Orientering fra Jesper Priskorn

Godt nytår ønskes i alle, med håb om at det nye årtusind, giver os bedre og ordentligere arbejdsforhold.
Vi starter det nye årtusind med et nyt design for "Vingefanget", vi håber det falder i alles smag. Det er trykkeriets nye muligheder, der gør dette muligt.

Farlig brug af statistikker og tal

December nummeret 1999 i FOCUS, indeholdt en debatartikkel af driftledelsen, hvor de redegør for de tal som jeg brugte i nogle læserbreve i november måned, se længere nede i bladet.

De tal jeg brugte, er tal som er indgivet til sundhedsstyrelse, tal som jeg regner med er indgivet af driftledelsen, så for mig at se, er det ikke mig der er forkert på den.

Dog vil jeg ikke sige at de tal jeg brugte i forhold til personaletilvæksten er tal, som jeg har regnet mig frem til ved brug af budgettallende for de almen psykiatriske sengeafdelinger i Århus Amt og de nævne faggrupper og divideret op i de tal for senge som er opgivet i budgetterne.
Tallet jeg kom frem til var en vækst i personaleressourcerne på 0,02%.

Men hvis ikke tallene i budgetterne passer, på samme måde som tallene indgivet til sundhedsstyrelse, hvad passer så ?

Måske er brugen af statistikker og tal farligt, men jeg forholder mig kun til officielle tal og kender ikke til de tal som driftledelsen anvender, så på det grundlag er tal og statistikker farlige.

Af Jesper Priskorn
Formand for
Psykiatriklubben Århus

Sengeafdelingerne har intet fået
PSYKIATRI: Amtets politikere har svært ved at forstå
hvordan tingene hænger sammen

PSYKIATRIEN i Århus Amt har fået flere penge, skriver Louis Rolander fra amtsrådet i et indlæg i avisen 17. november 1999.
Hr. Rolander har med en karakteristik for udviklingen redegjort for udviklingen i psykiatrien i Århus Amt på glimrende vis. En karakteristik som jeg er helt enig i, men ... for mig at se er det et røgslør, som dækker over den utilstrækkelighed, der er inden for de psykiatriske sengeafdelinger.
Den udvikling, der er sket uden for hospitalerne, er primært finansieret af væksten i psykiatriområdet, og det vil sige, at hospitalerne i perioden intet har fået. Så nu står vi i problemer til op over halsen.
Psykiatrisk Hospital i Risskov har tre sengeafdelinger A, B og C.
Afdeling A har 6 sengeafsnit med i alt 95 senge.
I perioden 1994 til 1998 er indlæggelserne steget fra 588 til 986 eller en stigning på 68%, vel at mærke uden ekstra ressourcer. Og antallet af indlagte personer er steget i samme periode, fra 478 til 664 eller en stigning på 39%. . Grunden til at indlæggelser og antallet af personer er forskelligt skyldes, at den samme person er indlagt flere gange muligvis fordi presset på sengene er så stort, at vi må udskrive, før behandlingen er tilendebragt.
Afdeling B med 6 sengeafsnit og 95 senge.
Det er den afdeling, der nu påtænkes at nedlægge senge i, fordi man har overforbrugtsit budget. Her er antallet af indlæggelser i samme periode steget fra 684 til 1167 elleren stigning på 71%. Og antallet af indlagte patienter er steget fra 53l til 626 eller en stigning på 18%.
På afdeling C med 5 sengeafsnit og 79 senge er indlæggelserne stadig i samme periode steget fra 493 til 660 eller en stigning på 34%. Og antallet af indlagte personer er steget fra 449 til 490, en stigning på 9%.
DET er efter min mening ikke så underligt, at det netop er afdeling A og B, der er kommet ud af budgetåret med et overforbrug, idet vi i perioden 1994 til 1999 kun er steget 0,02% i personaleressourcer, vel og mærke inden for personalegrupperne læger, sygeplejersker, plejere og social- og sundhedsassistenter.
Ud over det øgede pres på indlæggelserne er opgaver i forhold til pårørendepolitikker, brugerpolitikker og skærmningsopgaver heller ikke blevet tilført flere penge.
Alt i alt - efter min mening - er arbejdsbelastningen i perioden fordoblet. Så når vi beder om en tilførsel til de psykiatriske sengeafdelinger i Århus Amt på 25 millioner kroner, er det kun et plaster på såret og vil kun give os mulighed for at yde den pleje og omsorg, som vi er ansat til.
JEG kan på den baggrund godt forstå, at personalet er udbrændt. Og jeg kan godt forstå, at budgetterne overskrides.
Hvad jeg ikke kan forstå er, at politikerne i Århus Amt ikke kan forstå det - eller ikke vil forstå det.
Dog er det mig en glæde, at Peter Wolff, som er socialdemokratisk medlem af amtsrådet og medlem af psykiatri og handicapudvalget, nu vil tage spørgsmålet op på psykiatri- og handicapudvalgets næste møde 22. november.

Side 2

Nytårsudtalelser
af amtsborgmester Johannes Flensted-Jensen
Citat:
" Århus Amt vil også satse på en hurtigere og bedre hjælp til borgere, der psykisk har det skidt. I øjeblikket har vi et kæmpestort pres på psykiatrien. Det er i og for sig positivt, at flere syge mennesker kommer i behandling, hvor de før måtte klare sig selv. Det betyder til gengæld, at behandlings-tilbuddene kan have svært ved at følge med, men der sker hele tiden noget;
Vi har lige indviet en psykiatrisk skadestue, så mennesker kan få hjælp døgnet rundt, og i det kommende år fortsætter vi med at udbygge psykiatrien - specielt lokalpsykiatrien.

Forhandling af Amtsaftaler
FOA Randers, Silkeborg og Århus har forsøgt at forhandle forhåndsaftaler hjem i Århus Amt.
Århus Amt ønsker at man skal forhandle på institutions niveau med udgangspunkt i medarbejderens kvalifikationer og funktioner set i forhold til stillingsindhold.
Oversat til dansk, ønsker Århus Amt ikke at forhandle løn, da det kan få afsmittende virkning.
Ajourførende kursus i psykiatrisk pleje, omsorg og behandlingsarbejde, samt socialt arbejde med sindslidende

Denne efteruddannelse, er afløseren for vores gamle efteruddannelse. som omtalt i vingefangets sidste nummer arbejdets der nu på en længerevarende efteruddannelse.
Arbejdsgruppen vil starte deres arbejde i Januar 2000 og man forventer at den nye uddannelse kan være klar til opstart i efteråret 2001.
Men intet er sikkert endnu, så går du i efteruddannelsestanker, starter den "gamle" efteruddannelse op d. 4 september 2000.
Ansøgningsfristen er d. 1 Maj 2000.

Tilsynsførende assistenter
Velkommen til vores nye medlemmer af klubben.
Vi har fået flere medlemmer af klubben, de tilsynsførende assistenter har nedlagt deres klub og har søgt om optagelse i vores.
Vi håber på at de vil berette noget om deres arbejdsfunktioner og andet interessant senere her i bladet. Det vi ved er at de er ansat 3 steder i Århus amt, Forsorgshjemmet Østervang, Århus krisecenter og Midtbyen. De arbejder mere og mere med psykiatriske klienter. Struktur i FOA
Der er startet en ny struktur debat i FOA.
Man ønsker at debatten skal op på kongressen i efteråret 2000.
Debatoplægget om FOA`s struktur: Parat til fremtiden! - vil være at finde på vores hjemmeside
Det vil føre for vidt at komme ind på debatoplægget her, men sige at FOA ønsker at komme tættere på medlemmerne, så man ønsker at styrke klub strukturen.
Hvor stor en indflydelse de har i Århus ved jeg ikke, men i Randers og Silkeborg som ikke mere har klubstruktur som os, vil det får en stor betydning.
Vi følger debatten nøje.

