foalogo  
FOA-Psykiatri - et fagligt videnscenter
Skovagervej 2, 8240 Risskov, Tlf. 7789 3281, SE nr. 1287 7749 - Danske Bank reg.nr. 9570 2280876


 

 
 
 
 
 
 
 
 
 

 


 Social- og sundheds-
 assistentklubben

 

 
 
 
Vingefanget
Medlemsblad for Psykiatriklubben Århus
Oktober 1999

Glædelig jul
og Godt nytår
Ønskes du og din familie.
90 års fødselsdagen -

Vil for nogle bringe associationer frem om en vis TV- udsendelse.
Men læg venligst sådanne associationer bag dig. Her handler det om, at Psykiatriklubben Århus runder et skrapt hjørne og har d. 12. Juni 1999 eksisteret i 90 år - dog under forskellige navne og organisationer.
Dette vil vi fejre med jer - det forventes at blive i juni måned, i vil selvfølgelig få nærmere besked.
Kom godt ind i det nye år, det sidste i dette århundrede.

Med venlig hilsen

Alle tillidsvalgte og Psykiatriklubben Århus


Til toppen

Nyt fra Redaktionen

Psykiatriklubben er kommet på psykiatriens net

Adressen til Bent Hvolby

ph.ph1.bhv@aaa.dk

Adressen til Jesper Priskorn

ph.ph1.jep@aaa.dk

Addressen på hjemmesiden

http://hjem.get2net.dk/psyk-aarhus

 

 


Til toppen

Nye overenskomst krav

Generelle krav - forslag

  1. Ferieperioden forlænges og ferievilkårene forbedres
  2. Der aftales generelle lønstigninger, der sikrer reallønnen for alle (amts)kommunalt ansatte
  3. Reguleringsordningen videreføres og forbedres
  4. Forbedringer af vilkårene for ny løn
  5. Der afsættes midler til gennemførelse af såvel organisationernes specielle krav som tværgående formål
  6. Forbedring af lønancinitetsaftalen
  7. Forbedring af pensionsvilkårene for tjenestemænd og overenskomstansatte
  8. Der afsættes midler til at forbedre arbejdstidsvilkår
  9. Forbedrede muligheder for efter-og videreuddannelse
  10. Forbedring af barsels-og omsorgsregler
  11. Større tryghed i ansættelsen
  12. Forbedring af protokollat vedr. udlicitering
  13. Forbedring af seniorvilkårene
  14. Forbedring af tillidsrepræsentanternes vilkår herunder forhøjelse af AKUT-bidraget
  15. Det skal sikres, at rammeaftalerne gøres til genstand for en årlig drøftelse
  16. Der nedsættes i overenskomstperioden en arbejdsgruppe, der skal undersøge i hvilket omfang, overenskomster, aftaler og lovgivning diskriminerer kvinder for så vidt angår lønudvikling, pension, uddannelse og karriereforløb m.v.
  17. Lærlinge og elevers transport til og fra - samt ophold på -sko-ler/skolehjem , betales af arbejdsgiveren
  18. Forbedring af regler for ansatte på særlige vilkår.


Til toppen

Ny løn - Hvor langt er vi kommet ?

Kommunerne er ved at være færdige med deres forhandlinger. Noget endeligt overblik har vi endnu ikke, men det har ikke været en lønfest.

Amtet er så småt begyndt. Der har været forhandlet på Børne og ungdomspsyk., det er endnu ikke færdigt, alle er dog lønindpladseret. Voksenpsykiatrien starter forhandlingerne d. 17. december 1998, hvornår den er færdig vides endnu ikke.


Til toppen

Landsmøde

Der har været landsmøde, hvor der blev diskuteret overenskomstkrav. Der blev desuden bestemt, at vi forsøger at afholde et tværfagligt landsmøde i 1999 med emnet:
"Den psykiatriske bruger og pårørende i centrum"

Jesper Priskorn er valgt til at være med til at få det arrangeret.


Til toppen

Ny klubstruktur

Der har været afholdt en bestyrelses konference mellem de grupper der relaterer til Social-og sundhedsassistenterne. På konferencen blev det besluttet at vi forsøger at arbejde henimod en sammenslutning af alle vores klubber til en - Dette skulle være muligt i forhold til alle love og paragraffer, der vil på generalforsamlingen blive redegjort for tankerne bag dette.


