blevet mere fleksible, og har bedre muligheder for at kunne tage rundt på institutioner og andre arbejdspladser. Vi har nu erkendt, at vi får en meget mere givende dialog med medlemmerne, når vi møder dem i deres arbejdsmiljø fremfor at de kommer til et møde i fagforeningslokalerne. Det er en side af vores arbejdsområde, som vi vil prioritere meget højt.

Når medlemmerne eksempelvis ringer herind om et eller andet problem, er det meget værd, at vi har et »billede« af deres arbejdssituation, siger Kirsten Kirkegaard.

Derfor ser de meget gerne, at også plejerne inviterer dem ud til møder eller blot på institutionsbesøg.

---

Marts 1994

Advarer mod at kopiere
»Randers modellen«
Plejerne i FOA's Randers afdeling er stærkt utilfredse med vilkårene for fagligt arbejde
Af Jesper Dideriksen

Som konsekvens af den lokale sammenlægning i FOA, blev plejernes gamle brancheklub for Randers-området nedlagt sidste år i marts.

Sidste sommer tog nogle initiativrige plejere så initiativ til en underskriftindsamling for at få støtte til at oprette en Faggruppeklub for Plejere. I løbet af nogle få uger havde de fået skriftlig opbakning fra 91 ud af de ca. 120 plejere. I september blev den nye Faggruppeklub etableret, og der valgtes en styregruppe på 5 personer.

Den nye styregruppe havde så forventet, at den kunne hente støtte og økonomi til faglige aktiviteter fra FOA-afdelingens Social- og sundhedssektor, men indtil videre er de blevet slemt skuffede.

---

Svaret er: »NEJ«

Straks da den nye Faggruppeklub var etableret, fremsendte styregruppen plejernes ønsker til kommende aktiviteter. ønskerne omfattede en række temamøder, studieture, medlemsmøder og mødevirksomhed for tillidsrepræsentanter og styregruppe.

- Jeg vil godt indrømme, at vi var ret ambitiøse med vores aktivitetsønsker, men vi havde da i det mindste forventet, at noget af det ville blive accepteret, siger styregruppens for- mand Ulla Kjær.

- Jeg ved også godt, at sektoren betaler vores abonnement på Plejeren - det er fint nok. Men før betalte vi alle sammen 50,- kr. om måneden til brancheklubben, og bladet koster kun 13,- kr. om måneden, så må der jo stadig være 37 kr. til andre aktiviteter, mener hun.

Men Ulla Kjær blev skuffet. I et brev fra 30. november 93 er beskeden kort og præcis: »Den aktivitetsplan som er blevet indsendt til sektoren blev ikke godkendt.« I samme brev afvises det samtidig, at sektoren kan dække kørselsudgifter i forbindelse med møder i styregruppen.

Uden penge til at lave aktiviteter for, og uden mulighed for at kunne dække kørselsudgifter i en klub, hvor den geografiske spredning er meget stor, har styregruppen svært ved at se, hvilke opgaver den kan tage sig af.

Jeg mener ikke det kan være rigtigt, at faglig aktivitet skal ramme den enkelte på pengepungen. Jeg kan da ikke fortsætte med selv at skulle dække kørselsudgifter for mere end 100 km., hver gang vi holder møde i styregruppen, siger Jørgen Juncher Nielsen, der er den eneste fra styregruppen, der bor i Randers, mens de øvrige bor forskellige steder på Djursland.

---

»Plejernes styrke er den brede monofaglighed«

Ulla Kjær oplever, at det indenfor FOA nærmest opfattes som uartigt at tale om sin mono-faglighed, men det vil hun nu ikke lade sig bremse af.

- I vores område er vi midt i en rivende udvikling på psykiatriområdet. Det stiller store krav til plejernes monofaglighed, at være med i den her

proces, og jeg mener, at det er fagforeningens opgave at støtte op om, at vi - også i alle de nye tiltag - kan være en eftertragtet faggruppe. Man må huske på, at mange af de her jobs ikke er forbeholdt nogen bestemte faggrupper, understreger Ulla Kjær.

- Jeg ved ikke, hvor mange af de jobs, der i dag tilfalder plejerne, som engang i fremtiden kan besættes af social- og sundhedsassistenter, men det bliver da sikkert sværere for dem, at komme ind på det her område, hvis ikke vi plejere kan fastholde vores position og image, pointerer hun.

- Vi havde opfattet det sådan, sektoren tog sig af de ting der er fælles for alle faggrupperne, og at det så ville være Faggruppeklubben, der skulle tage sig af de områder, der er specifikke for den enkelte faggruppe. Men uden økonomi i Faggruppeklubben kan vi jo ikke tage nogle som helst initiativer.

