1. Ledelsesret og nyt lønsystem - et ledelsesværktøj.
Af Bent Hvolby

Overgangen til ny løn gør at mange oplever, at de ikke får lønstigninger.

I det gamle lønsystem udførte vi stort set alle mulige funktioner, herunder funktioner som reelt er ledelsesfunktioner. Og jeg tør vove den påstand, at alle var tilfredse med den arbejdsform og har derfor også svært ved at sige farvel til denne arbejdsform.

Ledelsessiden i det offentlige ønskede at få et ledelsesredskab til at styre arbejdet og udviklingen og ville også have afskaffet taktreguleringsordningen.

De faglige organisationer ønskede ikke at overgå til ny løn men ville bevare taktreguleringsordningen.

Slutresultatet blev, at vi fik indført Ny Løn og samtidig bevarede taktreguleringsordningen.

Taktreguleringsordningen skulle sikre at ansatte i det offentlige ikke skulle sakke alt for meget bagud i forhold til det private arbejdsmarked. Alle fik således del i denne om end beskedne lønstigning.

Ved næste overenskomstindgåelse pr. 1. April 1999 måtte vi affinde os med, at vore forhandlere indgik aftale om at fjerne taktreguleringen for i stedet at bruge midlerne til Ny Løn.

Herefter vil der ikke være lønstigninger at få udover de to stigninger der er aftalt på centralt hold.

En Social- og sundhedsassistent starter på løntrin 15.
Efter 4 års arbejde løntrin 16.
Efter 10 års arbejde løntrin 21.

Al anden stigning skal forhandles individuelt.

Hvordan bærer vi os så ad med at opnå lønstigninger?

Vi må forholde os til hvad der er funktioner og kvalifikationer i en grunduddannelse, hvad der er specialfunktioner og hvad der er ledelsesopgaver.

Som ansatte påtager vi os gerne alle opgaver og funktioner, og det passer vel også ledelsen fint at vi gør det uden at få det betalt. Spørger du ledelsen vil de formentlig sige, at stort set alle opgaver er indenfor normalt arbejdsområde, hvorfor der ikke skal forhandles om tillæg for disse præstationer.

Og tiden efter indførelsen af Ny Løn viser har også vist, at tilegnelse af ekstra kvalifikationer gennem "småkurser" ikke honoreres.

Ledelsen ønsker ikke at indgå aftale om lønstigning for "småkurser". Og "småkurser" synes at være næsten alt under 1 års varighed.

Sådanne "småkurser" er dog grundlaget for, at vi til stadighed kan udvikle os og dermed kontinuerligt at kunne løse alle nuværende og kommende komplekse opgaver.

Vi har derfor brug for en bevidstgørelse blandt FOA's medlemmer om, at de intet får forærende sålænge de vedbliver at udvise en høj grad af fleksibilitet samt yde den ikke betalte ekstra indsats, der skal til for at få dagligdagen og behandlingen til at hænge sammen.

Der er brug for udførlig og præcis dokumentation af hvad vi laver for at det kan danne grundlag for at vi kan bede om lønforhandling derom.

Tidsplan og retningslinjer for forhandling af Ny løn i Århus amt
Af Bent Hvolby

9. august 2000

Der er lavet retningslinjer for forhandling af Ny Løn i Århus Amt i perioden 2000 - 2001.

På internettet kan man læse mere om Ny Løn i Århus Amt på Løn- og Personaleafdelingens hjemmeside (www.aaa.dk/lp/Lonform).

På Løn- og Personaleafdelingens hjemmeside (www.aaa.dk/1p/Lønforin) findes en adressefortegnelse over de forhandlingsberettigede organisationer, hvoraf det også fremgår, hvem der har kompetencen til at forhandle og aftale funktions-, kvalifikations- og resultatløn.

9. Lønstatistikker vedrørende de nye lønformer.

Ifølge Aftale mellem KTO og de kommunale arbejdsgiverparter om ny Løndannelse og de enkelte overenskomster skal amtet udarbejde lønstatistikker for personalegrupperne omfattet af de nye lønformer.

Løn- og Personaleafdelingen udarbejder årligt en obligatoriske lønstatistik (for perioden februar til februar), som udsendes til driftsområder, institutioner og stabe samt til de forhandlingsberettigede organisationer. Den årlige lønstatistik indeholder en opgørelse over den samlede lønsum opdelt på faggrupper samt en beskrivelse af lønudviklingen opdelt på faggrupper, driftsområder, institutioner og køn.

Det lønstatistiske materiale fra Løn- og Personaleafdelingen er udarbejdet ud fra bestemmelserne i aftalen om nye lønformer og opfylder de overenskomstmæssige krav, der kan stilles til amtet og de enkelte driftsområder, institutioner og stabe.

Løn- og Personaleafdelingen udarbejder desuden hvert kvartal en mere summarisk lønstatistik, som kan ses på Løn- og Personaleafdelingens hjemmeside (www.aaa.dk/1p/statistk).

Såfremt der lokalt udarbejdes lønstatistikker til brug ved forhandlingerne, skal den forhandlingsberettigede organisation have en kopi af disse statistikker.

10. Hjælpeværktøjer vedrørende de nye lønformer.

Løn- og Personaleafdelingen har udarbejdet en række hjælpeværktøjer og lignende til brug ved forhandlingerne

om Ny Løn.

På Løn- og Personaleafdelingens hjemmeside kan man bl. a. finde oplysninger om:

• indgåede amtsaftaler
• status på forhandlingerne med de forhandlingsberettigede organisationer på amtsplan
• adressefortegnelse for de forhandlingsberettigede organisationer
• omregningsstabeller for tillægsstørrelser og -niveauer
• oversigt over lønudgifter på forskellige Løntrin
• aftaleskemaer vedrørende Ny Løn (incl. vejledning.)
• forslag til standardreferat fra forhandlinger om Ny Løn
• lønstatistikker

Herudover vil alle relevante breve og lignende som udsendes om Ny Løn blive lagt ud på Løn- og Personaleafdelingens hjemmeside.

Tvist om standardklausuler

Af Bent Hvolby

Århus Amt har lavet et standardskema til brug ved lønforhandlinger.

I dette skema er der en formulering, som indebærer, at kvalifikationslønnen bortfalder ved overgang til anden stilling.

I forbindelse med ikrafttræden af de nye lønsystemer i begyndelsen af 1998 udarbejdede KTO vejledninger med hver af de kommunale arbejdsgivere.

KTO tilkendegiver, at de relevante bestemmelser i aftale om ny løndannelse ikke kan medføre en bestemmelse, som den Århus Amt anvender, i det de aftalte vejledninger ikke indeholder en sådan formulering.

Endvidere er det KTO's opfattelse, at kvalifikationsløn som udgangspunkt er en varig løndel.

Sagen er rejst af AC/DJØF. Såfremt der ikke nås til enighed kan vi formentlig imødese en voldgiftssag.

Pjecer på kontoret

Af Bent Hvolby

FOA har udgivet en række pjecer om forskellige emner. De er oplistet nedenfor. Er der en eller flere, som du har interesse i kan de ses på Psykiatriklubbens hjemmeside eller du kan afhente den/dem på tillidsrepræsentantkontoret.

1. Ældreområdet - en værdig alderdom
2. Dokumentation, det gælder vores faglighed
3. Elever - fremtidige kolleger
4. Handicaphjælpere og ledsagere
5. Handling fremfor rapporter
6. Kompetenceudvikling
7. Intern kontraktstyring
8. Kvalitetsstandarder
9. Muligheder fremfor begrænsninger
10. Ny løn, fik du noget?
11. Patienten en blindtarmsbetændelse eller et menneske?
12. Psykiatri, vokseværk gør ondt
13. Serviceassistenter, hvorfor?
14. Individuel stillingsbeskrivelse
15. Hvem er dit talerør?
16. Udlicitering - Velfærd til salg?
17. Vold, mobning og chikane en del arbejdet?

Vi har valgt at bringe indholdet af pjecen "Har du fået det rigtige i løn?" som en appetitvækker, men også fordi den er meget nyttig.

Har du fået det rigtige i løn?

Tjek din lønseddel.

Af Bent Hvolby

Sektoren får ofte henvendelser fra medlemmer, som er usikre på, om de har fået det rigtige i Iøn. Med denne pjece vil vi give dig en hjælpende hånd med selv at tjekke din lønseddel. Da det vil blive for omfattende at komme ind på alle tjenestetyper, har vi her kun beskrevet de mest almindelige.

Grundløn

Du skal bruge et lønmagasin. Lønmagasinet udsendes med Nyt fra FOA Århus bladet hver gang, der sker ændringer. Det sidder i midten af bladet, og er lige til at hive ud.

Du skal se på siderne med Kommunale lønninger 12%.

Har du pensionsordning, skal du tage udgangspunkt i bruttolønnen, men hvis du endnu ikke er omfattet af pensionsordning, skal du tage udgangspunkt i Nettoløn.

Du skal kende dit løntrin. I overenskomsten kan du se, hvilket løntrin du er berettiget til.

Du skal kende dit områdetillæg. I Århus afdelingen er alle medlemmer, som arbejder inden for Århus Kommunes grænser (også sygehusene) omfattet af område 2, mens de øvrige kommuner, Odder, Hinnerup og Samsø er omfattet af område 0.

Fuldtid

Fuldtidsansatte kan direkte anvende den månedsløn, som står i lønmagasinet.

Deltid

Deltidsansatte skal omregne lønnen.

Er du eksempelvis ansat på 32 timer i dagvagt eller blandede vagter, regner du Iønnen ud således:

	Bruttomånedsløn x 32 timer	= Månedsløn
	37 timer

Er du ansat på 30 timer i aften- eller nattevagt, regner du lønnen ud således:

	Bruttomånedsløn x 30 timer	= Månedsløn
	35 timer (pr. 01.10.01 er det 34 timer)

Grundlønnen betales månedsvist bagud (undtaget er tjenestemænd). Det vil sige, at den Iøn du eksempelvis modtog den 31.7.00 var Iøn for juli måned.