Til toppen

Ny psykiatristruktur i Amtet ?

Der vil den 17. Februar blive afholdt et fyraftenmøde i Kongreshuset i Århus. På dette møde vil der være lejlighed for alle FOA´s psykiatriansatte i Århus Amt og dets kommuner, at diskutere muligheden for en bedre service for medlemmerne. Tanken er, at vi slår os sammen i et stort samarbejde, hvor alle kan blive serviceret fra et sted og ikke som nu, i det social-og sundhedssektor områ-de, Silkeborg, Randers og Århus, man tilfældigvis er tilknyttet.


Til toppen

Nyt bestyrelsesmedlem

Der har været en enkelt udskiftning i bestyrelsen, Rikke-Christina Nielsen er holdt, og Werner Lund er tiltrådt. Tak for et godt samarbejde til Rikke og velkommen til Werner.

jp


Til toppen

Afs. 14 og 31 flyttes.

Den bygge- og tidsplan som lå til grund for renoveringen af det gamle mandshospital er blevet ændret.

Det får den konsekvens, at afsnittene C-14 og C-31 ikke kan blive i den nuværende lokalitet.

For afs. C-14 løses problemet ved at de flytter til afs. 19 i parken.

For afs. C-31 er det anderledes problematisk, idet Psykiatriledelsen ikke kan finde egnede lokaler til genhusning indenfor den bestående bygningsmasse i hospitalet.

Psykiatriledelsen har derfor været nødsaget til at se sig om efter andre lokaler, som kan opfylde kravet om plads.

Ved Odder Centralsygehus er en bygning, som kan imødekomme disse pladskrav, samtidig med at den er i umiddelbar tilknytning til et somatisk sygehus.

Psykiatriledelsen har fundet, at det kunne være en brugbar løsning at benytte denne bygning til afs. 31, bl.a. fordi afsnittet betjener borgere fra denne region. Samtidig har lokalpsykiatrien lokaler i en tilstødende bygning.

Af hensyn til psykiatribetjeningen og nærhedsprincippet for denne del af amtets borgere kunne det være interessant og nærliggende at prøve denne mulighed af.

Der er udarbejdet tegninger over hvorledes bygningen kunne indrettes, som blot venter på at personalet går i en dialog om projektets gennemførelse. Hertil kommer der en hel række spørgsmål om den praktiske dagligdag samt normering og sikkerhed der skal afklares. Det personale som vælger at være med i dette projekt vil kunne få stor indflydelse på alle disse emner.

Indflytningen skal ske til august 1999.

For meget af det nuværende plejepersonale i afs. C-31 er det derimod en problematisk løsning, idet der ikke er tilfredshed med at komme væk fra det faglige miljø i hospitalet samtidig med, at der trods alt er et pænt stykke vej til Odder. Det vil for mange give transportmæssige problemer. Endvidere er der ringe forståelse for det hensigtsmæssige i, at ændre på et velfungerende afsnits placering.

Psykiatriledelsen har meldt ud, at man gerne ser det nuværende personale frivilligt tager med til Odder, og forsikrer samtidig, at ingen vil blive flyttet til Odder mod deres vilje. Endvidere vil der ikke ske afskedigelser som følge af en sådan udflytning.

Den tidsmæssige horisont for opholdet i Odder er en 2 årig periode. Såfremt det viser sig at være en succes er der tanker om at placeringen skal være permanent.

Men det er ikke kun afdeling C der sker ændringer i.

Afdeling A må også holde for.

Der har man dog den fordel, at der er bedre tid til at forberede sig på og medvirke til ændringer. Der er nu nedsat et udvalg med det kommissorium at komme med forslag til hvilke aktiviteter, der med fordel kan flyttes ud i tilknytning til lokalpsykiatrien på Djursland.

Så Psykiatrien i Århus Amt er sandelig i en brydningstid, hvor planerne er at udbygge og intensivere indsatsen i lokalpsykiatrien.

I fremtiden vil indgangen til psykiatrisk behandling overvejende ske gennem de lokalpsykiatriske centre.

For personalet i afdeling B sker der også store ændringer. Det ses med al tydelighed, at byggeprocessen er i fuld gang.

Og personalet har gennem længere tid måttet forholde sig til de ændringer, som ibrugtagning af nye sengeafsnit og fuldstændig indføring af nye behandlingsprincipper medfører.

