Til toppen

Sektorgeneralforsamling

Af Jesper Priskorn

Der er ikke meget at skrive hjem om, fra denne generalforsamling. Der var ikke de store diskutioner og valgene blev som forudbestemt.

Dog blev det bestemt, at der skulle udsendes en pressemeddelse. Der var dog ikke, fra alle områder enighed om, den fulde ordlyd og den blev lavet om. Dette skyldes at assistenterne er vellidte på flere områder, bl.a kommunehospitalet og i psykiatrien.

Pressemeddelelse:

Udtalelse fra FOA-Århus Social-og sundhedssektorens generalforsamling,

Giv sygeplejeledere en Social-

og sundhedsassistent uddannelse.

Social-og sundhedsassistenternes faglige udvikling bremses af sygeplejerskernes påståede monopol på sygepleje.

Social- og sundhedsassistenten er en selvstændig sundheds-og sygeplejefaglig person, som vi ikke tidligere har kendt til. Social-og sundhedsassistenten er som skabt til implementering af sundhedsplanen, idet uddannelsen indeholder elementer, som ingen andre sundhedsfaglige uddannelser har.

FOA ønsker dialog ved personaleplanlægning og opgavefordeling, således at sygeplejersker ikke har monopol på det sygeplejefaglige ansvar.

Det er FOA`s opfattelse, at politikkerne ligger under for sygeplejeledelsernes påståede monopol på faglig ansvar, men virkeligheden er, at sygeplejeledelsernes reelt mangler kendskab til social-og sundhedsassistenternes uddannelse. Vi vælger at tro, at disse forhold er den egentlige grund til, at implementeringen af social-og sundhedsassistenter endnu ikke er lykkedes fuldt ud, på trods af, at det er en fælles faglig forpligtigelse vi har.

Der skal gøres noget nu.

Social-og sundhedsassistenten har tre praktikforløb i uddannelsen. I Århus Amt starter eleverne praktikken på sygehusene, efterfølgende i psykiatrien og til sidst i hjemmeplejen. Det er FOA`s opfattelse, at det sidste praktikforløb skal være på sygehusene. Således vil sygehusene få større kendskab til, hvad uddannelsen består af.

Det er FOA`s opfattelse, at vejledning og undervisning af social-og sundhedsassistentelever skal varetages af social-og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, fysioterapeuter, sygeplejersker og andre relevante faggrupper for at sikre bredden i uddannelsen.

Det er FOA`s opfattelse, at social-og sundhedsassistenten skal profileres ligeværdigt i forhold til andre sundhedsfaglige uddannelser, når Amtet invitere til åbent hus, med henblik på at skabe interesse for området, og dermed rekruttere nyt personale.

Det er FOA`s opfattelse, at sygeplejeledelser skal tilegne sig større viden i forhold til social-og sundhedsassistentuddannelsen, således at de kan varetage personaleledelse på ligeværdige vilkår.

FOA ønsker en ligeværdig dialog og et ligeværdigt samarbejde.

Til toppen

Generalforsamling i

Psykiatriklubben

Af Jesper Priskorn

Det var en hyggelig generalforsamling - der mødte ca. 30 personer op og satte deres præg på aftenen.

Vi fik udvidet bestyrelsen med 2 Social-og sundhedsassistenter, da vi implementerede vores overgangsbestemmelser i lovene, til en fast lov.

Dette betød at Eva Steffensen og Susanne Madsen blev nye bestyrelsesmedlemmer,

- velkommen og tillykke.

Bestyrelsen havde stillet forslag om ændringer i lovene. Nogle af paragrafferne var utidssvarende bl.a. overgangsbestemmelserne og betingelserne for at få jubilæumsgratialet.

Paragraffen om valg til bestyrelsen, blev også ændret, så man nu kan opstille kandidater på generalforsamlingen.

Derudover blev paragraffen om, hvilke grupper der kan optages i Psykiatriklubben ændret til, at favne andre faggrupper, under FOA-Århus, indenfor det psykiatriske områder.

Du kan læse referatet fra generalforsamlingen bagerst i bladet, under referater.

Til toppen

KAMPVALG

Af Jesper Priskorn

FOA - Århus byder op til kampvalg, på Afdelingens generalforsamling d. 28. april 1999.

På den ekstreordinære generalforsamling i februar måned, blev det vedtaget at samlægge de to nuværende formandsposter til en. Det betyder at de to "gamle" formænd begge kandidere til den nye formandspost.

De opstillede kandidater er:

John Werner Poulsen

Grethe Enevoldsen

Vi vil opfordre dig til at deltage i generalforsamlingen og afgive din stemme. Det er vigtigt at det bliver en kandidat, der sidder på et stort mandat. En som du kan være tilfreds med og som tegner din fagforening ud af til.

Det er ikke nogen hemmelighed at vi som klub gerne havde set en helt ny kandidat til denne post, - men da det nu ikke er tilfældet, vil vi anbefale at du stemmer.

Så mød op og giv din mening til kende - Vi tror at det for engang skyld, bliver en spændene generalforsamling.

Hvis du ønsker yderlig information om kandidaterne og vores mening, bliver der afholdt:

Fyraftensmøde den 12 April kl. 19.00 i FOA`s lokaler Sønder Alle 33.

Vel Mødt.

Til toppen

Fælles TR/SR konference

Af Jesper Priskorn og Mette Grandjean

Vi har i samarbejde med de 4 klubber, som vi planlægger sammenlægning med, afholdt vores første konference.

