Arbejdsmiljøundersøgelse
Vi har valgt at fokuser på arbejdsmiljøundersøgelsen denne gang.
Først en forklaring til personalebladet "Focus", desværre var det urigtige oplysninger redaktionen på Focus fik tilsendt, tallene var rigtige, men den medfølgende tekst var forkert og medførte så nogle fejlagtige oplysninger. Tallene og teksten her er rigtig.
Psykiatrien i Århus Amt bliver snart drænet for erfarne medarbejdere hvis undersøgelsen vi har lavet bliver en realitet.
Resultatet af arbejdsmiljø undersøgelsen viser at 73% af medlemmerne ansat på afdeling B ønsker at søge anden stilling.
Undersøgelsen er lavet af tillidsrepræsentanterne, der arbejder i psykiatrien i Århus Amt.
Resultatet viser, at den økonomisk hårdt belastede afdeling B på psykiatrisk hospital i Århus, er topscorere hvad angår ønsket om at søge nyt arbejde.
Afdeling B, der lige er startet op med skærmede enheder og som har det største økonomiske underskud, som har nedlagt en sengeafdeling, er den suveræne
topscorer.
73% af medarbejderne ønsker andet job snarest, med hovedårsag i de dårlige normeringer.
Hvor er det ærgerligt at gode medarbejdere og patienterne skal udsættes for resultatet af politikkernes manglende ønske om at bevilge de nødvendige midler til at udføre opgaverne i psykiatrien i Århus Amt.
Har nogen sovet i timen?Det er ikke nogen hemmelighed, at vi hele tiden har gjort opmærksom på, at de nye afdelinger er for dårligt normeret,
men at personalet allerede nu, ikke kan få normeringen til at hænge sammen og de derfor bliver pålagt en extra arbejdsweekender, så de kun har fri hver 4 weekend, kommer dog bag på de fleste.
At de siden starten på de skærmede afdelinger, har fungeret som en lukket afdeling, det meste af tiden, med mindre personale end tilsvarende lukkede afdelinger, kommer ikke bag på nogen.
Det er især frygtelig ærgerligt, da ideen med skærmning syntes at være god.
Især ærgerligt, fordi man fra start af, skulle have afsat extra penge af, til denne form for behandling.
På de somatiske sygehuse får de, når de indføre en ny behandling, tilført eller doneret udstyret til den givne behandling.
Psykiatrien bruger ikke maskiner eller robotter, vi bruger os selv. Som menneskelig skjold for vores psykisk syge medborgere og som samtalepartner, når dæmonerne eller sorgen skal ud - vi er der som mennesker med bred erfaring, og når der ikke er nok af os, hvor skal sorgen, dæmonen eller angsten så gå hen ?
Jeg kan godt forstå at politikkerne har valgt, at hjælpe de kræftramte og hjertepatienterne, de har selvfølgelig også brug for hjælp og har Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen, som gode medspillere.
Psykiatrien er kommet ud af stedbarnets rolle, siger vores folkevalgte. Men hvad har vi fået;
- Øget udbygning af lokalpsykiatrien på 1,2 mill
- Skadestuerne i Randers og Århus fortsætter, en videreførsel af staten puljemidler og virker derfor ikke som en tilførsel, for de var der i forvejen.
- Skærmning indsatsen for tilført 1 mill, det eneste reelle tilførsel til de hårdt belastede almen psykiatriske afdelinger.
- Realvæksten forsætter med sine 0,5% , som skal gå til fortsat udbygning af lokal psykiatrien, så stedbarn er vi stadig væk.
Tilbage til arbejdsmiljøet
Nu er det ikke længere et nødråb,- men druknende personers stemmer, der lyder fra afdeling B.
Mærkeligt nok, er entusiasmen stadig i behold, medarbejderne brænder for at hjælpe de psykiatrisk syge medborgere, men 69% syntes ikke der er kontinuitet i kontakten til patienterne, forståeligt, med den lave normering.
Der er mislyde i psykiatrienPårørende arbejdet, er også et af de store nye indsatsområder, men på afdeling B er det 73% af personalet, som ikke føler at de har den fornødne kontakt til de pårørende.
Lokalpsykiatrien er et fornuftigt alternativ til at hjælpe vores psykisk syge medborgere, men det er ikke altid et alternativ til indlæggelse på en af de almen psykiatriske sengeafdelinger.
Hvis politikkerne stadig ønsker at man skal have en anstændig behandling, ikke kun som indlagt, men også som ansat, er det på tide at der bliver tilført penge, mange penge. Perspektivnotatet siger der er behov for 120 mill kroner, for at udføre den behandling som vi allerede forsøger at udføre. Det er i hvert fald det som politisk er meldt ud. Det svarer til en øgning af budgetterne på 25%.
Så hjælper det ikke ret meget at der bliver bevilget de få midler, nærmest som en gave, vi skal være taknemmelige for, -ud over de 0,5% realvækst.