Alle kan vel kun hilse forbedringerne i hospitalet og behandlingen velkommen.

Men når vi ser på hvilke lønninger der gives i lokalpsykiatrien, ja, så skal der nok snart ske noget radikalt med lønnen til de, som arbejder i hospitalsregi, såfremt Psykiatriledelsen ønsker at fastholde kvalificerede medarbejdere her.

Ellers vil vi nok opleve, at mange forlader hospitalet til fordel for et job i lokalpsykiatrien.

Bent Hvolby


Til toppen

Forslag til aftale om praktikforløb for SOS-assistentelever, sygeplejestuderende m.fl.

Direktionen i Århus Amt har sammen med Dansk Sygeplejeråd forhandlet sig frem til en aftale vedr. praktikforløb for ovennævnte grupper, som skal træde i kraft pr. 1. Januar 1999.

I aftalen ligger, at der nu skal afsættes tid til elevers og studerendes praktiktid, og det kan jeg kun se som et positiv tiltag.

Men herudover er det min opfattelse, at aftalen er udtryk for et solidt stykke fagpolitisk arbejde fra Dansk Sygeplejeråds side, hvor det kan være vanskeligt at få øje på solidariteten med og respekten for andre faggrupper.

Aftalen omtaler ikke funktionsløn til dette arbejde, men opererer alene med normering af stillin-ger/tid til dette arbejde.

Direktionen og Dansk Sygeplejeråd har fundet det passende, at det fremover - ifølge aftalens ordlyd - alene skulle være sygeplejersker, som varetager disse funktioner.

Det problematiske i dette forslag til aftale er, at man har lavet det uden FOA’s medvirken.

Og det paradoksale er, at ifølge uddannelsesbekendtgørelsen for SOS-uddannelserne er FOA aftaleberettiget part.

Så det må vel siges at være en usædvanlig fremgangsmåde, Århus Amt har fulgt.

Endvidere fremgik det også af teksten, at aftalen efter en høringsrunde skulle forhandles færdig mellem Århus Amts direktion og Dansk Sygeplejeråd.

Efter at jeg har gjort indsigelser imod aftalen, er FOA efterfølgende blevet inviteret til at drøfte aftalens indhold.

Men de ubetydelige ændringer der er tilføjet, efter at FOA har været inviteret til en "forhandling", ændrer ikke ved, at den alene tilsikrer Dansk Sygeplejeråds medlemmer nye jobs.

Disse nye jobs fordeles med ca. 20 stillinger til uddannelsesansvarlige sygeplejersker (ca. 7 mill. kr.) og herudover er der afsat ca. 15 mill. kr. til kliniske vejledere (sygeplejersker)

Der er ikke afsat penge til øvrige faggrupper.

Og hvad har FOA så fået indføjet?

I den oprindelige tekst lå al ansvar og praktikarbejde hos sygeplejersken (den kliniske vejleder).

I den nye tekst er der ikke ændret noget ved ansvarsplaceringen, hvorimod en mindre del af prak-tikarbejdet kan uddelegeres til en social- og sundhedsassistent.

Der er ikke nævnt andre faggrupper specifikt, men det er beskrevet, at i en overgangsperi-ode kan andet sundhedspersonale være aktuelt.

Sygeplejersken (den kliniske vejleder) skal gennemgå et obligatorisk 7 ugers kursus og fortrinsvis være i dagvagt.

SOS-assistenten skal gennemgå et obligatorisk kursus af minimum 1 uges varighed, når mulighed er herfor!

SOS-assistenten skal bibeholde sine normale vagter.

SOS-assistenten skal arbejde under ansvar af en sygeplejerske (den kliniske vejleder).

SOS-assistenten får ikke selvstændigt ansvar, men skal medvirke i vejledningen.

Udover tilføjelsen af disse beskedne ord er der også lavet en aftale, omhandlende et "skal" - tillæg til:

Social- og Sundhedspersonale i basisstillinger, der af ledelsen (den kliniske vejleder) er udpeget til at varetage praktikvejlederfunktion for elever.

SOS-assistenten får et pensionsgivende praktikvederlag på kr. 3.000,- (1984 niveau)om året og skal kunne være vejleder for 1-3 elever.

Praktikvejlederperioden skal have en varighed af mindst 1 måned for at man kan være berettiget til vederlag, og vederlaget udbetales kun for den periode man er praktikvejleder.