Det var dejligt at mødes med de andre og dele de samme problemstillinger og drøfte muligheder og løsninger.

OK99, blev gennemgået og diskuteret. Der blev snakket fordele og ulemper, samt hvilke grupper der kan få glæde af den nye overenskomst.

Vi blev også orienteret om et nyt "hverve-projekt", der pt. er ved at blive etableret på Århus kommune Hospital (KH).

Formålet er, at få de helt unge i 8., 9., og 10. klasserne, til at blive interesseret i sos.ass. uddannelsen. Man vil på KH., lave nogle tema-dage og inviterer klasserne med deres lærer.

På temadagene vil eleverne prøve nogle af de ting, man arbejder med, på forskellige stande, der vil blive lavet specielt til dette formål.

Derudover arbejdes der på at få nogle afdelinger med til, at tage skoleelever i erhvervs-praktik.

Et spændende projekt, vi glæder os til at høre mere om.

Til toppen

Klubsammenlægning - sidste nyt.

Af Jesper Priskorn

Der er siden sidst sket det, at de involverede klubber hver især, har haft sammenlægningstankerne oppe på de respektive generalforsamlinger. Alle har fået grønt lys, til at arbejde videre med ideen.

Den 8. Marts havde vi en nye bestyrelsekonference, hvor retningslinierne for det videre arbejde blev tegnet op. Bl.a. er alle faggrupper sikret en plads i den nye bestyrelse, repræsenteret af faggrupperepræsentanten. Derefter arbejder de involverede formænd nu videre og skal efter sommerferien planlægge en nye fælleskonference.

Vi vil løbende informere om planerne. Vi mener stadigt at det er en god ide og den rigtige vej at gå.

Siden sidst, er det ikke lykkedes for Beskæftigelsesvejlederne, at få sammensat en bestyrelse, men kun et forretningsudvalg.

Så de vil naturligvis gerne, at der arbejdes hurtigt.

Til toppen

Tilfredshedsundersøgelse.

Af Jesper Priskorn

Forbundet Af Offentligt Ansatte, har lavet en Tilfredshedsundersøgelse af hjemmehjælpere og social-og sundhedshjælpere. Til alles store overraskelse var de fleste tilfredse med deres arbejde, det set i lyset af den megen pressedækning om de dårlige forhold.

En lignende undersøgelse vil blive lavet på social-og sundhedsassistenternes tilfredshed.

Til toppen

Ekstrabevilling på 5 mill

Af Jesper Priskorn

Amtrådet har i budgettet for 1999, afsat extra 5,6 millioner kr., til første etape, i forbindelse med en planlagt fordobling af kapaciteten i lokalpsykiatrien over en årrække. Udbygningen skal understøtte lokalpsykiatriens funktion som omdrejningspunkt i den samlede psykiatriindsats. I første omgang er det lokalpsykiatrierne i Odder/Skanderborg og på Djursland, der bliver styrket.

Til toppen

Afsnit 31 og Djursland

Af Jesper Priskorn

Der arbejdes fortsat med planerne om udflyning af afsnit 31 til Odder. Det forventes at det

bliver medio Oktober måned 1999.

Sideløbende med dette, arbejder der en gruppe, med planerne om udflytning af ressourcer til Djurslandsregionen. Denne arbejdsgruppe skal være færdig til Juni 1999, så gruppens forslag kan bearbejdes politisk efter sommerferien.

Til toppen

Ny Tillidsmand

Af Jesper Priskorn

Bent Lykke har fået orlov fra Retspsykiatrisk afdeling og dermed er Reimer Muurmann tiltrådt som tillidsrepræsentant på området.

Velkommen og god arbejdslyst.

Til toppen

Jobsnuseren

Af Jesper Priskorn

LO - skolekontakt har afholdt en konference, hvor jeg deltog som gæstelære. Der blev redegjort for hvordan vi kan tiltrække flere unge til sundhedsuddannelser.

En undersøgelse har vist, at det allerede på 6-7 klassetrin bliver besluttet hvad de unge ønsker at beskæftige sig med i fremtiden.

Derfor er der forslag om Jobsnuseren. Det betyder at virksomheder, bl.a. psykiatrien kan melde sig på banen og tilbyde at tage imod en skoleklasse og guide dem på en rundtur, i de forskellige job, der er indenfor psykiatrien. Disse indtryk vil siden blive bearbejdet i skolen og ligge til grund for et fornyet besøg, hvor de enkeltvis eller i par, følger en ansat rundt på dennes arbejde i en dag. Det er vores opfattelse at det er spændende og en god måde at introducere elever i arbejdet. Og som sidegevinst for vi måske ophævet nogle tabuemner om psykiatrien.

Psykiatriledelsen har sagt god for projektet og vi vil siden hen søge frivillige, der vil være guider for dette projekt.

Til toppen

LOKALKURSUS 1999

Af Jesper Priskorn

Lokalkurset bliver i år, Mandag d.11.og tirsdag d. 12. oktober. Reserver allerede nu datoerne.

Vi har fundet et nyt sted at afholde kurset.Nemlig på et kursus -og feriecenter, der hedder Laugesens Have. Det er beliggende i Videbæk, vest for Herning.

Programmet er ikke færdigt, men det bliver formentlig et grænseoverskridende kursus. Det set i lyset af strukturomlægningerne i psykiatrien og de mange nye arbejdsopgaver vi bliver udsat for.

