Så har vi afholdt efterårets lokalkursus. Emnet i år var: Kognitiv Terapi. Underviser var psykolog Nicole Rosenberg. Vi startede med en eftermiddag i "Den gamlefestsal", hvor vi blev introduceret for emnet med efterfølgende hjemmeopgaver. Disse bestod bl.a. i at finde et hverdagsproblem og skemaføre det, samt lave et ugeskema over en daglig aktivitet. Desuden havde vi fra kursusudvalget besluttet, at kursisterne selv skulle stå for aftenunderholdningen på selve internat-kurset, så der var også en lille opgave!

Tirsdag d. 12/11-96, kl. 8.00, drog vi så 30 forventningsfulde kursister i fælles bus til Hornstrup Centeret. Velankomne fik vi dagens chok: Nicole Rosenberg havde været ude for et uheld med bilen og man vidste ikke hvornår hun dukkede op!! Heldigvis var det ikke så slemt: Nicole's vinduesvisker var gået i stykker og hun måtte have Falck til, at lave den, da det var silende regnvejr. Med lidt forsinkelse kom vi i gang ved ti-tiden. Vi fik en del papirmateriale udleveret, som Nicole så gennemgik med overhead. Det var meget spændende!! Nicole var inspirerende at lytte til, på et let forståeligt sprog og på trods af formen med meget envejs-undervisning, sad vi alle og slugte til os. Hjemmeopgaverne fra eftermiddagen, blev gennemgået og det var gladeligt, at opleve, at så mange havde taget dem alvorligt og fået dem lavet. Undervisningen sluttede ved 16.00 og derefter overtog Jesper Priskorn med nyt fra klubben, bl.a. blev kontingent-problematikken diskuteret, der blev talt om efterudd./opskoling, samt om "Vingefanget".

Gruppernes forskellige indslag ved aftenunderholdningen, tog kegler; der var en hjemmelavet sang, et par konkurrencer, limbodans og en højtlæsningshistorie.

Dejligt og velforberedt med præmier og alting!!

Næste dag bar en anelse præg af sene sengetider, men folk var fortsat meget engageret. Det meste af formiddagen gik med forskellige gruppearbejde, hvor gårsdagens teori og de udleverede skemaer kom i brug. Eftermiddagen gik med opsamling, samt vores egne erfaringer fra praksis, hvordan vi gør tingede og hvordan vi kan gøre det anderledes med den viden vi har fået nu. Stor ros til Nicole for godt kursus.

Alt i alt var det en succes, hvilket både evalueringsskemaerne og de efterfølgende mundtlige tilkendegivelser tydede på. Tak for det! I øvrigt var der et ønske fra kursisterne, om at få en opsamlingsdag, halv eller hel. Vi er i kursusudvalget ved at undersøge mulighederne for dette.

For første gang havde vi bedt om en kursusafgift på 500,00 kr. og det har været godt at opleve, at de forskellige afdelingsledelser har taget pænt imod dette nye tiltag. Emnerne de seneste år har jo da også været af en psykiatri-fag-relevant karakter.

Endnu et nyt tiltag har været, at inviterer medlemmer fra Randers og Silkeborg afdelinger med, til den fulde kursuspris og i begrænset antal. I år var der en enkelt med fra Silkeborg. At der ikke var flere skyldes formentlig en kommunikationsbrist, fra os til dem. Vi håber på bedre tilslutning næste gang.

Kursusansvarlig,

Mette Grandjean.

Til toppen

Assistenter til møde i "kaffeklubben"

Om eftermiddagen den 29. Oktober holdt vi det første møde specielt for klubbens social- og sundhedsassistenter.

Det blev en meget hyggelig eftermiddag, hvor sos.-ass. fra såvel hospitalet som de sociale institutioner var mødt frem.

Der var lagt op til at vi kunne snakke om alt, hvad der nu rører sig i faggruppen - og det gjorde vi så! Debatten viste også, at der er behov for en sådan fælles samling af sos.-ass. gruppen i psykiatrien.

Som det kunne forventes, var der særlig interesse for, at diskuttere vores stilling omkring kompetence i forhold til medicinering. Der arbejdes jo fortsat på en afklaring.