Vil du se aftalen i sin fulde ordlyd er den at finde på vor hjemmeside

http://hjem.get2net.dk/psyk-aarhus

Bent Hvolby


Til toppen

Efterløn til tjenestemænd

Jeg har herunder gengivet afsnit 8 i bilag 1 til finanslovsaftalen mellem regeringen og de borgerlige partier.

"8. Ændrede regler for tjenestemænds tidlige tilbagetrækning

For også at styrke incitamentet til at arbejde for tjenestemænd over 60 år, afskaffes de gunstige pensionsregler ved tidlig tilbagetrækning.

Almindelige arbejdsmarkedspensioner er mindre ved tidlig tilbagetrækning. Der indbetales i færre år, og der skal trækkes på pensionen i flere år.

Denne sammenhæng gælder kun i meget begrænset omfang for tjenestemænd, idet det årlige fradrag i tjenestemandspensionen i resten af levetiden er relativt beskedent ved tidlig tilbagetræk-ning - særlig for tjenestemænd med høj anciennitet. Den særlige ordning, hvor pensionen højst reduceres med 3 pct., blev indført samtidig med efterlønsordningen og var tilsigtet en rolle som en form for efterlønsordning for tjenestemænd, der skulle tilskynde dem til at lade sig førtidspensionere.

Tjenestemænd har imidlertid i stigende grad meldt sig i a-kasse (næsten 70 pct.) og har dermed mulighed for også at modtage efterløn. Med den supplerende tjenestemandspension bliver deres dækningsgrader i praksis høje. Mange tjenestemænd kan således gå på tidlig pension, uden at pensionen reduceres nævneværdigt og samtidig modtage efterløn.

Med henblik på at undgå den entydigt stærke tilskyndelse til at trække sig tilbage, opsiges aftalen om det lille førtidspensionsfradrag i forbindelse med, at der fremsættes forslag om en ændring af efterlønsordningen. Det lille førtidspensionsfradrag afskaffes med en overgangsordning.

Der vil herefter gælde en ordning, hvor pensionen reduceres med mellem 7 og 32 pct., hvis tjeneste-mænd vælger at fratræde som 60-årige."

Som det kan ses er det ingenlunde klart hvorledes dette bliver udmøntet (der vil dog være en eller anden form for overgangsordning). Noget tyder dog på, at der kan komme forringelser for tjenestemændene, men hvor store de vil være, kan jeg med det nuværende materiale desværre ikke sige noget om.

Når jeg får yderligere informationer (dvs. når de detaljerede lovforslag bliver fremlagt) vil jeg igen orientere herom. Indtil videre kan jeg desværre kun citere fra aftalen.

På vor hjemmeside vil der løbende kunne ses hvad der tilflyder os af information om efterlønnen.

Herudover er du velkommen til at henvende dig på tillidsmandskontoret, for at få det materiale vi for nuværende har.

Men mange spørgsmål har rejst sig og venter nu blot på at blive besvaret.

Og så til den lille positive?

Bortset fra at tjenestemænd nu skal til at arbejde, til de er 62 år for at bevare en rimelig pension resten af livet, og at de mister de økonomiske fordele ved efterlønsordningen, må vi vel også erkende, at såfremt regeringen ikke havde indgået denne aftale - som støttes af 140 mandater i Folketinget - kunne vi være temmelig sikre på, at det kun ville være et spørgsmål om få år, før et borgerligt flertal i Folketinget definitivt havde afskaffet efterlønnen.

Så måske burde vi snarere takke regeringen for, at de har indgået aftalen om at bevare efterlønnen.

Og selv om SID larmer og råber op om alle de overgreb, der gøres på den lille borger i samfundet, kan ingen vel være uenige i, at vi ikke kunne fortsætte med den luksus, det er at forære penge til borgere, som ret beset ikke trækker sig tilbage på grund af nedslidning.

Efterlønnen blev i sin tid indført som en "social" foranstaltning for nedslidte borgere, og den fungerer stadig for de, som reelt har brug for at kunne trække sig tilbage på grund af nedslidning og ikke har mulighed for at opretholde et anstændigt arbejdsliv.

Man kan vel tillade sig at sige, at der er en vis rimelighed i at borgere, som ønskede en tidlig retræte af "luksusårsager", nu må finde andre måder at financiere et tidligt otium på.