Vi forventer at det bliver et mere personligt og

aktivt kursus, spændede og morsomt.

Glæd dig allerede nu. <

Til toppen

Pensam

Af Jesper Priskorn

Ny løn har for tjenestemændene betydet at de også til en hvis grad er kommet med i Pensam.

De som for ny løn, får også pension af dette beløb, dette beløb bliver overført til Pensam.

Vi har undersøgt hvad der bliver af pengene og det er tilsyneladende en broget jungle.

Arbejdsgiver skal overføre dem som suplerende pension og den enkelte skal så have mulighed for at vælge, hvor de skal pladseres. Dette sker tilsyneladende ikke.

Vi ved godt at det ikke drejer sig om en formue, men på et tidspunkt vil beløbene stige.

Vi vil arbejde videre med problemet og informerer, når vi ved mere.

Til toppen

90 År´s føds`da

Af Jesper Priskorn

Vi fejrer klubbens 90 års fødselsdag på behørig vis.

Det vil foregå på

Psykiatrisk hospital i Risskov

Den 4. juni 1999

" Festsalen " kl.18.30.

Der vil være et overflødighedshorn af underholdning - nævnt i flæng, revy, orkesteret

" QVINTOSSEN",

festmiddag, taler og selvfølgelig dans.

Af hensyn til deltagerantal og bespisning, vil der være en lille brugerbetaling ved køb af billet.

Reserver allerede nu dagen.

Programmet og tilmeldning kupon vil blive sendt ud til hvert enkelt medlem.

Til toppen

Den fortræffelige psykiatri "Billede"

Af Bent Hvolby - Fællestillidsrepræsentant

Louis Rolander – formand for Århus Amt’s Psykiatri- og Handicapudvalg - siger, at aldrig er der brugt så mange penge til psykiatrien og aldrig har der været så meget kritik af psykiatrien.

Psykiatri- og Handicapudvalget har haft meget travlt med visionære tanker om behandlingsprincipper, pårørendepolitik, brugerpolitik og bedre fysiske rammer.

Politikker og principper er vedtaget og renovering af Psykiatrisk Hospital er i fuld gang.

Og alt sammen er det et gode for de borgere, som har brug for psykiatrien hver på deres niveau, hvis det kommer til at fungere.

Som fagperson er det nemt at sidde tilbage med følelsen af, at det blot bliver til fine men tomme ord på papiret, for samtidig med at politikerne gerne vil bryste sig af deres fremsynethed siger de også, at alle de personalekrævende tiltag, der ligger i disse politikker og principper, skal udføres inden for bestående budgetter.

Og vi må konstatere, at Amtsrådet har bestemt, at der kun kan blive tale om en vækst i vort budget på 1%.

Personalet er til enhver tid indstillet på at være effektive og er stedse opmærksomme på, hvor der kan effektiviseres.

Men vi har skåret ind til benet og vi lider afsavn, fordi vi forventede, at en udbygning af lokal- og socialpsykiatrien kunne tage presset fra os. Sådan har personalet gennem mange år været pæne mennesker og haft så megen forståelse for, at der skal udbygges lokalt før hospitalspsykiatrien kan aflastes. Og de har alligevel så travlt, at der ikke levnes megen plads til refleksioner over arbejdsvilkårene.

Og ligeledes er patienterne pæne mennesker. De nænner heller ikke at gøre vrøvl, for de får trods alt en seng at sove i og mad tre gange om dagen. Og aftenkaffe får de da også.

Og der er vel også fordele i at der ikke hele tiden kommer velmenende personale rendende og forstyrrer dem med tilbud om behandling, aktiviteter eller måske endda stiller krav.

Og skulle der være en patient, som kunne tænke sig at tale med et personale, tænker de sig jo nok om en ekstra gang. Måske tænker de ligefrem, at det er synd at forstyrre de enkelte personaler, som lejlighedsvis kommer styrtende rundt for at udføre dagens arbejde. Personalet ligner jo nok ikke nogen, som lige har politikker og principper i tankerne.

De tænker måske snarere på, at der kun er 4 personale til at tage sig af 17-18 svært psykotiske mennesker.

Måske tænker de også på, at der lige er 5-6 elever og studerende, som skal have undervisning og vejledning.

De glæder sig måske ved tanken om at de kan se frem til en budgetvækst på 1%.

For et stort sengeafsnit med en lønudgift på ca. 6 mill kr. betyder det sådan lige hurtigt omregnet ca. kr. 60.000 på årsbasis. Det er immervæk mange rare penge, og for dem kan man nok få ansat en person i godt 8 timer ugentlig.

Og al vækst – stor eller lille - er yderst påkrævet og velkommen i de nuværende budgetter, som ikke er i trit med virkeligheden.

Men hvad rækker en dråbe i havet til?

Og gad vide hvordan personalet i sengeafsnittene reagerer, når de opdager, at de ikke får glæde af denne generøsitet, som politikerne udviser.

For pengene skal ikke bruges i sengeafsnittene, næ, politikerne har åbenbart en forventning om, at personalets arbejdstempo også skal øges med tidligere omtalte vækst på 1%!

Vi kunne derfor måske snarere se på, om ikke patienterne kunne magte lidt mere. For endnu har vi ikke lært hvordan vi helt kan rationalisere patienterne bort fra hospitalspsykiatrien.