Side 3

* Navne mærket stjerne, modtager genvalg.

( Beretningen kan for interesserede afhentes på kontoret fra Mandag d. 14/2 - 2000 )

Generalforsamling - fortsat
Generalforsamlingen i klubben er jo ikke den eneste, der er også generalforsamling i Social og sundhedssektoren d. 8 marts i kongreshuset og afdelingsgeneralforsamling i FOA d. 26 april 2000.
Det er mange aftener at løbe til generalforsamling, men det ville være dejligt, at så mange som muligt dukkede op.
Der er nedsat en gruppe, der skal se på fremtidige måder at afholde generalforsamling på og det er ikke nogen hemmelighed, at jeg har foreslået at vi prøvede at samle dem til en generalforsamling, med efterfølgende fest.
Men vi må se hvordan det går.

Side 4

Klubsammenlægning
Vi arbejder fortsat med ideen, og har været på et seminar for samtlige bestyrelsesmedlemmer, dette seminar følges op med en temadag d. 17 Januar 2000.
Vi er kommet et skridt videre, men der er mange ting at tage højde for.
Vi vil på generalforsamlingen gøre nærmere rede for, hvor langt vi er kommet.

Julefrokosten i psykiatrien
Af Mette Grandjean.
Årets julefrokost, for alle ansatte i psykiatrien i Århus Amt, blev afholdt d. 3.december. Vi tillader os at beskrive den som en succes. Ihvertfald havde omkring 300 mennesker tilmeldt sig og selv om pladsen var lidt trang, tror jeg at folket morede sig. Det var jo den dag, Danmark gik i sort på grund af stormen, så desværre var der flere der ikke havde mulighed for at komme, af forskellige årsager.
Aftenen startede med en forrygende Cabaret, med Diva 1 og Diva 2. Et herligt og morsomt syngespil. Efter middagen, kom Århus Revysterne og underholdte med parodier på vores daglig arbejde. For os der kunne høre det (i salen), var det meget morsomt. Synd at lyden ikke nåede ud til, de der sad i vandrehallen. Det gav desværre noget uro.

De efterfølgende timer, spillede Qvintossen op til dans. Indrømmet,- selv for os, der på det tidspunkt havde fået vel at drikke (-og ikke derfor!), kunne musikken have været bedre. Efter min mening.
Men på trods af dette var dansegulvet alligevel fyldt det meste af aftenen/natten.
De sidste natte(morgen)-ravne blev stillet uden for døren, omkring klokken 5.30!!!
I festudvalget er vi blevet den erfaring rigere, at når der er underholdning, ud over musikken, kan det trække folk til. Vi håber, at vi næste år kan gøre kunststykket efter og at I er lige så interesseret i at deltage.
Tak til alle hjælperne, det har været et flot stykke arbejde i har lavet og det har ikke kunnet lade sig gøre uden jeres hjælp. Specielt også til de fire der mødte op næste morgen til oprydning.

Side 5

Efteruddanelse for hjemmestøttere i Århus Kommune.

Af Mette Grandjean.
Endelig er efteruddannelsen en realitet. Uddannelsen er for de 18 hj.støttere i Lokalpsykiatrien, samt de to medarbejdere i Flexbo.
Den 14.december havde hjemmestøtterne det første informationsmøde på den Sociale Højskole. Forløbet strækker sig over et år, med start d. 21/2, år 2000, med i alt 28 dage, fordelt på 2-3 dage om måneden. De fysiske rammer bliver Den sociale Højskole.
Indholdet bliver bl.a.: det sociale arbejde med sindslidende, social færdighedstræning, CAN og GAS, projektarbejdsform, empworment og brugerinddragelse, m.m.
Der har været en del finansielle problemer, men nu ser det ud til at løse sig og vi glæder os meget til at komme igang.

Psykiatri - Tværfagligt kursus d. 24.-26. November i Middelfart.

Af Mette Grandjean. Vi var 80 mennesker, med det til fælles, at vi alle arbejder i psykiatrien og er FOA medlemmer, der mødtes i Middelfart i slutningen af november. I tre dage skulle vi høre om "Brugeren i Centrum."

Åbningstalen skulle have været holdt af en politikker, men de er jo som bekendt, nogle travle mennesker, så istedet kom en, måske lige så fortravlet embedskvinde fra socialmininsteret. Hun fortalte lidt om, hvad der pt. arbejdes med indenfor psykiatri- og handicap, bl.a. at man opfordre amter og kommuner til at se på besparelserne som en mulighed, istedet for en begrænsning, i.f.t. Serviceloven. Derudover arbejdes der med at stille øgede krav til brugerne.
Hun fortalte endvidere om den "Livsundersøgelse", som Preben Brandt har lavet, for at kunne afdække evt. huller udi hvor og hvornår systemet svigter.
Naser Khader, "var på" om eftermiddagen og han er jo altid et gensyn værd. Han fortalte om de kultursammenstød, der kan opstå, også når indvandre/flygtninge er indlagte. Vi fik også en gennemgang af de sociale, religiøse og familiemæssige baggrunde, der ofte er skyld i andres mangel på forståelse for deres reaktioner. Der var efterfølgende stor spørgelyst fra salen og det skabte da også en del debat, bl.a. den velkendte, om de unge piger skal have lov til at bære tørklæde eller ej.

Aftenen var afsat til Sanne Silva, pårørende til en maniodepressiv eks-ægtefælle. Hun fortalte om hvordan det var at leve i et ægteskab med en sindslidende, om samarbejdet (-eller mangel på samme), på afdelingerne, samt andre offentlige instanser, og om samtidig at være mor for deres fælles søn. Det har været og er det fortsat meget svært at få hjælp til sit barn, når det er under teenage-alderen. Jeg har hørt Sanne Silva tidligere og igen blev jeg meget grebet af hendes historie.

Næste dags morgen/formiddag -og først på eftermiddagen, stod i Brugerindflydelsens navn. Til det var Inger Greve og tre brugerlærer inviteret. Først fortalte Inger Greve om baggrunden for rapporten om brugerindflydelse og om hvordan der nu uddannes brugelærer til at tage ud og undervise. Samtidig er man i stor stil begyndt at inddrage brugerne i stort set alt, bl.a. ansættelsessamtaler, på mange af vores institutioner. "Kragelund´s" personale, fortalte om hvordan de er startet med at nedsætte forskellige udvalg, hvor der er både brugere (beboer) og deres pårørende repræsenteret. Meget spændende. De tre brugerlærer, fortalte om deres erfaringer fra indlæggelser, fra aktivitetstilbud og samarbejdet med personalet. De var meget gode til dette og til at give deres bud på hvordan mange ting kan ændres.

Resten af eftermiddagen fortalte to unge piger om deres oplevelser, i.f.t. at være h.h.v. barn af en maniodepressiv mor og søster til en skizofren pige. Og endnu engang blev vi alle grebet af historierne og af hvor vigtigt det er at have stor opmærksomhed på de pårørende, specielt børnene.

Side 6

Kvartals KrummenAf Mette Grandjean Denne gang vil jeg starte "krummen" med en stor tak, til alle I, der har reageret på mit seneste indlæg, på disse sider. Det har varmet mig meget. Det fortæller mig også to ting, dels tror jeg at det for mange har ramt plet og dels bliver denne side læst. Det er jo utrolig dejligt. Tak for det.