Men det er træls for tjenestemændene, at de ikke længere kan have større økonomiske fordele ved efter-lønsordningen.

Bent Hvolby


Til toppen

Generalforsamlinger

Noter disse datoer i 1999:

Extraordinær Generalforsamling i FOA-Århus afdelingen d.11. Januar

Generalforsamling i Social-og sundhedsassistenternes klub d.16. Februar

Generalforsamling i Psykiatriklubben Århus d. 23. Februar

Generalforsamling i Social-og sundhedssektoren d. 17. Marts


Til toppen

Udlandstur med Viborg

Der har været afholdt endnu et møde med Viborg angående en fælles udenlandstur. Vi har tidli-gere satset på en tur til Wales, men det ser nuud til at være praktisk umuligt p.g.a. transporttiden. Derfor har vi nu besluttet, at vi istedet satser på en tur til Amsterdam. Den kommer formentlig til at foregå fra søndag til fredag og vil koste omkring 2.000 kroner. Vi har endnu ikke snakket eller under-søgt muligheder for evt. tilskud. Det forventes, at turen vil give os lejlighed til at opleve, hvordan de arbejder med de dobbeltudstødte, gadepsykiatrien og misbrugsproblematikker.


Til toppen

Opskoling - Hvem vil ?

I klubben har vi haft flere henvendelser fra plejere, der er interesserede i at høre om, hvor-dan mulighederne er for at blive opskolet til social- og sundhedsassistent. Der har før været plejere, der har søgt ind til opskoling, men ansøgerne har hidtil været for få til at der har kunnet oprettes et hold. Vi vil derfor opfordre til, at de, der kunne ønske sig opskoling, sender os et par ord. Herudfra vil vi vurdere, om der er baggrund for en henvendelse til skolen.


Til toppen

Ny tillidsrepræsentant

Der er kommet en ny tillidsrepræsentant i klubben, Bo Kristian Nielsen. Han dækker den nye institution Kragelund.

Velkommen.

jp


Til toppen

Et nyt bostøttetilbud fra Århus kommune har set dagens lys.

Af Mette Grandjean.

1. Januar starter et nyt et-årig projekt, for de sindslidende der har svært ved at tilpasse sig de eksisterende tilbud, som målgruppe.

Formålet

Formålet er at tilbyde sindslidende støtte til at afhjælpe sociale- og boligmæssige problemer. Indsatsen rettes mod de der ikke passer ind andre steder og hvor det kan være hensigtsmæssigt at skabe kreative og fleksible tilbud, afpasset til den enkelte.

Organisatorisk

Der er ansat to hjemmestøtter ("FOA-folk"), til at løfte opgaven. De vil få til huse, sammen med Århus Bofællesskabsteam, der 1. januar flytter til nye lokaler ved Ceres. Organisatorisk er de ansat af Psykiatrikontoret under Århus Kommune.

Hvem

Man regner med at der findes omkring ti sindslidende der kan gøre brug af dette tilbud. Det er f.eks. sindslidende der er truede på deres bolig, har misbrug og ingen kontakt til det etablerede system. Bl.a. boligforeningerne hilser dette tiltag velkomment og har givet tilsagn om at stille lejligheder til rådighed, som lejes af Århus kommune.


Til toppen

Lokalkursus.

Af Mette Grandjean.

I slutningen af oktober måned drog vi 26 medlemmer afsted til klubbens årlige lokalkursus, på Hornstrup-Centret.

Indhold

Overskrifterne i år var brugerindflydelse og pårørendearbejde. Baggrunden var den brugerindflydelsesrapport der blev udsendt først på året. I den anledning havde vi inviteret nogle af dem, der havde været med til at udarbejde rapporten.

Underviserne

Inger Greve, udd.konsulent fortalte om, hvilke tanker der lå bag og visioner for hvad den skal føre til i fremtiden. Inger greve blev meget rost for at kunne sætte gang i debatten. Tre brugerrepræsentanter; Nana Rømer, Kim Rattenborg og Lise Pedersen "var på" om eftermiddagen og fortalte om deres vinkel på, hvordan brugerne skal have indflydelse på deres egen behandling, sociale tiltag og den videre kontakt efter udskrivelsen fra en hospitalsafd. Metoderne var oplæg, rollespil og gruppearbejde. Alle tre undervisere var engagerede, provokerende og morsomme. De fulgte os hele dagen og var gode til at holde os fast i emnet.