Arbejdstidsbestemte tillæg (satserne er pr. 1.4.00 og reguleres løbende, se lønmagasinet)

Arbejdstidsbestemte tillæg udbetales 2 måneder bagud. Det vil sige, at for den Iøn du eksempelvis modtog den 31.7.00 var tillæggene for juni måned.

For at sikre, at du har modtaget de rigtige arbejdstidsbestemte tillæg, vil vi anbefale, at du bruger din lommebog, hvor du udførligt har skrevet ned, hvordan du skulle have arbejdet, samt hvordan du faktisk arbejdede. Det er også vigtigt, at du har skrevet ned, hvornår du fik besked om eventuelle ændringer i dine vagter.

Lørdage/mandage

Du får et tillæg på kr. 21,25 for at arbejde på lørdage fra kl. 11-24, og for arbejde i nattevagter til mandag fra kl 24-06. Timerne udbetales. Når der forekommer en helligdag på lørdage/mandage, erstattes lørdagstillægget af helligdagsbetaling. Du får altså ikke begge dele.

Søndage

Du får tillæg for arbejde på søndage svarende til 50% af din normale Iøn, fra dagstjenestens begyndelse til kl. 24. For de fleste medlemmers vedkommende, vil timerne stå på afspadseringsregnskabet.

Aften/nat

Du får et tillæg på 17,69 kr. for at arbejde i tidsrummet kl. 17-6.

Indtil den 30. september 2001 får du herudover et holddriftstillæg, som er afhængig af dit løntrin, på ca. 2 kr. pr. time for alle timerne i aften/nattevagt. Tillæggene udbetales. Får du normalt grundløn som dagvagt, vil du yderligere få 2 timer til afspadsering, for hver 37 timer du arbejder i aften eller nattevagt.

Den 1. oktober 2001 erstattes 37/2 aftalen af en 37/3 aftale. Samtidig bortfalder holddriftstillægget. Det betyder, at faste aften/nattevagter får en lidt højere grundløn (se afsnit om grundløn), men mister til gengæld holddriftstillæg på 2 kr. pr. time. For ansatte, der aflønnes med dagvagtløn, optjenes der nu 3 timer til afspadsering for hver 37 timer i aften- eller nattevagt.

Pålægges en ansat i et kalenderhalvår januar - juni, juli - december) at udføre mere end 58 tjenester i aften- eller nattevagt, honoreres tjenester ud over 58, med yderligere 50% tillæg. Dette gælder dog ikke for faste aften- og nattevagter.

Helligdage

Er du på arbejde på en helligdag, får du 150 % til afspadsering. Det vil sige, at du for eksempelvis 8 timers arbejde, ud over din normale Iøn, vil få 12 timer til afspadsering.

Har du fået fri i henhold til overenskomstens bestemmelser om dette, får du bare din normale Iøn.

Har du en fridag, får du en erstatningsfridag. Har du eksempelvis arbejdsdage på 8 timer, får du 8 timer til afspadsering. Undtaget fra erstatningsfridage er deltidsansatte, som altid har fri på denne ugedag, eller altid hver anden uge har fri på den pågældende ugedag.

Ekstravagter

Deltidsansatte kan på 0-dage have ekstravagter. Vagten honoreres time for time, og vil enten være til udbetaling eller afspadsering.

Overarbejde

Fuldtidsansatte, som arbejder længere end det på vagtplanen foreskrevne, får altid overarbejdsbetaling (= 150%). Deltidsansatte får også overarbejdsbetaling, når de overskrider den daglige arbejdstidsnorm, som typisk er 8 timer, eller når det gennemsnitlige timeantal over en 4 ugers periode overskrider 37 timer. Overarbejde kan udbetales eller afspadseres.

Varslingsgodtgørelse

Ansatte, der pålægges at overarbejde, skal orienteres i arbejdstiden, senest dagen i forvejen.

For manglende varsel af overarbejde ud over en time, ydes et tillæg på 26,56 kr. pr. gang.

Inddraget fridøgn

Har du en fridag og bliver bedt om at møde på arbejde, får du overarbejdsbetaling for dagen. Dette gælder både for deltids- som fuldtidsansatte. Det er i øvrigt derfor det er meget vigtigt, at deltidsansatte kender fridøgnenes placering. Hvis fridøgnet herudover er inddraget med mindre end 14 døgn, får du tilmed et beløb på 289,65 kr. pr. gang. Dette beløb udbetales, mens timerne enten kan afspadseres eller udbetales.

Omlagte timer

Ved omlagte timer forstås timer, hvor den ansatte ifølge tjenestetidsplanen ikke skulle være i tjeneste, men som efter ændringen bliver normaltjeneste.

Bliver du eksempelvis bedt om at møde i aftenvagt i stedet for dagvagt, skal du varsles med 4 døgn i arbejdstiden. Hvis du ikke varsles tids nok, skal du have godtgørelse for omlagte timer på 29,36 kr. pr. time.

Afspadsering

Afspadseringstimer kan gemmes i op til tre måneder. Herefter har du ret til at få dem udbetalt, med mindre andet er aftalt. Hvis du pålægges at afspadsere, skal du varsles i arbejdstiden med mindst 4 døgns varsel.

Afspadsering for aften-/nattimer kan til gengæld stå i op til et år, idet optjenings- og afviklingsperioden følger ferieåret (maj til maj), hvorefter ikke afviklede timer udbetales med 50% lønkompensation oveni.

Sektoren håber, at du nu har fået inspiration til selv at kigge din Iøn efter i krogene. Er du stadig usikker på noget, kan vi anbefale dig at søge råd og vejledning hos din tillidsrepræsentant.

Medlemsændringer

Tillidsrepræsentantkontoret
Af Bent Hvolby

Vi har da vores helt eget hus. Selv om vi tillidsrepræsentanter skal fungere under ydmyge vilkår, er vi dog ikke så ringe stillet i forhold til andre tillidsrepræsentanter. Selv om det måske ikke er så prangende udadtil og noget trangt indvendigt, så har vi dog alligevel fået os rimeligt indrettet. Du er meget velkommen, hvis du har nogle faglige problemstillinger, du vil have drøftet.

Arbejdsgrupper nedsat af Fælles-MEDudvalget for Århus Amt
Af Bent Hvolby

I Århus Amt er der nedsat en række arbejdsgrupper, som har til opgave at udarbejde forslag til mangt og meget.

Disse arbejdsgrupper har alle repræsentation af medlemmer fra FMU(Fælles MED-udvalget).

Vi vil gerne skåne vore læsere for en lang opremsning af disse arbejdsgrupper, deres formål, opgaver og hvem der deltager.

Men har du en særlig interesse kan du få yderligere information derom på tillidsrepræsentantkontoret. Endvidere har du også mulighed for at se en kort omtale af de forskellige udvalg i septembernummeret af

medarbejderavisen PÅ TVÆRS.

Psykisk arbejdsmiljø
Af Bent Hvolby

Der skal nu sættes fokus på det psykiske arbejdsmiljø på alle sygehuse. Arbejdstilsynet har netop indledt en kampagne, hvor alle sygehuse vil få et tilsyn - læs vedlagte nyhedsbrev.

Indsatsen er netop indledt i Århus Amt, der er lavet aftale med samtlige sygehuse i Amtet.

Tilsynet på det enkelte sygehus indledes med et formøde med direktionen og SIU, hvor der orienteres om kampagnen. Herefter vil der blive aftalt møde med de afdelinger, som bliver udvalgt til at få foretaget et tilsyn. På den enkelte afdeling vil der blive foretaget dataindsamling, arbejdsmiljøet vurderes bl.a. på baggrund af:

• Samtaler med den ansatte - enkeltsamtale og gruppesamtaler
• Observation
• Skriftligt materiale: Jobbeskrivelser, APV, beredskabspolitik, klager, ulykker, lidelser, sygefravær og personalegennemtræk

Når dette arbejde er afsluttet, vil der blive afholdt endnu et møde med den berørte afdeling og et afsluttende møde med direktionen og herefter blive udarbejdet skriftlig materiale.

Sektoren arbejder på at få arrangeret et møde om indsatsen.

Har du lyst til at vide mere eller har du spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte din sikkerheds- eller tillidsrepræsentant.

Lokalaftale 1
Af Bent Hvolby

Lokalaftale vedrørende arbejdstid for social- og sundhedsassistenter, plejere m.fl. ansat i hospitalspsykiatrien
i Århus Amt

Med henblik på at sikre et godt arbejdsmiljø og funktionsopretholdelsen er Forbundet af Offentligt Ansatte og Psykiatriledelsen enige om at indgå følgende lokalaftale vedrørende honorering med afspadsering eller betaling for arbejde på særlige tidspunkter og overarbejde og merarbejde:

Aften- og nattjeneste:

For hver times normaltjeneste, der udføres i aften- og natperioden, d.v.s. tjeneste påbegyndt kl. 14 eller senere, og som strækker sig ud over kl. 17, gives en honorering på 2/37 times afspadsering (Pr. 1. oktober 2001: 3/37).

Søn- og helligdagstjeneste:

Effektiv tjeneste på søn- og helligdage honoreres med en halv times afspadsering for hver times tjeneste, beregnet pr. påbegyndt halve time.

Overarbejde og merarbejde:

Overarbejde afspadseres med tillæg af 50% (1:1,5) eller betales med 50% tillæg til timelønnen.

Deltidsansattes merarbejde afspadseres 1:1 eller betales med timeløn.

Det er den enkelte social- og sundhedsassistent/plejers ønske, der er udgangspunktet for om overarbejde og merarbejde skal afspadseres eller udbetales. Det skal dog præciseres, at det er afdelingssygeplejersken/oversygeplejersken, som har kompetencen til at træffe beslutning herom, og det sker i samråd med den pågældende social- og sundhedsassistent/plejer.

Orientering om afspadsering følger de gældende bestemmelser. Afspadsering skal være afviklet inden udgangen af den 3. måned, der følger efter den, hvori tjenesten er præsteret.

Aftalen kan opsiges med 1 måneds varsel til udgangen af en måned.