En anden ting, som flere har reageret på, er sidens navn, Kvartals Krummen. Lad mig sige det med det samme: det er ikke en trykfejl eller et sprogproblem. Navnet er sådan, fordi vi her på redaktionen ikke bilder os ind at vi er journalister eller på anden måde er kompetente til at lave Klummer. Derudover er denne side ment som et sted, hvor små hverdagshistorier, tanker og oplevelser, kan få lov at udfolde sig. En lille krumme. Og dette blads Kvartals Krumme, starter her på kontoret, i december måned, som fører mine tanker tilbage på en historie, der hente for præcis et år siden.

Jesper, I ved, vores formand, stod en frostkold solskinsdag og pegede stolt ud af vinduet. Mit nye vidunder, fars julegave til sig selv og er den ikke flot. Målet for hans heftige kærligheds-

Tilbage til bilskiftet. Det gjorde ondt, at tænke i de baner, men børnene bliver jo større og vores teenage-dreng

Side 7

Men her var det så, at mange velmenende mennesker i omgangskredsen, i familien og kollegaer mente at vi da var helt galt på den. Man får altså meget mere bil for pengene hvis man køber en Mazda, eller en Ford, eller en Toyta, eller hvad med en Skoda, eller en..... Og vi kom i tvivl.

Alle vores efterfølgende week-ender gik med at se på biler, mange flere end de her nævnte. Og det er altså ikke lige sådan at bestemme sig, skulle jeg hilse og sige. Jeg havde mange søvnløse- eller drømmefyldte nætter: Den stillige flaskegrønne Toyta Avensis, fem-dørs, med alt i el, 110 heste og plads til hunden. Eller den smarte familie-venlige Mazda, med "rullende" bagsæde, så bagagerummet kan indstilles efter familiens behov. Og så var der også Megan`en, højloftet og lige sagen til vores lange sommerferie-ture gennem Europa. For slet ikke at tale om Fords nye vidunder; Focusen. Her var det lige før jeg blev forelsket. Udefra ikke noget særligt. Men indeni, sikken en oplevelse. At sætte sig ind og opleve rummeligheden, at se på den smukke og nytænkende instrumentering. Og køreglæden. Hold da op. Nu havde prøvebilen altså også væsentlig mere motor, end hvad jeg er vant til og hvad vi ellers havde prøvet. Skoda Octaviaen er jo en ulv i fåreklæder, siges det. Altså en WV. Men her er nu, bortset fra motoren, stadig lidt at hente i.f.t. kvaliteten på interiøret. Efter min mening. Efterhånden var vi blevet ret så meget tændte på, at få en god stor familievenlig bil, godt med hestekræfter. Så vi gik i krig med Audi-serien. Også her var vi godt oppe at køre og meget, meget forelskede. En temmelig dyr forelskelse.

Og så var det altså, i disse dage, for et år siden, at jeg fik "min julegave". Slutsedlen blev skrevet og med i prisen fik vi vinterdæk, brede fælge og træk. Jeg er vild med den, jeg tåler ikke, at der tales ondt om den og der er stadig længe imellem at vi besøger vaskehallen og får rystet måtterne. Og den har da også fået en bule og nogle ridser.

Hvad vi købte? En sort Golf 1,6 - Trentline, uden el-svineriet, men med plads til hele familien, incl. hunden.

Flexbo

Af Mette Grandjean.

Flexbo, bostøtteordningen for de misbrugende, næsten hjemløse, svært sindslidende, har fået bevilget et år mere. Projektet er rent kommunalt og i øjeblikket er der ansat en projektleder, samt to hjemmestøttere. Disse to fortsætter i deres stillinger, også i det nye år.

Side 8

Fællestillidsrepræsentant Bent Hvolby, Informerer. Aftaler til tolkning
Vi er uenige med ledelsens tolkning af overenskomsten i spørgsmålet om tjenestetidens længde.
Det drejer sig om arbejdstidsaftalens kapitel 1, § 4, stk. 2 som siger, at en normaltjeneste kan planlægges til at udgøre mellem 6 og 9 timer.
Vor opfattelse er, at såfremt vor nuværende kutyme på 8 timer skal ændres, kan det kun ske ved en forhandling derom. Endvidere er det også et emne, som skal behandles i samarbejdsudvalgene.

Lønforhandlinger
Forslag til forhåndsaftaler med Århus amt har været til forhandling den 22. november 1999. FOA havde fremsendt nogle forslag, mens der ikke var noget udspil fra amtet.
Resultatet af disse forhandlinger var, at amtet ikke centralt ville indgå i aftaler om de fremsendte forslag. Man henviste fra amtets side til lokale forhandlinger.
Lokalt har vi fremsendt en række forslag til aftaler med Psykiatrien i Århus amt omhandlende både social- og hospitalspsykiatrien.
Endnu har vi ikke fået aftalt mødedatoer, hvor vi kan påbegynde forhandlinger. Et problem i forbindelse med at fastsætte mødedatoer lige nu er, at vi endnu ikke har modtaget lønstatistikker fra Århus amt.
Lønstatistikken er nødvendig, for at vi kan se, hvad der er af penge til generelle som individuelle lønaftaler.

Lønaftaler
Tidligere har vi offentliggjort resultatet af evt. forhandlinger om individuelle lønaftaler.
Spørgsmålet er nu, om der fortsat er et ønske om at kunne se, hvem der får hvad og hvorfor.
Til afklaring af dette spørgsmål vil jeg til generalforsamlingen den 23. februar 2000 fremsende forslag om, at forhandlingsresultaterne bliver offentliggjort. Så derfor - mød op og giv din mening tilkende.

Hviletider
Ikke alle er tilfredse med ikke at kunne fravige arbejdsmiljølovens bestemmelser om hviletid. Men tanken om at fortiden kan komme tilbage er ikke realistisk for nuværende.
Det er vor opfattelse, at psykiatrien har kunnet fungere netop på grund af vor fleksibilitet og på trods af for lave normeringer.
Men vor opgave er netop at sikre vore kolleger de bedst mulige arbejdsforhold, og sådanne kan kun opnås ved ordentlige normeringer.
Hvis nogen måtte ønske sig at forringe vort arbejdsmiljø ved at overtræde hviletidsbestemmelserne, med påstand om at arbejdsmiljøet bliver bedre af det, ja så bliver tingene helt vendt på hovedet.
Vort arbejdsmiljø bliver kun bedre ved ordentlige normeringer og vi skal ikke medvirke til at et dårligt arbejdsmiljø fortsætter.
Så i vores dagligdag er vi forpligtet af at gældende arbejdsmiljøregler, herunder arbejdsmiljøloven, aftalen om implementering af EU-direktiv om tilrettelæggelse af arbejdstiden og ikke mindst gældende overenskomst, respekteres.
Denne pligt til ikke at bevæge sig ud i overenskomststridige handlinger gælder selvfølgelig for alle parter.

Afspadsering
I forhold til at overholde hviletider kan afspadsering bruges, men der må ikke afspadseres således at man kommer i underskud med afspadseringstimer.
Bliver man pålagt at afspadsere uden at have timer tilgode, er det efter min opfattelse således, at ledelsen giver den enkelte frihed i henhold til overenskomsten, hvilket vil sige, at timerne skal indgå i normtimeforbruget for den enkelte uden at de på et senere tidspunkt modregnes i evt. optjente afspadseringstimer.
De timer der løbende optjenes ved søndagstjeneste og i aften/nattimer kan således bruges i planlægningen af den afspadsering, der kan finde sted i forhold til at overholde hviletider.
Timer optjent ved overarbejde/merarbejde eller søgnehelligdage skal såvidt muligt gives i hele dage.