Pårørendearbejde

Næste dags formiddag stod på pårørende arbejde og til det var indbudt Sanne Silva. Sanne Silva har været gift (nyskilt), med en manio depressiv mand. Sammen har de en søn på 11 år. Sanne Silva fortalte om de svære år i ægteskabet, hvor manden har været svært syg og om hvor lidt der har været af hjælp i.f.t. sønnen og hvor meget hun selv har måttet finde ud af. Hele Sannes´oplæg varede en god times tid. I den tid trak vi næsten ikke vejret, så gribende og levende fortalte hun om sine svære år. Resten af tiden blev der stillet spørgsmål og debatteret. Jeg tør vove den påstand, at alle gik derfra med en knude i maven og at alle vil være meget mere opmærksomme på de pårøren-de, det være sig ægtefæller, børn og/eller forældre.

Socialt samvær

Det sociale samvær om aftenen, var vanen tro, en meget hyggelig og sjov aften. Igen i år, må jeg rose kursisterne for deres fantasi og engagement, til at finde på sjove indslag. Derudover blev der selvfølgelig danset, drukket og grint. Udvekslet minder og erfaringer med nye og gamle kollegaer. Rammerne var som sædvanligt gode, dog blev der klaget over vin/øl og spirituspriserne. Dog et lille problem, vil jeg mene.

Evaluering

Ved evalueringen blev der udtrykt ønske om, at få nogle fyraftensmøder, uden fast indlæg/struktur, men hvor man blot mødes og snakker om, diskuterer, hvad der er oppe i tiden. Dette ønske vil vi imødekomme i det nye år. Mere om dette andet sted i bladet.


Til toppen

Brugerne skal finde deres egen styrke

Empowerment bygger på den grundholdning, at brugeren har en masse ressourcer, som skal trækkes frem og udnyttes

Dette indlæg består af uddrag fra en artikel fra "sie-bladet" nr. 5/98. Artiklen byg-ger på et oplæg, som socialrådgiver Maja Lundemark Andersen holdt ved en konference afholdt af SIE(Sammenslutningen af institutioner for erhvershæmmede)

- Det handler om værdier i det daglige arbejde, og her er empowerment et redskab. Vi skal som udgangspunkt gøre os klar-t, hvad der er vores profession, hvem det er vi arbejder for, og at vi arbejder på baggrund af magt og magtesløshed.

Maja Lundemark gik derefter over til at definere, hvad empowerment er. Hun redegjorde for forskellige oversættelser bl.a. til de øvrige nordiske sprog, hvor det er oversat til myndiggørelse, magtmobolisering og selvrejsning, men hun konstaterede også, at ingen af ordene er dækkende. Grundlægge-ne handler det om, at en gruppe personer sammen med en professionel gennem samtaler udvikler og opbygger fornyet personlig styrke.

- For det første er empowerment en proces. Der arbejdes altid på gruppeniveau og der ligger en helhedstankegang i det. Man forsøger at skabe rammer og mulighed for at deltagerne kan tage magt over deres egen situation.

-Normalt, når man anvender ordet magt, så handler det om magt over andre. I forbindelse med empowerment taler man om magt til at tage vare på sit eget liv.

- Magt er den kapacitet, det enkelte menneske har, som kan påvirke kræfter, der har indflydelse på ens livsrum - til egen fordel. Magtesløshed er mangel på kapacitet til at udøve denne indflydelse. Ingen ønsker at føle sig mag-tesløs, sagde Maja Lundemark Andersen.

Afprøv værdierne

- Det kan godt være, at I tror, at I har samme værdigrundlag som jeres kolleger, men har I afprøvet det? I relation til de nye love (sociallovgivningen, red.), må man ind og formulere sine værdier.

- i forbindelse med empowerment er der tale om et ligeværdigt samarbejde mellem borger og professionel, men det betyder ikke et ligeligt arbejde. Det er ikke selvhjælpsgrup-per, vi taler om. Man kan opnå magt ved at arbejde sammen - det er svært alene.

- Det handler også om vore syn på brugerne. Vi skal aflære os vore gamle roller - også i forhold til klienterne. Så længe vi klientgør borgerne, så lægger vi op til at fastholde rollerne, og så sker der ikke alt for meget .

