Psykiatrien udvides til stadighed Lisbjerg plejehjem er nu en del af kommunens tilbud til sindslidende. Se mere indeni bladet.

Mandsproblematikken indenfor Social og sundhedsassistent uddannelsen ser nu ud til at lysne - på det sidste hold er der optaget 24 mænd.

Århus kommunes ansættelsespolitik indenfor bofællesskabsområdet har været et punkt som vi har undret os meget over - Holdninger fra Århus kommune er, at der kun kan ansættes Socialpædagoger/ Socialrådgivere på nuværende tidspunkt. Det til trods for at både regeringen og amtsrådsforeningen er talsmænd for tværfagligheden indenfor psykiatriområdet.

Faggrupperne er selvfølgelig relevante, men vi mener at kommunen skal være åbne overfor andre relevante faggrupper.

Dette skal selvfølgelig ses i lyset af klientellet efter vores opfattelse er blevet "tungere" og derfor er det relevant med specifikt psykiatrisk uddannet personale til støtte i et tværfagligt samarbejde, vi hører flere og flere kommentarer om at bofællesskabsteamet giver op og siger nej tak til færdigt behandlede klienter - med det resultat at det kan ende med indlæggelse.

Vi er fortsat aktive i sagen.

Mette Malene Grandjean

Jesper Dideriksen

Jesper Priskorn

Husk at stemme til

Amts/kommunevalget.

8. November

1997.

Jubilæumsgratiale

I Århus Amt er det bemærket, at nogle amter og kommuner har forhøjet jubilæumsgratialet,' og selv om gratialets størrelse næppe er det, der far medarbejderne til at holde fast i 25 år, bør gratialet følge trit med udbetalingerne andre steder.

Det er derfor besluttet at sætte beløbet op da de nuværende 6.000,- kr til det skattefri loft på 10.200,- kr fra d.1. Januar 1998.

Skattefri løft står der godt nok, men der skal dog betales 8% i arbejdsmarkedsbidrag, af det fulde beløb.

Nye lønformer, hvem skal forhandle det hjem er der mange der spørger. Vores social og sundhedssektors daglige ledelse har været på kursus. Tillidsrepræsentanteme er nu tilbudt kurser som afholdes af flere omgange i løbet af efteråret - så forhåbentligt bliver alle relevante parter " klædt på " til opgaven..

Nyt fra redaktionen:

Lokalkurset i Hornstrup, i dagene d. 7. og 8.Oktober 1997 - kommer som I nok har set i kursuspjecen til at handle om kultursammenstødet mellem flygtninge / indvandrere og den danske kultur. Vi håber meget at det bliver udbytterigt for deltagerne og at de tager det lærte med tilbage til kollegaerne.

Videofilmen som blev optaget under turen til Nordisk træf er færdig, og vi håber at kunne holde et lille møde for medlemmerne til en fremvisning, dato følger.

Vi afholder desuden en medlemsaften om Psykiatrien i USA - hvor Gunnar Thaysen, Uffe

Vandkrog og Dorte Cramer kommer og viser billeder og fortæller om deres oplevelser fra

deres ture i det "Forjættede land".

Det vil foregå d 13. November kl 19.30.

Stedet er endnu uvist, men der bliver sendt opslag ud senere.

Klubben vil være vært ved en kop kaffe og en vand.

Vingefanget udkommer

4 gange årligt.

*Januar

April

*juli

*Oktober

Særligt tjenestefri og nedsat arbejdstid.

En ansat kan fa tjenestefrihed med løn uden for den egentlige ferie, når særlige forhold taler for det, og hensynet til tjenestens forsvarlige varetagelse gør det muligt.

Ledelsen beslutter til hvilke formål, der kan ydes tjenestefrihed, og hvor meget tjenestefrihed, der kan ydes.

Tjenestefrihed kan f.eks. ydes i forbindelse med deltagelse i kollegas jubilæum og kollegas begravelse.

I nedenstående tilfælde skal der dog ydes den fornødne tjenestefrihed, hvis man ikke i forvejen har fri på dagen.

Hvis jubilæumsdagen i forvejen er en ordinær fridag, gives tjenestefrihed den nærmest foregående eller efterfølgende arbejdsdag.

A.

25-, 40- og 50 års jubilæumsdag.

B.

Eget bryllup, sølv- eller guldbryllup samt

på børns konfirmationsdag. Højst 1 dag.

c.

Nære pårørendes død og begravelse.

D.

I forbindelse med deltagelse i kollegas

jubilæum. Højest 4 timer.

E.

I forbindelse med deltagelse i kollegas

begravelse.

F.

Læge- og tandlægebesøg, samt speciallægebesøg og lignende behandling, hvor sygesikringen yder tilskud, såfremt besøget ikke kan placeres uden for den normale arbejdstid.

Ovenstående suppleres med frihed fastsat i

lov, aftale, overenskomst eller lignende.

Dette er et uddrag af Regulativ for særlige ydelser til ansatte i Århus Amt.

Godkendt d. 18 August 1997.

OBS!

Reserver datoen d. 5. December.

Hospitalets store julefrokost.

ARBEJDSFÆLLESSKABET ER I

HØJSÆDET PÅ KATRINE TRYK

Af Jesper Dideriksen

plejer, Katrine Tryk

Som en af dagcenterfunktionerne på Katrinebjerg Centret startede Katrine Tryk - eller Formidlingsværkstedet som det dengang kaldtes, for godt 15 år siden. Fra starten var en af opgaverne, at være en væsentlig del af institutionens udadvendte ansigt. Vi skulle være et tilbud til byens foreninger, græsrodsbevægelser og andre aktive miljøer. De skulle komme til os for at få produceret deres plakater og udstillingsmaterialer og for at få trykt deres løbesedler og små pjecer m.v.

Omvendt skulle kontakten til de aktive miljøer give vore brugere mulighed for at stifte bekendtskab med, hvad der rørte sig i byen og måske selv blive interesserede i at gå ind i sådanne foreninger eller andet.

Historien har dog vist, at det er ganske få brugere, der gennem årene har involveret sig synderligt i de organisationer og foreninger, vi samarbejder med. Derimod har ideen om at skabe positive samarbejdsrelationer til byens aktive miljøer og andre samarbejdspartnere vist sig at være ganske givtig på andre måder.

MYTER PUNKTERES

Mange af vore - over 1 00 - kunder og samarbejdspartnere har fået punkteret en række myter om sindslidende. Hos os møder de dem jo som "eksperter", der kan levere flotte produkter - til tiden. Samarbejdet med vores genbo, Katrinebjergskolen (en almindelig

Lille introduktion til Katrinebjerg

Centret

I det nordlige Århus har vi nu i 15 år haft den socialpsykiatriske institution, Katrinebjerg Centret(KBC). Institutionen var den første socialpsykiatriske institution i Århus amt, og den første af sin art i Danmark. Siden indvielsen i 1982 har der været plads til 25 beboere og 60 dagcenterbrugere. Dette er på forskellig vis blevet udbygget med en Café i midtbyen, Rejsecafeen, et hjemme-støttecenter og sidst med en dagcenter-funktion placeret på Journalisthøjskolen.

Dagcentret består af de 3 service-funktioner: Køkken-kantine, kontor og pedel. Her løser ansatte og brugere i fællesskab de opgaver, der er nødvendige for den daglige drift. Herudover er der en daghøjskole, hvor idrætslinien og Musiklinien p.t. er de mest efterspurgte. Med denne lille introduktion til KBC er de rammer skitseret, hvori den sidste dagcenterfunktion, Katrine Tryk, befinder sig i.

folkeskole), indebærer også, at det af og til hænder, at nogle af skolens elever kommer til os for at hjælpe med at samle skolebladet, som vi trykker for dem. Sådanne berøringsflader til kunderne finder vi meget positive, idet det øger den indbyrdes forståelse.

VARM ATMOSFÆRE

Vi lægger vægt på, at den enkelte bruger oplever tryghed i en åben, varm og accepterende atmosfære. Vi har i bogstaveligste forstand "Højt til loftet". Den åbne atmosfære handler bl.a. om, at det er tilladt/legalt at tale om stort set alt. Varm atmosfære handler bl.a. om, at der vises reel interesse for hinanden og indebærer også små knus og skulderklap. Gensidige smådrillerier, der faktisk fylder en del i dagligdagen, er eksempelvis også en måde at vise varme og interesse på.

ACCEPTERENDE MILJØ

Hermed tænker vi i første række på, at der vises accept af, at alle ikke kan yde lige meget. Nogle bidrager måske en stor del til arbejdsprocessen og ganske lidt til det sociale fællesskab - andre har det omvendt, og nogle yder kun ganske lidt i begge sammenhænge.

På trods af de store forskelligheder brugerne imellem oplever vi stort set aldrig, at brugerne taler ondt om hinanden. Et eksempel på det accepterende miljø, er det vel også, at en bruger fik lov at have sin hund med hver dag i over 1 år.

FÆLLESSKABET LOKKER

Et af de mere virksomme midler for at skabe et godt arbejds- og samværsklima er de årlige funktionsture, hvor stort set alle brugere og ansatte i Katrine Tryk hiver en arbejdsuge ud af kalenderen, for istedet at tage på en ferie- og oplevelsestur til et eller andet spændende sted. De sidste år har funktionsturen, der i reglen ligger i april/maj, gået til Sverige, Bornholm og Sønderjylland. Næste år skal vi til en luksus-spejderhytte ved Skagen.

Også andre sammenkomster, der rækker udover arbejdsfællesskabet, som julefrokosten, fælles debat- eller stop-op-dage, som vi kalder dem, og fælles deltagelse i kulturelle arrangementer bidrager til en oplevelse af, atfællesskabet rækker udover løsningen af de daglige opgaver. l den sammenhæng skal vores daglige formiddagskaffe heller ikke glemmes. Det er trods alt 1/2times socialt samvær 5 gange om ugen, hvor vi sidder "lårene af hinanden" i vores lille kaffestue.

Når vi snakker med brugerne om, hvad der får dem til at komme på arbejde, er det højst en tredjedel, der lægger vægt på arbejdets indhold. For hovedparten gælder det, at det i første række er det sociale fællesskab omkring arbejdet, der virker tillokkende. Brugerne lægger samtidig vægt på, at der ikke "svinges med pisken", som en udtrykker dét - at man har lov at have en dag eller periode, hvor man ikke orker at arbejde, men er velkommen alligevel.

Modsat oplever vi, at brugerne udviser en meget høj grad af ansvarlighed overfor løsning af de fælids opgaver. Meget karakteristisk er det således, at stort set alle brugere ~ uopfordret - yder en ekstra arbejdsindsats, når vi oplever spidsbelastninger i forhold til at løse alle opgaver til aftalt tid.

SOCIALT ARBEJDE

For at brugerne kan fungere bedst muligt hos os, er det vigtigt, at de også har nogle hjemlige forhold, som de trives med. Derfor involverer vi os også, når vi bliver opmærksomme - eller bliver gjort opmærksomme på, at en bruger har sociale, helbredsmæssige eller andre problemer på hjemmefronten eller i det hele taget i den tid, der ligger uden for Katrine Tryk.

Indimellem har vi oplevet, at sådanne problematikker ~ udenfor Katrine Tryk, har fyldt rigeligt meget, men vi tror på, at vores engagement og støtte bærer frugt på længere sigt. Bl.a. tror vi på, at det styrker oplevelsen af tryghed, når vi gider at involvere os.

DET DAGLIGE ARBEJDE

Vi starter i reglen dagen med en kop kaffe i kantinen, hvor vi kl. 8.15 har fælles morgenmøde for alle ansatte i dagcentret.

Arbejdet i funktionen påbegyndes kl. 9, hvor også de fleste af brugerne møder ind. Vi danner os lige et overblik over dagens opgaver og finder ud af, hvem der går i gang med de forskellige ting. Arbejdsopgaverne på Katrine Tryk er mange, alsidige og stiller vidt forskellige krav til brugere og ansatte.

En typisk arbejdsproces omkring en opgave ser sådan ud:

1. Kunden afleverer sin tekst og foto's til et blad på 16-40 sider.

2. Foto's scannes ind og tilpasses, så de er egnet til trykning.

3. De enkelte sider sættes op - enten på computer ell. lysbord.

4. De enkelte sider overføres maskinelt til trykplader.

5. Trykplader fremkaldes, monteres og finjusteres på off-setmaskinen.
6. På off-setmaskinen trykkes det aftalte antal tryk - det svinger fra 100 - 5.000 stk.

7. De trykte sider skæres til på skæremaskine.

8. Det hele køres gennem foldemaskinen.

9. De forskellige sider samles manuelt til et blad.

10. På de 3 hæftemaskiner hæftes bladene enkeltvis med klammer i ryggen.
11. Bladene går igen til skæremaskine, hvor forkanten skæres ren. 12. Bladene tælles op, bundtes og pakkes.

13. Der ringes til kunden, der meddeles at opgaven er løst og er klar til afhentning.

En ny bruger eller ansat kan fra den første dag bidrage i arbejdsprocessen ved at deltage i samlearbejdet. Hæftemaskinerne kan de fleste også lære at betjene på kort tid. Ca. 2/3 af brugerne har deres hovedbeskæftigelse ved disse 2 arbejdsprocesser, og ca. halvdelen af brugerne har kun "småjobs" udover dette arbejde. Eksempelvis assisterer de ved foldning, fremstilling af trykplader, beskæring, kundekontakt OSV.

Ca. halvdelen af brugerne kan udføre arbejde på en af vore 3 computere, men det er kun en 4-5 stykker, der magter mere krævende opgaver.

Udover disse opgaver deltager alle i rengøring om mandagen og i vores dukseordning, der primært drejer sig om at sørge for opvask og kaffe. En enkelt bruger har som sit væsentligste job, at være den der går til bageren og henter brød til kaffen - ikke noget stort og tidskrævende job, men dog vigtigt og værdsat.

TRAVL ARBEJDSDAG

Som ansatte på Katrine Tryk har vi oftest en meningsfuld og givende, men også meget travl arbejdsdag. Eksempelvis kniber det ofte med at holde fulde 29 minutters middagspause, men det skal selvfølgelig med, at det i høj grad skyldes vores egen prioritering.

Udover de opgaver vi har fælles med brugerne, og de opgaver vi har i relation til disse, er der en lang række andre opgaver i forbindelse med driften af Katrine Tryk, som også skal løses.

Når så 1 er tillidsrepræsentant og næstfmd. i SU, en anden er hovedansvarlig i vores støtteforening "Katrines Venner", der udover en række traditionsrige arrangementer og udflugter også passer og administrerer udlejning af sommerhus, en tredie er "manager" for vores firmafodbold o.s.v. - Så siger det næsten sig selv, at vi skal have travlt.

Det interne personalesamarbejde og den kollegiale supervision klarer vi hovedsagelig om onsdagen, hvor brugernes officielle arbejdstid er begrænset til de 2 timer fra 1O- 12. Her bruger vi 1-2 timer om morgenen til at koordinere og diskutere de emner, der nu er mest påtrængende. Det kan være forhold omkring enkelte brugere, interne personaleforhold på Katrine Tryk eller institutionen, planlægning af diverse aktiviteter, snak med sos-elever og pædagogpraktikanter o.m.a. Onsdag eftermiddag bruger vi skiftevis til supervision, personalemøder og undervisning for alle ansatte, men når der er møder, som vi ikke nødvendigvis skal deltage i allesammen, bruger vi ofte tiden på at løse nogle af arbejdsopgaverne på Katrine Tryk, hvor der som regel også er brugere, der - selvom de officielt har fri, fortsætter med en eller anden opgave. Slutteligt vil jeg nævne, at supervisionen af dagcentrets personale gennem nu næsten et år, er foregået som - og stort set også efter de officielle principper og regler for - kollegial supervision. Initiativet til, at vi er kommet i gang med denne form for supervision, skyldes i høj grad, at vi er flere, der har fået lyst og mod hertil via kurser afholdt af Psykiatriklubben i Århus.

ÅBENT HUS

Katrinebjerg Centret holder altid åbent hus den anden tirsdag i hver måned fra kl. 13.00 til ca. 15. Her bliver deltagerne informeret om institutionen som helhed, bliver vist rundt i dagcentret, og der er rig mulighed for at stille spørgsmål.

Af hensyn til det praktiske (der afsluttes over kaffe og kage, som koster 10,- kr., og vi tager normalt ikke over 30 personer ad gangen) er det nødvendigt at tilmelde sig.

Telefonnummeret er: 8610 7577.

BRUGERKAREKTERISTIK

Der er 12 mænd og 4 kvinder.

Aldersspredning: 27 - 57 år.

3 bor alene og klarer sig selv. 2 bor i parforhold. 4 bor i opgangsfællesskab. 5 bor i egen bolig med større ell. mindre støtte 2 bor på KBC

Varigheden af tilknytningen til Katrine Tryk fordeler sig således, at den ene halvdel af brugerne har været her i 1-3 år, mens den anden halvdel har været tilknyttet i 3-9 år.

MEDARBEJDERKAREKTERISTIK

1 plejer på 31 t. har været med fra starten i 1 982.

1 plejer på 20 t. (undertegnede) har pt. været ansat i flere omgange siden 1987.

1 socialpædagog på 37 t. har været .ansat i 11 år.

1 social- og sundhedsassistent på 37 t. har været ansat i 4 år.

Reelt er det kun undertegnede på 20 t., der er deltidsansat, idet de andre kolleger med skæve timetal samtidig varetager opgaver i andre funktioner og altså har en fuld arbejdsuge på KBC.

Aldersspredning - 40 - 52 år.

Ligeværdighed

eller at blive behandlet som et barn

BRUGERSYNSPUNKT

af Lise Jul Pedersen

Jeg har været i Italien, nærmere bestemt Trieste i Nord Italien for at studere distriktspsykiatri,

Hvad fik jeg ud af det? Egentlig mest en følelse af en stemning. En følelse af ligeværdighed. En læge kunne mødes med en patient på stien og sludre venskabeligt. En patient kunne være sekretær for overlægen.

Kunne det ske i Danmark?

Når man er patient i psykiatrien i dag, er følelsen mest af alt noget med hieraki og et forhold mellem patient og behandler, der ikke er præget af ligeværdighed.

ligeværdighed er et svært begreb, for når jeg er psykotisk, skal jeg ikke behandles ligeværdigt. Mine beslutninger er ikke fornuftige, mine handlinger heller ikke.

Men hvis jeg ikke er splitterravende vanvittig, er jeg for det meste nogenlunde fornuftig, og forventer at blive behandlet som sådan.

Jeg vil have, at man lytter til MIN MENING om MIN SITUATION, og ikke det, personalet ressonerer sig frem til gennem utallige møder og konferencer.

Jeg vil ikke have en behandler, der gør det, behandlere gør mest: Sidder ganske diskret og tilbagetrukket og kommenterer og analyserer, uden at gå i dialog med patienten.

Jeg vil møde et menneske, der er helt - ligesom jeg er hel. Siger sin mening, som jeg siger min. Viser sin svaghed, som jeg viser min.

Disse krav er sandsynligvis ikke særlig professionelle. At være professionel, ifølge min erfaring, definerer behandler-korpset ofte som at ha' en distance. At være i stand til at overskue en situation fuldstændigt, ikke at være fuldstændigt til stede som menneske.

- Det er altid mig der gi'r, siger en behandler. - Forskellen på det at ha' venner og være patien-ter er, at man. aldrig kan vise svaghed. Jeg skal gi' og kan ikke forvente at få noget igen, hvis jeg en dag har det dårligt.

Jeg tror egentlig ikke, at danske behandlere kan være venner med deres patienter. På en eller anden måde går venskab imod det, hele det danske sygehusvæsen står for.

Imidlertid kan mange patienter ikke se, at den venlige facade, de bliver mødt med, ikke er vennens, men behandlerens.

- Jamen, hun er da min ven, sagde en medpatient engang om en behandler. - Nej, hun er en person, der får penge for at tale med dig, sagde jeg, og behandleren måtte selvfølgelig give mig ret i, at hun ikke var ven, men ansat.

Jeg tror, det bliver betragtet som uprofessionelt blandt personale at være venner med patienter. Skidt for sig, og snot for sig. Alligevel kan det ikke undgå, at påvirke personalet at omgåes mennesker med i krise.

- Jeg bli'r ked af det, når mine patienter begår selvmord, sagde en overlæge engang til mig.

Jeg spørger tit mig selv, hvorfor så mange psykiatriske patienter er fyldt med vrede mod hospitalssystemet. Er det fordi, de ikke har følt, at de blev behandlet som ligeværdige medmennesker? Eller er det simpelthen fordi, det er svært at acceptere sin psykiske sygdom, og det så er lettere at blive vrede på omgivelserne fremfor den skæbne, der har ramt en?

Jeg har læst en god bog. En rapport. "Fra udstødning til deltagelse" er den lidt bombastiske titel på værket, der er en undersøgelse af psykisk syges behov for og krav til en lokal socialpsykiatrisk indsats. 42 kvalitative interviews med brugere af distriktspsykiatrien fortæller om deres liv og det at blive behandlet. Et citat:

"Det opleves som undertrykkende, når et menneskets udsagn ikke tages alvorligt, og når der udtrykkes mistillid overfor personens egne følelser.

Dette kommer tydeligt frem i de interviewedes beskrivelser af oplevelser med de offentlige systemer.

De sindslidende oplever vanskeligheder ved at blive accepteret som troværdige Desuden oplever de, at der ofte bliver fokuseret på deres ressourcesvage sider fremfor på deres ressourcestærke sider.-

- uddrag fra: Socialministeret:

Projekt Socialpsykaitri 15 M.

3. Rapport: Fra udstødning til

deltagelse.

"Et menneske, der søger hjælp, er sårbart. Når man har brug for hjælp, oplever man at have mistet kontrol over en del af sin situation.

Forholdet mellem den hjælpsøgende og hjælperen vil derfor præges af ulighed. En ulighed, som er en naturlig betingelse for, at den ene kan hjælpe den anden.

Men uligheden indebærer en risiko for, at den hjælpsøgende allerede ved kontaktens begyndelse føler sig mindreværdig.

For at undgå at forstærke

mindreværdsfølelsen er det nødvendigt, at hjælpen gives på en sådan måde, at den sindslidende ikke oplever yderligere forringelse af sin selvopfattelse og af helt at have mistet kontrollen over sin egen tilværelse.

Hvis selvopfattelsen forringes som følge af en hjælpeindsats, opleves denne som et overgreb.-

uddrag fra: Socialministeret:

Projekt Socialpsykaitri 15 M.

3. Rapport: Fra udstødning til

deltagelse.

Jeg kan ikke sige i detaljer, hvordan den italienske distriktspsykiatri er forskellig fra den danske, Jeg kan bare sige, at følelsen var anderledes.

Mere opløftet, mere venskabelig, mindre officiel. Adspurgte patienter fortalte, at de gerne tog den ordinerede medicin og havde ikke hørt om andre, der ikke gerne gjorde det samme.

Er det fordi, patienter i Danmark ikke føler sig behandlet som ligeværdige individer, at så mange nægter at tage piller og bliver så vrede på behandlingssystemer?

Det lokal-psykiatriske center i Trieste, Italien var en blanding af en brugerstyret bar, et værested, et undervisningssted og lægens kontor var et samlingspunkt for diskuterende patienter og en hektisk og travl, men også varm og venlig læge.

En varm og venlig læge - danske behandlere er nok venlige, for så vidt at de ikke er uhøflige, men er de også varme, følende personer? Er de der som hele mennesker?

Måske taler jeg om at bryde barrierer og hierakier ned. En ting er de fysiske rammer. Kontorer. At personalet spiser for sig og har separate toiletforhold, selv om ingen sygdomme, slet ikke psykiske, er smitsomme gennem toilet-besøg.

Men først og fremmest taler jeg om de psykiske barrierer og hierakier, der præger både min forståelse som patient men også personalets forståelse af sig selv.

Der er en syge-journal om mig.

Læser jeg den, synes jeg ikke, den handler specielt meget om mig selv. Fordi fokus entydigt er på det negative, det sygelige, det kritisable, ikke på potentialer og muligheder for vækst.

Forståelsen af det syge sind er tit forståelsen af den syge som NOGET ANDET. Gennem en fokusering på den syge som NOGET ANDET opnår man en behagelige distance, der gør det lettere ikke at tackle et andet menneskets ulykke.

Jeg holder af og til foredrag om det at være NOGET ANDET, eller at have følelsen af, at psykisk syge er ligesom dig og mig. Af alle mennesker burde psykiatrisk personale ha' følelsen af de almenmenneskelige problemstillinger i psykisk sygdom.

At psykiske sygdomme ofte udspringer af kriser og problemer, der af natur ikke er væsentlig forskellige fra andre, "almindelige" menneskers kriser.

Men at psykisk syge ofte er dårligere til at tackle kriserne. Derfor bliver psykisk syge ofte syge, fordi sindet ikke magter at handle og gøre noget ved den krise, der er der.

Jeg ved egentlig ikke, hvordan jeg skal slutte. Måske med en, meget banal, opfordring til personalet om at se på patienter ikke som NOGET ANDET, men som mennesker som dem selv. Med de muligheder og begrænsninger det så end måtte indebære.

Kommunalt ansatte pjækker ikke

TO procent af de ansatte ved Social- og Sundhedsforvaltningen i Århus Kommune står for 26 procent af alle sygedagene. Det viser en stor undersøgelse af sygefraværet blandt 11.000 ansatte i forvaltningen i årene 1991-1996. Af tallene fremgår det også, at bare i 10 tilfælde af langtidssygemeldinger står for lige så mange sygedage som is.000 sygemeldinger af et par

dagesvarighed.

Myterne om, at de mange sygedage skyldes pjæk kan nu aflives. Det høje sygefravær skyldes, at nogle få medarbejdere har langvarige sygdomsperioder på tre måneder eller mere, siger socialrådmand Lis Særkjær Petersen (S) -

Undersøgelsen viser, at 72 procent af alle sygetilfælde kun varer mellem en og tre dage, og at omkring en femtedel af medarbejderne helt undgår sygefravær i løbet af et år.

Men forvaltningen må hvert år afskedige 250 medarbejdere på grund af for mange sygedage. - Derfor skal en af årsagerne til de mange sygedage findes i de langvarige opsigelsesprocedurer, som findes indenfor det offentlige regi. Blandt andet de høringsregler, der skal følges

efter forvaltningsloven, siger Lis Særkjær Petersen, som mener, at indsatsen over for de langtidssyge skal forstærkes. - De skal ikke bare afskediges efter en vis tid. Fleksjobs og en bedre opfølgning i dagpengesystemet er nogle af de områder, vi arbejder på i øjeblikket, siger hun.

Det overrasker i øvrigt rådmanden, at udviklingen i sygefraværet næsten er det samme i Ældresektoren og Børn- og Ungesektoren. Udsvingene følges ad, på trods af de to meget forskellige kulturer og arbejdsområder. En anden overraskelseer, at sygefraværet på de forskellige institutioner slet ikke stemmer overens med svarene i en arbejdsmiljøundersøgelse, som blev lavet blandt 3.300 ansatte i Ældresektoren for et par år siden.

Besvarelserne omkring arbejdsmiljøet er stort set ens for institutioner med højt og lavt sygefravær.

- Det giver anledning til at tænke anderledes. For eksempel kunne vi tage flere sygesamtaler med medarbejdere, som ofte er syge. Det kan være med til at tage problemerne i opløbet, siger Lis Særkjær Petersen.

Uddrag fra artikel af Annette Hagerup i Berlingske Tidende d. 24.6.97:

STRESS KAN FORVÆRRE DE SKIZOFRENES TILSTAND

Danske forskere er kommet tættere på skizofreniens gåde. De sindslidende skal skånes for støj og stress, og i stedet have ro og regelmæssighed.

Ny dansk forskning kan være med til at ændre synet på, hvordan specielt helt unge skizofrene skal behandles. "Der har været en tendens til, at bombardere nydiagnosticerede skizofrene med 117 forskellige tilbud om aktivering, uddannelse, højskole etc. Men det gør bare deres sygdom værre", siger dr. med Birte Glenthøj, Bispebjerg Hospital. "Skizofrene har tværtimod brug for ro og regelmæssighed", mener hun.

FLERE ÅRSAGER

Forskerne er i dag overbevist om, at sygdommen skizofreni har flere årsager.

Den skyldes dels en medfødt fejl i hjernebarken dels at et bestemt signalstofskifte - dopamin-stofskiftet - i hjernen løber løbsk.

"At have en defekt hjernebark svarer til, at fjernsynet har et defekt billedrør: Billedet går ikke igennem. Den skizofrene kan således ikke strukturere de informationer, han får", fortæller professor dr. med. Ralf Hemmingsen, Bispebjerg Hospital.

Hvis dopamin-balancen yderligere er forstyrret, svarer det til, at der hverken er lys eller farver på skærmen.

Skizofrene er helt i sanseindtrykkenes vold. Hvis de f.eks. bliver udsat for granatregn, vil de ikke skynde sig at dukke sig som alle andre, men vil blive stående og kigge efter lyden. De vil kun være optaget af den larm, granatnedslagene laver.

KAN IKKE SORTERE

Overlæge Birte Glenthøj fortæller, at den skizofrene ikke er i stand til at sortere de mange indtryk, som mennesker almindeligvis bombarderes med i løbet af en dag.

"Jo flere indtryk den skizofrenes hjerne skal bearbejde, jo mere stressede bliver dopamincellerne, som har til opgave at viderebringe informationerne.

Hvis dopamincellerne stresses for længe hos personer med den medfødte fejl i hjernebarken og en ubalance i dopaminsystemet, kan man forestille sig, at dopamincellerne til sidst løber løbsk og bringer skizofrenien til udbrud", siger Birte Glenthøj.

Otte ugers graviditetsorlov fra 1. oktober

Fra 1. oktober får gravide, der er ansat i Århus Amt , ret til to ugers længere graviditetsorlov I dag har kvinderne ret til op til seks ugers orlov før fødslen. Det ændres nu, så alle gravide får ret til fravær fra arbejdet, når der skønnes at være otte uger til fødslen. Forudsætningen er, at den ansatte har ret til fuld løn under sygdom. Ændringen omfatter gravide, der skønnes at skulle føde den 1. oktober 1997 eller derefter, oplyser Løn- og Personaleafdelingen. Samtidig forsvinder muligheden for at bruge omsorgsdage inden fødslen. Omsorgsdage er de dage, som ansatte med børn født den 1. april 1995 eller derefter,har 10 af pr. barn, og som de kan bruge som halve eller hele dage, indtil barnet fylder 18 år.

To uger mere til forberedelse derhjemme

Fundet i "Medlemsblad for Danske Statshospitalers Personale", fra 1919!!

Under et ophold paa Marstrand saa jeg hver Morgen to Fiskere, fra en af de omliggende Småøer, ro deres fangst til Byen i hver sin Baad. Jeg fandt det mærkeligt, at disse to Mænd, der boede paa samme Ø og skulde samme Vej, ikke sejlede i samme Baad. Ikke alene havde det været betydeligt lettere at, ro, men tillige meget hurtigere, og hvad der var endnu vigtigere: ved at spare den ene Baad, havde det været en stor økonomisk Fordel. En Dag, da jeg kom i Snak med dem, spurgte jeg om Grunden. - De saa begge forbavset paa mig, og saa kom det nølende fra den ene: Fordi han fanger Krebs, og jeg Makrel." Jeg har ikke kunnet lade være at sammenligne Sindssygehospitalernes Personale med disse to Fiskere. Hvorfor arbejder Tyendet og Plejepersonalet ikke sammen? Vi skal ogsaa samme Vej, og det vilde være en stor økonomisk Fordel. Naar jeg har spurgt, er der kun svaret: Fordi vi er Plejepersonale, og de andre Tyende." Jeg finder dette Svar lige saa abstrakt som Fiskerens: "Fordi han finger Krebs, og jeg Makrel.", Jeg vil bede Hovedbestyrelsen tænke lidt over dette og eventuelt drøfte Mulighederne for et Samarbejde med Tyendeforeningerne. Chr. Jensen, Oringe.

Socialt ansvar - En udfordring til politikerne

Flot tilsagn fra personalets side, lød det, da Århus Amtsråd behandlede det sociale kapitel.

Men det er også en udfordring - både til politikere og ansatte

Lovordene var mange og anbefalingerne varme fra samtlige syv partier, da Århus Amtsråd på sit møde i maj behandlede det sociale kapitel.

Men glæden og tilfredsheden med resultatet af det arbejde, som amtsrådet selv har sat i gang - i øvrigt på en opfordring sidste år fra de radikale - overskyggede ikke de betænkeligheder, som politikeme også havde.

Socialdemokraten Johannes Flensted Jensen kaldte direkte det sociale kapitel for en udfordring til det politiske system, fordi det opererer på tværs af kasserne.

Og det gælder ikke blot internt, hvor hensynet til den medarbejder, der ikke længere kan køre på fulde omdrejninger, skal veje tungere end institutionernes snævre budget-interesse.

På landsplan

Men også på landsplan. Den handlingsplan, der ligger indbygget i det sociale kapitel taler netop om at påvirke de relevante ministerier, så der ikke fremover skeles til, om Arbejdsministeriet, Socialministeriet, amt eller kommune scorer gevinsten ved at holde folk med nedsat erhvervsevne på arbejdsmarkedet.

- Det er den samfundsøkonomiske gevinst ved ordningen, der må tælle, mente socialdemokraternes gruppeformand.

Og samfundsøkonomien kan kun få det bedre, ved at holde folk fast selv om albuen knirker, og ryggen ikke tåler et løft.

Beregningerne viser, at stat, amt og kommune tilsammen sparer mellem 40.000 og 72.000 kr. om året ved at oprette et skånejob i stedet for at give kontanthjælp, førtidspension eller sygedagpenge.

Kassetænkningen

Også den konservative Lene Gammelgaard satte fokus på kassetænkningen.

- Det bekymrer mig, at Århus Amt endnu står alene med et sociale kapitel, sagde hun. - Derfor er det godt hvis henvendelsen til ministerierne kan hindre kassetænkning. For først når modellen breder sig, kan man se de virkelige menneskelige og samfundsøkonomiske gevinster ved sociale kapitler.

Det var nu i højere grad den enkelte institutions økonomi, der bekymrede bl.a. de radikales Steen Jonsson Agger.

Han glædede sig meget over, at amtet med sin vedtagelse om et socialt kapitel havde bragt sig i front.

- Men hvordan kommer det til at påvirke de enkelte institutioners budgetter, overvejede han.

Steen Jonsson Agger accepterede også, at der blev brugt penge til at ansætte folk, som kunne rådgive institutionerne og afdelingerne udi forskellige former for hjælp til kolleger med nedsat arbejdsevne.

Nyansættelse eller omplacering

Den del af det sociale kapitel havde Dansk Folkeparti's Birthe Skaarup også hæftet sig ved. Hun mente, at der ved evalueringen burde kikkes på om, man var nødt til at ansætte nyt personale eller om man kunne klare det ved en omplacering.

Ellers var det, som hun sagde, hendes overbevisning, at de sociale kapitler var kommet for at blive både i private og offentlige virksomheder. Men hun fandt samtidig, at når man vurderer en nedsat arbejdsevne burde miljømæssige, fysiske og psykiske spørgsmål også klarlægges.

Dermed var Dansk Folkeparti helt på linje med SF'eren Bente Nielsen.

- Vi bør sætte mere spot på personalenormering og arbejdsmiljøet på de offentlige arbejdspladser, så hverdagen ikke bliver for stram.

Der bør være politisk vilje til at give arbejdspladserne budget-rummelighed nok til at tage folk med nedsat arbejdsevne, sagde Bente Nielsen og sluttede:

- Det offentlige er storproducent af nedslidt arbejdskraft. Det er vi nødt til at forholde os til, fastslog hun.

Ud på nettet

Den rød-grønne Else Kayser fandt, at den største opgave var at få det sociale kapitel indarbejdet på afdelinger og helt ud i hjørnerne af amtets institutioner.

- Hvis forsøgsordningen blisser en succes, er vi nødt til at diskutere i SU og på de enkelte arbejdspladser, hvor mange skånejobs vi kan have. Gør vi ikke det, vil der ikke blive taget godt imod folk, der kører på lidt lavere omdrejninger, sagde hun.

Hun lagde dog ikke skjul på sin skepsis. Ikke overfor arbejdspladsernes eller ledernes gode vilje, men fordi decentraliseringen og den skrappe rammestyring gør det svært at skabe plads til mennesker på nedsat kraft.

- Måske fordi jobbene ikke er der længere, men også fordi tolerancen ikke er stor, og fordi vi alle sammen skal være så effektive, sagde hun.

Korteste indlæg i debatten kom fra Gitte Voigt, Venstre. Hun gav sit partis fulde støtte til det sociale kapitel og glædede sig samtidigt over, at det ville bløde op på den skæbnesvangre dato for både medarbejder og arbejdsgiver, som 120 dages reglen sætter.