Lokalaftaler
Der er indgået lokal aftale for 3 personer, som medvirker ved ECT behandlingen på Psykiatrisk Hospital i Århus. Aftalen er indgået fordi disse personer arbejder under flere afdelingsledelser. Der vil derfor ikke være mulighed for at afspadsere disse timer, hvorfor der skal ske udbetaling af timerne.

Hjemmesiden
Vor hjemmeside udvikler sig fortsat og besøgstallet viser at der er en ganske pæn interesse for denne side.

Psykiatriklubbens Hjemmeside

http://www.hvolby.dk/psyk-aarhus
v/Bent Hvolby

---

Af nye tiltag kan jeg nævne, at der er

• adgang til at se referater fra faggruppelandsmøder.
• lavet en side hvor alle aftaler på det psykiatriske område kan ses, efterhånden som de forskellige FOA afdelinger sender dem til os.
• opført aftaler indgået af KTO og FOA.
• ved at blive etableret en gæstebog, hvor du kan skrive din mening, deltage i debat eller blot læse hvad de andre ytrer sig om,
• mulighed for at læse FOA's oplæg til strukturdebat ved kongres 2000.

Endelig prøver jeg at leve op til løbende opdatering af siderne med tilføjelse af nyt stof. Så vil du vide noget, så prøv først at se hjemmesiden.
Såfremt du måtte have noget til offentliggørelse på hjemmesiden er du velkommen til at kontakte os.
Men så er der et mindre problem, som hedder forskellige browsere.

Vor hjemmeside er programmeret således at den ses bedst i Microsoft Internet Explorer, men der er stadig en del internetbrugerne, som stadig benytter sig af Netscape. Bl.a er det standarden i Århus amts netværk, selv om brugerne frit kan vælge hvilken browser de vil bruge. Så Netscape brugere kan få problemer med vor hjemmeside.
Udgangspunktet er, at ca. 80% af brugerne benytter sig af Microsoft Explorer hvorfor jeg retter programmeringen af vores side mod disse brugere.
Unægtelig var det Netscape, som for alvor viste vejen til Internet, men de har ikke formået at stå distancen i forhold til Explorer.
Men der er stadig nogle, som holder fast i Netscape med begrundelsen at Microsoft Internet Explorer ikke er bedst selv om den er flest. Påstande om mangler ved Netscape tilbagevises og begrundes i dårlig programmering. Det er dog temmelig uinteressant at gå ind i en sådan diskussion, da den kun vil være af religiøs og elitær interesse.

Jeg kan blot konstatere, at brugere med Netscape fravælger nogle muligheder. Er du interesseret i de nyeste browserversioner kan du enten via hjemmesiden downloade Explorer eller du kan henvende dig i Psykiatriklubben og der låne de nyeste versioner af browsere. Disse er freeware.
Adressen er fortsat: http://www.hvolby.dk/psyk-aarhus

Vi vil på de næste sider bringe en collage af de læserbreve og artikler som er skrevet om psykiatriens mangler, nogle af læserbrevene og artiklerne er bragt i fuld længde, resten kan se i fuld længde på vores hjemmeside.
Udover denne mængde af information, har vi også holdt flere informationsmøder om arbejdsforholdene.

Vi har valgt at vise nogle af artiklerne som er skrevet om de manglende reossuorser, set fra Reisbyes og politikernes øjne, til almenpsykiatrien, resten har vi valgt at bringe i overskriftform, for at vise at der er stor bevågenhed i pressen og igennem flere år.
Artiklerne kan læses i fuld længde på vores hjemmeside.

Århus Stiftstidende, fredag den 30. september 1994 Psykiatrien er bedre end sit rygte Undersøgelse fra Århus Amt tilbageviser påstand om nedskæringer

Plejere i Risskov: Vi er kørt helt ned 260 plejere på Psykiatrisk Hospital i aktion mod dårlige løn- og arbejdsforhold. Tilbage til "normale Arbejdsforhold"

---

Danmarks amtsråd nr. 14, 18. september 1996

Niels Reisby:

Kritikken skyder over målet

Omstillingen i psykiatrien har langt fra givet sindslidende optimale vilkår, men hovedparten har fået det betydelig bedre de seneste ti år

Af Susanne Christensen

Cheflæge for psykiatrien i Århus Amt, professor Niels Reisbyer lidt træt at den evindelige kritik i medierne af forholdene for de psykiatriske patienter. Han mener, at kritikken af omstillingen i psykiatrien skyder over målet, og at det er en smule dobbeltmoralsk at kritisere distriktspsykiatrien for alle de mangler den har, for hvad er alternativet? Vil man tilbage til at have folk boede i 50 år på 12sengsstuer på asyler?
Niels Reisby mener også, at kritikken ofte er unuanceret, at man taler om sindslidende under ét, og det kan man ikke.
Der er nogle, der er så sindssyge, at de er syge hele deres liv. Der er andre, der er meget sindssyge i kortere perioder af deres liv, og så er der nogle, der har det skidt med sjælen, og som en gang imellem har brug for professionel støtte, men som langt hen ad vejen kan klare sig selv.
De dårligste sindslidende har fået det bedre. Formålet med hele omstillingen inden for psykiatrien var, at de ikke skulle tilbringe hele deres liv på institution. Da jeg kom her til Risskov, var jeg med til at fejre patienters 50 års jubilæer. Nu er de længste ophold et par år. Jeg tror, det har været til stor lykke for dem, der før var forudskikket til at leve hele deres liv på hospital eller institution, at de er kommet ud og er blevet integreret mere eller mindre, og at de kan nøjes med at blive indlagt måske en gang om året.
Men der er en lille gruppe på måske et par tusinde mennesker på landsplan, der ikke kan klare sig uden for institutionens trygge mure, og det er dem, vi altid hører om', fortæller Niels Reisby.
Distriktspsykiatrien har nogle steder fået en anden form, end tiltænkt fra starten, fortæller han. Da man begyndte at lave distriktspsykiatri, var det drømmen, at personalet arbejdede ude i distriktet og besøgte patienterne i deres hjem. Den tanke er nogle steder gået lidt fløjten. Nu er distriktspsykiatrien mange steder blevet til nogle små hospitalsagtige kontorgange, hvor patienterne kommer hen.

Mangler udbygning i dybden
Distriktspsykiatrien er nu ved at være udbygget i bredden, men man mangler at udbygge i dybden. Niels Reisby mener, der er brug for at tilføre flere faglige ressourcer for at kunne løse opgaverne i distriktspsykiatrien, og her taler han om distriktspsykiatri som en fra hospitalsvæsnet udgående funktion med mange faggrupper, der skal samarbejde med de kommunale behandlergrupper.
Han synger ikke så meget med på sangen om, at distriktspsykiatrien skal være åben døgnet rundt. Det er alt for dyrt og unødvendigt. Hvis der er en døgnåben modtagelse eller skadestue i området, må man acceptere at tage et stykke vej. Men distriktspsykiatrien må ikke have ventetid. Det er et slagord for ham, at den psykiatriske ekspertise - det være sig læger og sygeplejersker - skal være til rådighed, når der er behov for den.
Han mener, at distriktspsykiatrien slipper patienterne for hurtigt. Hvis distriktspsykiatrien skal være det led, der sikrer kontinuiteten i behandlingen, kan det ikke nytte, at man følger en kronisk patient i tre måneder og så udskriver vedkommende og slipper ham. Nogle af disse patienter må distriktspsykiatrien følge i meget lang tid og være behandlingsansvarlig for.