Så må det jo være personalet der ikke er dygtige nok, for uanset hvor mange der bliver udskrevet, ja, så falder antallet af patienter ikke, eller i hvert fald kun i korte perioder. Og lykkedes det at få nogen udskrevet, så er det ikke usædvanligt, at de kommer igen. Om det så er fordi der ikke er plads til at give dem det tidsmæssige ophold og behandling, der er påkrævet eller at personalet ikke er dygtige nok skal være usagt, men det har da den fordel, at patienter og personale lærer hinanden godt at kende.

Og det er da positivt.

Men når vi nu taler effektivisering og rationalisering, så må vi vel erkende at det er uhensigtsmæssigt, at belægningsprocenten i mange afsnit kun ligger på 111%.

Så hvis vi blot bliver lidt mere effektive så kan vi da nok klare, at belægningsprocenten fremover skal være på ikke under 115%.

Det er måske lidt problematisk at finde hjørner til at stille alle disse ekstra senge i, men der kan da altid stå 2 senge i besøgsstuen, pladsen bliver måske lidt trang og privatliv bliver der ikke meget af, men det er jo også vigtigt at patienterne ikke isolerer sig fra omverdenen.

Og når der alligevel ikke er nogen steder at være alene - endnu bortset fra toilettet - og øvrige aktiviteter er begrænsede, så er det vel nærliggende at synge Sebastian’s "Du er aldrig alene".

Men der kan selvfølgelig opstå nogle problemer i dette intense miljø. For det starter mange konflikter, som personalet oven i alle andre opgaver må søge at løse. Kampen om at kapre det personalemedlem, der uheldigvis viser sig blandt patienterne, bliver endnu mere intens. Så i forbifarten må staklen samtale med måske op til 5 eller flere patienter samtidig, og om ligeså mange forskellige emner.

Men i den nye psykiatri med de nye politikker/principper bliver det nok bedre. Ganske vist bliver der ikke tilført ekstra personale til at udføre intensiv relationsbehandling, kontinuitet, brugerindflydelse og pårørendearbejde. Politikerne har åbenbart en forventning om at det umulige er muligt.

Disse brave folkevalgte er tilsyneladende af den opfattelse, at alle problemer løses, bare personalet udviser større fleksibilitet!

Men jeg kan ind imellem få den tanke, at skønt alle politikker/principper er gode og rigtige, ja så ligger der måske en hel del populisme i de politiske udmeldinger, for viljen til at betale er vanskelig at få øje på.

Og når viljen til at betale ikke er til stede, så klinger ordene hult.

Og endnu mere beskæmmende er det, at alt mens politikerne har travlt med at tale om brugere/patienter/klienter eller hvad de nu skal hedde for at være politisk korrekt, hører man så nogen tale om personalets arbejdsvilkår?

Jeg ved godt at det er min egen skyld at jeg ikke har set det eller læst det, for det blev nok sagt mens jeg ikke var til stede eller også stod det i den avis jeg ikke lige nåede at få læst.

Men når jeg nu er gået glip af alle disse tilsagn om, at personalet skal have gode arbejdsforhold, ja så har jeg fået den opfattelse, at politikerne åbenbart ikke bekymrer sig meget om arbejdsvilkårene for personalet. Det må bestemt være min egen negative tænkning, for selvfølgelig bekymrer min arbejdsgiver sig om, at de ikke har sørget for, at mine arbejdsvilkår er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige.

Og min arbejdsgiver skriver da også i Århus Amts virksomhedsmodel - som i udkast netop er sendt ud til høring - at ledelsesopgaven bl.a. handler om at skabe gode rammer for arbejdet og for medarbejdernes trivsel og udvikling, alt sammen med det overordnede mål at skabe gode ydelser. Og minsandten om ikke jeg også kan læse heri, at personalet er den vigtigste ressource ved amtets betjening af borgerne!!

Mon det i virkeligheden er en science-fiktion roman jeg har siddet og læst i?

Så det er da sært, at personalet siger deres stillinger op i frustration over utilfredsstillende arbejdsforhold. For de har jo fuld beskæftigelse og de må endda også få lov til at arbejde på deres fridage. Og penge får de ikke for deres inddragede fridage, så de får heller ikke vrøvl med skattevæsenet. Tilsyneladende en flok kværulanter, som ikke kan se alle de herligheder, der er i jobbet og arbejdsvilkårene.

Og sært er det da også, at tidligere patienter skriver kronikker, hvori der beskrives mangelfulde tilbud.

Men det er jo nok bare brugere og personale, som ikke formår at se alle disse herligheder, som Louis Rolander kan se.

Og selvfølgelig bekymrer det også min arbejdsgiver, at min faggruppe har det højeste gennemsnitlige antal sygedage. Og selvfølgelig bekymrer det dem, at vi har mange arbejdsskader. Og jeg er også sikker på, at de er foruroliget over at personalet i psykiatrien på kun ½ halvt år har været udsat for 2500 tilfælde af trusler eller vold.

Gad vidst om dette tal nu også skal udsættes for en realvækst på 1%?

Og dog ser det måske ikke så galt ud, thi amtsrådet har netop bevilget 50 mill. kr. til at nedbringe overbelægning og lange ventelister. Af disse mange penge får psykiatrien tilført 5 mill. kr.! Umiddelbart synes det at være en pæn slat penge, men det rækker jo langt fra til at etablere de ekstra pladser, der er behov for.