Der er simpelthen lukket af for de monofaglige aktiviteter. Derfor synes jeg også vi må advare andre mod at følge »Randers modellen«, slutter Ulla Kjær.

---

Marts 94

»Der skal mindst to til et samarbejde«

Jeg synes vi gang på gang har vist plejerne, at vi ønsker et konstruktivt samarbejde, siger sektorformanden i Randers.

Af Jesper Dideriksen

- Jeg skal indrømme, at min første reaktion er, at jeg bliver rigtig godt gal i knolden på de plejere. Vi har fået oprettet omkring 30 forskellige slags klubber, og samarbejdet med alle de andre fungerer faktisk ganske ude- mærket, indleder formanden for Social- og Sundhedssektoren i FOA's Randers afdeling, Kirsten Kirkegaard.

- Jeg synes faktisk, vi har været meget imødekommende overfor plejerne, fortsætter Kirsten Kirkegaard.

Vi har betalt deres abonnement på Plejeren, og betalt for de lommebøger som de plejer at få. Jeg tror ikke, jeg rammer helt ved siden af, ved at sige at disse to ting udgjorde

hovedaktiviteten i den tidligere brancheklub.

- Vi har også forsøgt, at gå ind i lønforhandlinger for nogle af de plejere, der er ansat til specielle arbejdsopgaver. Men her har vi indtil videre oplevet, at plejerne selv har forkludret forhandlingerne. På den ene side vil plejerne have, at vi løser alle deres problemer, men de er ikke rigtig parate til at yde deres egen del til samarbejdet, mener Kirsten Kirkegaard.

- Vi er meget kede af, at plejerne har så svært ved at acceptere og indstille sig på, at tingene har ændret sig efter sammenlægningen, fortsætter hun, og gør opmærksom på, at det nu er hende, der har den kompetence, som tidligere lå hos brancheklubformanden.

---

Muligheder for indflydelse

Kirsten Kirkegaard mener fortsat, at den nye struktur giver en mængde muligheder for at alle faggrupper, Faggruppeklubber og Arbejdspladsklubberne kan få indflydelse og sætte aktiviteter i gang.

- Den struktur vi har fået opbygget, og den måde vi arbejder på er meget fleksibel og handlingsorienteret. På psykiatriområdet har vi f.eks. et klart behov for at kunne koordinere vores holdninger og initiativer på amtsplan. Derfor er vi også gået positivt ind i et samarbejde med afdelingerne i Silkeborg og Århus, hvor Århus er repræsenteret ved formand og næstformand i plejernes Århus-klub.

I dette samarbejde vil vi nu forsøge at få skabt en direkte kontakt til plejernes tillidsrepræsentanter fra resten af amtet. Sådan forsøger vi hele tiden, at udnytte de muligheder vi har for at arbejde så konstruktivt som muligt på alle fagområder, understreger Kirsten Kirkegaard.

Som eksempel på, at sektoren også er til at påvirke udefra, nævner hun, at den kritik, plejerne har rejst omkring manglende dækning af kørselsudgifter, har betydet, at der nu ud- arbejdes regler for, hvornår dette kan dækkes af sektoren.

Dialogen mellem plejerne og FOA-Randers fortsætter d. 14. marts, hvor der afholdes faggruppemøde. Her håber Kirsten Kirkegaard, på en konstruktiv snak, der forhåbentlig kan »bryde isen«, øge den gensidige forståelse og sætte det konstruktive samarbejde øverst på dagsordenen.

---

Præger udviklingen

Det er nu mere end et år siden, at DKA og HAF afdelingerne fusionerede i Randers og Grenå, og blev til FOA-Randers.

Faktisk var det den første lokale FOA afdeling, der blev oprettet.

Det vil være forkert at påstå, at man i Randers dermed fik lagt linien for, hvordan andre afdelinger skulle gribe sammenlægningen an, men fakta er, at erfaringerne fra »Randers modellen« er blevet en naturlig del af den debat, der går forud for sammenslutningerne landet over.

I nogle områder har man endda - med ganske få justeringer - kopieret »Randers-modellen«.

Læserbrev/kommentar til indlæg i Plejeren nr. 3/94:

---

»Der skal mindst to til at samarbejde«

Selvfølgelig skal der to eller flere til at samarbejde!

Vi læser, at Kirsten starter artiklen med at skrive, du bliver godt »gal i knolden«, til dette må vi kommentere, så må vi på et eller andet plan have ramt plet, når artiklen starter med at kommentere dine følelser, det er jo flot!