Kontinuiteten skal sikres
Netop kontinuiteten i behandlingen er et ømt punkt i dag, mener professor Reisby. Der er sket betydelige behandlingsmæssige fremskridt inden for alle tre felter i psykiatrien: det psykoterapeutiske felt, det biologiske og det socialpsykiatriske felt. Der er udviklet nye behandlingsmetoder inden for psykoterapien, der er kommet ny og bedre medicin, men det er inden for socialpsykiatrien, de allerstørste fremskridt er sket - og dér hvor de fleste af pengene i de senere år er blevet brugt. F.eks. er der kommet en bred vifte af bo-tilbud, væresteder, beskæftigelses- og uddannelsestilbud m.m. Altsammen fremskridt, der betyder, at de sindslidende er bedre hjulpet i dag end for ti år siden. Problemet er så, at få behandlingen til at hænge sammen, at sikre kontinuiteten, så patienterne oplever de forskellige tilbud kan omstilles efter deres aktuelle behov. Og her kniber det med at få de smidige overgange, så der f.eks. ikke er problemer med at komme hjem i bofællesskabet efter at have været indlagt på hospital.

Side 12

---

Der mangler nogle personer, der tager ansvaret.
Nu er det så moderne med støtte- og kontaktpersoner.
Dem er der både på afdelingerne, i distriktspsykiatrien, i hjemmestøtteordningen osv. Der er en tendens til, at de forskellige systemer tænker meget på kontinuiteten inden for deres eget system, men de tænker ikke på sammenhængen med de øvrige systemer. Og en patient der udstyres med seks forskellige støtte- og kontaktpersoner er lige så dårligt hjulpet som før, siger Niels Reisby.
Efter hans mening er der to veje at gå til at sikre kontinuiteten. Den fine er efter amerikansk mønster at indføre begrebet primærbehandleren, der er en gennemgående person, gerne fra distriktspsykiatrien, som ikke behøver at lave al behandlingen selv, men som siger til patienten:
Nu skal du tale med lægen, nu skal du starte på daghøjskole, nu er det tid til at få reguleret -medicinen osv. Primærbehandleren skal også besøge patienten under ophold på psykiatrisk hospital og sikre den planlagte overgang til f.eks. bofællesskabet.
Den anden mulighed er at sikre, at der findes egentlige behandlingsplaner, der er koordinerer når patienten skifter system.
Det gælder om at få den instans, der skal overtage patienten, involveret i udskrivningsforløbet. At få personalet til at besøge patienten på hospitalet før udskrivning og dermed give patienten en blid overgang, så de ikke blot bliver smidt ud. Og sådan er det desværre stadig væk mange steder'. fortæller Niels Reisby, der blankt erkender, at den manglende kontakt til det nye sted, er hospitalernes skyld.

Fysiske rammer for trange
Noget af det der trænger gevaldigt til at blive rettet op på de psykiatriske hospitaler, er de fysiske rammer. Der er amter, hvor man har bygget nyt, f.eks. Fjorden i Roskilde Amt og dermed helt klart har fået bedre fysiske rammer. De gamle statshospitaler er også mange steder blevet ombygget og renoveret, men det er langt fra godt nok, mener professoren.
"Vi byggede her i Risskov noget nyt i 1960'erne, men det er ved at være slum. Det er uegnet til patienter fordi man byggede for småt. Gangene er for smalle og der er for lavt til loftet. Det er helt afgørende for patienter, at de har plads nok" fortæller han.
Psykiatrisk Hospital i Århus har faktisk fået bevilget 140 mill. Kr. til at bygge halvdelen af det gamle hospital om. Niels Reisby regner med, byggeriet kan være færdigt i 2002, og det skulle gerne ende med eneværelser til alle.
Selv tosengsstuer er belastende for psykiatriske patienter. Hvis man er manisk, deprimeret eller bare forvirret i hovedet er det en belastning, at der ligger en patient to meter fra en.
Men det er rigtig mange penge, det drejer sig om, hvis alle psykiatriske afdelinger i landet skal indrettes optimalt. Det vil koste milliarder.
Både de fysiske rammer, belægningsprocenten på afdelingerne, som er st eget de senere år, og antallet af personale har betydning for, hvor meget tvang, der bruges på hospitalerne.
Hvis de fysiske forhold er for snævre, og der tilmed er for mange patienter og for lidt personale på en afdeling, kan man næsten sige sig selv, at det vil medføre mere tvang.
"Det er bemærkelsesværdigt, at de på Sikringsanstalten i Nykøbing med landets farligste kriminelle sindssyge, er et af de steder, hvor der bruges mindst tvang. Det er fordi de har meget plads, godt med personale, enestuer m.v. siger Niels Reisby.

Kortere tid til klagebehandling
Professor Niels Reisby var i sin tid medlem af Kallehauge-udvalget og dermed en af fædrene til psykiatriloven - og han mener stort set loven er udmærket. Der er dog to ting, som han finder meget væsentlige at få revideret, og den ene er den delte klagevej og den anden er behandlingstiderne i klagesystemet. Han finder det helt uacceptabelt, at det har udviklet sig sådan, at svært sindssyge patienter skal vente i tre-fire uger eller eventuelt længere, før man kan iværksætte tvangsbehandling. Der må indføres en regel om, at klager maksimalt kan få opsættende virkning otte dage, mener han.
"Måske bruger afdelingen fjorten dage til tre uger på at overtale patienten til at modtage behandlingen, og det er først, når det er slået fejl, man træffer beslutningen - om tvangsbehandling. Jeg har stor forståelse for, at det at bruge tvangsbehandling er et meget stort indgreb for den enkelte næsten lige så alvorligt som at berøve folk deres frihed - men den anden side af det er, at det er med til at forværre udsigterne for patientens liv mange år frem i tiden, hvis man ikke kommer hurtigt i gang med behandlingen", fortæller han.
Der har vi i øvrigt igen dobbeltmoralen i kritikken af psykiatrien. Når en pistolbevæbnet mand tager små børn som gidsler, går man straks ud fra, at manden er psykiatrisk patient, selv om han måske slet ikke er det, og psykiatrien bliver beskyldt for at svigte ved ikke at bruge nok magt. Og dagen efter bliver psykiatrien bebrejdet for at bruge alt for megen magt.

Side 13

---

Stiftstidende Tirsdag 21. januar 1997 107 nye pladser vil fjerne overbelægning Amt og kommune sammen om socialpsykiatriske pladser. Der er mangel på tilbud til sindslidende i Århus Kommune. Det giver overbelægning på Psykiatrisk Hospital, men nu er en løsning på vej.

Risskov, den 29. oktober 1999 Opsigelse af indgåede lokalaftaler:

Jyllandsposten, den 30. oktober 1999 Af SUNE BOVÉ Psykiatri-konflikt skærpes

---

Jyllands Posten, Lørdag den 30. oktober 1999
Bedre forhold for sindslidende

Af Birthe Skaarup, MF og næstformand i Psykiatri- og Handicapudvalget i Århus Amt

PSYKIATRI - Trods store problemer den for psykiatrien i Århus Amt, eksempelvis overbelægning på Psykiatrisk Hospital i Risskov, er det intentionen at gøre forholdene bedre for de sindslidende.

PSYKIATRIEN I HELEdet har gennem de seneste år været inde i en omstillingsproces, som helt givet har skabt store forventninger - ikke blot hos behandlerne, men også hos politikerne.
Der er sket store, radikale ændringer, hvor udviklingen er lagt an på, at psykiatriske patienter også skal behandles uden for hopitalsregi. Det er en omlægning, som skal skabe bedre forhold for de psykiatriske patienter, og hvor de sindslidende i langt højere grad skal kunne fungere og behandles i lokalområdet.
Der skal ikke herske nogen tvivl om, at sundhedsvæsenet er et af de områder som Dansk Folkeparti ønsker og arbejder for skal være optimalt, og hvor der fortsat må herske stor velvilje og udvikling for at bedre forholdene for patienterne.
Ingen tvivl om at vi i Århus Amt har fokuseret meget på udbygningen af tilbuddene uden for hospitalsregi, nemlig distriktspsykiatrien bl.a. på baggrund af, at selvmordsrisikoen er meget høj i den første tid efter en udskrivning, men naturligvis også fordi målet for enhver psykisk syg må være, at den syge skal kunne klare sig med støtte og behandling uden at være indlagt.