Der taltes også om ønskelige muligheder for jobrotationer, efteruddannelse, vejlederkursus, lokal-kursus m.m.

Desuden var vi enige om, at sos.-ass. kan medvirke til, at det bliver mere spændende at være medlem af Psykiatriklubben. Blandt andet var der forslag om at starte en teatergruppe(flere gode forslag modtages med åbne arme i klubben).

Ved mødets afslutning gav deltagerne udtryk for ønske om flere lignende arrangementer.

Så derfor vil jeg opfordre alle sos. ass. til at møde op næste gang vi holder et "kaffe-klubmøde" eller, hvad vi nu finder på at kalde det.

Har du en idé til, hvilke aktiviteter vi skal samles om, eller et godt emne til et kommende møde, er du mere end velkommen til at give det videre til klubben. Vi V'41 så forsøge om vi kan opfylde dine ønsker.

Jette Rask
Sos.-ass.

Kvartalet vise ord.

Når de lavtlønnede

nedlægger arbejdet, blir der

altid foretaget indgreb med

den begrundelse, at

strejken rammer livsvigtige

områder.

Hvorfor er de, der arbejder

med livsvigtige områder

lavtlønnede ?

Carl Scharnberg.

Til toppen

Nostalgien på de næste sider

Som annonceret i sidste nummer af Vingefanget fortsætter vi med at bringe artikler, historier eller andet, som vi kan hitte i de gamle gemmer.

Denne gang har vi fundet "et sandt mesterværk" fra 1918 - Patienternes beskæftigelse af en vis J. Paulsen fra Viborg. Desværre ved vi ikke mere om, hvem denne person er, så hvis nogle skulle vide lidt om ham, hører vi gerne.

Det medgives, at den gamle tekst ikke er specielt læsevenlig, men vi har alligevel valgt at bringe den i fuld original-kopi, for også på den måde at viderebringe "historiens vingesus".

Men her på siden er det kun bladhovedet der er det originale, da teksten er skannet ind. Dog er det fortsat den gamle stavemåde der bruges.

Patienternes Beskæftigelse.

Det er en Kendsgærning, at Patienternes Beskæftigelse spiller en stor Rolle, og der bliver talt meget om hvorledes og paa hvad Maade, man skal beskæftige dem. Hele Sagen tror jeg ikke vil være saa vanskelig, naar blot vi havde et fast Arbejdssystem paa vore Sindssygehospitaler,

Som Regel inddeler man Arbejdet i 4 Hoved-Former, nemlig: Husgærning, Sløjd, Husflid og Landbrug, men noget fast og bestemt Arbejdssystem har man ikke, nogle kommer straks til Husgærning og bliver der - andre kommer straks til Landbrug o. s. v.

Ser man paa Patienternes Arbejde paa Aandssvageanstalterne, saa bliver man forbavset over, hvad de kan præstere, og taler man med de Mænd, der leder Arbejdet, mærker man en udpræget og begejstret Interesse for deres Gærning; men efter deres Oplysninger findes der ogsaa et udmærket Arbejdssystem. De Mænd arbejder unger bedre Vilkaar end Lederne paa Sindssygehospitalerne, men til Gengæld afhænger ogsaa Arbejdets Resultater af disse Mænds Dygtighed.

Vi skælner som sagt mellem 4 Hoved-Former: Husgærning, Sløjd, Husflid og Landbrug, og jeg mener, at Arbejdet skal ledes i denne Rækkefølge. Som Grund skal jeg anføre: Naar Patienterne maa begynde at komme op, skal Sygeplejersken beskæftige dem paa Afdelingen ved Husgærning, der er mange Ting de kan være behjælpelig med; kan Patienterne ikke selv, maa de hjælpes i Gang, her ligger en stor Opgave for Plejepersonalet. Vi maa huske paa, at Patienternes Beskæftigelse er en Behandling - en Kur - som hører med til Sindssyge-Pleje, og Ansvaret herfor hviler paa Plejepersonalet. Her kan Lægerne ikke tage Affære, de kommer kun et Par Gange om Dagen paa Afdelingerne, hvorimod Plejepersonalet stadig er i Berøring med Patienterne. Der skal i mange Tilfælde stor Taalmodighed og Udholdenhed til, men det er et Arbejde, der skal gøres, og et Arbejde man i Tidens Løb kan faa stor Glæde af. Kommer Patienterne ikke til at beskæftige sig straks, kan man være sikker paa, naar Patienterne bliver flyttet ned paa de større Afdelinger - hvor de gamle og sløve Patienter opholder sig- at de meget hurtig falder hen i Sløvhed og Urenlighed.