Nedslående er det også, at det kun er problemerne for brugerne, som er i søgelyset. Jeg fristes næsten til at tro, at det er fordi der er stemmer at hente i dette. Politikere er jo nødt til hele tiden at have for øje, at de skal genvælges.

Jeg ser frem til den dag, hvor pressen og politikerne fokuserer lige så meget på arbejdsvilkårene, der bydes personalet, som der fokuseres på brugerne.

Jeg ser frem til den dag, hvor politikerne skamfuldt træder frem og erkender, at amtet ikke i tilstrækkelig grad lever op til sine forpligtelser som arbejdsgiver.

Som ansatte er vi uendelig meget trætte af at høre på, at vi stedse må vurdere, om ressourcerne udnyttes så effektivt som muligt. Oversat til dansk betyder det vel blot, at politikerne mener at elementer af det vi udfører findes overflødigt.

Det står lysende klart, at vi er utroligt effektive, at vi løber uhørt stærkt og alligevel ikke kan nå at udføre alle de opgaver, som det forventes at vi udfører. Personalet er frustrerede, trætte og slidte, og de har mange sygedage, nok ikke så udtalt på ledelsesniveau men meget markant for de der udfører de tunge jobs.

Og nu har vi så også fået indført et begreb, som hedder nye lønformer.

I teorien skulle det indebære, at vi kan forhandle løn for de forskellige funktioner og kvalifikationer som belønning for den indsats der ydes. Beklageligvis har politikerne ikke fundet det umagen værd at afsætte økonomi til dette.

Skal vi så opfatte det således, at politikerne anser det arbejde vi udfører som ubetydeligt og ikke nævneværdigt?

Vi kan selvfølgelig også få den opfattelse, at når vi ikke kan få lavet aftaler om funktions- og kvalifikationsløn, så er det fordi politikerne ikke ønsker disse opgaver udført. Århus Amt har et problem, hvis de forventer, at funktioner bliver udført uden at skulle betale for det.

Til slut vil jeg da sige, at det er godt , at vi ikke umiddelbart risikerer at blive fyret, hvis vi får for mange sygedage på grund af et hektisk arbejdsmiljø udsat for besparelser, trusler og vold.

Til toppen

Lønforhandlinger

Af Bent Hvolby

I vore drøftelser med Psykiatriledelsen bliver der ikke lagt skjul på, at der ikke er tilført psykiatrien penge til lønforbedringer i forhold til ny løn.

Alle skal indplaceres i forhold til ny løn, og som udgangspunkt har der været enighed om, at alle som er indplaceret over løntrin 20 er indplaceret korrekt.

Tilbage står, at der så også skal formuleres et par ord om hvorfor disse personer findes kvalificeret til deres lønindplacering.

Der skal herefter kun laves individuel indplacering af personer under løntrin 21.

De aftaler der er kommet på plads har alene baggrund i de gamle decentrale lønmidler, og kan således ikke siges at være forbedringer i forhold til OK97. Disse beløb er blevet videreført, men er nu også pensionsgivende, så en beskeden forbedring ses dog alligevel her.

Endvidere er der sket en forhøjelse på kr. 2.000,- til en enkelt plejer.

Vi har fremsat krav om betaling for deltagelse i konflikthåndteringskurser, arbejde i skærmede enheder, psykiatrisk supp.uddannelse i AMU for SOS-assistenter, pårørendearbejde, rehabiliterings efteruddannelse, træningsprogram i psykodynamisk miljøterapi(TPM), kurser i kognitive behandlingsformer samt til de personer, som er uddannet som instruktører i frigørelsesgreb og konflikthåndtering.

Der synes at være mulighed for at indgå en aftale om tillæg til instruktører på. 2.500,-(1984 niveau).

De øvrige krav er blevet afvist af psykiatriledelsen med den begrundelse, at kravene ikke står i rimelig forhold til hvad der betales for kurser af længere varighed til andre faggrupper. Vi mener, at man så helt ser bort fra, at samtidig med at andre faggrupper får disse kurser, får de samtidig større mulighed for avancement, hvilket vore faggrupper ikke får. Man kan derfor efter vor opfattelse ikke drage sammenligning med disse.

Psykiatriledelsen har samtidig med afvisning af kravene udtalt, at de er villige til at se på særligt tilrettelagte og målrettede kursusforløb hos den enkelte.

Det har vi så taget konsekvensen af og fremsat krav i forhold til udvalgte personer udarbejdet i henhold til de oplysninger vi har fået via de tidligere udfyldte jobprofiler.

Disse er fremsendt til Psykiatriledelsen med hvem vi har aftalt nyt møde den 9. April 1999.

Til toppen

Kursusbeviser

Af Bent Hvolby

Har du deltaget i kurser, skal jeg kraftigt opfordre dig til at fremsende en kopi af dit kursusbevis.

Endvidere vil jeg bede dig også være opmærksom på, om du indgår i specielle funktioner i dit arbejde. Har du sådanne, vil jeg ligeledes bede dig fremsende en beskrivelse heraf.

Begge dele fremsendes til undertegnede på tillidsmandskontoret.

Under ny løn er det nødvendigt til stadighed at være opmærksom på dette, idet det er eneste mulighed for, at vi kan fremsætte lønkrav på dine vegne.

Jeg vil også gøre dig opmærksom på, at din lønkarriere ifølge overenskomsten slutter på løntrin 20, såfremt du ikke har skabt mulighed for at der kan være et forhandlings-grundlag.

Så hjælp os med at hjælpe dig.