Aftalen er indgået den 30. August og træder i kraft den 1. september 2000.

Lokalaftale 2

Af Bent Hvolby

Lokalaftale vedrørende hviletid for social- og sundhedsassistenter, plejere m.fl. ansat i hospitalspsykiatrien
i Århus Amt

Forbundet af Offentligt Ansatte og Psykiatriledelsen er enige om at indgå følgende lokalaftale vedrørende dispensation for hviletidsbestemmelserne:

Hviletiden mellem 2 døgns hovedtjenester kan nedsættes fra 11 timer til 8 timer, dog højst hvert 7. døgn.

Hviletiden i forbindelse med friperioder/fridøgn kan ikke nedsættes.

Der skal så vidt muligt tages hensyn til den enkelte ansattes ønske om overholdelse af 11 timers reglen.

Aftalen omhandler kun planlagt tjeneste.

Aftalen kan opsiges med 1 måneds varsel til udgangen af en måned.

Aftalen er indgået den 30. August og træder i kraft den 1. September 2000.

FOA Randers har endnu ikke tiltrådt aftalen.

Psykiatriplanen
Af Bent Hvolby

Psykiatrien i Århus Amt har afholdt sin 5. faglige udviklingskonference over 2 dage.

Emnet var:

Udviklingsplan for en integreret psykiatri i Århus Amt.

1. Mål og udviklingsperspektiver for Psykiatrien i Århus Amt
1. Psykiatriens opgaver, lovgrundlag og patientgrundlag
2. Psykiatriens ressourcer
3. Psykiatriens organisatoriske forhold.

Psykiatriledelsen har i år løbende udsendt forskellige reviderede udkast, som har været genstand for megen debat.

Det er mit indtryk, at det nok kun er i meget begrænset omfang denne debat har fundet sted blandt basispersonalet, hvis der overhovedet har været nogen mulighed for at tage del i denne debat.

Og det er lidt synd for alle har i teorien haft mulighed for at komme med bemærkninger eller endda gode ideer til Psykiatriplanen.

Fra Psykiatriklubbens side har vi fremført nogle bemærkninger, som vi mener at kunne se er blevet lyttet til.

På konferencen var det 3. udkast der skulle til debat, og til dette formål havde Psykiatriledelsen indbudt brugere og fagpersoner til at være opponenter. En ganske udmærket ide.

Disse opponenter var:
Elsebeth Lundsteen, næstformand i Sind
Merete Nordentoft, overlæge, formand for Dansk Psykiatrisk Selskab
Erik Adolph, centerleder, Videnscenter for socialpsykiatri
Margit Asser, sygeplejedirektør, Sct. Hans Hospital
Tom Burns, professor, Dep. Of General Psychiatry, England
Efter disse oplægsholdere var der 4 workshops med emnerne:
Tom Burns: Omlægning fra hospitals- til lokalbaseret indsats
Erik Adolph: Socialpsykiatriske metoder og værdier
Margit Asser: Vægtning mellem centrale og decentrale funktioner
Elsebeth Lundsteen: Bruger- og pårørendeindflydelse i den integrerede psykiatri.

På andendagen talte cheflæge Poul Bartels, Randers Centralsygehus og kontorchef Peter Rhode, Service og kvalitetskontoret i Århus Amt om kvalitetssikring- og kvalitetsudviklingsperspektiver.

Herefter gav chefkonsulent Chris Petersen, PLS Rambøll et indlæg om det organisatoriske perspektiv.

Der har så efter konferencen været mulighed for indtil 8. september 2000 at komme med yderligere bemærkninger til psykiatriplanen. Herefter skal ledelsen igen på skrivearbejde for at få sammenskrevet alle guldkornene til 4. udkast.

Den 2. oktober starter høringsrunden, så har du ikke tidligere haft mulighed for at læse den er det tiden nu.

Og vi vil gerne opfordre dig kraftigt til at læse den, da planen får indflydelse på dit fremtidige tilhørsforhold og tjenestested.

Den 18. december skal resultatet forelægges for Psykiatri- og Handicapudvalget til politisk drøftelse og godkendelse.

Men hvad med det indholdsmæssige?

Der må vi bl.a. glæde os over de visionære tanker der er omkring den organisatoriske struktur i Psykiatrien i Århus Amt.

Den nuværende ledelsesstruktur er opbygget af en overdådig righoldighed af ledere. Denne ledelsesstruktur ønskes i psykiatriplanen slanket.

Det kan ske ved, at Psykiatrien ønskes opdelt i nogle regioner, hvor vi så vil finde både hospitals-, lokal- og socialpsykiatri med een ledelse. En struktur som kan give grundlag for en god udvikling i Psykiatrien.

Sager til behandling på FMU
Af Bent Hvolby

1. møde den 12.05.2000
Orientering fra arbejdsgrupper
Århus Amt frem mod 2020
Status på rammeaftale i KTO-aftalen og andre drøftelser med de faglige organisationer
Arbejdstilrettelæggelse på sengeafdelinger
Analyse af rengøringsområdet
Orientering om projekt vedrørende arbejdsfastholdelse (Stafet)
Århus Amts indsats på flygtninge- og indvandrerområdet
Orientering om servicejob, puljejob og jobtræning
Forslag om personalepolitiske samarbejdsprojekter vedrørende kompetenceudvikling (1,2 mio. kr.)
Sygefraværs- og arbejdsulykkesstatistikken for Århus Amt 1999
Sygemeldt - en undersøgelse af kontakten mellem langvarigt syge og deres arbejdsplads.

2. møde den 16.06.2000
Orientering fra arbejdsgrupper
Århus Amts regnskab 1999
Budget 2000 og 2001
Forretningsorden for Fælles-Medudvalget
Underudvalget for sundhed og sikkerhed - udvalgets opgaver
Stigningen i sygefraværet fra 1999 til 2000
Råstof 2001 - Personalepolitisk Messe i Odense 8. - 9. maj 2001
Arbejdsskadeforsikring 1999
Ny runde med kritisk revision
Kompetenceudvikling i Århus Amt

3. møde den 13.09.2000:
Status vedr. arbejdsgrupper
Økonomirapport 2000
Budget 2001
Frem mod 2020
Tidsplan for forhandling af NY LØN i Århus Amt
Status over MED-udvalg
Underudvalget for sikkerhed og sundhed
Arbejdstilsynets indsats - Psykisk arbejdsmiljø - alles ansvar
Samarbejde om udvikling på sygehusene
Procedure ved lukning af afsnit på Psykiatrisk Hospital
Sammenhængen mellem Århus Amts BST og MED-udvalgsstrukturen.

Ønsker du nærmere information om et eller flere af ovennævnte punkter kan du henvende dig på tillidsrepræsentantkontoret eller se referaterne på amtets hjemmeside.

Hjemmesiden
Af Bent Hvolby

Det har været en stille tid for hjemmesiden. Sommeren har ikke levnet meget overskud til pleje og pasning af vores hjemmeside.

Men samtidig er vi i gang med en større udskiftning af indholdet. Især siderne med omtale af psykiatrien er genstand for en kraftig revision, da behovet for at vi bringer dette stof efter at Psykiatrien har fået egen hjemmeside nu er væsentlig mindsket.

Samtidig kan vi også konstatere, at de tillidsvalgte på tjenestestederne ikke har fundet anledning til at informere ud til andre om deres område. Vi beklager derfor, at det ikke på hjemmesiden er muligt at orientere sig om den øvrige psykiatris vilkår ud over hvad vi vælger at bringe, dels i Vingefanget og dels på hjemmesiden.

For personer som går i overvejelser om at søge på et bestemt tjenestested er der derfor ikke mulighed for at orientere sig om stedet forud for en evt. ansøgning. Havde den mulighed været til stede ville flere måske været interesseret i at søge ansættelse på en given institution/afdeling. Og jeg ved altså godt at det ikke er politisk korrekt at bruge udtrykket institution.

Tiden bruges også til at ændre designet. Forhåbentlig vil det opleves mere overskueligt og ensartet.

Nyhedsbrevene fra FOA bringes ikke længere i sin fulde udstrækning, men der plukkes kun de ting som WebMaster skønner relevant for vores faggruppe og arbejdsområde.

Men vi vil benytte pladsen her til at lykønske Psykiatrien med deres hjemmeside. En hjemmeside som er meget tiltalende og informativ. Ganske vist er alt endnu ikke på plads, men vi finder den særdeles lovende. Vi vil varmt anbefale at besøge psykiatriens hjemmeside snarest og derefter til at bruge den til at søge relevant information.

Efteruddannelsen Af Bent Hvolby "Plejernes efteruddannelse" er blevet revideret og næste hold får fornøjelsen af at deltage i et længerevarende tværfaglig og tværsektoriel kursus i pleje, aktiviteter og pædagogik til mennesker med psykiske lidelser. Kurset foregår over 1½ år og består af 12 moduler af en uges varighed. Minimumskravene for deltagelse er : Hvis psykiatri ikke indgår i grunduddannelsen kræves et grundkursus i psykiatri. Dette skal dokumenteres. Minimum 3 års arbejde indenfor psykiatrien. Motivation for faglig formidling skriftligt og mundtligt og projektarbejde. Motivation for faglig og personlig udvikling. Indstilling og anbefaling fra daglig arbejdsleder.

Det sidste hold som gennemgår den eksisterende "Plejernes efteruddannelse" er i øjeblikket i fuld gang.

Det bemærkelsesværdige er, at op til flere tillidsrepræsentanter endelig har fået samlet mod til at melde sig til efteruddannelsen.

Men det mest forunderlige er dog, at Psykiatriklubbens formand Jesper Priskorn også deltager.

Jesper har meget længe haft sine svære betænkeligheder ved, om han nu også havde evnerne til at gennemføre et så krævende forløb og har derfor brugt alle mulige og umulige undskyldninger for ikke at deltage.

