- HVORDAN FORHOLDER VI OS TIL DET?

- HVAD GØR I? -HVAD GØR VI IKKE?

- HVILKET ANSVAR HAR VI OVERFOR VORES KOLLEGER?

- HVAD ER VORES RET OG PLIGT?

- HVILKEN FUNKTION HAR EMBEDSLÆGEN?

- HVORDAN BRUGER VI EMBEDSLÆGEN?

KONMMUNALE TILTAG FOR SINDSLIDENDE.

Dobbeltdiagnose-projektet, har skiftet navn til Midtbyen i Århus. Det er et særligt tilbud til sindslidende med misbrug og som ikke modtager anden hjælp. Det vil typisk være brugere som har svært ved at klare sig og som ofte bruger § 105 institutioner. Aktuelt er der ansat 8 personer, som er opdelt i 2 teams; nord/syd. Der er tilknyttet en læge fra psykiatrisk hospital, som er behandlingsansvarlig. På sigt er der meningen, at der skal tilknyttes lettere bo-tilbud og pensionatligende boliger. Medarbejderne skal så der yde en form for bo-støtte.

Støtte/kontakt-projektet, er nu en realitet. Der er ansat en koordinator, samt 4 ledere, en for hvert distrikt, nord/syd/vest/centrum. Formålet er, at lave opsøgende arbejde, med et korps af frivillige, tilknyttet hver leder/distrikt, for mennesker der ikke er i behandling i forvejen, men maske kan hjælpes til det. Der er ingen forpligtigelser eller registrering/journal-oprettelse, for brugerne. De frivillige bliver honoreret for hver bruger de er tilknyttet, dog for max. 3 brugere. Projektet er i skrivende stund ikke gået i gang endnu.

Gallo-huset, er så småt startet op. De har til huse i Nørregade, hvor der er ansat en koordinator og de øvrige ansatte er sindslidende, forløbig er der ansat 10, og der er lavet venteliste. Huset vil sælge anderledes litteratur, bl.a. bøger skrevet af sindslidende og man vil kunne købe kaffe og kage. Samtidig er der mulighed for, at man vil prøve at skaffe beskæftigelse, til de sindslidende, der er interesseret i det. I øjeblikket er de ansatte ude og fortælle om projektet til alle interesserede. Foreløbig køre projektet i et år.

Netværket har lokale i baghuset på samme adresse og det betyder et vist samarbejde mellem de 2 projekter. Dog tager netværket udgangspunkt i de brugere der hører under revalideringensafd. På FA-center centrum. Brugerne vil kunne blive tilbudt arbejde i beskyttet stillinger.

Bofællesskabs-teamet, har fået tilført flere ressourcer i -97. Dette betyder, at der bliver ansat flere bo-støtter, svarende til ca. 34 nye pladser. Samtidig bliver der oprettet

flere bofællesskaber/opgangsbofællesskaber.

Til toppen

NYT FRA LOKALPSYKIATRIEN.

Der har været personaleudskiftning til hjemestøttestillingerne; i Syd er der ansat 2 nye, sidst pr. 15/4-97, Leif Vissing, velkommen til ham! I Vest er der i øjeblikket en stilling ledig, så hvis der går en frisk plejer/sos.ass., så ring og snak med dem i Vest!!

Som tidligere nævnt har hjemmestøtterne fået decentral løn, 4000,00kr (-84-kr.), med tilbagevirkning fra april -96. Det lykkedes desværre ikke at få for -95 også.

Jeg holder ferie i ugerne 27-28-29, brug klubben eller afdelingen, ved evt. problemer.

Mette Grandjean.

Tillidsmand for hj.støtterne.

Amtsrådet har besluttet at lave en særlig indsats i forhold til de vanskeligt stillede sindslidende med misbrug i Århus kommune.

Vi har nu etableret det ambulante opsøgende team i nyindrettede lokaler i midtbyen under ledelse af forstander Jan Iburg.