Til toppen

Funktionsbeskrivelser

Af Bent Hvolby

Vi mangler meget at få lavet funktionsbeskrivelser af de forskellige tjenestesteder og de forskellige stillinger.

Det kan du/i være os behjælpelig med, så fat pennen. Er det ikke din stærke side, så grib fat i din tillidsrepræsentant for der at få hjælp.

Efterhånden som der indkommer sådanne beskrivelser, vil de blive publiceret på vor hjemmeside, således at alle kan have umiddelbar adgang til dem.

Vi ser også gerne beskrivelser af den enkelte institution, da en sådan kan have værdi for andre, som er interesseret i at vide, hvad der sker i amtet.

Til toppen

Hjemmesiden

Af Bent Hvolby

Vor hjemmeside er rimelig godt besøgt. Snart får vi besøgende nr. 1000.

Det forpligter klubben endnu mere til at offentliggøre stof på hjemmesiden.

Vi forsøger også at sætte links på til andre efter vor opfattelse relevante hjemmesider, men savner du et link til andre relevante informationer, end der allerede er, så giv os besked.

Der er også den mulighed, at vi kan lave en side med køb, salg, bytte, tilbud eller råb om hjælp. Er interessen der, så kommer siden også.

Vi har et ønske om, at alle tillidsvalgte laver en beskrivelse af hvad de er involveret i, således at alle vore kolleger hurtigt kan se, hvem der laver hvad og dermed også hvem, man kan rette henvendelse til i forhold til konkrete emner eller spørgsmål.

Vort blad Vingefanget kan af arbejdsmæssige og økonomiske årsager kun svinge sig op til at være et kvartalsblad.

Så alle eller en væsentlig del af de informationer du vil finde i Vingefanget fra min hånd, vil du allerede have haft mulighed for at læse på hjemmesiden.

Du vil have adgang til en opdateret nyhedsside direkte fra forsiden med aktuelle emner.

Så vil du vide noget så kig på

http://hjem.get2net.dk/psyk-aarhus/

Nye email adresser til formanden og fællestillidsrepræsentanten:

Jesper priskorn jep@psykiatri.aaa.dk

Bent Hvolby bhv@psykiatri.aaa.dk

Beklageligvis er der alvorlige problemer med Århus Amts mailserver, idet den ikke kan sende internetpost.

Det betyder, at såfremt du har mailet til os, har vi ikke modtaget det endnu. Forhåbentlig bliver det snart bragt i orden.

Til toppen

TJENESTEMÆNDENES TRÆNGSLER UDI PENSIONEN.

Af Bent Hvolby

En tjenestemand kan blive trukket med 10 procent i sin pension, hvis han går som 60-årig.

Det er resultatet af en ny aftale om et såkaldt førtidspensionsfradrag for de 84.000 tjenestemand i kommuner og amter.

Fradraget skyldes, at Finansministeriet ønsker at lave de samme begrænsninger i tjenestemændenes pensioner, som er blevet gennemført i efterlønnen. Tjenestemændene skal nemlig også opmuntres til at blive længere på arbejdsmarkedet, og det sker fremover ved at trække dem i pensionen, afhængigt af hvornår de forlader arbejdsmarkedet.

En tjenestemand risikerer at tabe op til 23.000 kroner om året i pension, hvis han går på pension som 60-årig.

Denne pensionsbeskæring indebærer en stavnsbinding til arbejdsmarkedet ud over det fyldte 60. år, hvilket er urimeligt, da det netop er de ældre, som er nedslidte og ikke magter at blive i arbejde

Der er aftalt en overgangsordning, så de tjenestemand, der er fyldt eller fylder 55 år senest den 30. juni 1999, omfattes af de nuværende regler.

Mister 160.000 kroner

En tjenestemand risikerer med de nye regler at tabe op til 160.000 kroner, hvis han går på pension som 60-årig med 35 pensionsår på bagen og en egenpension på 130.000 kroner. Udregningen forudsætter, at pensionisten lever et normalt dansk liv og først dør, når han bliver 73.

Under den gamle ordning ville man trække fem procent af de 130.000 om året eller 6500 kroner.

I den nye ordning vil man trække ti procent, plus at man vil tage halvdelen af det såkaldte »under 65 års tillæg« eller 15.000 kroner om året. Det er altså i alt 28.000 kroner, man årligt tager fra pensionisten.

Forskellen forstærket

Historisk har der altid været forskellige fradrag i pensionen for statsansatte, hvis de forlader arbejdsmarkedet før den »rigtige« pensionsalder, som i dag er på 65 år.

For går tjenestemanden på pension som 60-årig, »snyder« han staten for fem arbejdsår, hvor staten skal betale pension, mens samfundet ikke får glæde af dennes arbejdskraft.

Det er de fradrag, som nu er hævet voldsomt med den nye aftale.

Det er den ordning, man har haft siden 1969. At man fradrager op til det tidspunkt, hvor man er pligtig til at gå. Når visse statstjenestemænd har et mindre fradrag end andre, så skyldes det, at en ansat med en pligtig afgangsalder på 63 år går fra løn til pension på et tidligere tidspunkt end andre og dermed mister en indtægt. Og det skal han have kompensation for ved det mindre fradrag.