Hvis der ikke sker noget meget snart, vil der kun være nyuddannet personale tilbage på de psykiatriske sengeafdelinger. Erfaringen viser, at det tager 10 år at bygge psykiatrisk erfarende medarbejder op, til at blive gode og dygtige medarbejder.
Som før nævnt, er vi ikke maskiner, men faglige og kompetente medarbejdere, som brænder for at hjælpe vores sindslidende medborgere, når de får brug for hjælp.
Undersøgelsens svar, er at finde i fuld længde i bladet.
Generalforsamling
Først vil vi gerne takke Hans Jørn Christensen som valgte at takke af efter mange år tro tjeneste som økonomiansvarlig. Hvordan ville økonomien ikke have set ud uden dig.
Alice Grunspahn takkede også af efter en god og stor arbejdsindsat i bestyrelsesarbejdet.
En stor tak skal lyde til jer begge.
Tillykke med valget til Susanne Havemann som blev valgt til ny kasser og Myrna Larsen nye bestyrelsessupleant, samt Jan skou valgt til kassersupleant.
Vi er i bestyrelsen enige om at det er længe siden vi har haft en så spændene og deltagende generalforsamling. Det var dog ikke til beretningen den store debat var møntet og det tager vi som et gode, at vi laver det medlemmerne forventer.
Det spændene og deltagende lå i valget af ny kasser og medlemmer til bestyrelsen.
Det kom helt bag på bestyrelsen at interessen var så stor til at komme med i bestyrelsesarbejdet. Men det tegner godt for fremtiden.
Debatten blev dog ikke mindre af at vi have nogle valgtekniske forhindringer i at sammensætte bestyrelsen. Det tekniske kom frem ved at vi har bestemt at bestyrelsen består af 7 personer, dette kan fraviges hvis andre faggrupper end plejerne ikke har repræsentation.
Da vi startede generalforsamlingen, bestod den siddende bestyrelse af 9 personer, dette skyldes, at ved sidste generalforsamling havde Social-og sundhedsassistenterne ikke repræsentation og kunne vælge 2 personer iblandt sig til bestyrelsen, dette blev gjort, Eva Steffensen og Susanne Madsen.
Problemet i forhold til valget denne gang, var at det var 2 plejere der havde valgt at stoppe i bestyrelsesarbejdet og vi derfor ikke forsat behøvede at være 9 personer.
Vi i bestyrelsen, burde nok have forsøgt at forklare den tekniske detalje før generalforsamlingen, på indkaldelsen, men valgte at sige det på selve generalforsamlingen, inden valghandlingen.
Det skabte forvirring og debat, men også en spændende valghandling, hvor der var kampvalg til næsten alle poster.
En extra positiv gevinst er at de valgte suppleanter, nu er begyndt at deltage i vores bestyrelsesarbejde og jo flere øjne, jo bedre.
Telefonnumre
Vi har fået et ekstra telefonnummer til kontoret, så vi nu har et til klubben og et til fællestillidsrepræsentanten.
Klub: 7789 3281
Fællestillidsrepræsentant: 7789 3282
Færøerne
Næste spændene opgave, er deltagelsen i Nordisk Træf.
Vi vil gerne starte med at takke driftledelsen, afdelingsledelserne og FOA Århus for deres velvilje til at støtte det Nordiske samarbejde.
Nordisk Træf på Færøerne
Den 18 – 21 maj 2000
Vi bliver indkvarteret på hotel Thorshavn, der vil blive spist morgenmad på hotellet.
Om Torsdagen vil der være mulighed for udflugter, rideture og sejltur hvis vejret tillader det.
Om fredagen vil der blive rundvisning i Thorshavn, og andre ture hvis vejret tillader det.
Programmet for Nordisk Træf
Fredag 19.majkl. 19.00 Aftensmad - Orientering og socialt samvær.
(på hotellet)
Lørdag 20.majkl. 10.00 Nordisk Træf – i festsalen på Landssygehuset
Repræsentanter fra de nordiske lande informerer.
kl. 11.30 Frokost i kantinen på Landssygehuset
kl. 13.30 Nordisk Træf – fortsætter
Psykiatrien på Færøerne gennem 30 år fortalt af
Eyðun Joensen psykolog.
Lokalpsykiatrien i dag og i fremtiden, fortalt af
Sofus Joensen psykiater.
Gæstetalere: Fra Danmark og Norge.
kl. 16.00Afslutning på dagen, evaluering ved
Sjúrður Norðbúð, formand i Plejerforeningen.
kl. 16.30 Ordførermøde.
kl. 19.00 Festmiddag.
Søndag 21.majkl. 08.30 Afrejse fra busterminalen i Thorshavn
Lokalkursus
Vi er i øjeblikket ved at lægge sidste hånd på vores årlige lokalkursus.
Sæt allerede nu kryds i kalenderen d. 7. og 8. november,
på Pindstrup Centeret, Ryomgård.
Overskriften bliver "Den integrerede psykiatri."