Naar Patienterne maa beskæftiges uden for den Afdeling, de opholder sig paa, skal de paa Sløjd-Værkstedet. Sløjd kan faa stor Betydning for Patienternes Helbredelse, men det skal.gennemføres og skal særlig være blandt de friske Sygdoms-Tilfælde. Sløjd er nemlig et Arbejdssystem, hvori Grundlaget, det fælles for al praktisk Virksomhed, er nedfældet. Sløjd skal være skolemæssig tilpasset og maa drives som Klasseundervisning; jeg mener dermed, at Værkstedslederen maa undervise alle Patienterne paa en Gang og ikke en eller nogle enkelte ad Gangen, thi Støjden skal have, det opdragende Formaal for Øje, modsat andet Haandarbejde, der som regel har det Økonomiske Formaal, men som til Gengæld ikke tager Hensyn til de udviklende Værdier; der maa lægges Vægt paa Savning, Høvling, Takttarbejde og særlig Arbejdsstilling. Værkstedslederen maa stadig huske paa, at jo flottere Taktarbejde og Arbejdsstilling er, jo større bliver de udviklende Værdier.

Et Spørgsmaal vil det være, om det ikke vilde have sin Betydning at knytte Hr. Sløjdinspektør Mikkelsens "Kurgang og Kurøvelser"- til disse Sløjd-Timer. Disse Øvelser bestaar i en Række langsomme og, fulde Bevægelser, der tilsigter at sætte hele Organismen i harmonisk Virksomhed.

Husflidsarbejde er noget helt andet end Sløjd, og, jeg tvivler ikke paa, at de fleste Patienter meget hellere vil arbejde ved Husflid; her kan man ikke drive Klasseundervisning, her maa man undervise hver enkelt Patient, man arbejder her med det økonomiske Formaal for Øje, det skolemæssige og opdragende Formaal kan ikke gennemføres ved Husflid. Der arbejdes efter Modeller, hver enkelt Patient faar en Model udleveret, og derefter arbejder han, naturligvis maa Værkstedslederen sige Besked, rette og hjælpe Patienterne. Ved Husflid kan man beskæftige en masse Patienter, naar Arbejdssystemet er sat i den rette Gænge: Bogbinderi, Børstenbinderi, Snedkeri, Drejearbejde, Maattefletning og Staaltraadsnæt. Kurvefletning er et meget morsomt, interessant og billigt Husflidsarbejde, særlig da de fleste Hospitaler selv kan avle de Pil, der skal bruges. Det er et Arbejde, der absolut vil interessere Patienterne. Vævning kan ogsaa faa stor Betydning, Haandklæder, Viskestykker, Duge, Lagner og Gulvklude kan udmærket laves af Patienterne. Skræderi maatte ogsaa kunne drives i langt større Maalestok end nu. Skomageri ligeledes, ikke alene alt det brugte Fodtøj kan forsaales og repareres paa Husflidsværkstedet, men ogsaa det nye Fodtøj kan laves til betydelig billigere Pris, end det Hospitalerne maa give for det. Som man vil se, behøver man ikke mere at spørge om paa hvad Maade, man skal beskæftige Patienterne. Arbejdsfeltet har man, men vi mangler Arbejdssystemet. Der er vel ingen, der vil nægte, at det vil være haabløst for en Værkstedsleder kun at faa de Patienter, der er for sløve til at arbejde ved Landbruget eller Husgærning, og de Mennesker, der kan anbefale den Slags Patienter til et Værkstedsarbejde, maa have meget ringe Forstaaelse af deres Gærning, eller ogsaa maa de være saa magelig anlagt, at de ikke selv gider hjælpe Patienten i Gang ved Husgærning, men vælte Arbejdet over paa Værkstedslederen.