Jesper har derfor op til tilmeldingsfristen været udsat for et massivt pres fra andre tillidsvalgte om at tilmelde sig. Alle de undskyldninger, som Jesper brugte, har vi effektivt fået fejet af bordet, og tilbage stod så, at Jesper ikke kunne finde på flere undskyldninger, så for husfredens skyld måtte han tilmelde sig. Men det skete ikke uden meget store betænkeligheder.

Jesper har fået lovning på, at vi nok skal hjælpe ham igennem den svære tid, og jeg vil også opfordre de øvrige kursister på holdet til at tage sig pænt af Jesper og hjælpe ham igennem det for ham svære forløb.

Jeg er dog fortsat bekymret for, om Jesper kan gennemføre efteruddannelsen, for han møder troligt på tillidsrepræsentantkontoret hver morgen, formentlig i håbet om at han kan pjække fra skolen.

Det giver så mig en del ekstra arbejde med at få Jesper overtalt til at gå i skole, en hel del peptalk om at det nok skal gå, og at han godt kan klare det med hjælp fra os andre.

Selvfølgelig bliver det ikke nemmere af, at han udsættes for mange drillerier fra de andre elever i klassen, fordi han hjemmefra bliver iført tøj med reklamer for den græske gudinde for korndyrkning, måske mere kendt som Ceres.

Og sandelig om ikke ritualet gentager sig i frokostpausen. Så skal vi igennem det hele en gang til. Jeg synes nok, at det begynder at blive lidt belastende.

Godt at efteruddannelsen "kun" varer 3 måneder.

Flytning af B3-B4-B5
Af Bent Hvolby

Afd. B er i fuld gang med forberedelserne til udflytning af afs. 24, 39 og 68.

Fra ledelsens side er der et fagligt ønske om, at de nye afsnit skal bemandes således, at der bliver taget hensyn til sammensætning af køn, uddannelse, alder og erfaringsgrundlag henholdsvis fra åben som fra lukket afsnit.

Og ud fra et fagligt teoretisk synspunkt kan man vel næppe være uenig i dette. Problemet er blot, at det midt i vadestedet er ganske vanskeligt at forene personalets synspunkter med ledelsens beslutning. Personalet finder ikke, at det er det ideelle valg der er truffet, idet oplevelsen er, at de menneskelige synspunkter ikke bliver tilgodeset.

Personalet oplever heller ikke, at beslutningen virker fremmende for et godt arbejdsmiljø

For at få denne integration af personale fra 3 afsnit til at kunne fungere sammen, bliver der afholdt temadage for de nysammensatte afsnitteams. Endvidere vil der også blive konflikthåndteringskurser for de samme teams.

De 3 afsnit har hver især været ude for en del omskifteligheder, men har nu fundet deres ben i den tværfaglige personalegruppe de tilhører. Og dette vil nu blive brudt og alle skal igen til at opbygge arbejdsmæssig tryghed i nye sociale relationer.

En sådan proces tager erfaringsmæssigt meget lang tid og det er vel forventeligt, at afsnittene ikke vil kunne fungere optimalt i en sådan periode. Til ugunst for patienter, pårørende og personale.

Man skal heller ikke blive overrasket over, at der kan komme et større personaleflow end vanligt i denne proces.

For et hyppigt udsagn er, at det er kollegernes skyld at personalet bliver. Så hvis disse kolleger ikke mere er der, er der måske ikke noget incitament til ikke at søge andre jobs.

Tillidsrepræsentanterne i afdeling B har forsøgt at påvirke afdelingsledelsen til at revurdere beslutningsgrundlaget eller til at finde en overgangsordning, uden at det har ændret noget ved beslutningen.

De ansatte modtog herefter brev fra afdelingsledelsen på deres hjemmeadresse den 23. september med oplysning om afsnittenes nye personalesammensætning.

Personalet holdt herefter fyraftensmøde den 28. september, for at drøfte situationen. Vreden og frustrationen over beslutningen er markant.

Med den modvilje der er skabt i personalegrupperne er der grund til stærk bekymring for, om de nye afsnit kommer til at fungere efter hensigten. Det kan forudses, at det vil være forbundet med betydelige problemer.

Udfaldet på mødet blev, at tillidsrepræsentanterne som personalets talerør skal gøre en yderligere aktiv indsats for at personalets argumentation helt eller delvis kan imødekommes. Endvidere ønskede personalet, at deres underskriftsindsamling i protest mod beslutningen skal fremsendes til afdelingsledelsen i afd.B, Psykiatriledelsen og Psykiatri- og Handicapudvalget samt at pressen skal involveres.

Som tillidsrepræsentanter har vi fremsendt personalets protester til HMU, m.h.p. en behandling der og evt. en efterfølgende fremsendelse af sagen til FMU i deres funktion som koordinationsudvalg.

Endvidere har der været afholdt ekstraordinært LMU i afdeling B alene for at drøfte rokaden.

Ledelsen ønsker at fastholde den trufne beslutning om en rokade, hvorfor det er nødvendigt med en drøftelse af hvordan der kan løsnes op for den efterhånden fastlåste situation.

På mødet når man frem til, at en hurtigarbejdende arbejdsgruppe sammensat af basispersonalet skal komme med forslag til en evt. mere tilfredsstillende fordeling af personalet de tre afsnit imellem og med det komissorium, at rokaden skal fastholdes.

Protestskrivelse fra personalet i afd. B3-B4-B5

Personalet i afd. B3-B4-B5 har i protest mod ledelsens beslutning skrevet, underskrevet og fremsendt nedenstående brev til afdelingsledelsen, psykiatriledelsen og Psykiatri- og Handicapudvalget.

Endvidere er det fremsendt til behandling på HMU.

"Når vi henvender os på denne måde, skyldes det at vi ikke føler, man fra ledelsesside har været lydhør for vore argumenter.

Vi arbejder dagligt med mennesker, og befinder os i situationer der ofte er meget belastende, fysisk, psykisk som følelsesmæssigt. Det er et arbejde vi har valgt på trods af de ubekvemme arbejdstider, den relativt lave løn og den utak vi ofte udsættes for fra patienthold.

Når vi alligevel stiller op dag efter dag, er det fordi vi brænder for vores arbejde; det er fascinerende, interessant, udfordrende og krævende, men vi mener at gøre en forskel til det bedre.

Men at vi magter det skyldes i allerhøjeste grad også at vi har et godt samarbejde som personalegruppe. Det, at have kolleger man kender og stoler på, man ved hvor man har menneskeligt og fagligt, er en uundværlig del af arbejdsglæden og trygheden i arbejdet, både for patienterne og nok især personalet. Disse relationer er opbygget gennem lang tid, og det kræver virkelig hårdt og slidsomt arbejde at skabe en homogen personalegruppe der føler sig, og samarbejder som et team, med den professionelle stolthed der følger med.

Vi føler at man glemmer dette aspekt i begejstringen for at efterleve de nye behandlingsprincipper. Vi frygter at en stor del af den erfaring og tillid der er opbygget i de enkelte afdelinger vil forsvinde sammen med entusiasmen i arbejdet og mener ikke det er rimeligt at tilsidesætte et så massivt ønske om at blive sammen i afdelingerne.

Hvorfor dog ikke imødekomme vores ønske om at blive overflyttet samlet, vi er kompetente og omstillingsdygtige men det er meget, at skulle forholde sig til nye kolleger samtidigt med Vi får nye rammer, nyt klientel og nye behandlingsprincipper at efterleve.

Det ville lette alle og også omstillingsprocessen.

Vi er alle indstillet på at yde vores bedste, og føler os parat til at tage udfordringen op, men udsigten til at skulle miste gode kolleger og venner er ikke befordrende for processen og vil uvægerligt påvirke alle i en lang periode fremover.

Derfor håber vi at menneskelige hensyn vægtes tungere end teoretiske, idet vi alle ser de nye behandlingsprincipper og nyrenoverede lokaler som et positivt tiltag, der gerne skulle komme godt fra start, og hvor der tages de arbejdsmiljømæssige hensyn der gør at vi føler os hørt og værdsat som medarbejdere.

Med venlig hilsen

basispersonalet på afd. 24, 39 og 68"

Normering i afdeling B.
Af Bent Hvolby

Tiden nærmer sig hastigt, hvor afs. 24 - 68 - 39 flytter til nye lokaler, hvor de kommer til at hedde B3 - B4 - B5.

Med de eksisterende ressourcer bliver normeringen 18 personer i alle 5 afsnit. Det kan blive til, at der er 5 i dagvagt, 3 i aftenvagt og 2 i nattevagt. Al snak om 1 person i nattevagt er forstummet, beslutningen er, at der skal være 2 personer om natten.

5 personer i en dagvagt er ikke meget når man betænker, at ud af de 5 er der 1 afd.sgpl., 1 souschef og 1 klinisk vejleder.

Skærmningsprojekt i afdeling B.
Af Bent Hvolby

Der er bevilget penge til et 3 årigt projekt omkring skærmning. Til at lave projektet er der ansat 2 ergoterapeuter og 1 social- og sundhedsassistent.

Opgaven er bl.a. at beskrive hvad skærmning er og efterfølgende skal projektarbejderne undervise øvrige kolleger.

FOA holder kongres i uge 42. Af Bent Hvolby Der har været talt meget om at Poul Winckler skulle gå af på denne kongres, da hans alder gør, at han ikke kan sidde en hel valgperiode. Lovene siger, at man kun kan sidde til man er 65. Så resultatet bliver, at Poul Winckler går af når han fylder 65 år. Om to år bliver der så indkaldt til en ekstraordinær kongres for at vælge en ny formand. Herudover bliver det store emne diskussionen om FOA's struktur. Som grundlag for denne debat er der et udgivet et hæfte som oplæg til strukturdebatten. Vi har 2 deltagere med på kongressen og de vil i næste nr. af Vingefanget bringe uddrag derfra, som har relevans for vores område.

Julefrokost
Af Bent Hvolby

Årets store fælles julefrokost afholdes i år den 1. december 2000.

Maden anrettes som Ta´ selv borde i vandrehallen. Buffeterne vil være betjent af køkkenpersonale - dvs. at stegene skæres for efterhånden som gæsterne spiser.