Overbelægning
Et stort problem, som for tiden debatteres, er overbelægningen på de psykiatriske afdelinger. Det vil være fuldstændigt forkert at benægte, at det ikke er et eksisterende problem, og jeg forstår også personalets frustrationer, men også de pårørendes meninger, som i den senere tid er kommet til udtryk i medierne.
Det aktuelle problem som er opstået på en af afdelingerne på Psykiatrisk Hospital i Århus - er affødt af generelle budgetoverskridelser.
Vi er som udvalg forpligtet til overfor det samlede amtsråd at overholde de givne budgetter, men det er mildest talt frustrerende, når konsekvenserne bliver nedlæggelser af sengepladser, når vi på forhånd ved, at belægningsprocenten er høj.
Men vi ved til gengæld også, at der til stadighed bliver udskrevet patienter til nye boenheder, som letter presset på afdelingen, samtidig med at intet af det faste personale bliver afskediget. Det er også vigtig at pointere, at ingen nye patienter vil blive afskrevet fra at få den nødvendige behandling.

Videre i livet
Psykiatriske patienter skal som mål videre i livet til socialpsykiatriske tilbud i distrikts- og lokalpsykiatrien, hvor de kan skabe sig en tilværelse med egen bolig samt støtte og få etableret en tilværelse således at de kan fungere i hverdagen på lige fod med andre borgere.
På den baggrund er jeg som medlem af udvalget også interesseret i, at netop den brede indsats efter udskrivning fra hospitalet til stadighed forbedres for de psykiatriske patienter.
Jeg vil ikke lukke øjnene for, at kvaliteten i den psykiatriske behandling er af yderste vigtighed, og at den kræver økonomiske forbedringer. Jeg mener også, at den medicinske behandling er overmåde vigtig med dertil hørende terapeutisk behandling.

Skærmende enheder
Udover dette, må der i fremtidens psykiatriske behandling oprettes endnu flere skærmede enheder på de psykiatriske hospitaler i stedet for lukkede afdeling, tiltag som allerede er igangsat flere steder i Århus Amt.
Derudover giver renoveringen af Psykiatrisk Hospital i Risskov store forhåbninger om en endnu bedre indsats over for de psykisk syge, hvor eneværelser og større frihed for den enkelte bliver målet, og hvor konsekvenserne af en forbedret patientbehandling bliver synlig.

Fortsat udvikling
Psykiatrien er i stadig udvikling, der er igangsat en omstillingsproces, som løbende stiller krav, så de sindslidende tilbydes en ordentlig service, men det skal også udmøntes i, at personalet får bedre arbejdsforhold, det være sig både inden for som uden for hospitalsregi.
Dansk Folkeparti mener, at de økonomiske ressourcer løbende må tages op til fornyet vurdering, og at et flertal i Århus Amtsråd vil prioritere dette område ved de næste budgetforhandlinger og veje det op imod eksempelvis nye kulturelle tiltag, som absolut ikke er af hastende karakter.

---

Sandhed med modifikationer Jesper Priskorn Formand for Psykiatriklubben Århus Flotte mål for psykiatrien - men ingen midler

FORKLARING   Nu må amtsrådspolitikerne ud af busken og forklare hvordan høje mål for amtets psykiatriske behandling hænger sammen med de færre midler, der stilles til rådighed. Af Rolf VergeFællestillidsrepræsentant for Sygeplejerskerne i Psykiatrien

Leder i Jyllandsposten, den 4. november 1999 Blakkede snit

PSYKIATRIOMRÅDET i Århus Amt er ramt af besparelser, som har fået både læger og andre ansatte samt pårørende til psykisk syge til at protestere........ Jyllandsposten, den 11. november 1999

Århus Amts psykiatri-politik styrer mod bunden Jyllandsposten 13. november 1999

Politikernes ansvar er kernen i demokratiet Af Johannes Flensted-Jensen, amtsborgmester, (S) Århus Amt

Og herefter vil jeg gerne citere Carl Scharnberg: Det er en folkelig tragedie, når politikerne aldrig tager fejl, men blot overraskes af, at udviklingen bestandig udvikler sig anderledes end politikerne havde forudset.

Læserbrev i Århus Stiftstidende, mandag den 15.november 1999 Af Hans Bonde Århus Amt klarer sig ikke godt

---

Randers Amtsavis, fredag den 12. november 1999

Psykiatri splitter socialdemokrater
Af Axel Præstmark

PRIORITERING:Socialdemokrat i amtsudvalg siger partifælle imod og støtter bortprioriteret behandlingstilbud

Bortprioriteringen af det ergoterapeutiske behandlingstilbud på amtets psykiatriske afdeling i Randers er en hån mod afdelingens indlagte patienter, og prioriteringen er en belastning for medlemmerne i amtsrådets udvalg for psykiatri og handicap, som efter budgetlægningen fremstår som politisk utroværdige.

Det siger randrusianeren Peter Wolff, som er socialdemokratisk medlem af udvalget for psykiatri og handicap i Århus Amt, og som med sin aktuelle udtalelse siger sin partifælle og udvalgsformand imod.

- Udvalget kan ikke det ene øjeblik holde taler og sige store ord, udsende rosende pressemeddelelser og prise sit terapeutiske. tilbud for så i næste øjeblik at bortprioritere tilbuddet i en budgetlægning. Det er utroværdigt i belastende grad, siger Peter Wolff, som nu beder partifællen og udvalgsformanden, Louis Rolander, om at tage bortprioriteringen på dagsordenen, når amtsrådets udvalg for psykiatri og handicap holder sit næste møde mandag 22. november.

Udvalgsformand Louis Rolander, Socialdemokratiet, siger om bortprioriteringen af det ergoterapeutiske behandlingstilbud, at udvalget i budgetlægningen skulle prioritere mellem det terapeutiske tilbud og en udbygning af lokalpsykiatrien, som skal nedbringe overbelægningen på amtets psykiatriske afdeling i Randers.
- Skal udvalget opretholde det ergoterapeutiske tilbud, kræver det en omprioritering, som rammer udbygningen af lokalpsykiatrien, og det er ikke nogen god idé, siger Louis Rolander, som således giver opbakning til amtets psykiatriledelse, som tidligere har udtalt at nedbringelsen af overbelægning er prioriteret over alt andet.
Nordpå i Randers er partifællen Peter Wolff knap så bange for overbelægning og omprioritering:
- Udvalget må om nødvendigt prioritere om, men først går opgaven naturligvis ud på at forsøge at få tilført ekstra midler fra amtets bufferpuljer, siger Peter Wolff.
- Det nytter ikke noget, at udvalgsformanden og psykiatriledelsen igen og igen spiller den samme plade om udbygning af lokalpsykiatrien og nedbringelse af overbelægningen. Nu må formanden og ledelsen også tage hensyn til amtets indlagte patienter. Bortprioriteringen af det ergoterapeutiske behandlingstilbud på amtets psykiatriske afdeling i Randers er et alvorligt problem, som alle i udvalget må forholde sig alvorligt til, siger Peter Wolff, som betragter problemet som en hastesag:
- Hvis ikke amtsrådets udvalg for psykiatri og handicap snarest skaffer pengene til a lade behandlingstilbuddene fortsætte, så forsvinder størstedelen af tilbuddets erfaring og ekspertise når ansættelsen af tilbuddets terapeuter udløber med årsskiftet, siger Peter Wolff.

Det ergoterapeutiske behandlingstilbud på amtets psykiatriske afdeling i Randers har i en forskningsperiode på snart I år halveret antallet af fastspændte patienter.

Når forskningsperioden udløber med årsskiftet, er behandlingstilbuddets fondsfinansierede forskningsmidler brugt og tilbuddet behøver plads i amtets budget for at fortsætte, men tilbuddet er bortprioriteret.

Side 17

---

Risskov, den 16. november 1999 Information om opsigelse af lokalaftaler

Indlæg i Århus Stiftstidende, onsdag den 17. november 1999 Af Louis Rolander Medlem af Århus Amtsråd (S) Psykiatrien i Århus Amt har fået flere midler

Artikel fra Århus Amts personaleblad "På Tværs" den 18. november 1999 Tillidsrepræsentanten: Vi kan ikke opfylde deres løfter Længere tids utilfredshed med normeringerne har fået plejere og SOS-assistenter på Psykiatrisk Hospital til at opsige deres lokalaftale

Artikel fra Århus Amts personaleblad "På Tværs" den 18. november 1999 Psykiatridirektøren: Vi er enige om anbefalingerne Selvfølgelig bliver personalet hørt.

FOA har opsagt lokalaftalerne i Psykiatrien i Århus amt.

Af Bente Petersen Hvorfor ikke modernisere før indflytning? Pårørende peger på Psykiatriens mangler UNDERSØGELSE. For lidt information til pårørende er en hovedindvending - som psykiatriledelsen nu vil rette op på Voldsom kritik af voksenpsykiatrien

Faggrupperepræsentanten

Som lovet i det sidste nummer af Vingefanget, er der nu et fyldestgørende referat fra faggruppelandsmødet d. 6-8 september.

Social- og sundhedssektoren
September 1999
Referat af faggruppelandsmøde for plejere

Dagsorden:

1. Velkomst
2. Mødets konstituering, herunder godkendelse af forretningsorden
3. Det faglige udvalgs rolle i forhold til faggruppelandsmødedeltagerne
   1. Referatform: Er referatet brugbart i forhold til arbejdet i den lokale sektor, handlingsplanen, indsatsområder o.lign?
   2. Er din lokale sektors indsats optimal i forhold til støtte/opbakning af dig som faggruppelandsmødedeltager?
      Eventuelle forslag til forandringer overvejes og medbringes til mødet
4. Evaluering af workshops den 7.9.1999
   Evalueringen foregår i grupper svarende til workshopsemnerne. Diskussionerne skal munde ud i en tilbagemelding i plenum om visioner og vores rolle i fremtiden
5. Orientering fra det faglige udvalg
   1. Assistentfunktionen
   2. Indholdet af opkvalificering - fagligt og personligt
   3. SL-problematikken
6. Faglig udvikling
   Skal vi have faglige fora som en slags netværk, hvor vi diskuterer faget Eventuelt delt op i specialer: rets-, geronto- socialpsykiatri osv.
7. Valg
   Jan Jensen (genopstiller) Inger-Marie Kuus (genopstiller) Jesper Priskorn (nyvalg)
   1. Suppleant (nyvalg)
   Grete Lykkeby Jensen
8. Gensidig Orientering
9. Eventuelt
10. Evaluering af mødet

Referat fra Faggruppelandsmødet for plejere d. 7-8-sept.

1. Velkomst v. Jan Jensen.
   Præsentation af de fremmødte. U/ afbud: Jytte Jacobsen, Kalundborg.
   Oplistning af nogle ekstra punkter til dagsordenen.
2. Mødets konstituering, herunder godkendelse af forretningsorden v/ Jan Jensen:
   Mødeleder: Jesper P. og referent: Inger-Marie K. Forretningsordenen: Godkendt
3. Evaluering af workshops v/ Jesper Priskorn:

Workshop I(Hvor er det danske sygehusvæsen på vej hen). 1.indlæg godt. Godt med 2 oplægsholdere. Evt. mødes først i Faggruppen inden workshop. God ide at alle deltagerne fik materialet til alle workshop.

Workshop 2(Hvor er plejen på vej hen): Psykiatrien blev forbigået. Det var et tørt emne. Virkeligheden og visionerne passede ikke helt sammen. Der var en del snak om kompetence i forhold til medicin o.l. Det var nogle spændene oplægsholdere, som havde forskellige meninger. Den ene oplægsholder gav FOA-grupperne et løft. Det er helt klart vores ansvar at få nævnt psykiatrien i workshopperne.! Det kunne være en ide med en workshop: Hvor er den psyk.pleje på vej hen?

Workshop 3(Samarbejde med frivillige): Gode oplægsholdere. Der var for lidt tid til debat. Der manglede noget om psykiatrien i forhold til de frivillige.

Workshop 4(Teambuilding): Utrolig godt. For kort og for lidt tid. Vigtigt at kunne samarbejde og være effektiv for at kunne konkurrere. Få brugt de ressourcer man hver især har.

KONKLUSION: Spændende, fik lært noget, der var for lidt tid.
Forslag til sektoren: At det bliver områdeopdelt så psykiatrien har en chance.
STORT BEHOV for at mødes i faggruppen inden evt. workshops.
Evt. tilbagemeldinger bruges til hvad evt. emner skal være.

3:Det faglige udvalgs rolle i forhold til Faggruppelandsmødedeltagerne:

a.Referatform: For sent ud. Et godt referat. Det er brugbart selvom man ikke havde været tilstede. Mange sætter referatet i de lokale blade. Det er meget forskelligt hvordan det bruges efterfølgende.

Konklusion: Godt referat. Opfordring fra deltagerne til at skabe mere dialog

f.eks. bruge referatet.

Det optimale vil være at de ting der diskuteres i forhold til fremtiden, forholder de lokale sektorbestyrelser sig til. Netop for at styrke samarbejdet med repræsentanterne og ligeledes set i forhold til evt. nye faggrupperepræsentanter. Der kom en opfordring til at der på forhånd blev udpeget en suppleant. Det burde være et krav at det blev mere ens på landsplan, hvordan man "er klædt på" og ligeledes med hensyn til den efterfølgende evaluering.

b. Din lokale sektors indsats i forhold til støtte/opbakning: Der skulle som minimum være et formøde og et eftermøde.

Der skulle ligeledes gives mulighed for at man kunne mødes amtsvis, og det skulle være den lokale sektor som skulle indkalde. Evt. på sigt samle faggrupperne Amtsvis fra psykiatrien.

Der var tvivl om hvem der fik referat tilsendt? Det blev oplyst at det kun sendes

til Landsmødedeltagerne.

Opfordring til Sektorbestyrelsen at referaterne sendes ud til de lokale sektorer!

Opfordring til Sektorbestyrelsen

5. Orientering fra det Faglige udvalg v/ Jan Jensen:

1.Assistentfunktionen: Inger-Marie K. sidder i et udvalg som skal definere de opgaver man har, som assistent (ikke SOSU-ass.) Få det afgrænset. Udvalget har ikke været indkaldt mere end en gang, hvor der var uklarhed om emnet.

Jonna Abrahamsen fra Sektoren kunne fortælle at emnet ikke er begravet.

2.Opkvalificering: Dette emne havde været på Faggruppelandsmødet d. 7.april og efterfølgende har Jan Jensen skrevet til konsulent Henrik Bentsen fra FOA, for at høre hans bud på evt. indholdselementer i et efteruddannelsesforløb i AMU-regi, da han havde haft et oplæg vedr. uddannelserne på den anden side år 2000. Han sagde at efter hans mening vil de personlige kvalifikationer og parathed til I udvikling være mindst i lige så høj kurs som faglige kvalifikationer.