Først det positive, vi var meget glade for det møde, der blev afholdt den 14.3.94 i FOA Randers, især det at så mange fra sektorbestyrelsen var mødt frem, det ser vi som et tegn på samarbejde.

Der var mange heftige diskussioner, hvor vi bestemt ikke var/er enige med bestyrelsen, men en åbning blev der dog, at fremover skal der også 2 til at kommunikere, og at det gælder begge veje. Måske kunne noget af al den polemik være undgået, hvis kommunikationen også gik fra FOA og ud til medlemmerne.

Vi er mange plejere, der gerne vil samarbejde, men har stødt panden imod en mur. Vi har følt, det har været meget svært at få et samarbejde i gang med FOA Randers.

Det er helt utroligt, at Kirsten kan finde på, at give plejerne skylden for en negativ lønforhandling. Vi har siden 1989 prøvet at synliggøre overfor FOA, at vi var og er ansat i en institution i Århus amt og ikke i en primær kommune, men hvis kommunikationen gik begge veje, ville dette måske være gået op for DKA og nu FOA.

Vi synes selvfølgelig det er fint, at de plejere der er ansat i primærkommunerne, har fået en god overenskomst. Derudover er vi vidende om, at nogle amtsansatte her i Århus amt har formået gennem Plejernes Brancheklub i Århus kredsen, at blive aflønnet for det stykke arbejde de reelt udfører.

Kirsten siger så flot, at »isen skal brydes«, og trods den dårlige kommunikation der har været, må vi dog med glæde og med en smule forundring undre os over, at bestyrelsen på et møde den 9. marts havde besluttet, at der nu er udarbejdet regler for kørselsudgifter, i forbindelse med styregruppemøder, max. 2 om året.

Kirsten siger, at vi har meget svært ved at acceptere at tingene ændrer sig, men hvis der er noget vi er vant til at arbejde med i vores regi - er det forandring! Vi er meget klar over, at tingene skal ske i samarbejde og på tværs af faggrupper, hvilket vores dagligdag bærer tydelig præg af. Men en ting vi også ved er, at det er meget vigtigt at bevare vores monofaglighed i tværfaglighedens navn!

Med venlig hilsen Rita Ølgaard, Jannie Sørensen og Ulla Kjær.

Styregruppen for plejere i FOA Randers.

---

Redaktionens kommentar:

Med ovenstående indlæg anser vi denne debat for afsluttet i bladets spalter. Vi kan kun opfordre til at debatten og samarbejdet videreføres gennem direkte kommunikation.

red.

Udmærkelse

Af Bent Hvolby

I 1951 kunne vi læse følgende notits:

Plejer Henning Nielsen, Risskov, der gjorde tjeneste i den engelske hær fra 1946 til 48 og var stationeret i det mellemste østen med tjeneste i Jerusalem under urolighederne i Palæstina, har fra det britiske krigsministerium modtaget G.S.M. og Claps medaljen i sølv som anerkendelse for sin tjeneste.

---

Frikvarteret

En meget genert fyr går ind på en bar og ser en dejlig kvinde oppe i baren.

Efter at have samlet mod en hel time går han over til hende og spørger med selvudslettende stemme: "Øh.. Du har vel ikke lyst til at sludre lidt?"

Efter et øjebliks stilhed skriger hun: "NEJ, jeg vil IKKE bolle med dig!"

Alle i baren stirrer nu på dem, og fyren smyger sig totalt rød i hovedet langs væggen tilbage til sin plads. Efter et par minutter går kvinden over til ham og undskylder.

Hun smiler og siger: "Ser du, jeg studerer psykologi, og er ved at indsamle stof til mit speciale, som handler om, hvordan folk takler pinlige situationer."

Manden fortrækker ikke en mine, men råber så alt hvad han kan: "2.000 kr.!

DU MÅ JO VÆRE SINDSSYG!"

---

Kære Teknisk Brevkasse.

Sidste år opgraderede jeg fra Kæreste 7.0 til Kone 1.0 og bemærkede, at det nye program straks begyndte at lægge op til børn, og det tog en masse tid og brugte en masse ressourcer.

Det stod der ikke noget om i produktspecifikationen for programmet. Oven i købet så installerer Kone 1.0 sig selv i alle andre programmer og dukker straks op, når jeg starter computeren, og det overvåger alle mine aktiviteter.

Gamle programmer såsom Pokeraften 10.3, Drukfester 2.5 og Søndagsfodbold 5.0 virker ikke mere, men får tværtimod systemet til at gå ned, når jeg vælger dem.

Det er umuligt for mig at holde Kone 1.0 i baggrunden, mens jeg forsøger at bruge nogle af mine yndlingsprogrammer.

Jeg overvejer at gå tilbage til Kæreste 7.0, men jeg kan ikke engang

afinstallere Kone 1.0. Kan I hjælpe mig?

På forhånd tak.

Forvirret og Frustreret.

Svar: Kære FF.

Dit problem er meget almindeligt, og mange klager over det samme, men det skyldes hovedsageligt en misforståelse. Der er mange mænd, der opgraderer fra Kæreste 7.0 til Kone 1.0, fordi de tror, at Kone 1.0 hovedsagelig er et nytte- og underholdningsprogram.

Der tager de fleste fejl. Kone 1.0 er et styresystem, som er designet til at styre ALT. Det er umuligt at fjerne Kone 1.0 for at vende tilbage til Kæreste 7.0, når det først er installeret.

Nogle har prøvet at installere Kæreste 8.0 eller Kone 2.0, men de endte med at få flere problemer, end de før havde med Kone 1.0. Vi anbefaler, at du beholder Kone 1.0 og får det bedste ud af situationen.

Du kan evt. læse hele kapitel 6 i din manual "Almindelige Program Fejl".

Systemet vil køre perfekt, så længe du tager hele ansvaret for alle almindelige Program Fejl, lige meget hvad de skyldes. Det bedste du kan gøre er straks at skrive: \UNDSKYLD inde i problemløsning. I alle tilfælde må du undgå at bruge Escape-tasten, for du vil alligevel være nødt til at bruge kommandoen \UNDSKYLD, før styresystemet vender tilbage til normal.

Kone 1.0 er et storartet program, men det kræver en høj grad af vedligeholdelse. Du kan overveje at købe mere software for at forbedre ydeevnen. Vi anbefaler Blomster 2.1, Chokolade 5.0, eller i ekstreme tilfælde software pakken Pels 2001. Men du må under ingen omstændigheder installere Veninde i Miniskørt 3.3.

Dette program understøttes ikke af Kone 1.0 og vil sandsynligvis få din computer til at gå i sort.

Mvh Brevkassen

---

En gang jæger - altid jæger

En gammel jæger gik ind i en bar og begyndte at prale om sine evner som jæger. Manden var utvivlsomt en god skytte, det var der ingen diskussion om.

Men da han sagde, at de blot kunne give ham bind for øjnene, så ville han kunne genkende ethvert dyreskind blot ved at føle på det, og hvis han kunne finde kuglehullet i skindet, så ville han også kunne fortælle med hvilken kaliber riffel, dyret var skudt med.

Det var for meget for de øvrige gæster på baren og snart var der en hidsig diskussion i gang. Så sagde jægeren, at han var villig til at vædde en omgang drinks om det. Gæsterne tog imod væddemålet og han fik bind for øjnene og de viste ham det første skind.

Efter at have følt på det et øjeblik sagde han:

* Rådyr. Derefter fandt han skudhullet og sagde: - Skudt med en kaliber .222 riffel.

De andre kunne ikke fatte det, for han havde ret og diskussionen fortsatte endnu vildere end før. Da nogen sagde, at han måtte have kigget, sagde han, at han ville gøre det igen. Han ville sætte alle de drinks, de havde købt til ham før mod lige så mange flere på, at han kunne gøre det igen.

Han fik bind for øjnene igen, og de var meget grundige denne gang og én fandt et nyt skind frem.

Han brugte lidt længere tid denne gang og sagde så: - * Bjergløve.

Han fandt skudhullet og sagde:

* Kaliber .308, og han havde ret igen.

Det var som at smide benzin på et bål og han måtte demonstrere det igen

og igen, og hver gang fik han en omgang drinks. Til sidst vaklede han

hjemad, kanonfuld og gik i seng.

Den næste morgen vågnede han, så sig i spejlet, og så at han havde et kæmpestort blåt øje. Han sagde til sin kone: - Hør, jeg ved godt, at jeg var fuld i går, men ikke så fuld at jeg ikke ville have vidst, at jeg havde været oppe at slås i baren. Så hvor fik jeg her blå øje fra?

Hans kone svarede vredt: - Af mig selvfølgelig! - Jamen, hvad har jeg da gjort, spurgte han.

Hun svarede:

* Du gik i seng og lagde din hånd ned i mine trusser. Så ragede du lidt rundt og sagde til sidst i en triumferende tone:

* Stinkdyr, dræbt med en økse!