DE NYE FRADRAG I PENSIONEN

Den nye overenskomst mellem statens ansatte og finansministeren har øget den økonomiske straf for at forlade tjenestemandsjobbet inden den normale pensionsalder. Der har altid været forskel på, hvor stor forskellen var for forskellige fag, men med de nye regler er den forskel blevet slående:

Når et tjenestemandsansat postbud begærer afsked inden han fylder 65 år, nedsættes hans pension med:

10 procent ved fratræden som 60-årig

7 procent ved fratræden som 61-årig

4 procent ved fratræden som 62-årig

3 procent ved fratræden som 63-årig

2 procent ved fratræden som 64-årig

Hvis en tjenestemand har en pligtig afgangsalder på 63 år - som for eksempel en politibetjent - nedsættes hans pension med:

4 procent ved fratræden som 60-årig

3 procent ved fratræden som 61-årig

2 procent ved fratræden som 62-årig

Ud over de nævnte fradrag nedsættes pensionen med et beløb svarende til 50 procent af tjenestemandens såkaldte »før 65-tillæg" hvis han fratræder inden det 62. år. Fradraget trækkes indtil det 65. År.

Der er indført en overgangsordning, så de nye regler først træder i kraft for tjenestemænd som fylder 60 år den 1. juli 2004 og senerne.

Jeg beklager stærkt at det endnu ikke har været muligt at få ordentlige fact’s frem om vilkårene for tjenestemændene i vor klub. Men der bliver sendt meddelelse ud så snart vi får ny viden derom.

Kilde:

Aftale om førtidspensionsbidrag mellem finansministeren og CFU samt

artikel i Aktuelt af Jacob Munch

Til toppen

Praktikvejledervederlag

Af Bent Hvolby

Vi er nu ved at have afsluttet forhandlingerne om hvilke personer der skal have vederlag som praktikvejledere i perioden 1. April 1998 til 31. December 1998.

Udgangspunktet for at få dette vederlag er, at de respektive ledelser er tilskrevet fra administrationen med et ønske om at få oplyst hvilke personer der har haft praktikvej- lederfunktioner i hvor lang tid og tidspunkterne herfor.

Der er så kommet tilbagemelding fra de enkelte afsnitsledelser med disse oplysninger. Vi har gennemgået disse og der bliver herefter udbetalt beløb på mellem kr. 300 og kr. 3.100 til de anførte personer.

I skrivende stund mangler der stadig tilbagemelding fra 2 afdelinger.

Velkomstbrev til nyansatte

Vi forsøger at gøre vor service lidt bedre. Det sker bl.a ved at vi nu sender et velkomstbrev til alle nyansatte, primært i hospitalspsykiatrien.

Når vi kan gøre det beror det på, at jeg nu får tilsendt en kopi af ansættelsesbrevene. Dog får jeg ikke kopi af ansættelsesbreve på personale, som ansættes i social- og lokalpsykiatrien.

Det vil så være op til de enkelte tillidsrepræsentanter at tilsende mig kopi af ansættelsesbrevene.

Når vi får en sådan kopi har det baggrund i at vi er overgået til ny løn. Da vi p.t. ikke har mulighed for at forhandle løn forud for ansættelsen, får vi i stedet tilsendt ansættelsesbrevet. Vi kan så efterfølgende fremsætte ønske om en forhandling.

Beklageligvis er ansættelsesbrevene aldeles intetsigende, så for at vi alligevel kan være opmærksomme på, om nyansatte er korrekt indplaceret, har vi valgt at fremsende brev til hver enkelt, hvori vi samtidig med at byde nye kolleger velkommen udbeder os informationer, som vi har brug for i vort fortsatte arbejde.

Bent Hvolby

Særydelser under kursus

Ofte har der været utilfredshed med, at der ikke udbetales de fast påregnelige tillæg når man deltager i et kursus arrangeret af psykiatrien.

Især er det et problem for de, som er ansat i en fast aften/nattevagtstilling.

Jeg har til løn- og personaleafdelingen fremsendt ønsket om at få fastlagt retningslinjer herfor. Mange oplever det som ikke rimeligt, at de i deres bestræbelser på at leve op til vor arbejdsgivers krav om at vi til stadighed uddanner os tilmed selv skal betale med en lønnedgang.

Der har så fra løn- og personaleafdelingen været rettet henvendelse til amtet desangående og hvor svaret har været, at der ikke kan udbetales særydelser for arbejdstid, som ikke har fundet sted.

En sådan afgørelse finder vi ikke rimelig, men det vil nu være op til en lokal forhandling.

Til toppen

Nyt fra Lokalpsykiatriens

Udrykningsteam.

Af Mette Grandjean.

Udrykningsteamet har nu fungeret i knap

3 måneder og det må siges at være en

succes.

I de første to måneder (jan. og febr.), har der været ca. 140 opkald, fortrinsvis mellem kl. 16 og 24.00. Af dem er 46 opkald stillet videre til teamets vagt, hvoraf 34 opkald har udløst udrykning og 12 opkald er klaret pr. telefon af vagten. De øvrige opkald, der ikke er gået videre til udrykningsteamets vagt, har primært socialvagten eller modtagelsen selv klaret.

Nogle af udrykningerne har resulteret i en overnatning eller indlæggelse på Psykiatrisk hospital. Andre har fået etableret kontakt til Lokalpsykiatrien. De fleste brugere af teamet, har i forvejen været kendte i psykiatrien, men der har også været helt ukendte personer, der har fået hjælp.

Henvendelserne er primært kommet fra brugeren selv, fortrinsvis med angstproblemer, der har forvoldt en akut situation. Der er desuden kommet henvendelser fra pårørende, naboer, politi, Falck og fra hjemmeplejen.