Brevet blev sendt til ham d. 28.juni, men vi havde desværre ikke fået noget svar!!

3.SL-problematikken: Jan J. havde sendt brev til Jens Folkersen d. 28.juni på opfordring fra det sidste landsmøde. I brevet bliver Jens spurgt om det er plejere beskæftiget i socialpsykiatrien, der lader sig overflytte til SL? Findes der ned ' skrevne aftaler mellem FOA og SL om ikke at gå på "strandhugst" hos hinanden? Jens F. svarer i brev af d. 28/8: Der er ingen grænseaftale med SL på dette område. Jens giver udtryk for at det efter hans mening ikke er noget stort problem, men for at få dette synliggjort var det måske en ide med et skema, som hver enkelt faggrupperepræsentant udfyldte, så det kunne blive belyst om der var evt. problemer rundt om i landet.

Det var klart en opfordring fra Jens F. til at man lokalt finder ud af om det er et problem, evt. ved at gå i dialog med FOA om hvad er problemet?

Opfordring til Sektoren at der kigges på dette på landsplan. I Svendborg er det lykkedes at forhandle sig frem til at der ikke er forskel på lønnen!

Konklusion: At der lokalt kigges på dette for at finde ud af hvilke problemstillinger der er. At vi evt. tager dette punkt op næste gang, for at se på hvad der er sket indenfor området. Svendborgs aftale skulle evt. sendes rundt.

4.Ny løn: Der var bred enighed om at det ville være en god ide at vi kunne servicere hinanden i forhold til forhåndsaftaler o.l. f.eks. via en hjemmeside for plejere. Så vi kunne bruge aftalerne til evt. at kunne forhandle bedre løn. En databank.

5. Orientering fra formødet 6/9: Fortalte lidt om hvad Gunnar Øhrskov havde været at holde "foredrag" om - accept af forskellighed. Utrolig spændende.

Informationer fra Sektoren: Fælles overenskomsten vil komme ud om ca. 14dage - 3uger.

I forhold til AMU, så var arbejdsgiverne enige med os i at efteruddannelse er meget vigtigt, så der var en positiv ånd inden de skulle forhandle om netop dette

punkt.

Serviceassistentuddannelsen er ændret.

Der var lavet et oplæg til en pjece som hedder ETISKE/KOLLEGIALE Regler og den skulle præsenteres på 'årsmødet. Jan J. havde siddet i den arb.grp. Der var ligeledes lavet en pjece som handlede om det at arbejde i udlandet for FOA's grupper, eller det at arbejde her i landet som udlænding. Den skulle også præsenteres på 'årsmødet.

Der var også kommet en ny pjece fra AMU som hed krisehjælp.

6.Tværfagligt landsmøde v. Jesper P.: Der var p.t. tilmeldt 47, så der kom en

kraftig opfordring til at få søgt, og få kollegaer til at søge.

7.Hjemmeside v/ Inger-Marie K.: Alle var enige om at det var en utrolig god ide med en hjemmeside, hvor vi kunne orientere hinanden om, hvad der sker rundt

om i landet.

Bruge den i forhold til ny løn. Der var en af deltagerne Lise M., som gerne ville påtage sig det job, at få lavet Plejernes egen hjemmeside. (det er desværre ikke lykkedes endnu at få fat i Lise M.) Orientering om evt. adresse til Lise M.. o.l., må sendes rundt senere.

6. Faglig udvikling v/ Jesper P.: Sektorbestyrelsen vil gerne at der er lidt fokus på

dette emne. Synes vi at det er en god ide? Vi mangler at forstå hvad skulle formålet være og i hvilken form! Hvordan skal vi mødes? Et af de store spørgsmål fra flere var hvordan får vi kollegaerne interesseret?

Deltagerne blev delt op i grupper alt afhængig af hvilket område de arbejdede, med

for at de i grupper kunne diskutere emnet, og derefter skulle de melde tilbage i

Sygehuspsykiatri - åben afd.: Hvis der skulle udpeges kontaktpersoner skulle det være tværfagligt med Sosu-ass.. Fora kunne bruges til at udveksle holdninger/erfaringer. Diskutere kulturelle forskelle og tavshedspligten problematikker.

Geronto: Gruppen var i tvivl om det var en god ide. Hvis det blev vedtaget skulle der være mulighed for frikøb, det ville giver en højere kvalitet.

De lokale FOA-afd. skulle give kompetencen fra sig.

Det ville være til gavn for arbejdsgiverne.

Børne/ungdom/skærmet: God ide. Skabe dialog for de mange fælles problemer i

de skærmede enheder. Det miljøterapeutiske miljø kunne højnes.

Lukket afd.: Ikke kun en god ide, da vi i forvejen bruger hinanden i forb. t.

erfaringer/oplysninger. Ville vi få nogle tilbagemeldinger?

Hvad med det økonomiske m.h.t. daglønstab?

Distriktspsykiatri: God ide. Amtsmøderne er p.t. savnet.

Kan ikke se strukturen lige nu!

Jens Folkersen: Det skulle bruges til at få et fagligt sprog og se hvilke udviklingstendenser der er. Belyse hvilke problemstillinger der er ude på nettet.

Social Psykiatrien: God ide at prøve. Det skal dog være tværfagligt hvis det skal

kunne lykkes. Der skulle derfor en definition af hvad er tværfaglighed.

KONKLUSION: De fleste synes det var en god ide, og var positivt indstillet

overfor det. Spørgsmålet er om det skal være i små eller store fora?

Jens Folkersen var lige inde og fortælle at han lige kom fra en forhandling med Amtsrådsforeningen vedr. lukket sikret tillæg. Forhandlingerne var dog ikke færdige da der ikke var enighed om fortolkningen af om man skulle have både det lukkede og det sikrede tillæg, så det hører vi nærmere om.

7. Valg:

Jan Jensen genopstillede: Blev valgt.

Inger-Marie Kuus genopstillede: Blev valgt.

Jesper Priskorn (nyvalg): Blev valgt

1.suppleant (nyvalg): Arne Mønsted blev valgt.

2.suppleant (nyvalg): Irene Hjortshøj blev valgt.

8. Gensidig orientering:

Jan Jensen kunne fortælle datoerne for næste Faggruppelandsmøde: 16/5-17/5.

Der var kun kommet et forslag ind til drøftelse under dette punkt. Det var kommet

fra FYN, som ønskede at drøfte problemer/erfaringer vedr. integreret/skærmet afd.

Kirsti fortalte lidt om erfaringer med skærmet enhed. Der var en del problemer med mange ekstra vagter/faste vagter. De fikserede dog ikke så meget som da der var lukket afd.

Inger-Marie fortalte lidt om normering på den nye psykiatriske afd. i Middelfart, hvor det helt klart er en af forudsætningerne for at det går godt er den gode normering.

Jesper fremlagde normeringsforslag for 1/1-2000 for skærmet enhed i Århus. Det var helt klart et urealistisk forslag.

KONKLUSION: Punktet skulle på igen til næste landsmøde - skriftligt materiale!

8a: Fremtidige arbejdsopgaver for fagligt udvalg:

Afklare problemstillinger vedr. skærmet enheder.

Evt. en konference med dette emne med alle faggrupper - evt. workshop!

Evt. holde et fælles mode med Sosu-ass. i psykiatrien.

9. Evt.: intet

10. Evaluering:

Det havde været et godt Faggruppelandsmøde og alle havde været aktive. 1 times kaffepause var dog for meget.

Ref.: Inger-Marie Kuó.s