Forretter: Rejecocktail på fad Røget hellefisk med ribs og honning Flute og brydebrød Hovedretter: Letsprængt helstegt skinke Rosastegt oksefilet Stegt andebryst Tilbehør: Flødekartofler, små stegte kartofler, pastasalat, blandet salat, rødkålssalat. Dessert: Ris a la mande med kirsebærsauce Kaffe og chokolade Pris pr. couvert 120,00 kr.

Selvfølgelig bliver der også musik, dans og underholdning, men det er endnu ikke på plads.

Men du kan allerede nu begynde at glæde dig til årets store begivenhed i Psykiatrien i Århus Amt.

Reserver allerede nu datoen.

Plejere i afløserkorpset Af Bent Hvolby Det har længe været et ønske, at plejere kunne tilmelde sig afløserkorpset på KH. Med baggrund i den aftale der ligger til grund for afløserkorpset har dette ikke ikke været muligt. FOA har nu fået en aftale i stand der muliggør, at plejere også kan tilmelde sig afløserkorpset. D.v.s at du som plejer nu kan tilmelde dig til afløserkorpset til afløsning på Psykiatrisk Hospital, men du kan ikke tilmelde dig som sygehjælper - såfremt du har en sygehjælperuddannelse som baggrund - til afløsning andre steder. Afløserkontoret har tlf. nr. 8949 3750

Anna's dyt Af Bent Hvolby Anna - ja alle kender vel vores velanskrevne fanebærer Anna - har en bil, en Skoda. Vittighederne om disse reminisenser fra et designmæssigt og industrielt tilbagestående samfund er ikke moderne mere. Så dette lille epistel skal ikke opfattes som en vittighed. Men altså, Anna har en Skoda som efter hendes eget udsagn er et forfærdeligt godt køretøj, hvorfor Anna da også i tide og utide går og nusser med køretøjet. Man kan jo næsten sige, at kærlighed gør blind. Skodaen bringer troligt Anna fra det ene sted til det andet.

Men så var det, at Anna på en af disse ture mødte nogle uniformerede personer, som nok ikke var så forblændet af Skodaens fortræffeligheder.

Snarere tværtimod.

Så resultatet af dette møde blev, at Anna måtte lide den tort at se disse ubarmhjertige ordenspersoner brutalt flå et par gode nummerplader af Skodaen.

Men Anna er af den opfattelse, at hendes Skoda er et enestående og fortræffeligt køretøj, så den skal selvfølgelig repareres tilbundsgående efter bilinspektørens krav.

Da Anna er af den opfattelse, at det eneste Skodaen fejler er nogle mindre kosmetiske skønhedsfejl, bliver op til flere mekanikere involveret i at sætte Skodaen i en sådan stand, at den kan tilfredsstille bilinspektøren. Og det lykkedes da også, selvom der skulle ofres det dobbelte af hvad en anden Skoda kunne indkøbes for.

Men så kom der også flunkende nye nummerplader på.

Med de fine nye nummerplader på, så Skodaen lige pludselig lidt derangeret ud, og det blev jo ikke bedre af at diverse mekanikere havde forlystet sig med bilen. Det sås jo tydeligt.

Men se, Anna er jo ikke sådan at bide skeer med, så hun blev hurtigt enig med sig selv om, at bilen selvfølgelig skulle males.

Som tænkt så gjort. Anna gik straks ned til den lokale farvehandler og købte en bøtte maling og en malerulle. Og så fik hele bilen en ordentlig omgang med malerullen.

Og stolt er Anna fortsat over sin bedagede Skoda. Men endnu mere stolt er Anna over, at hun nu har fundet ud af at håndtere den store kunst det er at lakere en bil.

Anna står gerne til rådighed for kolleger, som har brug for råd og vejledning om hvordan man hurtigt og billigt får lakeret sin bil.

TILLIDSREPRÆSENTANTEN

Hvis han er venlig, er han familiær,

hvis han er alvorlig, er han et surt opstød,

Er han ung, ved han ikke noget som helst,

er han ældre, er han et mosgroet oldtidsnævn,

Hvis han tilhører et parti er han ensidig,

hvis ikke er han et fjols, der ikke tør vise kulør,

Hvis han går i kirke er han en hykler, hvis han ikke gør det, er han en hedning,

Taler han med alle, er han et sludrechatol, gør han det ikke, er han en mumie,

Hvis han vil overholde lovene, er han et pernittengryn, hvis ikke, er han sløset,

Hvis han holder opsyn, er han en spion, hvis ikke han gør det, er han ligegyldig,

Hvis han drikker er han en sut, hvis han ikke gør det er han en hængemule,

Han må have tålmodighed som en engel - være tykhovedet som en flodhest,

snu som en ræv - modig som en muldvarp - og tavs som graven.

Han må vide alt - se alt - intet sige - men alligevel klare det hele

Arbejdsklimamålinger
Af Bent Hvolby

På direktionens foranledning har Løn og personaleafdelingen, Uddannelsesafdelingen og Service og kvalitetskontoret drøftet vilkår og muligheder for at gennemføre arbejdsklimamålinger på institutioner og afdelinger i Århus Amt. Initiativet skal ses som opfølgning på Århus Amts Virksomhedsmodel, Århus Amts Fælles Personalepolitik og ledelsesgrundlaget i Århus Amt.

Direktionen i Århus Amt har efterfølgende nedsat en arbejdsgruppe, der som opfølgning på virksomhedsmodellen skal udarbejde forslag til, hvordan der kan gennemføres arbejdsklimaundersøgelser i Århus Amt.

Udgangspunktet for arbejdsklimamålinger er at det er medarbejdernes opfattelse af arbejdsklimaet og engagement der vil blive undersøgt.

Det er medarbejdernes personlige vurderinger af udvalgte temaer i arbejdsklimaet på arbejdspladsen der måles.

Et arbejdsklimamålingssystem kan tydeliggøre den enkelte arbejdsplads forhold på de udvalgte temaer, men ikke afdække årsagerne. Det kræver dialog.

Det kan således være udygtig ledelse, en særlig medarbejderkultur, ydre forhold eller flere dele der slår igennem

Arbejdsklimamålinger sætter arbejdsklimaet på amtets arbejdspladser i fokus, og målet er herigennem at skabe forudsætninger for fortsat udvikling af gode arbejdspladser i Århus Amt - med et godt arbejdsklima og attraktive arbejdspladser.

Arbejdsgruppen er nu i fuld gang med at udarbejde modellen og spørgsmålene til et pilotprojekt.

Pilotprojektet skal laves i enkelte områder, hvorefter der evalueres og fejlrettes. Projektet forventes afsluttet medio år 2001, hvorefter det skal være klar til brug i Århus Amt.

Psykiatrien deltager også i pilotprojektet.

Sikkerhedsrepræsentanterne
Af Bent Hvolby

Tillidsvalgte - SR/TR/bestyrelse har været samlet for at drøfte bl.a. hvordan vi kan styrke sikkerhedsrepræsentanternes indsats.

Den almindelige opfattelse er, at der er behov for en særlig indsats på arbejdsmiljøområdet.

Netop arbejdsmiljøet bliver der fokuseret kraftigt på, hvilket Arbejdstilsynets kampagne - "Psykisk Arbejdsmiljø - alles ansvar" - også er udtryk for.

Endnu er der ikke søsat en plan for hvordan denne styrkelse kan ske, men der arbejdes på at finde en form som kan være konstruktiv

Omstrukturering - Psykiatriplan - Hvad nu !!!
Af Jesper Priskorn

Psykiatriplanen er på "gaden" og ligger som høringssvar, det er nu de sidste punktummer og kommaer skal sættes.

Psykiatriplanen vil komme til politisk vedtagelse hvis alt går som det skal i december måned i år.

Hvad kommer den til at betyde ?

Som du kan læse inde i bladet, vil omstruktureringen få vidtrækkende konsekvenser fra den hverdag vi kender i dag.

- mange vil få ny ledelse

- mange vil opleve at deres vante områder bliver ændret

- nogle vil opleve at deres arbejdspladser må flyttes

Alle vil opleve, efter vores mening, at det bliver et mere fornuftigt og brugervenligt system.

Men det får ikke kun konsekvenser for dig, men også for det organisatoriske arbejde, vi skal nu til at operere med regionalledelser, som kommer til at dække over både Lokalpsykiatri, Hospitalspsykiatri og Socialpsykiatri.

Er vores organisation, Psykiatriklubben og tillidsrepræsentantsystemet, gearet til denne omlægning ?

Psykiatriplanen flytter grænser på behandlingsområdet, såvel som på de måder vi som tillidsvalgte har været vant til at arbejde efter.

Vi mener, at tiden er kommet til at vi gør op med vores arbejdsgange og gør os klar til de nye.

Vi har besluttet at vi vil forsøge at holde en temadag i samarbejde med de 3 afdelinger af FOA, vi er tilknyttet som medarbejdere i Århus Amt.

- Diskussionen vil gå på hvor mange tillidsvalgte er der brug for indenfor et givet område

- Hvordan skal strukturen være, skal der være en fællestillidsrepræsentant for hvert område

- Er det nu afdelingerne for FOA indser at en fællesklub for hele Amtet er en mulighed

Et er sikkert, denne omlægning kommer til at påvirke alle og vi kan håbe på at det bliver i positiv retning.

Vi som tillidsvalgte, har efter at vi har været med til at se, at de kommentarer som vi har haft til planen, efter vores mening er kommet i betragtning, meget positive overfor psykiatriplanen. En plan som ikke smertefrit kan føres ud i livet, men med nogle efter vores mening fornuftige og gennemtænkte visioner.

Caritas - 25 års jubilæum
Af Jesper Priskorn

Psykiatriklubben ønsker jer tillykke med jubilæet.

Vi opdagede først at det fandt sted ved omtalen i nyhederne om aftenen.

Vi er imponeret over den store ros Caritas får både lokalt og internationalt.

TR Alice Grünspahn har lovet os en artikel til bladet om det internationale samarbejde. Det ser vi frem til med stor forventning

Nyt Solarium i Motionshulen!
af Bent Hvolby

Mange af Psykiatriklubbens medlemmer er aktive motionister i Motionshulen. Og mange er aktive i Motionshulens solarium.

Der har faktisk været så mange meget aktive, at den gamle sol var slidt ned og der skulle ofres ikke ubetydelige beløb for at få den renoveret.

Så bestyrelsen besluttede at investere i en ny sol.

Og fint skal det være, så vi har købt verdens største sol. Den er godt nok rasende dyr, men hvis vi kan slippe for klager over, at solen ikke er god nok, er pengene vel givet godt ud.

I al beskedenhed mener vi nu at kunne sige, at vi har verdens bedste og billigste sol.

Har du endnu ikke prøvet den skal vi opfordre dig til at tage et kort ophold i solariet.

For at have adgang til solen skal du selvfølgelig være medlem i Motionshulen og det kan du blive ved at henvende dig i kontortiden torsdage kl. 14.30 - 16.00.

Eller du kan sende en mail til klubbens formand Jesper priskorn jep@psykiatri.aaa.dk eller klubbens kasserer Bent Hvolby bhv@psykiatri.aaa.dk

Du kan også henvende dig for at få en tid til en prøvetime i træningscentret.

Et medlemskab af træningscentret forudsætter også at du bliver introduceret til maskinparken.

Det sker hver tirsdag kl. 19-21 eller første onsdag i måneden kl. 14 - 16.

Vil du vide mere om træningscentret kan du også gå ind på hjemmesiden

www.hvolby.dk/atlet

Aftale om lokalpsykiatrien
Af Bent Hvolby

FOA har indgået aftale med Psykiatriledelsen om et tillæg til de af FOA's medlemmer, som bliver ansat i den amtslige del af lokalpsykiatrien.

Hidtil har der været aftaler for den kommunale del af lokalpsykiatrien m.h.t. hjemmestøtter, men sådanne stillingskategorier har der ikke været i den amtslige del af lokalpsykiatrien.

Afdeling A har arbejdet med at udvikle Djurslandsprojektet. Heri ligger, at en del opgaver bliver flyttet ud lokalt, d.v.s. at arbejdet kommer til at høre under lokalpsykiatrien.

Derfor er det aktuelt at lave en aftale på dette område. En aftale som betyder, at der betales et generelt tillæg for at være ansat i den amtslige del af lokalpsykiatrien.

Tillægget udgør det første år kr. 8.000 og derefter kr. 12.400 pr. år.

Vi har kigget lidt i oktobernr. af Ældresagens blad, og bringer uddrag derfra.

Klogere med alderen
Kilde: Ældresagen nr. 5 - okt. 2000

Godt nok bliver tanken lidt langsommere,
til gengæld tænker vi bredere og dybere
og ser de store sammenhænge
Af Thomas Davidsen Foto: Lisbeth Holten

"Hvis du nøjes med at interessere dig for, hvor hurtigt og effektivt hjernen bearbejder informationer, så er den også god nok. Rent mekanisk går det rent faktisk lidt tilbage med det aspekt af intelligensen. Vi bliver langsommere og mindre effektive. Men hvis du også interesserer dig for, hvordan hjernen arbejder, så ændres billedet fuldstændigt. Vores evne til at løse komplekse, menneskelige opgaver stiger med alderen."

Civilingeniør Ulla Jensen holder foredrag om, hvordan den menneskelige intelligens modnes, som årene

"Evnerne ruster, hvis man ikke bruger dem,"
siger Ulla Jensen

går. Én af de mere sejlivede fordomme, hun gerne vil gøre op med, er, at det går vores intelligens på samme måde, som det går med vores krop - den topper i det tidlige voksenliv, og derfra går det støt tilbage.

Firkantet intelligens

Myten om, at vi bliver dummere med alderen, stammer bl.a. fra selve den måde, intelligensen blev målt på i begyndelsen af dette århundrede. En ret snæver undersøgelse med skoleagtige, abstrakte, rumlige og logiske opgaver kunne forudsige en persons evne til at gebærde sig i forhold til omverdenen. En så firkantet test falder klart ud til de unges fordel.

"For det er meget nemmere at måle effektivitet og hurtighed, end det er at måle hvordan? Hvis du kun kigger efter det, de unge er gode til, så finder du ikke det, de ældre er gode til. Disse intelligensprøver har haft store, negative konsekvenser for samfundets syn på ældre og ældres syn på sig selv. Og de har også smittet af på arbejdsmarkedets indstilling til aldring. Unge foretrækkes frem for ældre, og det bliver overset, at noget arbejde bedst bestrides af ældre."

"Det skyldes ikke kun den større erfaring. Det er også, fordi intelligensen rent faktisk udvikler sig på en måde, så den kan anskue en opgave med mere bredde og dybde. Man bliver bedre til at løse problemer i den virkelige verden, for man kan drage hele sammenhængen ind. Den unge vil ofte fokusere snævert. Derfor ryger overblikket, og forudsætninger, som er indbyrdes modstridende, accepteres. Den ældre kan faktisk ikke lade være med at se problemet i en sammenhæng."

De unge mænds værdier

Ulla Jensen understreger, at der naturligvis er tale om grove generaliseringer, når man således deler en hel befolkning op i unge og ældre. For intelligensens udvikling er i høj grad en individuel sag, som hænger nøje sammen med, hvordan man bruger sig selv.

"Evnerne ruster, hvis man ikke bruger dem, og hvis man ikke får impulser udefra. Det der med at sætte sig i en stol og sige, "nu er jeg gammel, nu kan jeg slappe af," det du'r ikke. Hele livet kan du lære nyt. Og lige til du dør, kan hjernen udvikle sig og lave nye forbindelser mellem cellerne. Det er aldrig for sent."

Ifølge Ulla Jensen er det tidens krav til tempo, som har holdt os fast i en forældet opfattelse af intelligensbegrebet. Tingene går så stærkt, at de mere komplekse egenskaber, de ældre sidder inde med, ikke bliver fundet værdifulde af de unge.

"Det, der tæller i den vestlige kultur, er i høj grad de unge mænds værdier. Det er fart, hurtighed og præstationer - "se hvad jeg kan." Det, som de ældre og kvinder er gode til - det sociale, samarbejdet, støtten, det at få tingene til at glide - er stadigvæk ikke så højt vurderet. Der er så stort et pres på alle steder, at man hverken har tid eller overskud til at udvise fleksibilitet.

Men det kan meget vel være, at vi snart bliver tvunget til at ændre på denne indstilling. Det er nogle meget små årgange af unge, der i disse år bliver sendt ud på arbejdsmarkedet, så kan det vise sig at være fatalt at overse det potentiale, de ældre sidder inde med.

Jeg møder mange mennesker, som ikke kender til intelligensens positive udvikling. "Hvorfor er der ingen, der har fortalt os det," siger de. Det er faktisk lidt af en velbevaret hemmelighed. Derfor kan der ikke informeres nok om det. Vi skal have genskabt respekten for voksenlivets anden halvdel, ikke bare på det mentale plan, men også i praksis," mener Ulla Jensen.

Ulla Jensen - tlf. 44 44 08 24> - holder foredraget "Seniormedarbejderens særlige kvaliteter" på basis af sit HD-speciale "Ældre medarbejderes arbejdsmotivation og særlige kvalifikationer".

Hun anbefaler "Alderdommens Kilde" af Betty Friedan, hvis man ønsker at sætter sig mere ind i emnet.

På skolebænken igen

Antallet af ældre over 5o år på landets voksenuddannelsescentre er næsten tredoblet i løbet af de seneste 1o år. I dag er 36.000 ældre i gang med enten voksenuddannelse eller

HF-studenterfag, og det er en væsentlig grund til, at hver tredje VUC'er i dag har rundet de 5o år. Den samme tendens kan spores for højskolernes lange kurser. Også kandidatuddannelserne melder om øget tilgang. Ifølge tal fra Undervisningsministeriet er stigningen på knap 50 procent - eller fra 274 i 1997 til 405 året efter.

Kilde:Aktuelt 19.7.2000

Psykiatriklubbens lokalkursus
af Bent Hvolby

Psykiatriklubben har måttet lide den tort, at søgningen til vores lokalkurser på det sidste har været yderst beskedent.

Vores forrige kursus - som skulle være afholdt i Laugesens Have - var vi nødsaget til at aflyse på grund af for få tilmeldinger.

Bestyrelsens evaluering af hvorfor det skulle gå så galt endte ud med at indholdet ikke var attraktivt for vore medlemmer.

I bestyrelsens overvejelser omkring indholdet indgik selvfølgelig de forsmædelige og smertelige erfaringer det var at se medlemmerne vende tommelfingeren nedad i forhold til det som fra bestyrelsens side blev opfattet som et genialt kursusindhold.

Så det næste arrangement skulle derfor være et kursus med et aktuelt psykiatrifagligt indhold.

Og hvad er mere nærliggende end at vi arrangerer et kursus om "Den integrerede psykiatri"?

Et begreb som er absolut højaktuelt og berører alle ansatte i Psykiatrien.

Så bestyrelsen var enige om, at den her havde fundet de vises sten, og der var allerede taget hul på problematikken om hvordan der eventuelt kunne skaffes ekstrapladser. For der var jo en klar forventning om at der nærmest ville blive stormløb for at deltage.

Efterhånden som deadline for tilmelding nærmede sig begyndte bekymringen og de store panderynker at brede sig, for der var kommet fortvivlende få ansøgninger.

Der blev så sendt remindere ud flere gange med opfordring om at tilmelde sig kurset. Til sidst lykkedes det dog også at få så mange tilmeldinger, at det nu er muligt at holde kurset.

Endnu en gang har bestyrelsen fået anledning til særlig eftertænksomhed omkring kursusaktiviteter.

Bestyrelsen er stadig af den opfattelse, at et kursusindhold omkring den integrerede psykiatri er yderst relevant og højaktuelt.

Spørgsmålet er så, hvorfor vore kolleger ikke har den samme opfattelse?

Er problemet, at der er så stort pres på i dagligdagen, at der ikke er overskud til et sådan kursus?