Naar Patienterne er trænet op til at bruge deres Hjærne til det Arbejde, de skal udføre, mener jeg Tiden er kommen at de skal til Landbruget. Der kan spørges hvorfor ikke til Landbruget først . Sagen er, at de fleste Patienter, der kommer paa Sindssygehospitalerne, er gærne optaget af visse bestemte Tanker eller Ideer, og det er disse Tanker og Ideer, der maa bekæmpes og modarbejdes, og det gør man paa den Maade, at man først og fremmest skaffer Patienten Ro, og derefter prøver man lidt efter lidt at beskæftige ham, man prøver paa at drage Patientens Tanker bort fra det syge Punkt; og der er vel ingen, der vil benægte, at Patienten udmærket kan gaa og pleje deres Tanker og Ideer ved Landbrugsarbejde; hvor ofte ser man ikke en Patient trille af Sted med en Trillebør, og samtidig føre en livlig Samtale med sig selv, de udfører deres Arbejde mekanisk, deres Tanker er langt, langt borte fra Arbejdspladsen. Anderledes ved Sløjd og Husflidsarbejde; slaar man en Streg paa et Stykke Træ og beder Patienten om at save Træet igennem efter Stregen, saa maa han have hele sin Opmærksomhed henvendt paa Arbejdet, ellers faar han ikke Træet savet igennem efter Stregen, og saaledes er det Tilfældet med alt Husflidsarbejde, man kan ikke arbejde mekanisk, man maa bruge Tankerne, standser man Tankeomløbet, saa standser Arbejdet, og det er det der sker, naar Patienterne bliver optaget af deres Tanker og Ideer, men da maa Værkstedslederen være ved Siden af dem og hjælpe dem i Gang igen, og de vil da paa denne Maade trænes op til at bruge deres Hjærne - deres forkerte Tanker og Ideer vil om ikke helt forsvinde saa dog bekæmpes -, man opnaar derved, at hele Arbejdssystemet bliver en Kur, der sikkert vil have en meget gavnlig Indflydelse paa de Syges Nerver.

Der hviler et stort Ansvar paa Værkstedslederen; af ham afhænger Resultaterne, det vilde derfor være meget naturligt, om Overplejeren tog Del i dette Arbejde, han har i hvert Fald paa de fleste Hospitaler Lejlighed til at lære de nye Patienter at kende, har han ikke det, ja, saa er der ingen, der kan bebrejde ham, om han smider Interessen over Bord og lader Skuden sejle. Han følger Lægerne paa Stuegang og faar derigennem Kendskab til de forskellige Patienters Tanker, Ideer og Interesser; men det samme gælder for Overplejeren som for Værkstedslederen, man skal ikke alene have sine Kundskaber i Teori, men først og fremmest i Praktisk, man maa huske paa, at under Begrebet Husflid findes næsten al Slags Haandværk, og det lærer man ikke ved at gennemgaa et eller to Kursus, det er et Arbejde, man i Aarenes Løb maa dygtiggøre sig til.

Det er ikke min Mening, at Patienterne hele deres Liv skal arbejde paa Sløjd- og Husflidsværkstedet, man skal kun herigennem prøve paa at opdrage og udvikle de Syges Hjærne. Landbruget er og vil altid blive det Arbejde, man maa standse ved, her har man et virkeligt legemligt Arbejde i fri og frisk Luft, som absolut vil virke heldigt paa de Sindssyge, men her gælder det ogsaa om at have Kontrol med og System i Arbejdet.

Sindssygehospitalet i Viborg, Januar 1918.

J. Paulsen.

Til toppen

Afdeling 5, Nykøbing Sj.

Bestyrelsesmøde afholdtes den 7. Januar 1918 Kl. 8 1/2 Aften. Der blev ikke drøftet noget af særlig Interesse.

Ordinær Generalforsamling vedtoges det at afholde den 21. Januar med følgende

Dagsorden:

1. Forhandlingsbogen.
2. Regnskabet.
3. Beretning Ira Hovedbestyrelsesmødet.
4. Mulig Valg af Festkomité.
5. Indkomne Forslag.
6. Eventuelt.