- Man kan godt arbejde empowerment-orienteret uden at bruge de helt forkromede modeller. Det handler om at arbejde med brugernes mål og banke på til deres drømme, sagde Maja Lundemark Andersen.

Empowerment teknikker

  1. Spørg hvilke forandringer brugeren ønsker, respektér deres ønsker når de ikke vil have forandringer og vær deres samarbejdspartner i at opnå de resultater, de ønsker.
  2. Vær opmærksom på detaljer, som er vigtige for brugeren.
  3. Gå til brugeren for at se, hvad det næste skridt er, hvor vi skal hen.
  4. Arbejd med brugerens mål, bank på til deres drømme.
  5. Stil simple spørgsmål, undlad at antage eller formode noget.
  6. Giv magten tilbage, og lad være med at holde oplysninger tilbage.


Til toppen

Annonce - Annonce - Annonce - Annonce - Annonce

Fyraftensmøde

Tirsdag den 19. Januar 1999 kl. 16.00-18.00.

I

Gæstespisestuen

På vores lokalkursus blev der ytret ønske om, at der blev afholdt ikke-formaliserede møder, hvor emnerne ikke ligger fast. Meningen er, at man dels kan mødes med kollegaer, dels kan møde bestyrelsen, eller ihvertfald nogle af os, og dels kan snakke om/diskuterer, hvad der røre sig, f.eks. fagpolitisk, lønforhandlinger eller andre inte-ressante emner.

Der vil blive serveret kaffe og kage og af hensyn til dette kunne vi tænke os en tilbagemelding om, hvor mange der kommer. Dette er dog ikke noget krav, for meningen er, at man spon-tant kan "dumpe ind". Men ring til os, hvis du allerede nu ved at du kommer.


Til toppen

Annonce - Annonce - Annonce - Annonce - Annonce

Kvartals-Krummen

Af Mette Grandjean.

Nytårs-konkurrence.

Jeg er samler. Ikke på frimærker, glansbilleder, eller mellemlægsservietter, men på ord. Gode historier - gerne fra det virkelige liv - søde vittigheder og på ordsprog.

Derfor synes jeg at I, kære læsere, skal indvies i nogle af de ordsprog jeg er støt på. Der er bare den hage, at disse her er formuleret forkert. Det bliver nu jeres opgave at finde det rigtige ordsprog der passer på nedenstående underlige sætninger.

Der er tre og vi trækker lod om to flasker rødvin blandt de rigtige besvarelser.

1.

Selv mindre topografisk forskydning i kørebanens overfladeprofil kan medføre en så drastisk forskydning af en vehikels masse midtpunkt, at en ulykke bliver den umid-delbare følge.

Svar:

2.

Personer, der optagne af entrepenørarbejde med henblik på overrumplende underminering af andres geofysiske existensgrundlag, må kalkulere med visse væsentlige statiske ricisi for selv at blive ofre for ovenfor omtalte virksomhed.

Svar:

3.

Blandt endnu ikke konfirmerede personer af begge køn, der har været udsat for indgående kontakt med og kendskab til forbrændingsprocessers oxidative, næres en udbredt modvilje mod gentagne berøring af samme.

Svar:

Send dit svar til Psykiatriklubben, senest d. 1. februar 1999. Husk navn, afd., tlf. nr. Det er selvfølgelig kun klubbens medlemmer der kan være med i konkurrencen.


Til toppen

Lokalpsykiatriens udrykningstjeneste er nu en realitet.

Af Mette Grandjean.

Udrykningsteamet er et to-årigt projekt, et samarbejde mellem amt og kommune, men med kommunen som arbejdsgiver. Den nye ordning træder i kraft 1. Januar 1999, kl. 16.00.

Formålet.

Formålet er at yde akut hjælp, omsorg, råd og vejledning på den tid af døgnet, hvor den sindslidende har vanskeligt ved, eller slet ikke kan komme i kontakt med det etablerede system. Teamet dæk-ker tidsrummet fra kl.16.00 til 7.00, alle ugens dage. Tilbudet er den socialpsykiatriske del af det samlede døgnberedskab i Århus. Det øvrige døgnberedskab er Socialvagten og Modtagelsen på Psykiatrisk hospital. Det er også fra disse to instanser visitationen til Udrykningsteamet vil komme.

Målgruppen

Målgruppen er de svært sindslidende, der i forvejen er Lokalpsykiatriens målgruppe. Det vil dog i praksis ikke være hensigtsmæssigt at lave en snæver afgrænsning.