I såfald burde dette kursus være en kærkommen anledning til at komme væk fra dette pres og få lidt ny inspiration.

Eller er problemet, at den integrerede psykiatri endnu er et relativt ukendt begreb? Det er trods alt ikke længe, at vi har opereret med dette begreb.

Baggrund

Psykiatri- og Handicapudvalget har på mødet den 10. april 2000 indstillet, at der som kritisk revisionsprojekt gennemføres en analyse vedrørende behandlingsforløb inden for Psykiatrien med særlig vægt på sammenhæng i forløb for patienter, der benytter lokal- og socialpsykiatrien.

På Økonomiudvalgets møde den 2. maj 2000 blev det besluttet, at ovennævnte undersøgelse gennemføres, og at der i undersøgelsen tillige indgår en analyse af den tid medarbejderne bruger på direkte patientkontakt på psykiatriske afdelinger. Kommunernes Revision har på den baggrund udarbejdet et kommissorium for analysen.

Formål

Formålet med den kritiske revision af psykiatriske patientforløb er at analysere den organisatoriske kvalitet i forløbet. Det vil således vær muligt at inddrage følgende faktorer i analysen eller dele heraf:

kontinuiteten i patientforløb

koordinationen mellem de forskellige behandlingsforløb og behandlingssteder, herunder snitfladerne mellem hospitalsforløb og social- og lokalpsykiatriforløb i amt og kommune ressourceudnyttelsen/-forbrug

samarbejdet mellem afdelinger, faggrupper, praktiserende læger mv.

arbejdsgange og -procedurer i relation til forløbstilrettelæggelsen

tidsudnyttelsen, eksempelvis set i relation til den tid der benyttes på henholdsvis patientrelateret (direkte patientkontakt) og ikke-patientrelateret tid.

Forslag

Psykiatriledelsen har foreslået, at den kritiske analyse gøres fremadrettet ved at afgrænse undersøgelsen til sengeafsnit, der allerede fungerer efter de nye behandlingsprincipper.

Konkret peges der derfor på afs. B1 og B2, psykiatrisk sengeafsnit i Odder samt afs. D1 og D2 i Silkeborg.

Ønsker du uddybende information bedes du rette henvendelse til tillidsrepræsentantkontoret.

Psykisk arbejdsmiljø - alles ansvar. Sygehuse 2000.

I perioden fra den 7. august 2000 til den 29. juni 2001 og fra den 7. januar til den 28. juni 2002 gennemfører Arbejdstilsynet en landsdækkende emneindsats: Psykisk arbejdsmiljø - alles ansvar inden for brancherne sygehuse, undervisning og forskning samt transport af passagerer. Første del af indsatsen gennemføres inden for sygehuse i perioden fra den 7. august til den 29. december 2000.

Baggrund

I 1998 gennemførte Arbejdstilsynet en landsdækkende lnformationsindsats om psykisk arbejdsmiljø. Som opfølgning på informationsindsatsen gennemfører Arbejdstilsynet over en periode på 2 år en emneindsats om psykisk arbejdsmiljø. Emneindsatsen Psykisk arbejdsmiljø alles ansvar gennemføres som en tilsynsindsats hvor der føres detailtilsyn med udvalgte virksomheders psykiske arbejdsmiljø. Virksomhederne udvælges inden for de nævnte brancher: sygehuse (7. august til 29. december 2000), undervisning og forskning (8. januar til 29. august 2001) samt transport af passagerer (7. januar til 28. august 2002). I Arbejdstilsynets arbejdsmiljøvejvisere for de tre brancher er psykiske belastninger beskrevet som et væsentligt arbejdsmiljøproblem. Det betyder at medarbejdere i disse brancher har en dokumenteret risiko for at blive udsat for psykiske belastninger i forbindelse med deres arbejde.

Emneindsatsen Psykisk arbejdsmiljø - alles ansvar bidrager til at realisere den del af arbejdsministerens handlingsprogram Rent arbejdsmiljø år 2005 der omfatter visionen om inden år 2005 mest muligt at reducere/helt undgå helbredsskader som følge af psykosociale risikofaktorer i arbejdet.

Formål

Det overordnede formål med første del af indsatsen er at forbedre det psykiske arbejdsmiljø på sygehuse.

Indsatsen skal først og fremmest sætte fokus på det enkelte sygehus' egenindsats i forhold til at skabe et godt og udviklende psykisk arbejdsmiljø og på niveauet for forebyggelse af de problemer sygehuset eventuelt har i det psykiske arbejdsmiljø.

Herudover skal indsatsen bidrage til at fremme sundhed og skabe øget trivsel, arbejdsglæde og udvikling ved ikke blot at fokusere på risikofaktorer, men også på sundheds- og arbejdsmiljøfremmende udviklingsfaktorer i arbejdet.

Indsatsområde

Indsatsen omfatter plejende og behandlende arbejde på landets sygehuse. Dvs. almindelige og specialiserede hospitaler og andre institutioner inden for sundhedsvæsenet med kapacitet til patientindlæggelse, herunder privathospitaler, samt forskning der sker som en integreret del af hospitalsafdelingens øvrige aktivitet.

For visse typer afdelinger hvor andre jobgrupper indgår som en integreret del af det behandlende eller plejende team, medtages disse også i indsatsen.

Grundtanken er at indsatsen retter sig mod det plej ende og behandlende sygehuspersonale, dvs. de jobgrupper der har den mest intensive patientkontakt. Som hovedregel skal som minimum læger, sygeplejersker, sygehjælpere, social- og sundhedsassistenter samt serviceassistenter medtages, men alle der på den konkret besøgte sygehusafdeling vurderes at have intensiv patientkontakt, medtages i indsatsen. Det betyder at de beskrevne jobgrupper udelukkende er vejledende, og at det er de tilsynsførendes skøn når de står på den enkelte afdeling, hvilke ansatte der arbejder i tilsvarende eller sammenlignelige arbejdsfunktioner, og derfor også er omfattet af indsatsen.

Ifølge Danmarks Statistik (I 998) er der 164 hospitaler i Danmark. Det er ikke muligt at fa præcise oplysninger om antallet af beskæftigede i jobgruppen plejende og behandlende personale, men kun for det samlede antal beskæftigede i branchegruppen hospitaler. Inden for hospitaler er der beskæftiget 101.7' ) I personer. Dette tal er væsentligt større end antallet af berørte personer da hospitaler beskæftiger meget andet personale end plejende og behandlende personale.

Nedenfor oplistes de centrale psykosociale risikofaktorer for plejende og behandlende personale. De første ni risikofaktorer svarer til dem der er beskrevet som de væsentligste problemer i det psykiske arbejdsmiljø på sygehuse i arbejdsmiljøvejviser nr. 44 for sygehuse. De sidste to faktorer er taget med fordi også de er fundet væsentlige i bl.a. Undersøgelsen af danske lønmodtageres arbejdsmiljø og helbred 1990-1995 og andre forskningsprojekter, ligesom de er i overensstemmelse med Arbejdstilsynets generelle erfaringer med psykisk arbejdsmiljø på sygehusområdet.

• Stor arbejdsmængde og tidspres
• Modstridende krav
• Manglende eller uklar prioritering af arbejdsopgaverne
• Uklarhed om roller inden for og mellem faggrupperne
• Arbejde med mennesker med særlige problemer
• Lav indflydelse på eget arbejde for visse grupper
• Manglende faglig og/eller social støtte fra kolleger og/eller ledelse
• Skiftende arbejdstider og natarbejde
• Vold, trusler samt konflikter i forbindelse med patientkontakten
• Chokerende begivenheder
• Konflikter, mobning og chikane inden for eller mellem faggrupperne

For yderligere oplysninger om det psykiske arbejdsmiljø for plejende og behandlende personale henvises til notatet Psykisk arbejdsmiljø hos plejende og behandlende personale på sygehuse.

Mål

Overordnet mål for indsatsen

A.At igangsatte og/eller kvalificere sygehusenes arbejde med psykisk arbejdsmiljø, således at de pågældende sygehuses psykiske arbejdsmiljø forbedres.

Delmål for indsatsen

B.Sygehusenes egenindsats:

At de besøgte sygehuse arbejder systematisk og kvalificeret med de væsentlige problemer i det psykiske arbejdsmiljø i branchen og konkret på sygehuset, fx som en del af sygehusets APV.

At sygehuset arbejder systematisk og kvalificeret med psykisk arbejdsmiljø vil sige, at der sker:

1. Kortlægning af sygehusets psykiske arbejdsmiljø og de væsentlige problemer heri, fx. kortlægning af de psykosociale risikofaktorer der er beskrevet i branchens arbejdsmiljøvejviser.
2. Skriftlig sammenfatning og vurdering af kortlægningen.
3. Prioritering af problemerne og deres løsning samt udarbejdelse af skriftlig handlingsplan for konkrete tiltag (med tidsfrister og ansvarlige) på baggrund heraf.
4. Iværksættelse af de planlagte tiltag/interventioner til forbedring af sygehusets psykiske arbejdsmiljø.
5. Systematisk opfølgning af handlingsplanen (indtil de væsentlige problemer er løst samt efter hver større forandring i arbejdets indhold eller organisering) samt evaluering af de valgte interventioner til løsning af problemerne i det psykiske arbejdsmiljø.

C.Sygehusenes forebyggelsesniveau:

At det psykiske arbejdsmiljø på de besøgte sygehuse der har uløste problemer på området, er forbedret eller i bedring.

D.Arbejdstilsynets andel i sygehusenes arbejde og resultater:

At Arbejdstilsynets besøg, fokus og eventuelle reaktionsvalg bidrager til at igangsatte og/eller kvalificere sygehusenes arbejde med psykisk arbejdsmiljø og eventuelle problemer heri.

E.Arbejdsmarkedets parters og eventuelle konsulenters, herunder BST'S, aktivitet og involvering som medspillere for sygehusene og Arbejdstilsynet:

At arbejdsmarkedets parter og eventuelle konsulenter, herunder BST, er aktiveret, særligt på områder hvor Arbejdstilsynets myndighed eller kompetence er begrænset.