Det samlede tilbud kommer til at omfatte 3 dele:

- Det ambulante opsøgende team

- Pensionatslignede boligdel med ca. 10 boliger

- 20 - 25 lettere boligtilbud

Der er aktuelt ansat 8 medarbejdere, der arbejder med det ambulante opsøgende arbejde. Teamet skal senere også varetage opgaver i forhold til botilbudene. Medarbejdere er opdelt i 2 teams, der arbejder ud fra en nord/sydgående opdeling af Århus. Psykiatrisk Hospital har udstationeret en læge i tilbudet til varetagelse af den psykiatriske behandling i brugerens eget miljø, ligesom pågældende er forbindelsesled til det øvrige psykiatriske behandlingssystem.

Forsorgstilbudet har som målgruppe vanskeligt stillede sindslidende med misbrug. Der er tale om personer, der trods gentagne forsøg på social- som behandlingsmæssig indsats ikke har vist sig i stand til at benytte sig af tilbudene og aktuelt ikke er i sådanne tiltag. Der vil typisk være tale om vanskeligt stillede sindslidende med misbrug, der tillige er hjemløse og hovedsagligt opholder sig på gader, i parker og jævnligt har ophold på de øvrige § 105 institutioner i Århus. En mindre del af gruppen er tillige periodisk indlagt på Psykiatrisk Hospital.

Det er forsorgstilbudets opgave at søge at etablere kontakt til målgruppen med henblik på at søge at få de vanskeligt stillede sindslidende med misbrug i relevante behandlingsmæssige og sociale tilbud.

Det er særdeles vigtigt med tætte samarbejdsrelationer med relevante samarbejdsparter ved løsning af disse opgaver. Dette gælder både i det daglige og på det ledelsesmæssige plan.

Der nedsættes en koordinationsgruppe, der som opgave har at sikre dette samarbejde og en tæt koordination mellem de forskellige behandlingsmæssige og sociale tilbud i Århus og forsorgstilbudet Midtbyen.

Forsorgstilbudet Midtbyens adresse er:

Forsorgstilbudet Midtbyen

Søndergade 70, 1. 8000 Århus C

Tlf. 86 13 15 11 fax. 86 12 21 22

FOA's EDB - Værksted Østergade 42,1 8000 Århus C. Formål, Formålet med EDB-værkstedet er, at medlemmerne har mulighed for at kigge forbi og skrive en ansøgning, en sang eller blot "snuse" til EDB og få øvelse i brugen. Der vil blive tale om "kursus" i grundlæggende EDB. Åbningstider: Mandag: kl.09.00-13.00 og kl. 17.00-21.30 m/instruktør. Tirsdag: kl.09.00-13.00 Onsdag: kl.09.00-13.00 Torsdag: kl.09.00-13.00 Derudover vil der blive udbudt kurser i forskellige spindende ting under overskriften:Kend din PC. Daglig drift: Den daglige drift varetages af brugeren. Instruktørerne bliver en vigtig del af dagligdagen i værkstedet, det er bl.a. derfor, at der på en kalender i værkstedet vil fremgå, hvornår der er instruktører i værkstedet og eventuelle "kurser", men hver mandag er EDB-CAFE', hvor der er en instruktør tilstede.

Instruktørordningen: Der er tilknyttet 10 instruktører til værkstedet. De har alle fået en kort uddannelse i, hvordan de programmer der er i computeren skal bruges. De er selvfølgelig hverken helt eller halvt uddannede EDB eksperter, de er ej heller "nørder" De arbejder alle frivilligt og ulønnet i værkstedet.     DENNE MULIGHED FOR AT BENYTTE EDB-VÆRKSTEDET ER SELVFØLGELIG GRATIS!! Er det ikke noget for dig ?