Opgaven

Opgaven er at tilbyde akut hjælp i den sindslidendes eget hjem. Det kan være kontakt og støtte, omsorg og hjælp til at løse et akut problem. Blive sammen med den sindslidende til situationen er stabiliseret, anden hjælp er rekvireret eller evt. en indlæggelse. Efter aftale med den sindslidende kan der tilbydes, at etablerer kontakt til det sociale system og/ell-er behandling. Teamet varetager ikke behandlingsopgaver på stedet, men kan gøre brug af Modtagelsen eller vagtlæge.

Henvendelse

Udrykningsteamet kan få henvendelser fra den sindslidende selv, pårørende, boligforenin-ger, samarbejdspartnere, som f.eks. politiet, vagtlæger og hjemmeplejen.

Bemanding

I skrivende stund er der 30 mennesker ansat, alle rekrutteret fra lokalpsykiatrien, socialpsykiatrien og Psykiatrisk hospital. Altså personer med bred psykiatrisk baggrund, der har forudsætningerne for at kunne løse denne opgave. Faggrupperne er plejere, sos.ass., socialrådgivere, sygeplejersker og pædagoger. Hver enkelt er ansat til, at tage en vagt om måneden. En vagt går fra 16.00-7.00 og man tilkaldes fra hjemmet. Derudover er man bagvagt også en gang om måneden. Systemet er bygget op således, at det er en bestemt dato, hver måned, året rundt, man har vagten. Alle bliver udstyret med en mobiltelefon, hvortil Modtagelsen og Socialvagten kan ringe. Ved udkørsel i egen bil, gives statens takster for kørselsgodtgørelse, der uddeles taxi-bonner og ellers kan man låne psykiatrisk Hospitals biler.

Aflønning

Aflønningen er ens uanset faggruppe. En 15 timers rådighedsvagt fra hjemmet aflønnes med 5 hele timer. Derudover gives der forlods 3 timers aktiv tjeneste, uanset om man har været ude eller ej. Dvs. 8 timers løn for vagten på løntrin 30, hvilket svare til 988,00 kr. På søn-og helligdage gives der for 10 ½ time. Rækker besøget ud over de tre timer, gives der overarbejdsbetaling.

Bagvagten får 316 kr. Ved udkald får man 2 x timeløn: 247,00 kr + 3 timers aktiv tjeneste. Dvs. I alt 923,00 kr., hvis man har været i arbejde.

Information

Der vil blive udarbejdet, snarest muligt, orienterende materiale og en pjece til samar-bejdspartnere. Derudover vil der blive afholdt orienterende møder med relevante samarbejdspartnere.


Til toppen

Psykiatriklubben Århus

Afholder ordinær

generalforsamling d. 24. Februar 1999 kl. 18.00

i den gamle festsal på Psykiatrisk Hospital

Dagsorden

  1. Valg af dirigenter
  2. Valg af stemmetællere
  3. Beretning
  4. Regnskab
  5. Indkomne forslag
  6. Kontingent
  7. Valg
    (Forslag til nye kandidater fremsendes til formanden senest 14 dage før generalforsamlingen -
    med medlemmets accept)
    1. Formand (Jesper Priskorn genopstiller)
    2. 2 bestyrelsesmedlemmer (Susanne Havemann og Verner Lund genopstiller)
    3. Næstformandssuppleant (Jesper Dideriksen genopstiller ikke)
    4. Kasserersuppleant (Bent Hvolby genopstiller)
    5. 2 bestyrelsessuppleanter (Ingen genopstilling)
    6. Bilagskontrollant (Jørgen Keller)
    7. Fanebærersuppleant (Jørgen Nyegaard)
  8. Eventuelt
Opmærksomheden henledes på følgende:
  1. Inden generalforsamlingen åbnes afholder henholdsvis plejere og værkstedsassistenter valg af faggrupperepræsentant, sektorbestyrelsesmedlem og -suppleant. For social- og sundhedsassistenter finder tilsvarende valg sted på generalforsamling i Social- og sundhedsassistentklubben.
  2. "klubben er tværfaglig og bestyrelsen bør derfor være så bredt sammensat som muligt" (Klublovene § 4, stk. 7).
  3. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest d. 16. 2. 98.

Opdateret d. 14.4.2011