Programmet bliver nogenlunde følgende:
Tirsdag d. 7/11: ankomst kl.9.00 - kaffe og rundstykker
Inger Lise Vad og Leif Gjørtz kommer og fortæller om psykiatrien lige nu, i alle dens facetter, samt fremtidens psykiatri. Herunder også tankerne om skærmning, den socialpsykiatriske indsats, lokalpsykiatrien. Der vil selvfølgelig være mulighed for at stille spørgsmål og starte en debat.
Kl. 12.30 - Frokost.
Eftermiddagen vil gå med gruppearbejde, hvor vi Bl.a. vil tage udgangspunkt i deltagernes egne erfaringer fra det daglige arbejde.
Hvordan fungerer den integrerede psykiatri?
Hvornår går det godt? Hvilke erfaringer kan vi bruge?
Hvornår og hvorfor går det skidt?
Hvordan bliver vi gode til at binde enderne sammen.
Kl. 18.30 - Middag, med efterfølgende socialt samvær.
Onsdag d. 8/11
kl. 9.00 - Morgenkaffen.
Vinnie Thomsen vil komme med oplæg om hvad der sker af nye tiltag i Århus Kommune.
Hvilke tanker gør man sig i kommunalt regi i psykiatrien.
Hvilke projekter er der lige nu og hvad tænker man om fremtiden.
Kitte Jørgensen afdeling A, vil fortælle om Djurslandsprojektet og hjemmebehandlingsteamet.
Ovenstående for at få viden om, hvad der er af nye tiltag lige nu i psykiatrien.
Vi forventer, at vi får lavet et produkt, som vi dels kan give med til dem der tager beslutningerne og dels kan give os som klub, noget at arbejde videre med.
Derudover vil det forhåbentlig skabe mere fokus på samarbejdsrelationerne i den integrerede psykiatri.
Kl. 12.00 - Frokost.
Eftermiddag: Opsamling, nyt fra klubben, evaluering.
Det endelige program vil blive udsendt inden sommerferien, med tilmeldingsblanket. vi glæder os til, at mange vil søge på kurset.
LO- repræsentantskabsmøde
LO-Århus er gået i krig mod Dansk Folkeparti, kunne man høre i pressen efter LO-repræsentantskabsmøde d. 27.3.00.
LO orienterede på mødet om at de ville vende Dansk Folkepartis valgpogram på vrangen og fortælle befolkningen hvad det egentligt var de stod for rent politisk.
Dette vil udkomme i en pjece senere på året, men de løftede sløret for lidt af programmet, vi bringer det i uddrag.
- Sænk understøttelsen og lad arbejdsmarkedet selv betale !
- Afskaf kollektive overenskomster !
- Indskrænk strejkeretten !
- Udskil a-kasserne fra fagforeningerne !
- Sæt arbejdstiden fri !
- Afskaf mindstelønnen !
- Afskaf ferieloven !
- Indfør privat hospitaler !
Dette er nogle af de valgforslag Dansk Folkeparti står for, vi vil postulere at det er de flygtningepolitiske holdninger de henter deres stemmer på og befolkningen ikke ved hvad der følger med, nu ved i en lille del af det.
Omsorgsdage
Vi er på kontoret blevet ringet op af flere som ikke kunne forstå reglerne og ikke kunne nå at afholde omsorgsdagene, vi vil gerne her gøre opmærksom på at vi allerede i Oktober nummeret skrev om reglerne og gjorde opmærksom på at man skulle afholde dem inden d.1.4. 2000.
Håber at det tros alt er lykkedes at putte dem ind i planen for eller er de tabt.
Men husk at læse vingefanget vi plejer at være på forkant med udviklingen.
Udlicitering
De tror vi er robotter!FOA Århus er gået i krig mod udlicitering og har afholdt demonstrationer og har trykt trøjer.
FOA mener at udlicitering kun kan forværre arbejdsforholdene og man ikke kan sætte tid af til omsorg og pleje, det kan kun være individuelt.
Vi kan selvfølgelig sige, hvad kommer det os ved, men ISS har en plan klar for psykiatrien og vil hvis der bliver mulighed for det, byde ind på området.
Vi vil derfor på det stærkeste gå imod udlicitering og istedet bede om en debat om velfærd, det kan ikke afvises at det kan komme på tale at udlicitere nogle områder, men det skal først og fremmest komme an på en konkret vurdering udfra velfærds-debatten.
Kvartalskrummen
Af Mette Grandjean.
Tanker om tal og Euroen
Jeg har en prik med tal. Min hjerne går simpelt hen i baglås, når jeg bliver præsenteret for mere end et tal. Så når flere tal skal lægges sammen, ganges eller trækkes fra, må jeg ha´ hjælp.
Er det statistikker, diagrammer eller procenter, jeg skal aflæse, er det da helt galt. Heldigvis er der jo ofte en skriftlig forklaring med sådanne oversigter, så mennesker som mig også får noget ud af at aflæse forskellige vigtige informationer, der er opsat med f.eks. et diagram. Jeg mener ikke at jeg er speciel dum eller uintelligent, Vorherre (eller hvem det nu er), har blot glemt at udstyre min hjerne med den logiske sans og glæden ved talkunsten.
Når jeg denne gang vælger at udbasunere en af mine mangler offentlig, har det et formål: Euroen. -Og afstemningen om denne.
Igennem mange år, har min familie og jeg brugt vores sommerferier på kør-selv-ture, til sydens sol. Det er jo ganske dejligt og i sig selv ikke noget problem. Turen igennem Europa er en del af ferien, med mange ophold, nogle gange af flere dages varighed.
Da det som regel er mig der bruger penge, -her er noget jeg faktisk er ret god til, -kan I godt se at jeg har store problemer. Et brød i Tyskland koster måske 4 mark, i Østrig 40 østrigske schilling, i Italien 4000 lire og på hjemturen køre vi enten øst eller vest over, hvor valutaen så hedder Belgiske franc, Hollandske gylden, eller Tjekkiske kronar (tror jeg nok det hedder).
Det er jo fuldstændig håbløst for sådan en som mig at finde ud af. I Tyskland skal jeg gange med 4 og trække lidt fra, i Østrig skal jeg dividere med 4 og lægge lidt til og i Italien, skal jeg fjerne en frygtelig masse nuller og enten gange eller dividere med 4. (Den eneste fordel ved at have Italienske lire mellem hænderne er en fornemmelse af, at føle sig meget, meget rig.....)
Min femten-årige søn, der forlængst har overhalet mig, udi regnekun
sten, er som regel min trofaste følgesvend, på indkøbs turene. Mildt overbærende, og uden jeg har bedt om hjælp, omregner han hurtigt det pågældende lands valuta, til gode danske (!) penge. Jeg er helt holdt op med at kalde landets møntfod, det, det nu hedder, men blot sige "penge" om dem alle. Lidt naivt, men hva´ pokker.
Jeg skal måske også nævne, at jeg på ingen måde har noget romantisk forhold til vores egen valuta. For mig er det hamrende ligegyldigt om der er en konge eller dronning, en berømt forfatter eller maler printet på den ene side af mønten/sedlen, eller hvilken farve de har. Som de fleste andre, har jeg betalingskort. Jeg betaler ofte det pålydende beløb og får derfor sjældent mønter eller sedler i hånden.
Nu er det så, at jeg øjner chancen for at kunne kalde alle penge, ihvertfald fra de lande der er medlem af EU, for Euroer. Uden endda at skulle gange, dividere og lægge lidt til eller fra.
Og jeg har endda kun problemet i mine ferie. Hvordan må det ikke være for de, større eller mindre danske virksomheder, der beskæftiger sig med import/eksport, og hvor millionerne ruller ind og ud af landet. Jeg tænker at det må være en stor lettelse, at kunne regne det hele ud i Euroer.
Nu ved jeg selvfølgelig godt at debatten om Euroen ikke er så ensidig. Jeg kan godt forestille mig at vi er mange, der de næste par måneder vil veksle imellem "ja", "nej", "ved ikke", alt efter debatternes indhold. Jeg har derfor lovet mig selv, at jeg vil følge den offentlige debat og så tage stilling. Jeg vil hermed opfordre til, at bladets læsere gør det samme. Det er vigtigt at vi tager stilling og gør det på baggrund af den viden og de informationer, vores folkevalgte og de forskellige vismænd giver os. Og at vi kan finde ud af at gøre det ganske objektivt, til vores lands bedste.
I mit stille sind glæder jeg mig til næste års ferie. Måske slipper jeg for det totale pengekaos og for at gange, dividere, lægge lidt til og trække lidt fra, samt overbærende blikke fra min, til den tid, næsten 17-årige søn.
Fællestillidsrepræsentanten orienterer
Indgåede aftaler i afd. B
En redegøre om hvilke aftaler der er indgået, i den periode, hvor vi ikke har haft generelle lokalaftaler.
Alle aftaler har været i afd. B, og social- og sundhedssektoren i FOA har indgået disse aftaler.
1. aftale
I forbindelse med at afs. 29 og 68 skulle flytte ind i "nye" bygninger med væsentlige ændringer i arbejdsformen, har det været påkrævet at indgå aftale om dispensation fra overenskomsten af hensyn til vores kollegers sikkerhed.
Årsagen var, at alle ansatte i disse to afsnit skulle gennem et konflikthåndteringskursus samlet, hvorfor det var påkrævet at finde andet personale til at dække vagter i de to afsnit i de fire dage det varede.
2. aftale
En akut episode i afs. 39 med en surrogatfængslet patient, nødvendiggjorde en anden dispensation.
Årsagen var, at afd. R ikke kunne modtage patienten, hvorfor denne måtte overføres til arresten i Århus, og hvor afs. 39 skulle dække vagterne ind døgnet rundt indtil patienten kunne overføres til afd. R.
For at dette kunne hænge sammen blev der aftalt dispensation fra hviletiderne.
3. aftale
Da afs. 29 og 68 flyttede var der i en periode på 11 dage ikke personale i disse afsnit til at dække alarmfunktionen.
Af hensyn til vore kollegers sikkerhed var det nødvendigt at indgå aftale om dette forløb. Der var aftalt et bestemt antal personer i vagt og de sædvanlige krav til hvor meget personalet selv skal skærme, før der tilkaldes ekstern personale, blev reduceret.
Endvidere var det aftalt, at der skulle være 3 personer i nattevagt og disse ekstra nattevagter kunne få udbetalt dette overarbejde. For afs. 39 var det væsentligt, at det var kendt personale i denne sårbare periode.
Til denne overflytningsperiode har Psykiatriledelsen bevilget et beløb til at dække de udgifter, der måtte være forbundet dermed.
Skulle der være tvivlsspørgsmål i forhold til ovenstående er du velkommen til at kontakte mig.
Tanker omkring medarbejdertilfredshed.
Jeg læste en artikel i Jyllandsposten den 1. marts om medarbejdertilfredshedsundersøgelser. (MTU). I denne artikel udtaler Ole Thyssen, som er professor i filosofi på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Handelshøjskolen i København at "På samme måde som man kan gå over gaden med lukkede øjne, kan virksomhederne komme uden om de bløde regnskaber."
Nye ledelsesfilosofier som stakeholderregnskaber, vidensregnskaber og sociale regnskaber har nået de danske erhvervsledere, som i dag ikke tør lade være med at fokusere på medarbejdernes holdning til deres arbejdsplads.
Årsagen er blandt andet de små årgange som virksomheden skal kæmpe for at få i tale. Og det sker kun hvis virksomheden er attraktiv. Lønnen er selvfølgelig et vigtigt argument, men i dag stiller de ansatte også krav om et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø og hvor der er mulighed for en høj grad af medbestemmelse på arbejdsdagen og dens indhold.
Ved at lave medarbejdertilfredshedsundersøgelser sikrer virksomhedslederen sig, at man er på forkant med hvad der rører sig blandt medarbejderne.
Blandt virksomheder med flere end 500 ansatte er der kun 9,3%, som ikke gennemfører eller har planer om at gennemføre MTU.
Mit job er i Psykiatrien i Århus amt, så derfor går mine tanker naturligt nok til dette driftsområde, når jeg funderer over de 9,3% af virksomhederne, der ikke beskæftiger sig med MTU. Men amtet består dog af væsentlig flere driftsområder, så det er måske hele amtet som virksomhed, der er en del af de 9,3%.
Der hvor amtet sætter ressourcer ind er at måle bruger- og pårørendetilfredshed. Vi kan formentlig alle blive enige om, at Århus amts borgere selvfølgelig skal have den bedste service, vi kan tilbyde. Men skal medarbejderne konstant yde væsentligt ekstra uden at få tilført midler dertil eller uden at få honoreret merarbejdet så springer kæden af.
Så er det, at frustrationerne begynder at hobe sig op. For der er betydelig diskrepans mellem de politiske udmeldinger og hensigtserklæringer, ressourcerne og de vilkår hvorunder vi som medarbejdere skal præstere et stykke arbejde. Det er som om rækkefølgen er forkert i amtets målinger.
Mange af amtets medarbejdere oplever, at der kun fokuseres på den grad af tilfredshed, der er hos modtageren af amtets ydelse. Er ydelserne ikke gode nok eller ses der direkte et fald i tilfredsheden, bliver medarbejderne opfordret til at gøre det bedre. Men samtidig får de også besked på, at der skal spares, fordi budgettet er overskredet. Der er oparbejdet et underskud, som følge af nødvendigt merarbejde for at nå det politisk udmeldte serviceniveau.
Bo Johansen benytter enhver given lejlighed til at lægge en planche på overheaden med virksomhedsmodellen. Den er i sig selv ikke ringe og den beskriver da også, at personalet er amtets vigtigste ressource og hvordan der skal være balance mellem opgaver og ressourcer.
Vi bliver som medarbejdere glade når vi læser, at vi er den vigtigste ressource. Men vi bliver skuffede, når vi løfter blikket fra bogen og skuer ud i den virkelige verden. For den ser noget anderledes ud end beskrevet i virksomhedsmodellen.
Enhver god virksomhedsejer ved, at såfremt
- troværdigheden og tilliden ikke bliver plejet og passet,
- medarbejderne oplever, at virksomheden ikke er en god arbejdsplads,
- de ikke er medbestemmende i produktionen og arbejdets tilrettelæggelse,
- der ikke kommer kontant udbytte af deres ekstra indsats for at øge produktionen,
- maskinparken er gammel, nedslidt og konstant bryder sammen på grund af slitage,
- arbejdsmiljøet er af en sådan beskaffenhed, at medarbejderne ofte bliver syge,
så nås produktions tallene og kvaliteten ikke.
I værste fald bliver virksomheden lukket af arbejdstilsynet.
Det vrimler med rapporter om manglen på arbejdskraft i den offentlige sektor. KTO og Kommunernes Landsforening har sidst afleveret en. Før den kom en rapport fra Arbejdsmarkeds styrelsen og i slutningen af 1999 kom der en rapport fra Arbejdsministeriet.
Budskabet er, at der allerede i år 2005 vil mangle op mod 22.000 uddannede personer alene indenfor social- og sundhedssektoren.
Med tanke på de små årgange, som Århus amt skal have sin ikke ubetydelige del af må vi forvente, at der i nær fremtid kommer nogle meget konkrete tiltag til at gøre Århus amt til en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som formår at fastholde erfarne medarbejdere og samtidig tiltrække nye medarbejdere.
Det forudsætter at politikerne udviser den samme interesse for personalets velfærd og trivsel, som de udviser for borgernes/brugernes tilfredshed.
Personalets velfærd og trivsel er en væsentlig forudsætning for at Århus amt kan tilbyde borgerne en god service.
UNDERSØGELSE KASTER LYS OVER MØRKE FELTER
Af Jesper Dideriksen
Mens de sidste 10-20 års omlægninger og forandringer indenfor psykiatrien hovedsagelig bliver rost og anset for at have givet bedre behandlings- og levemuligheder for de sindslidende, er det gået modsat for de ansattes arbejdsmiljø.
Undersøgelsen af arbejdsmiljøet for de FOA-organiserede i psykiatrien i Århus kan på flere områder sammenholdes med en undersøgelse fra Nordjylland i perioden 1983-1986, og dette giver desværre et klart billede af, at de ansattes arbejdsmiljø belastninger er steget kraftigt.
På en række områder kan der konstateres alvorlige og stigende arbejdsmiljø belastninger. Dette er selvsagt et problem for de ansatte, men eksempelvis mistrivsel, utryghed og anspændthed vil også have en umiddelbar negativ indflydelse på de ansattes muligheder for at yde deres optimale i forhold til de mennesker der har brug for deres hjælp.
Særligt slemt ser det ud i afdeling B og i Børn- og Unge området. Disse områder skiller sig markant ud fra øvrige områder.
Det vil selvfølgelig være fristende, at se de "dårlige arbejdsmiljøtal" som udtryk for et periodisk udsving i forbindelse med aktuelle forandringer og usikkerheder, men her bør man være varsom, for selvom besvarelsen af de enkelte spørgeskemaer selvfølgelig kan være påvirket af den ansattes oplevelser "på dagen", er der flere ting, der peger på, at arbejdsmiljøet i netop disse 2 afsnit har været særligt belastet gennem længere tid. (Se optryk af 2 år gammel artikel)
Da den omfattende undersøgelse fra Nordjylland blev offentliggjort i 1987, blev den i Dansk Plejerforening sammenholdt med en række mini-undersøgelser, fra hele landet, og det konkluderedes, at den nordjyske undersøgelse gav et relevant billede af arbejdsmiljøforholdene landet over.
I nedenstående skema er temaerne for sammenligningen med resultaterne fra den nordjyske undersøgelse alene valgt udfra lighed i den måde spørgsmålene er formulerede.
Undersøgelsen fra Nordjylland er offentliggjort i Arbejdsmiljøfondets forskningsrapport "Plejernes psykiske arbejdsmiljø", bearbejdet af Eva Hultengren og Lise B. Kofoed fra Aalborg Universitetscenter, og udgivet af Arbejdsmiljøfondet.
De 3 øverste problemområder markerer en meget kraftig stigning i de ansattes belastning, og sammenstillingen kunne friste til den påstand, at netop oplevelsen af trusler kan forårsage problemer med nakke/skuldre og irritabilitet. Interessant er det også, at mens stigningen blandt ansatte der har været udsat for fysisk/psykisk vold "kun" er på 10 % er antallet af de, der har følt sig truet fordoblet og kommet på niveau med voldsoplevelserne.
Den markante stigning i trussels oplevelsen i forbindelse med voldssituationer synes at kalde på større bevågenhed og især virksomme initiativer. Hver især kan vi jo have en fornemmelse af, hvor "hunden ligger begravet", men i realiteten kan der være mange årsager til denne meget alvorlige udvikling, og måske vil en mere dybtgående undersøgelse på dette felt være nødvendig for at nå frem til de mest virksomme foranstaltninger.
Et andet interessant spørgsmål har været om undersøgelsen ville fremhæve væsentlige forskelle på de forskellige arbejdsområder og indbyrdes mellem de forskellige områder indenfor hospitalspsykiatrien. Tallene kan sammenlignes på mange måder - her har jeg udvalgt 11 områder, der omhandler det psykiske arbejdsmiljø, og alle har svarmulighederne "ofte" og "meget ofte". For overskuelighedens skyld er ofte/meget ofte her slået sammen.
Vi ser her, at især afd. B, men også BU-området, skiller sig ud ved at være særligt hårdt belastede. Når bortses fra at B-folkene tilsyneladende sover nogenlunde, så er deres tal negativt afvigende over hele linien. For BU-erne gælder det samme når der ses bort fra problemer med hovedpine.
Iøvrigt er det værd at bemærke, at der over hele linien er sammenfald mellem at have været udsat for vold og at have følt sig truet. Når bortses fra de 2 "problem-afdelinger", må det ses som positivt, at personalet i øvrige områder oplever en langt højere grad af tryghed i arbejdet.
Generelt påpeger undersøgelsen flere fælles problemområder, men også områdespecifikke problemfelter. Undersøgelsen giver et godt grundlag for en nærmere indkredsning af problemerne, og der er al mulig grund til, at den bruges som "springbræt" til at få opprioriteret arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø.
Genoptrykt artikel var med i bladet i april 1998.- problemstillingen er ikke ny, men forværret.SOLIDARITETEN OG DET PSYKISKE
ARBEJDSMILJØ
Hvordan skal vi som kolleger forholde os, når vi oplever at kollegerne i naboafdelingen lider under et dårligt psykisk arbejdsmiljø ?
Sådan lød ét af de indledende spørgsmål, da klubbestyrelsen for nylig(se evt. referat af 25.3.98) trodsede "berøringsangsten" og uopfordret indledte en debat om arbejdsmiljøet indenfor ungdomspsykiatrien og på afd. 39.
Debatten blev indledt på grundlag af enkeltsager og "fornemmelser". Derfor var det vel også naturligt, at konklusionen blev noget i retning af: "at følge udviklingen nøje, og evt. søge at trække på ekspertise udefra".
Min oplevelse var, at der bagved denne konklusion lå en opfattelse af, at der - et eller andet sted - ligger en grænse for, hvilke forhold, der kan bydes kollegerne inden man selv føler behov for at reagere. Altså en ren solidarisk holdning, og det er jo fint nok.
De fleste ansatte indenfor et arbejdsområde som psykiatrien ved helt sikkert en masse om, hvad der skal til for at opnå et godt psykisk arbejdsmiljø.
Vi ved også hvilke faktorer i arbejdsmiljøet, vi skal være særligt opmærksomme på, hvis vi skal have de enkelte medarbejdere til at trives.
Vi ved f.eks., at lederproblemer og samarbejdsforhold har stor betydning for de ansattes psykiske helbredstilstand, men at sådanne forhold ikke umiddelbart regnes med under Arbejdsmiljøloven. Men vi må ikke glemme, at arbejdets organisering hører ind under Arbejdsmiljøloven, og en del af de problemer, der kan være mellem ledelse og medarbejdere, ofte kan ses som organisatoriske problemer.
Organisatoriske problemer kan f.eks. være:
- Indflydelse på eget arbejde - herunder mulighed for at planlægge arbejdsdagen
Vi ved også godt, at de psykiske reaktioner på stress og psykisk træthed eksempelvis kan være, at tænkningen bliver mere uklar, at informationer er vanskeligere at opfatte og at vrede oftere vendes indad. Hertil kan komme en række fysiske reaktioner, og vi ved at den enkelte ofte vælger at dulme sådanne ubehagelige tilstande med cigaretter og alkohol.
SLUGTEN MELLEM TEORI OG PRAKSIS
"Psykisk mætning fremkaldes ofte af varieret arbejde, f.eks. hos personer, som i årevis har arbejdet med klienter, patienter m.v.
Ved psykisk mætning vil der ofte være et ønske om at komme ud af den ulystbetonede arbejdssituation. Hvis dette ikke er muligt, kan resultatet blive, at man får et kynisk forhold til sit arbejde og til andre mennesker og ser eventuelt patienter, elever m.v. som "ting."
En anden væsentlig belastning i det psykiske arbejdsmiljø er risikoen for vold. De ansattes muligheder for at indleve sig i den psykotiske patients måde at opleve på - og derigennem at opfange evt. signaler på "lurende" aggressiv adfærd, er tæt forbundet med de ansattes trivsel.
Hvis de ansatte eksempelvis er stressede, trætte eller psykisk mættede, øges risikoen for voldelige episoder.
De belastninger og problemer det kan afstedkomme, vil jeg undlade at komme ind på her. Men istedet vil jeg indskærpe, at vi i det psykiatriske arbejdsområde husker på, at en stor del af de almindelige kendte belastninger i det psykiske arbejdsmiljø hører med til vor hverdag.
Når vi erindrer os om, at flere - ofte endda mange - af de forhold, der er almindelig anerkendte som belastningsfaktorer, ofte optræder samtidig, må vi erkende, at arbejdet med at forbedre det psykiske arbejdsmiljø bør have en meget central placering.
PROBLEMER RYGER I GLEMMEBOGEN
Når det indimellem - trods den rimeligt store viden - går så gruelig galt med det psykiske arbejdsmiljø indenfor det psykiatriske arbejdsområde, kan det skyldes:
Andre forhold end de her nævnte kan selvfølgelig være fremherskende, men det afgørende er, at medarbejdere og ledere tør gennemføre en dialog, der tager sigte på konstruktive tiltag - herunder også mulighederne for at hente hjælp "udefra".
Det kan ikke være rigtigt, at når man møder ind på sit arbejde f.eks. Kl. 7.00 ikke ved om man kommer hjem kl. 15.00 eller om man bliver pålagt at blive til kl. 23.00.
Det kan ikke være rigtigt at man i sin fritid skal have gang i både tlf.svarer + nummerviser før man tør tage sin tlf.
For tiden beskæftiger man sig med sit arbejde hele tiden, også når man har fri.
Svar til nr. 36 nej, da standardplanen ikke følges således at privatlivet ikke kan planlægges mere end 4 uger frem. Der er mange ekstra week-ender samt ændringer af / - fridag - afsp.dage. Der er ofte alenevagter i nattevagten ved sygdom
Personalenormeringen i det nye hospital er et problem som I er i gang med at forsøge at løse - FINT.
Den eneste grund til at jeg ikke søger væk fra psyk. er helt klart sammenholdet med mine kollegaer.
Jeg finder, manglende kontakt, tillid og lytning til plejepersonalet fra psykiatriledelsen
meget stort, og hovedårsag til den meget utilfredsstillende abejdsklima i B afdeling på Psykiatrisk Hospital i Århus
At vi lige i øjeblikket ikke har nogle lokalaftaler gør, at det er meget utilfredsstillende at arbejde her på hospitalet
Der er mange grunde til at man føler sig stresset, det er kombination af overbelægning, meget dårligt voldelige ptt., et ungt og uerfarent personale i psykiatrisk viden.
Har fået mit vikariat forlænget 4 gange, været ude 14 dage af afdelingen. Det er for dårligt at ingen fast stilling kan tilbydes. Har været ansat godt 1 år til sommer. Alarmdækningen fra mit område er for dårligt sikret
For mange hovsaløsninger fra ledelsens side. Min fornemmelse er, at hvis man klager over forholdene i afs. vil beskeden være, at jeg jo bare kan finde et andet job.
Der er ingen kontinuitet i arbejdet. I marts+april måned har jeg pr. md. 4 dagvagter, resten er AV + NV.
Manglende muligheder for at yde den indsats, jeg er kvalificeret til at yde. En konstant udvanding af de muligheder som er, kontraordrer som hele tiden er styret af sparehensyn og ikke set fra pt.s."tarv", en udvanding af sikkerhedsprincipper, som underminerer min tryghed og forhindrer flexibilitet, (man skærer til benet)
Jeg synes ikke der er mulighed for at kunne yde/udføre en kvalificeret arbejdsindsats
p.g.a. nedskæringer i personalegruppen - samt de øvrige sparehensyn
Jeg er nattevagt - Jeg søger væk, da jeg ikke føler at jeg kan bruge min uddannelse optimal som nattevagt, men også da jeg synes afdelingen ikke fungerer optimalt
Når det er så svært at blive fast ansat burde mulighederne for at blive efteruddannet og kurser være lettere tilgængelige
Er meget utilfreds med at man ikke kan tage sin telefon med mindre man er indstillet på at blive pålagt at møde på arbejde.
Dårlige arbejdsforhold p.g.a., at hvis man møder kl. 7 ved du aldrig, hvornår du kommer hjem, fordi du bliver pålagt 1 vagt.
Pga. opsagte lokalaftaler er der sjældent overarbejde, omlagte timer, inddraget fridage og inddraget afspadsering
Manglende kurser-efteruddannelse der gør en kompetent til det job, man skal udføre
Meget belastende ikke at vide om man er købt eller solgt når man møder på arbejde(Pålægning)
Ikke at kunne tage sin telefon derhjemme, hvis ikke man har en nummerviser
(af skræk for Pålægning).
Besvarelse af søvnproblem er på baggrund af nattevagt d.v.s. et problem at omskifte fra normal soverytme
Normering under al kritik, ÷ tid til pt.kontakt. Tiden bruges på adm./praktiske opgaver.
Spørgsmål 38 - Q andet= Økonomi/besparelser prioriteres højere end medarbejdernes sikkerhed.
Det er jo nok værd at tage med i analysen, at vi jo i Odder er forholdsvis nystartede afd.
Afdelingen har ændret sig meget i negativ retning, efter der er kommet en ny leder. Så derfor søger jeg ud i Djurslandafsnit eller den nye afd.7/8
Svarmulighederne er langt fra hinanden - Der burde være noget mellem Sjældent og Ofte og ikke bare Ved ikke
For mit vedkommende er det lidt svært at besvare spørgsmålene vedrørende arbejdsmiljøet, da jeg pr. 1.3.2000 blev ansat i Psykiatrien i Århus amt
Spørgsmål 38, B: Mit arbejde som nattevagt, giver problemer m. døgnrytme plus vikararbejde giver ustabil indtægt