Målgrupper

Målgruppe ved tilsynsbesøg

• Sikkerhedsorganisationen på de besøgte sygehuse.
• Sygehusledelsen på de besøgte sygehuse og om muligt også den øverste ansvarlige ledelse (se nedenfor).
• Medarbejdere inden for jobgruppen plejende og behandlende personale på de besøgte sygehuse.
• Nøglepersoner på de besøgte sygehuse, herunder tillidsrepræsentanter for det plejende og behandlende personale.

Målgruppe for indsatsens informationsaktiviteter

• Sikkerhedsorganisationen på de besøgte sygehuse.
• Sygehusledelsen på de besøgte sygehuse.
• Medarbejdere inden for jobgruppen plejende og behandlende personale på alle landets sygehuse.
• Den øverste ansvarlige ledelse for alle landets sygehuse:

- Politiske beslutningstagere på amtsniveau/sygehusudvalg.

- Administrative beslutningstagere på amtsniveau.

- Bestyrelser på privathospitaler.

• Arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer for de udvalgte jobgrupper samt deres
• lokalafdelinger.

Arbejdstilsynet i Århus
August 2000

Parkeringspladsen

Nu er den nye parkeringsplads taget i brug og haveanlægget er næsten ved at være færdigt.

Og det ser ud til at blive et ganske nydeligt anlæg som er blevet anlagt, selv om det knap er vokset til endnu.

Hvis du ser nøjere efter er der indrettet en speciel parkeringsplads til Psykiatriklubbens formand lige ved siden af den meget smukke og kraftfulde limousine først i billedet.

For god ordens skyld skal jeg også tilføje at det ikke er en vore nedkørte kolleger, der ligger ved kantstenen.

Tidligere i bladet havde vi en mindre omtale af tillidsrepræsentanthuset. Så her kan jeg yderligere tilføje, at haveanlægget nu bliver integreret med det øvrige område, så der kommer mere helhed ind i billedet.

Vi tillidsrepræsentanter glæder os over arbejdet omkring vores hus og vil bruge pladsen her til at rose vore kollegaer, som udfører dette arbejde.

Lønforhandlinger i Lokalpsykiatrien/På Tværs.

Af Mette Grandjean.

Forhandlingerne er nu afsluttede og den store lønfest blev det ikke. I.f.t. overenskomsten er alle med hhv. 14 års accenitet (for plejerne) og 10 års accenitet (for ass.), steget et løntrin. Dette gælder for stort set hele plejergruppen, at der opnås et løntrin allerede fra overenskomstperiodens start. Derudover er der forhandlet et løntrin til syv medarbejder, hvor der ikke er blevet set på deres kvalifikationer ved overgangen til ny løn. En enkelt af disse har opnået to løntrin og endnu en er ikke færdigforhandlet. Der er lavet en forhåndsaftale, på et løntrin til alle, der gennemfører efteruddannelsen, målrettet hjemmestøttegruppen. Den afsluttes pr. ¼-01. Samtidig ligger der en aftale om, at se på en forhøjelse af dette beløb, til næste lønforhandling.

Aftalerne gælder for en tre-årig periode, så næste forhandling bliver i år 2002.

Nyt navn – Nye medarbejder – Nye lokaler.

Af Mette Grandjean.

Den kommunale hjemmestøtteindsats "Flexbo", har fået nyt navn. Fremover kalder de sig "På Tværs". Med navneskiftet er der også sket adresseskift. De bor nu i Baghuset på Kirkegårdsvej, hvor de har fået nogle dejlige lokaler på 2. sal. (I gården bagved "Midtbyen"). Og når de nu var i gang med at skifte "ham", har de ændret den monofaglige indsats, til den tværfaglige indsats.

Pr. 1/10 er der ansat 6 medarbejdere, hvor faggrupperne fordeler sig mellem sos.ass., plejere, pædagog og socialrådgivere.

Målgruppen er dog fortsat den samme; det svært sindslidende med misbrug, der er uden, eller truet på deres bolig. En ændring er dog, at der arbejdes på at få oprettet en form for pensionat, med mulighed for midlertidig bolig/overnatning.

Udrykningsteamet.
Af Mette Grandjean.

I skrivende stund, foregår der fortsat lønforhandlinger for de 30 medarbejder, der er ansat i Teamet. Forhandlingerne foregår samlet, med alle faggruppernes organisationer. Vi har været til tre møder, med vores forhandlingspart, Århus Kommune og er endnu ikke kommet til enighed om, hvilke områder der skal "koste". Problemet er selvfølgelig, at der ikke er ret mange penge, at gøre godt med. Vi er derfor i organisationerne enige om, at indkalde alle de involverede medarbejder til et møde, så vi kan få hørt jer om, hvad I vægter højst. Mødet bliver formentlig i midten af november.

Krummen

Af Mette Grandjean.

Et jule-eventyr

Panikken bredte sig på det lille kontor, bag den store skorsten, engang i midten af september. Det var pludseligt gået op for Formand og Næstformand, at de i år ikke følte sig i stand til, at arrangerer årets julefrokost, og dermed glæde hele det "Psykiatriske Rige" med denne tilbagevendende juletradition. Begge er optagede af hver deres efteruddannelse og er derfor noget fraværende i.f.t. diverse opgaver, bl.a. julefrokosten. Nu var gode råd dyre og en lille rundspørge i nærmeste kreds gav intet resultat. Næstformanden forhørte sig hos "Rigets" øverste myndighed. Også her kunne spores en vis panik. Om vi da ikke kunne alligevel, friheden til at arrangere, skulle vi nok få og om vi havde hørt godt nok rundt omkring. Og hun ville gøre hvad hun kunne, i egne rækker, for at hjælpe os.

Mange opgaver

Nu er det altså ikke lige sådan, at få stablet dette arrangement på benene. Bestilling af lokale, mad, musik, evt. anden underholdning, taler, sælge billetter, lave bordplan - så alle bliver tilfredse, dække borde, bestille gartner (blomster), portører til borde og stole- opsætning. Sætte bar op og få nogle til at stå i den, Bestille duge, tallerkner, servietter, glas, askebægere, lys, stager, bestik. Personale til servering. Indkøb af diverse drikkevarer, chips, cigaretter m.m. Bestilling af øl. Udregne billetpris. Få nogen til at tage imod billetter ved indgangen. Og sidst, men ikke mindst oprydning dagen efter, (-altid med meget små øjne, da vi er dem, der lukker og slukker kl. sent og så kommer næste dags middag), samt aflevering af ikke solgte produkter.

Alt dette, har været en naturlig del af, at afholde denne tradition. Det har heller ikke kunnet lade sig gøre, hvis ikke det har været for nogle gode og solide kollegaers hjælp. I øvrigt stort set de samme, fra år til år. Man kan selvfølgelig sige at Formand og Næstformand har en vis rutine i, at få afviklet julefesten. Så det er da forståeligt, at andre har mindre lyst til at kaste sig over opgaven.

Rygtet

Den dårlige nyhed, om en evt. aflysning af årets begivenhed, for det samlede personale i Psykiatrien, er løbet rundt i systemet. Dette har betydet, at der er dukket forskellige ideer og initiativer op. Hvilken glæde. Det eneste Formand og Næstformand nu skal koncentrerer sig om, er at øse ud af rutinen, uddelegerer opgaverne, så årets julefrokost kan blive en realitet.

Der er bestilt lokaler og mad. En vil sørge for orkester, en anden undersøger noget om underholdning/revy. Fællestillidsmændene sørger for borddækning og hjælpere til dette. Vanen tro, vil Tove Arve stå for billetsalget – dejligt. Og lige om lidt bestiller vi bordpynt, bordopstilling, drikkevare, folk til baren osv. osv…. Det bedste af det hele, sådan helt privat tænkt, er at ledelsen sørger for folk til oprydning dagen efter.

Tænk at kunne sove længe, sådan en helt almindelig lørdag, efter en julefrokost, arrangeret af velvillige og frivillige medarbejdere, til stor glæde for os alle.

Se det var et rigtigt jule-eventyr, med en "Happy ending".

Studietur til Firenze
Af Mette Grandjean.

I den sidste uge af september, drog 21 hjemmestøttere + 2 kursusledere på studietur til Firenze. Vi skulle være væk i en uge, med 5 dage i det dejlige Toscana, hvor der, ifølge programmet, ville være en fin vekslen imellem kulturelt og fagligt indhold.

På grund af dette blads deadline, mangel på billedmateriale i skrivende stund, samt egen mangel på tid, til at redigerer de indsamlede informationer og erfaringer fra turen, vil dette blad ikke indeholde en artikel om vores, i øvrigt meget oplevelsesrige tur.

Derimod vil der på et tidspunkt i nærmeste fremtid, blive udarbejdet en rapport om turen. Når den er færdiglavet, kan interesseret selvfølgelig få den at se. Derudover har vi forpligtet os til, at skrive om turen i FOA Århus, da de dels har glædet os med et pengetilskud og dels har sponsoreret, en del gaver, som vi har haft med, til de steder/institutioner, vi har besøgt. Så en mere udførlig beskrivelse, kan læse der, på et tidspunkt.

Ændringer blandt tillidsvalgte: Af Bent Hvolby

Siden sidste nr. af Vingefanget er der sket nogle ændringer i sammensætningen af tillidsvalgtre.

I bestyrelsen er Eva Steffensen trådt ud og 1. suppleant Reimer Muurmand er trådt ind.

Suppleant for tillidsrepræsentant i afd. B Dorthe Nygaard har ønsket at trække sig og efter indhentning af kandidatemner er ny tillidsrepræsentantsuppleant i afd. B Kirsten Christensen, afs. B-39.

Sikkerhedsrepræsentant Johannes Sørensen, afd. C-19 er ophørt med at være SR på grund af at afs. 19 er blevet lukket.

Bestyrelse og tillidsvalgte siger tak til de fratrådte for deres arbejde og byder de nye velkommen i kredsen af tillidsdvalgte.