Det Etiske Råd

Mere kontrol med psykiatrien

Rådet foreslår uanmeldte besøg på psykiatriske afdelinger

Af Antje Gerd Poulsen

De lokale psykiatriske patientklagenævn skal have kompetence til at føre tilsyn med forholdene på de psykiatriske afdelinger. Det foreslår Det Etiske Råd i en udtalelse om Justitsministeriets forslag til revision af psykiatriloven.

"De psykiatriske patienter er en særlig svag gruppe, og derfor er der brug for mere kontrol af deres forhold. Der er ganske vist et udvalg under Folketinget, som fører tilsyn med de psykia-

triske afdelinger, men jeg mener, at medlemmerne af de psykiatriske klagenævn har nogle særligt gode forudsætninger for at vurdere forholdene for de sindslidende. Og de vil kunne gennemføre grundigere og hyppigere besøg på afdelingerne. Derfor foreslår vi, at de skal komme på uanmeldt besøg", forklarer formanden for Det Etiske Råd Linda Nielsen om baggrunden for forslaget.

"Det er trygt for de sindslidende at vide, at der kommer nogen for at se, hvordan de har det, og det er sundt for personalet at blive kigget efter i sømmene", siger hun.

Materielle rettigheder

Det Etiske Råd foreslår et sæt materielle rettigheder for patienter indlagt på psykiatrisk afdeling. Det skal i loven konkretiseres, at alle har krav på eneværelser af god standard og frisk luft.

" Med den nuværende retstilstand har den psykiatriske patient ingen konkrete retskrav vedrørende de fysiske rammer på afdelingen, en lovfastsættelse af minimumskrav bør betyde, at krav kunne gøres retligt gældende over for sygehusmyndigheden i kraft af en effektiv klageordning ", hedder det i udtalelsen. Rådet understreger dog også, at det vil koste betydelige beløb af opfylde sådanne krav, og at det derfor vil være nødvendigt at tage højde for det i de økonomiske forhandlinger mellem regeringen og de kommunale parter.

Men spørgsmålet er, om det overhovedet er realistisk at opfylde alle ønskerne, som rådet har remset op i sin udtalelse.

" Frisk luft må det være muligt at give patienterne nu og her også selv om der er personalemangel. Enestuer kan man selvfølgelig ikke give dem fra den ene dag til den anden, men over tid. Hvis der er politisk vilje til det, så tror jeg også på, at det kan lade sig gøre. Der er jo tale om nogle helt basale krav, og om en gruppe af mennesker, som har brug for særlig

omsorg", siger Linda Nielsen.

Patienter og pårørende skal høres

Linda Nielsen og rådet i øvrigt har undret sig over, at hverken patienter eller pårørende er blevet hørt i forbindelse med udredningen af psykiatriområdet op til lovforslaget.

"Det er trods alt dem, der har de personlige erfaringer og derfor en anden indfaldsvinkel til problemerne. Det kan godt være, at de vil komme med meget forskellige meldinger, men det kan være vigtige brikker i det samlede billede, og man bør principielt høre dem som part i sagen", siger Linda Nielsen.

Også under indlæggelse skal patienterne i højere grad end i dag have indflydelse, mener rådet.

I udtalelsen foreslås det, at patienterne får et mere differentieret behandlingstilbud, og at man i højere grad skal lytte til patienterne, og lade dem afgøre hvilken behandling, de vil gennemgå.

Rådet foreslår også, at man kunne overveje at arbejde med en forhåndsgodkendelse af behandling, sådan at sindslidende, når de er i en stabil periode, kan beslutte, hvilke behandlingsformer, de i en akut situation vil acceptere, og hvilke de på forhånd vil sige fra overfor.

Ret til at blive på afdelingen

Blandt de forslag, som rådet mener bør overvejes nærmere, er en ret til at blive på sygehuset efter tvangsindlæggelse, så længe der ikke er nogle foranstaltninger at komme ud til.

Og så foreslår rådet, at man indfører en ny betegnelse for den patientgruppe, som ikke direkte giver samtykke til en bestemt foranstaltning, men heller ikke direkte protesterer. De skal ifølge rådet kaldes »Ikke-frivillige«, og skal have ret til en patientrådgiver.

Udtalelsen fra Det Etiske Råd kan ses som en forløber for den redegørelse om psykiatri, som rådet kommer med i løbet af foråret.

Flere penge til de sindslidende

Rapport foreslår en række nye initiativer, som vil betyde udgifter i milliardklassen

Amterne og kommuner har i det væsentlige opfyldt forventningerne om udbygningen af indsatsen for sindslidende, som Fremrykningsudvalget foreslog gennemført inden udgangen af 1996.

Samtidig er det klarlagt, at amternes og kommunernes udgifter til indsatsen på området er øget væsentligt i de seneste år.

Det fremgår af redegørelsen »Indsatsen for sindslidende«, udarbejdet af en tværministeriel embedsmandsgruppe. Redegørelsen gør status over den hidtidige indsats og kommer samtidig med forlag til nye initiativer. Det er meningen, at redegørelsen skal danne grundlag for forhandling i begyndelsen af 1997 med de kommunale parter om en flerårig plan for udbygningen af indsatsen for sindslidende.

Alligevel finder arbejdsgruppen, at der er behov for en forøget indsats på en række områder.

I regeringens ændringsforslag til finansloven for 1997 er der afsat 480 mio. kr. til denne indsats over de næste tre fire år.

Ud af disse penge er der afsat en pulje på 400 mio. kr. over tre år til medfinansiering af amternes udgifter til forbedringer for psykiatriske patienter - især til modernisering af de psykiatriske afdelinger og hospitaler. Den statslige medfinansiering kan udgøre op til 40 pct. af omkostningerne, hvilket betyder, at den samlede værdi af de gennemførte moderniseringer kommer tæt på 1mia. kr.

Der er desuden afsat 20 mio. kr. årligt over en fireårig periode til etablering af flere døgninstitutionspladser til børn og unge, som er psykisk skrøbelige eller har psykiske lidelser. Også her vil den statslige medfinansiering være 40 pct. hvilket giver en samlet værdi af udbygningen på ca.. 200 mio. kr.

Penge til forbedringer

Der foreslås følgende fordeling af den statslige pulje på 400 mio. kr. til medfinansiering af forbedringer for de sindslidende:

• 330 mio. kr. til forbedringer af de fysiske rammer, især enestuer, samt til eventuel udvidelse af sengekapacitet, herunder især børne- og ungdomspsykiatrien.

• 50 mio. kr. afsættes i incitamentspuljeforat få flere uddannelsesstillinger til speciallæger i psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri.

• 20 mio. kr. afsættes som tilskud til yderligere psykiatriske døgnberedskaber.

De resterende 30 mio. kr, foreslås fordelt således:

• Der afsættes 1 3,5 mio. kr. til forsknings- og udviklingsvirksomhed med tidlig opsporing og behandling af unge skizofrene.

• Der afsættes en forsknings- og uddannelsespulje på 16.5 mio. kr. Puljen skal bl.a. benyttes til at støtte følgende:

• Etablering af to videnscentre (et center for psykisk syge indvandrere og et centerfor udviklingshæmmede sindslidende)

• Udvikling og etablering af tilbud til børn af psykisk syge forældre

• Udvikling og etablering af tilbud til psykisk syge misbrugere

• Lokal tværfaglig kursusvirksomhed

Børne- og ungdomspsykiatri

På Sundhedsministeriets område foreslår arbejdsgruppen yderligere initiativer:

inden udgangen af år 2005 skal der være en børne- og ungdomspsykiatrisk funktion i alle amter

• Amterne skal inden den 1. maj 1997 have analyseret behovet for yderligere sengekapacitet og have indberettet dette til Sundhedsstyrelsen.

• Sundhedsstyrelsen skal inden 1. april 1997 udarbejde forslag til udvidelse af antallet af uddannelsesstillinger inden for psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri.

• Sundhedsstyrelsen skal inden udgangen af 1997 udarbejde målsætninger for arbejdet i distriktspsykiatrien.

• Amterne skal indgå udskrivningsaftaler for meget vanskeligt stillede sindslidende. Aftalerne skal indgås mellem patienten, sygehusafdelingen, distriktspsykiatrien samt bopælskommunens og eventuel amtskommunes socialvæsen. Hensigten er at sikre opfølgning på indsatsen over for den sindslidende efter udskrivning.

• Det skal overvejes at lade uddannelsen som speciallæge i psykiatri indeholde seks måneders obligatorisk beskæftigelse i et distriktspsykiatrisk center.

• Det skal overvejes at lade uddannelsestid på gerontopsykiatrisk afdeling tælle med i uddannelse med fuld tid - og ikke som i dag, hvor 12 måneder på gerontopsykiatrisk afdeling kun tæller for seks måneder.

• Sundhedsministeriet tager initiativ til en analyse af de praktiserende lægers indsats for psykisk syge.

Flere bofællesskaber og væresteder

På Socialministeriets område foreslås følgende yderligere initiativer:

Amtsrådene skal inden 1. april komme med tilbagemelding om, hvor langt man er med udbygningen og kvaliteten i de sociale tilbud, herunder særligt om botilbud og væresteder, og hvilke overvejelser man gør sig, for så vidt angår prioriteringen af udbygningen.

• Arbejdsgruppen skønner, at det bør være en målsætning, at alle amter giver tilbud om ophold i en institution efter bistandslovens § 1 12 stk. 2, og at samtlige kommuner enten selv eller i samarbejde med andre kommuner eller amter giver tilbud om ophold i et bofællesskab.

• Det er arbejdsgruppens opfattelse, at antallet af pladser i væresteder og antallet af beskæftigelsestilbud bør udbygges så samtlige kommuner enten selv eller i samarbejde med nabokommuner eller amtet giver tilbud om plads i et værested eller anden aktiverende tilbud i lokalmiljøet.

• Arbejdsgruppen foreslår, at bistandslovens bestemmelser om, at kommunalbestyrelserne kan give tilbud om plads i væresteder og støtte- og kontaktpersoner til sindslidende ændres i forbindelse med revisionen af bistandsloven, så kommunerne skal sørge for det nødvendige antal værestedspladser samt tilbud om støtte- og kontaktpersoner til sindslidende.

• Socialministeriet vil i samarbejde med de kommunale parter tage initiativ til et metodeudviklingsprojekt, hvor der sættes fokus på udvikling af kvalitet og brugerinddragelse i de sociale tilbud. Projektets nærmere udformning og finansiering vil indgå i udmøntningen af Socialministeriets forskningsprogram for 1 997 og følgende år.

• I satspuljeaftalen er der endvidere afsat 32 mio. kr. i alt over en fire-årig periode til en forstærket forsøgs- og udviklingsindsats vedrørende sociale tilbud til unge skizofrene, videreførelse af en landsdækkende telefonrådgivning for sindslidende samt en landsdækkende informationskampagne for og om sindslidende.Arbejdsgruppen lægger op til, at den nuværende aftale om gennemførelse af intentionerne i Fremrykningsudvalgets rapport afløses af en aftale med de kommunale parter om gennemførelse af arbejdsgruppens forslag.

Til toppen

SYGEPLEJERSKER

HOLDER DE ANDRE UDE

Sygeplejersken nr. 9/97

AF CLAUS LEICK

Sygehjælpere, plejere og social- og sundhedsassistenter må kæmpe for at få lov til at bruge deres uddannelse og kvalifikationer - og ofte forgæves. Mange sygeplejersker har svært ved at acceptere de lavere uddannedes kompetencer, og det kan føre til et dårligt arbejdsklima og skaber demotivation, viser en rapport fra Institut for Sundhedsvæsen, der for første gang dokumenterer, at der foregår en reel fagkamp på hospitalerne.

Mange sygehjælpere, plejere og social- og sundhedsassistenter med job på sygehusene føler sig klemt og føler ikke, at deres kvalifikationer bliver udnyttet godt nok. De kan og vil meget gerne påtage sig mere krævende og udfordrende arbejdsopgaver, men kommer alt for ofte til kort i en opslidende kamp om faggrænser med sygeplejerskerne.

Konsekvensen er, at mange mister motivationen ved deres arbejde. Samtidig betragter de det som nytteløst at efteruddanne sig, fordi de alligevel ikke får lov at bruge deres kvalifikationer.

Det er nogle af konklusionerne i en rapport fra Institut for Sundhedsvæsen (DSI), som er bestilt af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Målet har været at beskrive behovet for efteruddannelse blandt sygehjælpere, plejere og social- og sundhedsassistenter. Det er der så kommet en rapport ud af, der i høj grad også handler om uklare faggrænser- og sygeplejerskernes ofte manglende vilje til at anerkende de laver euddannedes kompetencer.

"Vi fandt hurtigt ud af, er det var umuligt at lave en undersøgelse om efteruddannelse for sy-ehjæpere, plejere og social- og sundhedsassistenter, uden at se nærmere på de uklare faggrænser," siger cand.scient.adm. Christina Holm-Petersen, der sammen med læge, HD, Jan Utzon har skrevet rapporten.

"Det har ikke nogen mening at beskrive behovet for efteruddannelse, hvis man ikke samtidig ser på, hvilke muligheder der er for efterfølgende at bruge sine kvalifikationer," forklarer Christina Holm-Petersen.

En af de centrale konklusioner i rapporten er, at mange sygehjælpere og plejere har erfaring til at løse mere krævende opgaver, end de formelt og på papiret er uddannet til. Mange er i perioder med sygeplejerskemangel blevet oplært til at udføre opgaver, som sygeplejersker normalt ville tage sig af. Mange sygehjælpere oplever endvidere i forbindelse med nat- og weekendarbejde, at de her har mulighed for at tilføre et meget bredt spekter af plejeopgaver. Problemerne opstår i forbindelse med det daglige arbejde, hvor sygehjælpere, plejere og social- og sundhedsassistenternes kvalifikationer og erfaring pludselig ikke kan bruges, fordi sygeplejerskerne holder på faggrænserne.

"Det kan virke lidt paradoksalt, at nogle af sygeplejerskerne - samtidig med at de har meget travlt - også bruger kræfter på at bekæmpe andre faggrupper," siger Christina Holm-Petersen.

Dårligt arbejdsmiljø

Resultatet af den hårde fagkamp blandt plejegrupperne på sygehusene resulterer ofte i demotivation og dårligt arbejdsmiljø, fordi sygehjælpere og social- og sundhedsassistenter føler, at deres erfaringer og kvalifikationer ikke bliver påskønnet og brugt. Derfor har mange svært ved at se nytten af at skulle efteruddanne sig, fordi de alligevel aldrig vil komme til at bruge den nyerhvervede vien. "Det dårlige arbejdsmiljø kan i sidste ende også ramme sygeplejerskerne, når der breder sig en dårlig stemning på arbejdspladserne," forklarer Christina Holm-Petersen.

Også patienterne kan komme til at mærke plejegruppernes interne magtkampe, fordi personalet kommer til at bruge en del af den tid og de kræfter, som i virkeligheden burde bruges på patienterne, på en opslidende fagkamp, pointerer hun.

Færre problemer med at få sygeplejerskestillingerne besat er ikke den eneste grund til, at de andre plejegrupper føler sig presset ud. "Jeg tror også, at problemerne kan hænge sammen med den kamp for faglig udvikling, som sygeplejerskerne i øjeblikket fører, hvor de gerne vil lægge mere vægt på den teoretiske del af deres uddannelse. Som et led i denne kamp er det blevet vigtigt for sygeplejerskerne at markere sig, og derfor er de i mindre grad end tidligere villige til at afgive de arbejdsopgaver, som på papiret er deres arbejdsområde," forklarer Christina Holm-Petersen. Hun mener, at sygehjælpere og social- og sundhedsassistenter på den måde er blevet taget som gidsler i sygeplejerskernes arbejde med faglig udvikling.

Lokale forhold afgørende

Undersøgelsen fra DSI, der bygger på 40 interview og 360 spørgeskemasvar på 80 forskellige sygehuse, konkluderer, at der er meget stor forskel på, hvilke kompetencer de forskellige plejegrupper har.

Kendetegnede er det, at det ofte er de lokale forhold og normer, der afgør, hvem der får lov at gøre hvad på sygehusene. Det betyder, at sygehjælpere, plejere og social- og sundhedsassistenter på et sygehus kan have langt flere beføjelser end deres kolleger på et andet sygehus.

Det kan være en fordel, hvis det er med til at skabe fleksibilitet, men kan også være med til at skabe frustration, hvis det bliver brugt til at begrænse de enkelte faggruppers udfoldelsesmuligheder.

Dermed bliver det nemt helt afhængigt af ansættelsesstedet, hvad sygehjælpere, plejere og social- og sundhedsassistenter bliver sat til af arbejdsopgaver.

Et andet af undersøgelsens resultater er, at problemerne med fagkampe og uklare faggrænser generelt ikke finder sted på de psykiatriske afdelinger. Her er der tilsyneladende en tradition for, at de forskellige plejegrupper har et tæt samarbejde.

Plejegrupperne på de psykiatriske afdelinger udtrykker, at de i det daglige arbejde varetager en bred vifte af opgaver med en forholdsvis høj grad af kompetence. Resultatet er, at plejerne på de psykiatriske afdelinger generelt er langt mere motiverede end deres kolleger på de somatiske sygehuse. "Det er der ikke nogen enkelt forklaring på, men det spiller givetvis ind, at der på de psykiatriske afdelinger ikke er tradition for at kæmpe om arbejdsopgaverne," forklarer Christina Holm-Petersen.

En anden forklaring kan være, at arbejdet på de psykiatriske afdelinger tilsyneladende ikke er så prestigefyldt, og samtidig er en større del af plejerne mænd.

Sæt fokus på fagkampen

Helt på linie med anbefalingerne i den netop offentliggjorte rapport fra Sygehuskommissionen, konkluderer undersøgelsen fra DSI, at det af mange grunde er tvingende nødvendigt at få sat fokus på og få løst problemerne med fagkampe blandt plejepersonalet.

Ikke alene af hensyn til sygehjælpere, plejere og social- og sundhedsassistenterne, men også af hensyn til det samlede arbejdsmiljø og i sidste ende servicen over for patienterne.

En af nøglerne til at få løst problemet sidder ledelsen med, fordi det er dem, der har ansvaret for den daglige arbejdstilrettelæggelse.

Men da det ofte er sygeplejersker, der sidder på disse poster, opstår der uundgåeligt nogle interessekonflikter, fordi ledende sygeplejersker kan komme til at tilgodese deres egen faggruppe og måske glemmer, at de er leder for den samlede plejegruppe, påpeger Christina Holm-Petersen.

"De ledende sygeplejersker sidder i en slags krydspres, hvor de på den ene side kan opleve, at fagkampene giver problemer, men på den anden side også har en fagpolitisk interesse i, at sygeplejerskerne ikke sælger ud af deres arbejdsområder," siger hun.

Nøgleord.- DSI, faggrænser, institut for Sundhedsvæsen, magtkampe.