I slutningen af februar, starten af marts, er der udsendt en ny og dugfrisk pjece, hvilket har været mærkbart i forhold til henvendelserne i marts måned. Pjecen bliver bl.a. udleveret til udskrevne patienter fra Psykiatrisk Hospital, ligesom Lokalpsykiatrien indimellem udleverer den.

Der er fortsat ansat 30 personer, alle med psykiatri faglig baggrund, til at varetage opgaven.Det er kommunens Social Service afd. man ansættes af.

Til toppen

Flexbo,

- et anderledes bostøtte-projekt.

Af Mette Grandjean.

Den 1. Januar i år, har et nyt kommunalt bostøtte projekt set dagens lys.

Flexbo er et tilbud til sindslidende, der har svært ved, eller ikke kan indpasses i de nuværende bo og støttetilbud. Og som samtidig ikke kan skaffe sig bolig på egen hånd, eller har svært ved at få støtte fra det etablerede system.

Målgruppen

-er sindslidende der har behov for rummelige og flexible tilbud der tager udgangspunkt i deres komplekse situation. Det kan være sindslidende der selvmedicinerer sig med f.eks. Hash og alkohol uden at være karakteriseret som stofmisbrugere og som ofte afvises eller selv afviser de eksisterende tilbud. Og/eller sindslidende der ikke ønsker psykiatrisk behandling, men har brug for en særlig social indsats i form af f.eks. Bolig og/eller støtte i egen bolig.

Formålet

- er at medvirke til at finde en egnet bolig og/eller til at fastholde eksisterende bolig med tilbud om bostøtte. -Udgangspunktet er at tage afsæt i den enkelte sindslidendes behov. Den støtte der kan tilbydes, skal ske i samarbejde- og efter aftale med den sindslidende og skal sikre et differentieret tilbud i forhold til den enkelte. Samtidig gives der hjælp og støtte til genopbygning af et socialt liv, med udgangspunkt i den enkeltes aktuelle situation, samt afklare fremtidig støttebehov. Forebygge og afhjælpe at mere indgribende foranstaltninger skal iværksættes imod den sindslidendes ønsker. Derudover hindre social udstødelse og forebygge marginalisering.

Tilbuddet om bolig eller støtte er et åbent tilbud. Det er ikke en forudsætning at den sindslidende er tilknytte eller visiteret til Lokalpsykiatrien.

Visitation

- kan ske fra samarbejdspartnere, primært Socialcentrene, Psykiatrisk Hospital, Støtte/kontaktordningen og Lokalpsykiatrien.

Medarbejderne

- er hjemmestøtter. Der er ansat to hjemmestøtter, (FOA-medlemmer) med bred erfaring fra socialpsykiatrien. Begge stillinger er fuldtidstillinger og aflønningen er stort set den samme, som de øvrige hjemmestøtter i lokalpsykiatrien.

Projektet

- er et-årigt og der er plads til 15-20 sindslidende. I skrivende stund er der 11 brugere tilknyttet projektet.

Kontakt

- til projektet kan ske ved henvendelse til projektleder Vinnie Thomsen, Psykiatrikontoret, Clemensborg 10, tlf. 8940-3017, der også står for visitationerne til Flexbo.

Til toppen

Socialpsykiatrien i Århus i nyt lys.

Af Søren Hagen, Projektkoordinator.

Psykiatrien i Århus er godt kendt og berømmet fra andre end os selv. Ofte lyder det fra andre steder i landet: "Se bare Århus - der kan de."

Sådan mærkes det jo ikke til daglig. Der er ofte diskussioner om, hvad der kan gøres bedre og netop dialogen er en nødvendig forudsætning for en god udvikling.

Der er nu sat 3 nye initiativer igang med det formål at give en fortsat udvikling af kvalitet med udgangspunkt i hvad den enkelte psykiatribruger efterspørger, og hvad der samlet er brug for.

Individuelle handleplaner

Kommune og amt har nedsat en fælles og tværfaglig arbejdsgruppe med det formål at opnå en entydig forståelse i brugen af handleplaner i såvel behandling på hospitalet og ved den sociale støtte.

Målet er, at den enkelte psykiatribruger laver en handleplan, der er konkret og har perspektiv. Planen skal så omsættes til en sammenhængende god indsats på tværs af faggrænser og sektorgrænser. Arbejdsgruppen er nylig startet og i første fase indsamles information om, hvordan de enkelte instanser i dag arbejder med handleplaner. Ved siden af indsamling af informationer er der kontakt til psykiatribrugere for at få brugersynspunkter frem allerede fra starten. Det er desuden planen at arrangerer en åben konference med deltagelse af psykiatribrugerer og deres organisationer, når arbejdsgruppen har udformet forslag til principper og skitser til arbejdet med handleplaner.

Til toppen

Undersøgelse af dagtilbudende

Center for evaluering er i gang med en undersøgelse, hvor alle brugere af dagtilbudende - aktivitetscentre og væresteder, vil blive spurgt om deres udbytte ved deltagelsen. Undersøgelsen er bestilt af kommune og amt i fællesskab og undersøgelsen gennemføres i tæt samarbejde med de enkelte tilbud. Formålet for undersøgelsen er, at få et aktuelt billede af hvem der benytter dagtilbudende og hvilket udbytte brugerne opnår. Undersøgelsen forventer især at give svar på følgende: