foalogo  
FOA-Psykiatri - et fagligt videnscenter
Skovagervej 2, 8240 Risskov, Tlf. 7789 3281, SE nr. 1287 7749 - Danske Bank reg.nr. 9570 2280876


 

 
 
 
 
 
 
 
 
 

 


 Social- og sundheds-
 assistentklubben

 

 
 
 
Vingefanget
Medlemsblad for Psykiatriklubben Århus
Juli 1997

Psykiatriklubben Århus, har været på Nordisk Træf - denne gang blev det afholdt i Oslo, nærmere betegnet på Dikemark sygehus, se og læs reportagen inde i bladet. Desuden er der skrevet om turen i Personalenyt.

Der har været afholdt en temadag for social-og sundhedsbestyrelsen på psykiatrisk hospital, med det sigte at hele bestyrelse skulle have indsigt i det psykiatriske område.

Endelig er psykiatriklubbens medlemmer på lige fod kontingentmæssigt.

Social-og sundhedsassistenternes kontingent er med virkning fra d. 1. Juni 1997 steget til 70,-kr.

1. Maj arrangementet i Tangkrogen forløb rigtig godt - takket være de frivillige fra bl.a. Psykiatriklubben som velvilligt skænkede iskolde fadøl op til de tørstige fremmødte.

Fagenes fest på Viby stadion d. 24. Maj, var derimod ikke udpræget en succes. Desværre var der ikke ret mange fremmødte og ej heller mange aktive. Det er lidt en skam, da det er en hyggelig familiedag, med aktiviteter og leg for ung som gammel.

REDAKTIONEN

Mette Malene Grandjean

Jesper Dideriksen

Jesper Priskorn

Endelig er
sommeren kommet

Psykiatriklubbens kontor er flyttet - nuværende recidens er til højre fra tårnuret og nede i kælderen - ved trappeopgangen står der et skilt med tillidsmandskontor for social-og sundhedsassistenter og plejere.

Vores telefonnummer er stadigt det samme.

Tlf. 8617 8377 - 3281

fax: 8617 5349

Træffetiden er ikke fast - så ring derfor først for en sikkerheds skyld. Vi tilstræber dog, at der altid er nogen i dagtimerne til hverdag.

Medlemmerne er altid velkomne med store og små problemer. Eller bare en hyggesnak - vi har altid kaffe på kanden.

Kontoret har ferielukket i uge 29 og 30.!!

Nyt fra redaktionen:

Lokalkurset i Hornstrup, om kognitiv terapi var en succes, og der var et ønske om en opfølgnings eftermiddag - denne opfølgning er nu sket og til stor tilfredshed for de fremmødte, som fik rettet nogle ting til og repeteret noget af stoffet.

Det næste lokalkursus vil komme til at foregå i Hornstrup igen i dagene d. 7. og 8.Oktober 1997. Programmet er ikke helt færdigt, men temaet vil omhandle fremmede kulturer, og hvordan vi takler kultursammenstødene.

Der vil i artiklen om Nordisk Træf være en del billeder - men der er stadig en stak, som ligger på kontoret til gennemsyn, for deltagerne og andre interesserede.

Videofilmen som blev optaget under turen er ved at blive redigeret, og vi håber at kunne holde et lille møde for medlemmerne til en fremvisning ved lejlighed.

Overenskomsten er, som de fleste nok ved, vedtaget med et stort ja.

Tiden må vise, hvor meget vi formår at få ud af den. Den er endnu ikke underskrevet, men det forventes, at det sker inden sommerferien.

Mandsproblematikken indenfor psykiatriområdet er stadig et problem, men tendensen viser, at der er flere og flere mænd blandt de social- og sundhedsassistentelever, som kommer i praktik i psykiatrien - det ny hold som starter på P.H. nu har hele 8 mænd med. Vi må håbe det fortsætter.

Psykiatrisk hospital i Risskov har som før nævnt jubilæum i år 2002.

Begivenheden skal selvfølgelig fejres på forskellig vis. Derfor vil vi også her erindre om, at psykiatriledelsen meget gerne hører fra personale og andre, som har idéer og forslag der kan bruges eller inspirere til det videre arbejde med jubilæumsplanlægningen.

En gammel ide med at lave et skrift, der opsamler interview og gamle krøniker fra pensionerede og ældre medarbejdere indenfor psykiatrien, mener vi vår en oplagt mulighed i forbindelse med jubilæet.

Hver fjerde avisartikel om psykisk syge handler om de sindslidende, der har begået en kriminel handling. Værst ser det ud i dagbladet BT, der er helt oppe på at 18 ud af 20 artikler handler om kriminalitet eller faretruende adfærd. Meget bedre står det ikke til på TV-kanalerne, hvor seks ud af 20 udsendelser har sindslidendes kriminalitet som hovedtema.

Ovenstående er nogle af konklusionerne i en ny rapport fra Socialministeriet "De gode viljers fallit'.

Det fremgår også, at de sindslidende er anonyme i de danske medier og stort set aldrig kommer til orde. Dette gælder såvel i den trykte presse som på TV-kanalerne. Som debattører, eksperter eller almindelige samfundsborgere bruger pressen dem stort set aldrig. En anden ting, som vi bør bide mærke i er, at en journalist fra TV2-Nyhedeme giver udtryk for, at det er svært at fa ansatte i social- og sundhedssektoren til at medvirke, idet hun karakteriserer os som nogle, der først skal hen og spørge chefen om lov. Det er jo ikke en særlig pressevenlig adfærd, men har hun ret ?

Vingefanget udkommer 4 gange årligt

Januar
April
Juli Oktober

Interview med sundhedsminister Birte Weiss:

Bedre fysiske rammer
på hospitaler er vigtigst lige nu

Af Viveca Liventhal

Birte Weiss tager imod på sit kontor i sundhedsministeriet kl. 8 morgen, hvor hun allerede sidder midt i en drøftelse om kunstig befrugtning, kan man høre gennem en åben dør. På grund af tidspunktet er der rundstykker, kaffe og te (det sidste til ministeren), da det bliver Sinds tur.

Antal sengepladser

Er der behov for flere sengepladser? Det siger læger og mange pårørende, men dine embedsmænd siger i deres statusrapport fra februar, at der ikke er et generelt behov?

"Det der først og fremmest er behov for er flere enestuer hvor man kan gå ind, lukke sin dør, være sig selv og få den ro omkring sig som er et af de aller-, allervigtigste problemer på de psykiatriske afdelinger."

Jamen jeg spurgte om antallet af sengepladser?

"Der er ingen tvivl om at der nogle steder kan være grund til nærmere at analyse sengebehovet. Men når jeg startede med det med enestuer, er det fordi jeg mener det er det allermest påtrængende behov. Vi har lavet en aftale med amterne og HS om at der over de næste tre år vil blive lavet mindst 400 flere enestuer. Men der vil stadigvæk være et behov. Det er ikke noget der kan klares hurtigt, jeg mener at det bliver i det kommende 10-år at opgaven skal

løftes.

Men amterne skal jo selv lægge 600 millioner oven i hatten med de statslige 400 millioner, og der kan endda komme flere afledte udgifter for dem.

Hvordan vil du sikre, at de statslige penge bliver brugt hvis ikke alle amter går med til at betale?

"Jeg er ikke bange, for der er enighed om at gennemførelsen af aftalen skal følges nøjes. Når treårs perioden er gået vil der være bedre rammer. Aftalen betyder også at vi får flere tilbud til børn og unge, et bedre uddannet personale og flere døgnberedskaber."

Korte indlæggelser

Nogle pårørende mener, at mangel på sengepladser er skyld i for korte og for mange indlæggelser: Det er belastende for dem hele tiden at medvirke til genindlæggelser: Hvad siger du til det?

"Jeg vil ikke afvise argumentet. Men da vi i firserne tog det valg at indlæggelser skal være så korte som muligt - det synes jeg også er principielt rigtigt og at der skulle oprettes distriktspsykiatri, da var det også efter ønske fra de pårørende. Men nogle steder er det først nu distriktspsykiatrien for alvor begynder at virke. Vi har en konklusion til gode".

Distriktspsykiatri

"Men selve det at man ser sindslidende meget mere i gadebilledet, det betyder jo ikke at der er blevet flere. Det tror mange, men det er jo ikke nogen rigtig konklusion," siger Birte Weiss.

"En pårørende har beskrevet systemet fantastisk godt. Hun sagde, at når hendes søn fungerede, og han oven i købet kunne arbejde i perioder, så syntes hun at distriktspsykiatrien var det bedste der er sket. Men når han var syg, og hun måske oven i købet var bange for ham når han

stod og bankede på døren - så syntes hun at hele systemet svigtede og havde spillet fallit."

Medicin

Der udskrives 868.000 recepter på nervemedicin hos praktiserende læger og speciallæger - heraf er de 252.000 sove- eller beroligende midler. Heri er altså ikke medregnet hvad der bruges på hospitaler: Hvad siger du til det tal?

"Jeg synes det er højt. Det er blandt andet derfor jeg har nedsat et medicinudvalg som skal se på hvordan vi får forbruget ned. Medicin kan være en nødløsning i stedet for noget der er mere tidskrævende. Lægerne skal engagere sig mere i det spørgsmål. Det er de også begyndt at gøre, jeg var til et møde for nylig hvor de selv tog det op."

Nedtrapning

Mange patienter har et ønske om at blive nedtrappet fra medicin, men tør ikke rigtigt. Hospitalerne tager sig jo også af medicinforgiftninger: Men er det ikke en offentlig opgave også at tage sig af nedtrapning fra medicin, burde man ikke lægge mere vægt på det? At patienter ikke bare kommer på medicin men også kan lære at komme af under kontrollerede omstændigheder? selv om en fornuftig læge nok ville gøre det af sig selv.

"Det er lægens ansvar at der sker en ansvarlig ordination af medicin, og at der ikke gives mere end nødvendigt. Det burde være en selvfølge, at lægen tænker på det hver dag han udskriver en recept. Jeg mener bestemt ikke der går noget fra lægerne ved at en patient siger, "nu vil jeg godt prøve sådan og sådan." Der skal jo være et tillidsforhold mellem en læge og en patient."

Sundhedsstyrelsen fører nu fra 1. januar statistikker der kan vise medicinforbrug på de enkelte hospitalsafdelinger: Hvis der nu viser sig store skævheder i forbrugt medicin på sammenlignelige afdelinger, hvad så? Er det noget du vil følge?

"Ja. Det vil jeg følge nøje."

Forskning

Der foregår jo også forskning på hospitaler: Kan en minister - selv om du ikke er forskningsminister - påvirke hvad der forskes i? Noget som betyder meget for patienternes dagligliv, som for eksempel fedme. Mange bliver jo tykke af psykofarmaka. Eller forskning i kostens betydning for sygdom.

"I den ny psykiatriaftale med amterne og HS fik jeg tilslutning til at der bruges 13,5 mio. kr. til to forskningsprojekter som handler om tidlig opsporing og bedre kvalitet i behandlingen af unge skizofrene. Jeg synes at det er vigtigt at sætte ind over for de unge sindslidende. Ellers er den mulighed man har som minister at påvirke i al almindelighed. Man kan ikke sige "tag den og den forsker og sæt ham til det og det". Men man kan påvirke holdninger."

Ministerens magt

Hvor stor magt har en minister, bortset fra at komme med lovforslag? Er en minister ikke bare en nikkedukke for embedsmænd?

"Tror du det?" Birte Weiss' tone lyder vantro, men også lidt drillende, og selv om hun stadig smiler fremkalder hendes blik snerten af et gys i intervieweren. Nej, det tror embedsmændene vist heller ikke.

Sundhedsministeren, som jo også er indenrigsminister, fortsætter:

"Jeg har et godt forhold til amterne, både når vi holder møde med dem, kommer med penge og siger: 'Men vi forventer sandelig også at I selv gør noget - og når de siger at vi er på kanten af at intimidere det lokale selvstyre. Et styringsredskab er også de årlige aftaler om amternes økonomi."

"Ministeren blander sig i øvrigt ikke i konkrete sager, men ministeren kan påvirke med holdninger og intentioner. Det er hovedmidlerne."

Tiden for interviewet er udløbet, Birte Weiss skal videre til et andet møde kl. 9 i indenrigsministeriet. Hun har nu fået en tjenestecykel til rådighed, fortæller hun. Vi når lige et sidste spørgsmål:

Hvordan med sammenhængen mellem hospitalsvæsen og distriktspsykiatiri? Det var mit indtryk at den forrige sundhedsminister og socialministeren kørte et tæt parløb?

"Det gør vi stadig," svarer Birte Weiss.


Aftalen om pengene

SIND 3/maj 97

Viveca

Fordeling af finanslovsbevilling

Mio. kr.I alt   Oveni kommer 80
mio. kr. til døgn-
institutioner:

Kilde: Sundheds-
Ministeriet

Fysiske rammer 
Enestuer200
Modernisering og senge 70
Børne- og ungdomspsykiatriske senge30
Distriktspsykiatri 
Uddanelsesforløb til speciallæger
og psykiatrisygeplejersker
50
Uden for åbningstid 
Psykiatriske døgnberedskaber 20
Udviklingsvirksomhed 
Tidlig opsporing og behandling 13,5
Forskning, udvikling og uddannelse 
Videnscentre, kursusvirksomhed M.V.16,5
I alt 400

Regeringen, Amtsrådsforeningen, Københavns og Frederiksberg kommuner indgik først i april en aftale.

I en pressemeddelelse af 4. april fra Sundhedsministeriet og Socialministeriet står:

"Der er afsat 400 mio. kr. over de næste tre år (1997-1999) til at forbedre forholdene på de psykiatriske afdelinger og sygehuse samt en række andre tiltag, bl.a. uddannelse af personale. Der er afsat 80 mio. kr. over de næste fire år (1997-2000) til døgninstitutioner for sindslidende og psykisk skrøbelige børn og unge."

De 300 mio. af den statslige bevilling på 400 mio. skal bruges på enestuer og andre fysiske forbedringer på sygehusene. Hovedstadens Sygehusfællesskab har på forhånd fået afsat 75 mio. af de 300 mio. Den statslige bevilling skal dække 40% af amternes og kommunernes udgifter, de resterende 60% skal de selv betale.

De statslige penge skal fordeles efter ansøgning fra amterne og de to kommuner København og Frederiksberg (som jo ikke hører under noget amt). Pengene vil blive fordelt til ansøgerne efter skattegrundlag, lidt forenklet sagt, efter hvor mange penge de får ind i skatter, men andre hensyn kan tages. Ordene lyder nemlig at der vil blive "tilstræbt en fordeling svarende til beskatningsgrundlag".

Regeringen og de kommunale parter har endvidere udformet en udførlig aftale om "Fortsat udbygning af tilbuddene til sindslidende". Her præciseres det hele vejen igennem hvad man er enige om, bl.a. den grundlæggende tilrettelæggelse af tilbuddene til sindslidende "med hovedvægt på distriktspsykiatri, intensiv psykiatrisk behandling under indlæggelse på psykiatriske sygehuse og psykiatriske afdelinger samt støtte til sindslidende ved en bred vifte af socialpsykiatriske tilbud."

Kun i ganske få afsnit af den 12-siders aftale møder man ikke ordet enighed, kursiveret. Det skal nok tages som udtryk for at alle parter har bundet sig fast og gensidigt, så vi tør derfor skrive her, også kursiveret: Nu sker der virkelig noget.

For i sidste afsnit, opfølgning, står: "Der er enighed om at følge gennemførelsen af denne aftale nøje." Det hele minder om en håndfæstning.


Skizofreni i U-lande og I-lande

Størst chance for bedring i udviklingslande

Af Viveca Liventhal

Der er størst chance for at komme igennem skizofren paranoia og ud på den anden side hvis man er kvinde og bor i et U-land.

Det lyder som en dårlig vittighed. Men det er dokumenteret gennem nu to tværkulturelle undersøgelser, udført af World Health Organization (WHO) sammen med det amerikanske National Institute of mental Health of the United States of America. Den første var et pilotprojekt udført i 1960.

Den anden undersøgelse foregik fra 1978 med en opfølgning på patienternes tilstand 2 år senere. De udførligt dokumenterede resultater forelå i en afhandling fra 1992.

Resultater fra 10 lande

Undersøgelsen omfatter 1535 skizofrene patienter, efter strenge udelukkelseskriterier blev antallet barberet ned til 1379. Patienterne blev udvalgt i aldersgruppen fra 15 til 54 år, og de havde alle svære skizofrene symptomer, men mødte for første gang behandlersystemet - de var altså ikke"'svingdørs-patienter".

Ved behandlersystemet forstås i nogle lande også private healere og 'heksedoktorer'. To år efter blev de samme patienter igen undersøgt for at konstatere om de stadig var syge eller om de kunne fungere i samfundet.

De 10 lande der deltog var: Danmark (Aarhus), Indien (Agra og Chandigar), Columbia (Cali), Irland (Dublin), USA (Honolulu og Rochester), Nigeria (Ibadan), det daværende USSR (Moskva), Japan (Nagasaki), England (Nottingham) og det daværende Tjekkoslovakiet (Prag).

Forskelle og ligheder

Kvinder bliver syge af skizofreni senere i deres livsforløb end mænd, og kvinder har ofte et mildere forløb. Den konstatering var fælles for I- og U-lande.

Men det mest forbløffende fundet både gennem den første pilotundersøgelse og i den her omtalte - var den markante forskel på bedringen hos syge i I og U-lande.

Forklaringen er 'kultur'

De fire blokdiagrammer viser forskellene ved fire forskellige psykosetyper. De sorte søjler står for resultaterne i I-lande, de grå for U-lande.

Blokkene 'Remitting' til venstre i diagrammerne betegner procenttallet for patienter der er blevet symptomfri efter det første anfald. De midterste søjler betegner at de er bedret, men stadig har nogle symptomer. Blokkene til højre, 'unremitting', står for personer som slet ikke har nogen bedring.

Forklaringen? Forfatterne til undersøgelsen kan ikke give nogen entydig, andet end det generelle ord 'kultur'. Familiens holdning til de syge spiller ind, viser andre sygdomsstudier, men "det er usandsynligt at variationerne i forløb og udfald af sygdommen mellem udviklingslande og udviklede lande kan reduceres til en enkelt variabel," skriver forfatterne s. 89.

Netværk er vigtigt

De peger også på andre faktorer, som alle diskuteres dybtgående: At have gode venner er for den dybt sjæleligt syge ligeså vigtigt som hvilken holdning familien har; det er bedre at være gift og have et seksualliv end at være alene. Kort sagt, et godt socialt netværk er vigtigt for bedring, også af så alvorlige tilstande som de skizofrene.

Her peger undersøgelsen på vigtigheden af det vi her i landet kalder støtte- og kontaktpersoner (s, 90).

Mange bliver raske

Interessant nok er hospitalsindlæggelser i U-lande af kortere varighed end i I-lande og medicinering ligeså.

Blandt de vigtigste resultater peger WHO-undersøgelsen på to. Det første er at de skizofrene sygdomsbilleder er bemærkelsesværdigt ens, hvad enten det drejer sig om I- eller U-lande.

Det andet fund omtales således (s. 87): "I et væsentligt antal (over 50%) af tilfældene indskrænker den psykotiske forstyrrelse sig til én episode af vekslende længde (fra flere uger til flere måneder). (... ) Den relativt store forekomst af komplet helbredelse efter en psykotisk episode som kan omfattes af skizofreni-diagnosen (cirka hver fjerde patient i udviklingslande og hver syvende i I-lande) er et af de vigtigste resultater af denne undersøgelse."

Dette skulle effektivt kunne punktere den udbredte myte: 'Én gang skizofren, altid skizofren'.


VIDENSCENTER FOR SOCIALPSYKIATRI I STØBESKEEN

Folketinget har afsat 5 mill. kr. om året i en 4-årig periode til at etablere et landsdækkende Videnscenter for Socialpsykiatri.

Af en pressemeddelelse fremgår det, at Videnscentrets konkrete opgaver vil blive:

  • Tilvejebringelse og organisering af systematisk viden om socialpsykiatri samt formidling af denne viden.
  • Oprettelse af en vidensbank, der indsamler, systematiserer og formidler viden om socialpsykiatri, herunder især socialpsykiatrisk erfaring og metode.
  • Samarbejde om løsning af opgaver i med eksterne parter, der udvikler, indsamler, organiserer
  • eller formidler viden om socialpsykiatriske metoder M.V.

Den primære målgruppe for centrets arbejde er personer, der udfører professionelt eller frivilligt socialt arbejde med sindslidende, personer, der leder og organiserer dette arbejde, samt personer der underviser i socialpsykiatri.

I forbindelse med etableringen afholdes et seminar allerede den 14. maj, der - ifølge pressemeddelelsen involverer områdets interessenter i en dialog vedrørende fremtidige forventninger til centret.

Initiativet til et sådant videnscenter må vi hilse med stor tilfredshed, og det er selvfølgelig fristende - ikke mindst for undertegnede, at antage, at Socialministeriet har nærlæst "FOKUS PÅ PSYKIATRI & SAMFUND", og har hæftet sig ved, at vi der skriver:

"For at sikre en fortsat udvikling af kvaliteten i alle de nye typer af tilbud, er det endvidere af betydning, at der iværksættes en mere systematisk insamling af erfaringer og spirende ny viden"


NYT FRA ANDRE KLUBBER

Slagelse

Der starter et opskolingshold for plejere i maj måned på Sundhedsskolen i Dianalund. Desværre er der ingen med fra Psykiatrihospitalet Dianalund - kun en på ventelisten.

Det er heller ikke lysten til at tage uddannelse, der i det hele taget præger gruppen. Dels tror man ikke helt på opskolingen, og dem på det lukkede afsnit tror sig sikre i ansættelsen. På åbne afsnit er det meget svært at fa arbejde (bortset fra nattevagt), da arbejdskraften er meget stabil.

Der er igennem lokallønsforhandlinger forhandlet et tillæg til nattevagterne til deres funktion på samtlige afdelinger.

I kommunerne er der forskellige tiltag til socialpsykiatri. Nogle kører bedre end andre. Desværre er det for fa af "vores", der kommer ind i de stillinger. I Slagelse kommune har der været meget blæst om deres værested. De psykiatriske hjemmehj. har et godt stykke arbejde. Nu er der etableret et samarbejde, sådan at det er psykiatriafdelingen i Slagelse, som står for det i samarbejde med kommunen.

Hillerød

Vi har problemer med de retspsykiatriske patienter, som fra 1. Januar indlægges på lukket afdeling i Hillerød. Der er kun tale om surrogatfængslede, men det medfører, at dårlige patienter fra lukket afsnit bliver overflyttet - for tidligt - til åben afdeling.

Der arbejdes på en ny ledelses- og samarbejdsstruktur, som bl.a. indeholder forslag om, at de psykiatriske afdelinger udskilles fra Hillerød Sygehus, og at der i stedet dannes et Psykiatrisk Hospital.

Thisted

Thisted afd. (FOA) har under social- og sundhedssektoren oprettet en tværfaglig Psykiatriklub.

I området, Viborg amt, område Nord, er der forskellige nye tiltag:

På baggrund af en behovsundersøgelse har amtet besluttet at bygge en

112, stk. 2 institution i Thisted.

Thisted kommune starter i år bygningen af et bofællesskab til 7 brugere - der skal være døgndækning med personale.

Fra amtet har Thisted kommune overtaget et bofællesskab, som er ændret til et støttecenter. Der er en fælleslejlighed, hvor klienterne kan mødes til f.eks. fælles spisning - og hvor personalet har faste træffetider. Herudover foregår arbejdet i klientens eget hjem.

P.t. undersøges behovet for et døgnåbent sted, hvor brugerne kan henvende sig når distriktspsykiatrien har lukket.

Fontænegården Enggården som er en selvejende institution, har udvidet, så der nu er plads til 8 medlemmer, som bor på stedet - samt 20 som kommer og arbejder der i dagtiden. Man er selvforsynende med grøntsager og andet - idet der drives gartneri og mindre landbrug.

Desuden er der ansat en lærer på fuld tid, så der er også et uddannelsestilbud.

PÆDAGOGISK EFTERUDDANNELSE - PLEJERNE

PÅ FYN TA'R TETEN

De 3 klubber i Odense, Svendborg og Middelfart(Psykiatrisk Fagklub og Faggruppeklub for

Plejere) har i flere 'ar haft et godt samarbejde på tværs af klubberne.

Dette har vi i hver klub ønsket at bibeholde, da vi helt klart mener det er vigtigt at blive ved med at kunne holde hinanden orienteret om, hvad der sker på Fyn i forhold til psykiatrien.

Én af de ting vi drøftede meget i 96, var en evt. efteruddannelse for plejere/social- og sundhedsassistenter, hvor det skulle være pædagogikken der skulle være emnet. Derfor var vi én fra hver klub, som kiggede nærmere på dette, og henvendte os derefter til de uddannelsesansvarlige i hver vores lokale FOA-afd., for at få et samarbejde omkring dette, og for at fa hjælp til hvordan vi tager fat på dette.

Baggrunden er at vores ledelser rundt omkring flere gange har luftet tanken, om at få ansat pædagoger i psykiatrien. Vores holdning til dette er at få styrket de medarbejdere der er ansat i forvejen, i stedet for at ansætte en ny faggruppe. Ledelserne mener, at den resocialiseringsproces der skal ske for den psykiatriske patient, er en opgave der kræver en særlig pædagogisk kompetence. Vi mener, at ved at gennemgå en evt. efteruddannelse vil det helt klart være en styrkelse af de nuværende personaleresourcer.

FOA-afd. syntes godt om vores ide, og vi blev indkaldt til et møde, hvor vi fremkom med vores

holdninger og ledelsernes holdninger, og derved fik vi en drøftelse af formålet med en evt.

efteruddannelse.

Efterfølgende sker der nu det, at de skal have møde i marts måned i uddannelsesudvalget med folk fra AMU-regi, hvor der så skal drøftes, hvad det er vi vil gøre her på Fyn.

Dernæst skal der så søges om at det kan blive et forsøgskursus, og når det engang har løbet af

stablen, skal det selvfølgelig evalueres, og først derefter kan det blive et plan-kursus for resten af landet.

Så lige nu er vi først ved at tage de første skridt, men på trods af det har vi selvfølgelig tænkt lidt længere, og det handler bl.a. meget om, om vi overhovedet kan få plejerne/social- og sundhedsassistenterne til at søge en sådan efteruddannelse!!!!!!!!!

Vi har selvfølgelig troen på det, for ellers ville vi ikke gå i gang med det, men vi har talt meget om, hvordan får vi vores kollegaer til at søge, og fortalt dem at det er vigtigt de søger, når den kommer, især hvis vi vil blive ved med at arbejde i psykiatrien også i fremtiden.

På de 3 klubber's vegne

Inger-Maie Kuus I

Faggruppeklubben for Plejere, Middelfart


FÆLLESTILLIDSREPRÆSENTANT FOR SOCIAL-

PSYKIATRIEN I ÅRHUS AMT

 

For ganske nylig er jeg blevet valgt som fællestillidsrepræsentant for alle FOA-medlemmer ved de socialpsykiatriske institutioner i Århus amt. Siden 1975 har jeg været ansat som plejer på Djursland, men her i Århus-området er der givetvis mange kolleger, der endnu ikke nikker genkendende til mit navn: Torill Lemming. Derfor denne lille præsentation:

Jeg er 48 år. Uddannet i Norge, men tog i 79 den danske del af plejeruddannelsen. Indtil Råmosegården's lukning har jeg været ansat der. Først rundt på de forskellige afsnit i huset og de senere år med projektet "BOLAS". Projektet drejer sig om støtte- og kontaktpersoner i landsbysamfund, samt kontaktfamilier for sindslidende, hvilke jeg fortsat er koordinator for. Efter afviklingen af Råmosegården er jeg nu ansat på Dalstrupcentret.

Mine intentioner som fællestilldsrepræsentant kan kort skitseres således:

STYRKE FORSTÅELSEN MELLEM HOSPITALERNE OG SOCIALPSYKIATRIEN

STYRKE DE TILLIDSVALGTE GENNEM ET NET FOR GENSIDIG INFORMATION

SKABE EN BEDRE OG MERE ALSIDIG PRAKTIK FOR VORE SOCIAL- OG SUNDIHEDSASSISTENTELEVER

SKABE FORSTÅELSE OG FÆLLES FODSLAW I FORBINDELSE MED DE

NYE LØNFORMER

Toriil Lemming, træffes på Dalstrupcentret, tlf. 86 33 23 22


NORDISK TRÆF 9-11 MAJ 1997 - I NORGE

I dagene 9. - 12. Maj var 23 medarbejdere fra psykiatrien i Århus deltagere i Nordisk Træf på Dikemark Sygehus i Oslo.

Vi rejste fra Århus Hovedbanegård fredag d. 9 maj med tog til Frederikshavn og derefter med Stena Line til Oslo, hvor vi ankom kl. 19. Derefter med bus til Dikemark, hvor vi blev hjertelig modtaget med mad, kammeratlig samvær, guitarspil og fællessang.

Vi blev indkvarteret på den tidligere Hjælpeplejerskole, hvor vi boede på de tidligere elevværelser, og hele arrangementet foregik på skolen.

Temaet for Nordisk Træf 1997:

1. Uddannelsessystemet indenfor sundhedssektoren i de nordiske lande.

2. Oslopsykiatrien i dag.

3. Information om regional sikkerhedsafdeling.

Lørdag den 10. Maj

På forhånd var landene blevet bedt om at sende en redegørelse for uddannelserne, så der kunne blive lavet en sammenligning.

Astrid Tjellaug, faglig sekretær i NRF i Oslo orienterede om uddannelserne i Norge.

Ralf Juslin om uddannelserne i Finland. Lennard Bengtson fra Sverige. Sjudur Norbud om uddannelserne på Færøerne. Færingene har altid taget udgangspunkt i det Danske uddannelsessystem. Sidst kom Jens Folkersen med en meget grundig redegørelse om Social og Sundhedsuddanne seme i Danmark samt efteruddannelserne.

Om eftermiddagen orienterede Oddmund Gunnes, etat for psykiatri, om Oslopsykiatrien i dag. Tendensen er den samme i alle landene, man ønsker at decentralisere psykiatrien, og nedbryde de store institutioner, det samme sker i Oslo. Man har planer om, at nedlægge Dikemark Sygehus og samordne psykiatrien med somatikken. Administrationen af sygehuset er allerede flyttet til Ulleval sygehus. Psykiatrien i Oslo er opdelt i 9 regioner som har hver sit budget. Det viser sig at der er store økonomiske og sociale forskelle i de forskellige områder og store forskelle i tilbuddene til de psykiatriske patienter. Der er tiltag med privatisering af psykiatrien på privathospital, og flere private socialpsyklatriske institutioner.

Gadebilledet i Oslo er i stigende grad præget af psykisk syge mennesker. Oliemilionerne er ikke kommet alle til gode. Velstand er ikke ensbetydende med velfærd.

Om eftermiddagen samledes ordførerne fra landene. Som ny deltager var Færøeme inviteret til at være med. Det blev besluttet at Undersøge muligheden for at afholde Nordisk Træf på F . ærøerne. Sjudur Nordbud ville undersøge, om Færøerne ville kunne påtage sig arrangementet l år 2000. Færingene og Danskerne skal indbyrdes finde ud af hvem af os, der vil. afholde træf i år

2000.

2000. %

Finland vil indkalde til formødq i 1999 for at planlægge næste træf.

Om aftenen blev afholdt festmiddag i kantinen. Der blev holdt taler fra alle landene og sunget nationalsange. Hans Flåten blev udnævnt til "toastmaster" og styrede begivenhederne. Der blev udnævnt 2 nye Æresmedlemmer fra Dikemark, Turid Andreassen og Hans Flåten. Der blev sendt en særlig hilsen til Danmarks Æresmedlem Carl Hansen. Han kunne desværre ikke deltage på grund af ferierejse.

Det var et meget flot arrangement med fin mad, musik og senere dans. Der var også mulighed for at tale med deltagere fra de øvrige lande.

Søndag den 1 1. MaJ

om formiddagen var der mulighed for rundvisning på hospitalets museum. Vi var nogle som mødte hospitalets elektriker, som vi havde mødt til festen aftenen i forvejen. Han kørte en tur på området og fortalte om dette. Han viste os hospitalets klokketårn hvor der var en meget fin udsigt over hele området.

Om eftermiddagen blev vi inviteret på sightseeingtur i Oslo. Vi skulle have set Holmenkollen skibakke, men blev forhindret på grund af et stafetløb hvor hele bydelen var afspærret. Vi besøgte også Vinkingeskibsmuseet og Kontikimuseet. Senere besøgte vi Gaustad Sygehus hvor deres formand Gills Friedbergsson beværtede os med pizza. Vi spurgte til deres 'berømte' patient Arnold Juklerød, men han var død sidste vinter og hans skurvogn var fjernet.

Inden vi skulle med båden hjem nåede vi at se Vikelandsparken, en stor park i midten af Oslo hvor der er et imponerende anlæg med skulpturer udhugget i sten og støbt i bronce. Det er imponerende at eet menneske har kunnet lave dette i løbet af ca. 40 år. Efter hans død er parken skænket til Oslo kommune.

Baggrunden for det Nordiske samarbejde

I 1950 tog formanden for personaleforeningen i Vånersborg initiativ til at starte et samarbejde med personalet på hospitaler som kunne sam~ menlignes med vort hospital "Statshospitalet i Risskov", På daværende tidspunkt var plejerne repræsenteret af formanden Erling Rasmussen. Fra Norge var det Dikemark Sykehus som ligger ca. 20 km. sydvest for Oslo.

Fra Sverige Østre Klinikken i Vånersborg, senere Norra Alvsborg Sykehus.

Det første Nordiske Træf blev aflioldt i Vånersborg i 1952.

Fra 1960 kom også NickbY Sjukhus i Finland med i samarbejdet, sygehuset ligger ca. 20 km. nord for Helsingfors. Gaustad Sykehus, som ligger i Oslo, kom til ca. 1970.

Venskabsmøderne afholdes hvert 3. år på skift imellem landene. 1982, Østre Klinikken i Sverige. 1985, Dikemark Sykehus i Norge. 1988, Risskov i Danmark. 199 1, Nickby i Finland. 1994 i Sverige, I 1997 var det således Dikemark Sygehus som afholdt Nordisk Træf, Året forud for disse træf, har ordførerne været samlet for at tilrettelægge møderne, næste ordførermøde bliver i Finland i 1999. Det vil efter planen være Risskov som skal afholde træf i år 2000, 50 år efter initiativet blev tage, medmindre Færøerne kan påtage sig værtskabet..

Formålet eningen NorVenskabsmøderne er arrangeret i For

dens And. Ønsket har været at man ved møderne bedre kunne forstå hinanden i såvel arbejde, samfundsspørgsmål og levevis. Man har kunnet knytte personlige kontakter blandt kolleger, dis~ kutere psykiatriske spørgsmål, uddannelse o. s.v. og få ny inspiration i arbejdet.

Møderne er for alle kategorier af personale på hospitalerne.

Werner Lund i selskab med formanden for personaleforeningen i Dikemark, Elsa Lise S@dæret, der var i nationaldragt. I @

Formødet forud for Nordisk træf 1997

Ved formødet i Risskov den 28. september 1996

var der følgende deltagere:

Fra Norra Alvsborg Sykehus i Sverige:@ formand Lennard Bengtson. I

Fra Gaustad:formand Gils Fridbergsson. Fra Dikemark: formand Tore Melos, Turid Saastad Andreassen, Inger Wiken, Elsa Lise Skjæret. (Senere er Elsa Lise Skjæret blevetformand.)

Fra Nickby: Ra@f Justin, Fra Danmark:

Jesper Priskom og Hans Jørn Christensen.

Vi har aftalt, at det er værtslandet, som sætter rammerne for arrangementet, hvor mange resourcer, man har råd til at bruge og hvilket antal deltagere, man rent fysisk har mulighed for at modtage.

Dikemark ville være i stand til at kunne modtage ca. 20 deltagere fra hver af de 3 øvrige lande.

jeg skal til slut fortælle, at vi i forbindelse med turen søgte Psykiatriledelsen om et tilskud til

turen.

Vi indsendte budget for turen, og fik en meget positiv tilbagemelding om, at man ville støtte arrangementet ved at betale rejseudgifterne.

Dette er vi taknemmelige for. Tak for det.

Hans Jørn Christensen

Psykiatriklubben


Dette er en lille historie om fire personer, som hed

Alle, Nogen, Hvemsomhelst og Ingen.

Der skulle ryddes op på afdelingen,

og Alle var sikker på Nogen ville gøre det.

Hvemsomhelst kunne have gjort det,

men Ingen gjorde det.

Nogen blev sur over det fordi det var Alles arbejde.

Alle syntes, at Hvemsomhelst kunne have gjort det,

men Ingen var klar over, at Nogen ikke ville gøre det.

Enden på det hele blev, at Alle gav skylden til Nogen,

da Ingen gjorde det, som Hvemsomhelst kunne have gjort .......

Opdateret d. 14.4.2011